Hvor retter jeg min bekymring hen?

Jeg har en søn på 4 år. For 3 år siden, valgte jeg at blive skilt ved min daværende mand og faren til min søn. Jeg har fra starten af, insisteret på at min søn skulle se sin far og vi fik med en advokats hjælp til at få lavet en (10/4 dage) aftale om dette. Men min ex har fra starten af brokket sig og mener at han ikke får det han har "ret" til. Han har nu fået over 15 afslag fra statsforvaltningen, på forskellige ting, lige fra ændring i samvær til hvem der har ret til opbevare min søns pas. Jeg må sige, at jeg er ved at være meget træt af hans fnidder og klagesang. Jeg synes, jeg holder mig til de aftaler vi har indgået i tidens løb, men det er aldrig godt nok til ham. Han ser slet ikke på andres behov end hans egne og er slet ikke i stand til, at æde de kameler der skal ædes for at vi som forældre kan komme videre i teksten, for vores fælles barns skyld. ¨
Mit store problem er, at konflikniveauet er nu så højt, at jeg ikke kan få manden i tale. Han lytter sipelthen ikke. Han bruger min søn til at sende beskeder og stikpiller gennem. Oveni dette, kan jeg se, at min søn ikke bliver vasket og den slags når han er hjemme hos hans far. Min søn har gennem længere tid haft noget svamp, som jeg behandler med noget håndkøbsmedicin, jeg har fortalt min ex at han skal købe dette og vaske og behandle det dagligt. Nu er min søn igen kommet hjem fra samvær, og jeg kan tydeligt se han ikke har været behandlet med cremen. Jeg er så bange for at han tager skade, men ved slet ikke hvor jeg skal rette min bekymring hen. Statsforvaltningen tager sig kun af spørgsmål om samvær, forældremyndighed og barnets bopæl og ikke af svigt af barnet. Er der nogen der ved, hvad jeg kan gøre?

Hvis din søn ikke bliver vasket i 4 dage, så lover jeg dig - ved min moderes grav - at han overlever.
Lad være med at bede din mand købe salve, send det med drengen. Det allerbedste ville være at finde ud af, hvorfor han har fået svamp.
Din søn er ikke udsat for svigt, han har bare nogle forældre der kriges. Stå af den krig og vælg dine kampe med omhu.

Jeg har været til lægen af flere omgange, så det er nu lægens anbefaling jeg følger. Jeg er enig i at det ikke at blive vasket i 4 dage tager knægten ikke skade af.
Men det er nu mere stikpillerne om mig og min kæreste (som min søn anser, som hans anden far) og det at ex'en nægter at kommunikere med os, jeg anser som et stort problem. Jeg kan høre på min søn, at han er meget ked af det og tør næsten ikke at omtale det, for det gør de ikke hjemme hos hans far.

Jeg skal ikke kunne sige hvordan du skal håndtere en voksen mandd er opføre sig som en lille dreng.
Men din dreng kan du passe ekstra godt på ved at fortælle ham at han absolut ikke har noget med det at hans mor og far ikke kan snakke sammen.
Lad for alt i verden være med at give drengen nogen som helst beksed med til far. Overhovedt. Din dreng skal ikke være sendebud og han skal ikke have noget som helst ansvar for noget som helst.
Han skal være barn. FOrklar ham at han bare skal være en dreng og han skal slet ikke tale med dig eller nogen om hvad han laver ved far. Vil han selv, så er det det. Men du må ALDRIG nogen sinde spørge ind til hans tid ved far.
Vil du noget med faren så går det gennem amtet eller hvad de nu kaldes. Der laver i alle aftaler. Overholdes de ikke så må det være det. Henter han ikke drengen er det dem du kontakter. Du laver ikke aftaler uden om dem. Alle ferier og week ender skal på skrift.
Og du prøver ikke at afvige fra dem, fordi det lige passer i dit kram at det vil være bedre at drengen er hos faren week enden før. Du overholder alle aftaler.
Og de stikpiller, dem må du så lade være. Drengen vil ikke tale om det, så drop dem. Sæt dig ned en gang for alle, og sig til drengen at du godt ved at hans far siger ting og sager. Men at du er ligeglad. Bare han har det godt. Sig at han slet ikke behøver være ked af at far siger sådan om mor. Prøv at samligne det med at når hans venner siger dumme ting til hinanden. Sådan er det med far. Han er sur og ked af at i ikke er sammen mere. Derfor siger han de dumme ting. Og du ved godt han prøver gøre dig ked af det. Men det gør han ikke, ligemeget hvad han siger.

