Hvordan er Jeres forholdet til ex kærster?

Hejsa med jer
Jeg vil godt spørge jer, hvordan er forhold til deres tidligere kærester?
Jeg har det selv sådan, hvis ikke lige at kærsten har været været en dum skid, så fortrækker jeg, at man kan hilse/små snakkes, når man mødes nede i byen.
MEN jeg har ikke lyst til at have ex kærster til at kigge forbi i mit hjem, eller at de sender sms'er.
Jeg har helt klar den indstilling, at er forholdet forbi, så er det forbi.
Hvad med jer?
Fia

Hej Fia
Jeg har faktisk et godt forhold til de fleste af mine ekskærester. Nu lyder det til, at der er mange, men sådan er det ikke helt. Men jeg både hilser på dem, mailer og sms'er med dem. Det er en udvikling, der har taget tid. Det var ikke noget, vi gjorde, lige efter vi var stoppet. Men hen ad vejen er det kommet. Måske fordi det er nogen, jeg har været sammen med længe. De kender mig, og derfor er det også lettere at bede om hjælp eller få deres meninger om en sag, fordi de ved, hvordan jeg tænker og er.
Der er også undtagelser, hvor vi overhovedet ikke taler sammen. Men det skyldes nok, at jeg ikke havde kendt dem lige så længe, og at de ikke har betydet lige så meget for mig.
ULI

Slut er slut. Mere kan ikke siges - vel???😃

Jeg har et fint forhold til de fleste af mine x'er, det er jo et menneske man har elsket for en tid, og tror på at kærligheden ikke forsvinder, men bare ændre sig. Ville ikke undvære mine x'er og det er også vigtigt for mig at min kæreste forstår at de er en del af af min fortid og fremtid
Sarah DK

ikke børn
For så ville du aldrig have spurgt på denne måde
Respekt i alle afskygninger, når det kan lade sig gøre -.... ISÆR, når der er børn involveret

God dag
xxXxx

Pænt sagt så hader jeg dem alle sammen.
Grunden hertil er de alle har været mig utro...ja..så "heldig" har jeg været, men hvor bliver man dog blind når man tror ens følelser for modparten er gengældt....
Hvis jeg mødte specielt en af dem idag ville jeg ønske at det var lovligt at banke livet af ham... og jeg ville gøre det med et smil på læben.
hvorfor er der ikke en international "gi' dig dumme x bank dag"? kunne da være hyggeligt😃

til min x. Han kigger forbi engang imellem (måske en gang om måneden) da han bor lige i nærheden. Så drikker vi måske en kop te og får vi en sludder om løst og fast og får lige opdateret mht hvordan det går med nye kærester, med familien, vennerne, jobbet osv. Jeg føler mig mere afslappet i hans selskab end nogen andens, ikke engang min nye kærestes, men det er nok fordi det er et ret nyt forhold og jeg var sammen med x'en i flere år.
Jeg er rigtig glad for at vi har det så godt sammen, men det eneste problem er at min nye kæreste ikke ved at vi stadig ses en gang imellem. Han har accepteret at vi gerne vil være venner men er alligevel jalous og jeg er ret sikker på at han ikke ville bryde sig om det.
Derfor føles det, og ER måske også nok, forkert, men der er intet andet i det end venskab. Jeg har ikke den mindste lyst til at kysse eller gå i seng med min x og det er, og bliver aldtig, til mere end et knus til goddag og farvel.
Jeg ved at min x flytter til udlandet efter nytår, så til den tid, vil det jo få en afslutning, men indtil da, vil jeg gerne fortsætte med at se ham. Tror nok at det på en måde er så jeg kan sikre mig at han har det godt.
Er det egentlig meget forkert af mig?

når man har børn sammen ændres det. Her er der ikke noget med farvel, men man må samarbejde om weekends, skole, ferier, familie o.s.v.
Man må jo så håbe at man kan huske, at det ikke var en "idiot" man fik børn med, og forsøge at få det til at glide..

forhold vil jeg sige ... det var dengang snakker ikke med dem mere.

Jeg har aldrig rigtigt forstået, den der med at være "venner" med sin x (med mindre man har børn sammen, vil det da være en god ting)men jeg er ikke venner med mine tidligere kærester det er fortid og det er nutiden der tæller. Dog hilser jeg da pænt hvis, jeg en sjælden gang løber ind i en på gaden men, igen sjældent det sker.
Jeg har ikke dette behov.

Specielt min ex-kone, som er mor til mine børn.
Det er nu ikke på grund af børnene jeg stadig holder af hende, men fordi hun er et sød menneske der aldrig kunne finde på at gøre andre ondt, børnene er voksne.
Tror nogen her, at man efter 22 års samliv blot kan slette hukommelsen ?
Jeg kan ikke og hun har det på samme måde, et eller andet sted holder vi stadig af hinanden, men vi kunne aldrig finde på at forsøge os igen med samliv.
Vi besøger hinanden og drikker kaffe sammen, sludrer om løst og fast, hjælper hinanden hvor vi kan og har det faktisk bedre end de år vi var gift.
Bare en lille solstråle der beviser, at det kan lade sig gøre at bevare et venskab med et menneske man holder af på grund af at det menneske er et dejligt menneske.

For at starte med at svare på dit spørgsmål, så ja... Så syntes jeg det er meget forkert.
Jeg er selv netop lige kommet ud af et forhold på 2år, med en pige som jeg var sikker på jeg skulle leve med resten af livet og have børn med.
Vi ses stadig indimellem hvilket jeg egenlig har det ok med så længe jeg selv kan styrer hvornår og hvordan vi ses. (Det skal siges at det var hende der endte forholdet og jeg kan stadig mærke mine følelser for hende indimellem).
Hun har dog kunnet finde på at ringe efter jeg har været i byen for at være sikker på jeg er okay og sådan noget.
Jeg kan godt forstå hun stadig holder af mig, men at hun skal bekymre sig om mig på den måde(lidt den samme måde du bekymre dig om din X så vidt jeg kan forstå), det gør mig lidt bitter.
Mine venner ringer ikke til mig hver gang jeg har været i byen for at hører om jeg stadig er levende. Måske dem jeg har været i byen med, men ikke dem alle.
Hvis man ikke kan bekymre sig uden at blive bekræftiget i sine bekymringer er grundløse så er der mere end venne følelser til steder, eller sådan ville det være for mig og derfor har jeg svært ved at acceptere, at andre kan have det på en anden måde.