til de efterladte

jeg kan ikke lade være med at sende en tanke til de forældre/børn /brødre /venner osv.Som har mistet en de har nær specielt her i december måned:Jeg føler jeres smerte,jeg føler jeres sorg ,og i har min dybeste medføelse.Mistede selv en lærling i år den 24/12 04 på en tilkalde vagt en lille opgave der skulle tage 20 min.Han faldt 15 meter ned og var død på stedet.En frygtelig ting jeg ikke håber andre skal opleve.Vil aldrig glemme hans skrig og hans ansigts udtryk i de få sekunder det tog før han ramte jorden Min jul vil aldrig være den samme mere.det vil det nok heller ikke være for hans forældre og hans søskende.håber at de med tiden kan tilgive mig,for at jeg tog deres søn med 24/12.

min dybeste sympati går til de efterladte til de døde mvh >Henrik

Du har min dybeste og uforbeholdne medfølelse over den rædselsfulde oplevelse - i de sekunder må du have følt en gruopvækkende magtesløshed. Det er jo den fællesfølelse vi alle har når vi konfronteres med døden - du har jo bare fået den i en superkoncentreret form. Min kære mor gik bort sidste år i september efter 3 års uhelbredelig sygdom - jeg fik den samme følelese af magtesløshed - i en super super langsom gengivelse!
Tænk på at netop nu bliver børn født af lykkelige forældre - det er en del af livets mangfoldighed.
one love - vita nova

Hej, "the brik". Min dybeste medfølelse.
For din egen skyld - søg krisepsykologbistand. Og jeg spøger ikke!!!!!!!!!!!.
Alternativet er, at du skal jogge resten af livet rundt med skyldfølelse. Og det er jo ikke din skyld.
Jo yngere mennesker er, når de dør, jo større er smerten!.
Det du har oplevet, vil jeg ikke byde min værste fjende. Det er rædselsfuldt. Så gør som jeg siger - søg psykologbistand - NEJ - DET ER IKKE FLOVT.
Din traumatiske oplevelse kræver professionel bistand, som SOL ikke kan bistå dig med.
Du skal bearbejde det her og nu. Tankerne vil jo rulle, til evighed. Desværre!
Profeten

Også min dybeste medfølelse! Det er rædselsfuldt, men som profeten skriver, så er det ikke din skyld, så det er utroligt vigtigt, at du får bearbejdet oplevelsen. Det skulle gerne ende med, at du kan holde jul og mindes knægten for noget godt, i stedet for, at du selv har det rædselsfuldt, hver gang det bliver jul. Søg krisehjælp, det er SÅ vigtigt!

Jeg midstede også selv min bedste ven 3 dage før jul :(. Det er virkelig underligt, at mindste en man har holdt så meget af og kendt så længe, bare er væk for altid.
Men et godt råd til dig, snak om det med andre, det hjælper meget.
Og til sidst, husk altid minderne...
R.I.P

....døden, den kan være hård nok, men den er uundgåelig.
En anden ting er dem vi mister inden/uden det er døden dem der skiller.
Man kan miste på mange måder.
Det kan være en fuldstændig dyb og næsten ubærlig sorg.
Sorg er kærlighed man ikke kan komme af med, hvad enten personen er levende eller død.
Ligegyldigt hvad.... så gør det ondt at turde at elske.....