Han skal sættes på plads NU, bliver han ved med sit vrøvl er der større problemer på sigt når drengen skal i skole, konfirmeres m.m.
Når han om få år begynder at tænke mere selvstændigt kunne han finde på at vælge side hvis Du og ex`en stadig toppes, og det gør det kun værre, man ser jo at myndighederne gennemtvinger sammenføringer selv om børnene nægter at se den ene forælder.

Fruppe?
Det samme som jeg tænker? Midlertidigt ophør af samværet indtil far måske kommer på bedre tanker? 😖
Det er min første reaktion Men efter at have gennemlæst diverse råd, kan jeg se at mor igen indirekte får skylden for at farmand er, som du påpeger en, klaphat og kun vil konflikten for at skade og såre mor 😕
Dette går ud over barnet, hvilket farmand altså ikke fatter, fordi han lever i sin egen lille boble 🙁
Tro mig jeg har været der med min datter, hvor der også kom masser af stikpiller og meddelelser. Børnene får det ikke godt, førend nogle voksne fritager dem for det ansvar. 😖

At underskrive [:|]
Løvemor 😉

Kontakt din sagsbehandler, bed om et møde og forklar stille og roligt hvad der sker og hvordan din dreng reagerer på det [:*(]
Du er nødt til at finde et løsningsforslag til hvordan i stopper far, det sker ved midlertidigt ophør i samværet. Enten kommer manden til fornuft, eller også er han for evigt fortabt og mister sin søn stille og roligt 😖
Gør det for din søn, manden skal jo vide det er alvor. Børn bliver ødelagt af den slags 😕
Lykke til [l]
Løvemor

Hvis stikpiller og manglende kommunikation er problemet, så lad være med at sige drengens svamp er problemet. Det er forplumring af kommunikation.
Du har drengen i 10 dage, han er hos sin far i 4. Hvis du lærer og efterlever at hjemme hos mor, kan man sige alting, så er det nok det, der i den sidste ende bliver drengens "metode". Du tillægger hans far for stor betydning i prægningen af drengen.
Tag dig af din drengs interesser, og hæng dig ikke i, hvad din ex siger og ikke siger, det er for dum en krig, hvilket jeg forsøgte at sige i mit første indlæg.
Dit udgangspunkt har været at far og søn skulle have hinanden, så er det den vej du skal arbejde på, ikke at finde ud af, hvor det ene voksne menneske kan klage over det andet.

Den barnefar er intet af det din var. Det er uværdigt at sidde i statsforvaltning og udrede "stikpiller" mens man bruger sagsbehandlingstiden for børn med problemer.
Hvis moderen ikke reagerer kommer exen nok over den fase også.
Vi skal ikke have statsforvaltningen til at adfærdsregulere vore omgivelser blot fordi vi her en hel eller delvis forældremyndighed. Vi skal hver især selv være ansvarlige voksne - det har det med at smitte af på modparten.

tror du farmand her er voksen nok til at fatte hvad han gør mod sin søn?
Det tror jeg nemlig ikke. Det er det rene totur at lade dem have samvær. Jeg ville stadig bede om et møde og få stoppet samværet midlertidigt. Det er derfor det hedder konfliktmægling 😉
Løvemor

du giver, man kan slås om lidt eller meget, mvh😉

Hvor er det trist at så mange (hjernedøde) kvinder vælger at hive deres børns fædre i amtet fordi ... ja, fordi de ikke kan lide dem mere.
Hvis en mor lærer sit barn, at det faktisk er helt lige meget hvad far syntes om mor - og hvad mor syntes om far - for barnet har faktisk lov til at elske begge sine forældre, for begge forældre elsker barnet, så skal barnet nok selv danne sig en mening om hvem der er den tåbelige.
Det samme gælder hvis en mor lærer sit barn at far er ubrugelig. En dag kommer sandheden frem, og så kommer mor til at betale den højeste pris.

mors skyld 🙁
Hvad om farmand tog ansvar for sine egne handlinger og startede med at lave om på sin egen adfærd?
Men næhh nej, det er jo også nemmere at pege fingre ad andre end pege på sig selv 😮
"Man in the mirror" 😉
Løvemor

Den forældre der har den største omsorg for barnet, er også eneansvarlig for barnets opfattelse af den anden forældre.
Uanset hvad du syntes om dit barns far, så er han dit barns far. Den eneste far hun nogen sinde vil få. Og den far fratager du hende. Dit ansvar, og kun dit. Selv en dårlig far er bedre end ingen far, og især bedre end den fantom som mor har beskrevet.

ikke om mig selv, men jeg forholder mig til trådstarter og diverse kommentarer herinde. Og jeg må jo konstaterer at det er og bliver mors skyld at farmand opfører sig som en idiot overfor barnet 😖
Løvemor