Hvor møder man??

Hvorhenne møder en ung mand på 32 nogle gode venner og
veninder?? Også gerne en kæreste...
Jeg er en stille og rolig fyr, så er ikke typen, der går til
alle mulige fester...men hvor skal man så møde folk??
De fleste på min egen alder er jo etablerede m både koner og børn,
så det er ved at blive lidt svært...
Gode råd modtages gerne...[:|]

Er kørt træt i net dating og falske intentioner fra fyrene.. sommetider tror jeg det er helt umuligt, andre gange prøver jeg noget helt nyt - en ny sportsgren eller tager til et singlearrangement - egentligt tror jeg at den med, at der er en til alle er noget optimististisk pladder? Jeg burde da ha' en chance hos fyrene, gør noget ud af mig selv, slank, 170 cm høj, sunde interesser.. men oplever at fyrene hellere ha' vil noget helt andet 😕

Ja, det gad jeg også gerne vide...

i klubben I to!
Jeg tror det hele handler om ren og skær held! Man er det rette sted på rette tidspunkt og møder den såkaldte rette...... Eller noget i den retning hehe
En god kreds er gældende

præcis samme problem. Alle de gode er jo taget.
MEN, jeg laver frivilligt arbejde og der er faktisk "en del" fyre, som er min type og jeg er igang med at forsøge at få den ene på krogen.
Jeg er nemlig også den stille og rolige type. Dvs. jeg er meget festlig at være sammen med, men jeg går ikke specielt meget i byen. Jeg gider ikke. Omvendt har jeg hverken selv, eller kender nogen andre, som har fundet en kæreste i byen.
De skal findes via fritidsinteresser, arbejde, studie eller frivillige arbejde.

Jeg tror at fyrene spænder ben for sig selv.
Jeg har tit oplevet, at når jeg har mødtes med fyrene, så er det fraværende fra start. Det virker til at det er en panikhandling at de bare skal have en date i baghånden hele tiden, men jeg oplever ikke at de på nogen måde forsøger at lære mig at kende, for at finde ud af, om jeg er noget eller ej.
Jeg burde ellers ikke have svært ved at finde en kæreste. Jeg er køn, sød og sjov, nede på jorden og har hovedet skruet godt på. Men der er heller ikke nogen til mig.
Hvis jeg fik en chance, ville jeg tro at der var en til mig. Men jeg føler aldrig at jeg får chancen.
Gad vide hvad det er de vil have???

Jeg så engang i TV noget om en forretningskæde, de havde 2 forskællige farver indkøbskurve!, den ene farve var forbeholdt enlige😮, så kunne man se hvem det kunne betale sig at kontakte😉, og hvem der gerne ville kontaktes.
Måske lige en ide for brugsen Osv😉.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

fantasi verden hvor de alle er prinsesser og alle fyre de møder skal følge nøje planlagt romantiserings model kvinderne har set på amerikansk TV. Hvis han afviger fra den serie kvinderne har bygget deres fantasi op om ja så er han helt lost. De kvinder jeg møder er dovne uden arbejde og har ingen fremtid. Jeg kunne godt tænke mig at møde kvinde med humor arbejde styr på sit liv og ingen kliniske diagnoser. Så må desværre nok rejse for at finde den rette, for i Danmark er den kombi åbenbart meget sjælden

Ihvertfald ikke i mit segment - eller hvad man skal sige.
Men det siger jo bare noget om, at man måske er nødt til at finde ud af, at bevæge sig lidt ud over de kanter man plejer at færdes i.
Jeg ser ganske vidst mange af de her pæne piger, som gerne vil have en lækker mand, som skal tjene gode penge og det skal være i orden på papiret. Men dovne og uden arbejde, synes jeg ikke jeg ser. Nogen steder.