Hvor meget skal jeg kæmpe for ham?

Jeg har mødt den sødeste fyr. Har kendt ham i tre måneder og haft et forhold med ham den sidste måned.
Nu har han så desværre sagt stop igen. Sådan fra den ene dag til den anden. Grunden var noget i retning af at han nok havde forhastet sig lidt med sine føelser. Jeg er fuldstændig håbløst fortabt i ham, har aldrig prøvet noget ligende og vil bestemt ikke af med ham.
Han har sagt og siger stadig, at han synes jeg er rigtig sød, og rigtig dejlig...i min verden burde det være grund nok til at fortsætte. Muligvis ikke med det helt store forhold, men det burde da ikke være grund til at stoppe det fuldstændig? Eller er jeg galt på den?
Hvor meget skal jeg kæmpe for ham?

Han har meldt ud at han ikke er forelsket i dig, så at prøve på at kæmpe for noget der ikke er der, vil kun skræmme ham længere væk.
Hvorfor også kæmpe for noget der ikke skal være, for det skal det jo ikke når han ikke har følelserne med, og problemet vil så bare opstå igen på et senere tidspunkt.
Det gør ondt at være forelsket i en der ikke har det på samme måde, men det er da at trække pinen i langdrag hvis det skulle lykkes dig at holde på ham lidt endnu.
At synes at en er sød og dejlig er ikke nok til at køre et forhold på, og slet ikke holdbart i længden.
Du bliver nød til at se i øjnene at det var en fuser, og gem så dine følelser til ham der en dag dukker op og virkeligt fortjener dem ;-)

du bare lidt men ikke som en gal. Elsker han dig ikke nok så skal han jo ikke være far til dine børn. Så er det nu engang bedre at finde en fyr der elsker dig helt vildt og som du ikke skal kæmpe for at beholde. Bortset fra det er alle piger dejlige og søde, der er da en til alle. Måske har du ikke lige fundet MANDEN. Men du tror det og tiden nu er ikke sjov. Held og lykke i fremtiden.

Kærlighed -
Den kommer eller den gør det ikke -
Kan godt forstå du er ked og ikke kan holde ud, at det skal være slut når du er så glad for ham -
Men jeg ville ønske du ville stille dig selv det spgs : Er mit eget værd så lille, at jeg vil lade mig nøjes med at manden i forholdet, "kun" syntes at jeg er sød ?
Vil du ikke gerne elskes, at kunne se i hans øjne, hans smil, høre det i hans stemme osv at du er elsket ?
Som jeg læser det du skriver, så lyder det som om han prøver at fortælle dig at han ikke elsker dig, men ikke vil såre dig unødigt, derfor pointerer han at du ER sød og dejlig, men ikke sætter hans følelser i brand -
Lad være med at tilbyde dig på et sølvfad for så lidt, det er ikke værdigt for dig selv og din egen selvrespekt -
Slip ham, vær et kærligt menneske og lad ham gå uden scener -
Du skal nok møde kærligheden, det sker når man mindst venter det ;O) og godt for det -
Held og Lykke
guller

Og jeg vil gerne give dem ret... Men det er bare ikke så nemt... Jeg hænger selv samme sted som du gør... Og jeg vil gerne videre, men tænk nu hvis han en dag kommer og siger det skal være os.. Men er ligesom nået frem til den konklution, hvis han gør det og jeg har fundet en anden. Så har han jo bare forspildt han chance.
Tænk på om det er værd at kæmpe for en illution...

Er rigtig nede over en pige lige fortiden.. Jeg var selv helt sikker på at det bare var sagen indtil hun trak sig for 2 uger siden :-(
Hun var ikke sikker på hvad hun følte osv... Dårlige undskyldninger!!! Det er mega nedtur lige nu, men man skal også videre er jeg kommet frem til. Tænker stadig meget på hende og er da også stadig nede over det..
Men nu er jeg kommet frem til at jeg må blive den gamle mig og ikke hænge med mulen, så hver gang hun ser mig fra nu af, har jeg det sjovt og nyder livet. Så kan hun tænke på hvad hun går glip af hver gang hun ser mig eller når der er en eller anden pop-dreng der behandler hende skidt eller droppet hende... Jeg ved i det mindste med mig selv at jeg ville have behandlet hende godt og alle andre for den sags skyld(man skal behandle andre som man gerne selv vil behandles) :-)
Så jeg syntes også at du skal lad ham forsvinde ud i mørket og find en der virkelig er glad for dig og nyde livet *S* Han har ikke fortjent dig :-)

Jeg var gift, fandt ud af at jeg var umådelig forelsket i en kollega, besat af ham. naturligvis havde jeg store problemer i mit ægteslkab, med kollegaens støtte brød jeg ud..og fortalte ham at jeg var foresket i ham. Vi begyndte at have et forhold....Jeg var næste klar til ALT for ham...selv om jeg var klar over at dr var noget galt med ham...Sommetider var han underlig...kunne ikke finde ud af hvadd et var. Han var allkoholiker...hjalp ham gennem en afvænning...han kom hjem..og slog op, var ikke sikker på sine følelser og ville lige have en "time out". Nu vil han måske godt igen, siger jeg er smuk, sød og alt det der..MEN NEJ, det går ikke. Hvis et menneske ikke vil gå ind i et forhold og har flere underlige undskyldninger....læs ikke har styr på deres følelser - så DROP DET. Jeg elsker stadig den mand..men jeg vil ikke mere - han vil kun give sorg og problemer. Det har ingen fortjent..heller ikke dig. Det vil gøre ondt længe...det ved jeg af bitter erfaring. men drop ham nu, ellers kommer du til at lev e et liv i knæ på hans persmisser...det er ingen mand værd.
Vil du ødelægge dit resten af dit liv på grund af tre mdr...nej, det er han IKKE værd.

Jeg ved jo godt at i alle sammen har ret, men det gør bare så ondt.
Hvis han ringede om 5 minutter og sagde at nu ville han gerne så er jeg ikke sikker på at jeg (dum som jeg er) ville kunne sige nej til ham. Vil ham jo så gerne.
Og selvfølgelig kan jeg finde en der er bedre, og som virkelig vil mig, men jeg vil jo ikke have at det er en anden der vil mig....

Jeg ved ikke om jeg vil følge dig til at råde det, da det måske samtidig er bedst at give slip. Men det er stadig lidt en måde at give slip på.
Den kolde tyrker er mit foretrukne våben. Men det kræver stædighed og udholdenhed, men når man først har prøvet det og mærket effekten af den i sdiste ende, så holder man ud.
Hvis det er gået galt mellem en fyr og mig, så gør jeg det at jeg simpelthen overhovedet ikke kontakter ham. De er altid velkomne til selv at kontakte mig, men det bliver på deres initiativ og ikke mit. Som regel ender det med at de vil vende tilbage og så står man med valget. Og når man selv står med valget er man meget bedre til at se rationelt på tingene og se, at så fantastisk var han heller ikke eller også er man kommet videre.
Evt kan det jo ske at man vælger at finde tilbage til fyren, men man er ovenpå og stærk nok til at stille nogle ordentlige krav til forholdet denne gang.
Ja, en lille anekdote fra det virkelig liv :0)

det er jo helt skidt med mig :-D "Følge dig til at råde" .. tsk tsk tsk. Jeg mener selvfølgelig "råde dig til at følge" Altså.... :-D

Jeg kender det, kender det. Har en anden skøn fornuftig sød fyr på beddingen..og alligevel mødte jeg ved en tilfældighed min tidligere kæreste. Endte ,med at tage med ham ind til byen en tur...vi snakkede bare men men men...han sidder der og ser så vidundderlig ud, han er fanme så flot...ogf fortæler at han savner mig en gang imellem og alt det BAVL...og jeg labber det i mig..For pokker, jeg er 42 år og skilt to gange. Burde vide bedre...tør ikke fortælle min veninde at jeg har mødtes med ham for jeg SKAMMER mig over at jeg er så dum og nem. Det er klart at du har det svært.....MEN HAN ER DET IKKE VÆRD. Du er ikke dum bare skide forelsket. Men tænk over det her: er du forelsket i ham..eller det han så ud til at være...for det lyder som om han er noget adnet end det han først gav indtryk af.....NEJ han er det IKKE værd - og det ved du allerede ellers havde du ikke været i tvivl og skrevet det her indlæg. Du kan og du kommer videre!!!!

glem ham!
Han har valgt dig fra og du ikke ønsker kontakt! vil han ikke miste dig vil du hører fra ham! og ellers må du videre! Er selv lige blevet droppet, af en fyr der efter 4 mdr, mente at han ikke var klar til et forhold! den sved!