6tilføjet af

Hvordan finder man den sande tro ?

’Hvis der findes en sandhed fra Gud, hvorfor skal jeg så lede efter den?’ spørger nogle. ’Hvis Gud har et vigtigt budskab til alle mennesker, ville han så ikke have formidlet det på så tydelig en måde at folk straks kunne forstå det, uden at behøve at søge efter det?’
DET er Gud selvfølgelig i stand til. Men er det den måde han har valgt at formidle sandheden på?
Den måde Gud overbringer sine budskaber til menneskene på, giver dem der er oprigtige i deres søgen, mulighed for at undersøge disse budskaber. (Salme 14:2) Tænk på det budskab som Gud for mange hundrede år siden formidlede gennem sin profet Jeremias. Det var rettet mod Guds oprørske folk og handlede om den kommende ødelæggelse af Jerusalem ved babyloniernes hånd. — Jeremias 25:8-11; 52:12-14.
Men samtidig var der andre profeter som hævdede at tale på Guds vegne. Hananja forudsagde at Jerusalem ville opleve fred. Det var et meget anderledes budskab end det Jeremias kom med. Hvem skulle man tro på — Jeremias eller dem der modsagde ham? — Jeremias 23:16, 17; 28:1, 2, 10-17.
For at afgøre det måtte oprigtige jøder vide hvordan Jehova er som person. De måtte forstå hans love og principper og hans indstilling til forkerte handlinger. Så ville de kunne se at det var rigtigt hvad Gud havde sagt gennem Jeremias, nemlig at „der var ingen som angrede sin ondskab“. (Jeremias 8:5-7) De ville også have forstået at denne sørgelige situation ikke lovede godt for Jerusalem og dens indbyggere. — 5 Mosebog 28:15-68; Jeremias 52:4-14.
Jeremias’ profetier om Jerusalem gik i opfyldelse. I 607 f.v.t. blev byen jævnet med jorden af babylonierne.
Selvom konsekvenserne af ulydighed var blevet forudsagt længe forinden, måtte man selv gøre noget for at finde ud af at tiden nu var kommet hvor Gud ville gribe til handling.
Hvad kan der siges om den sandhed Jesus Kristus forkyndte? Anerkendte alle at den var et budskab fra Gud? Nej. Selvom Jesus var midt iblandt israelitterne, underviste dem og udførte mirakler, erkendte de fleste af hans tilhørere ikke at han var den forudsagte Messias, den Salvede.
Til de farisæere som spurgte om hvornår Guds rige ville komme, sagde Jesus: „Guds rige kommer ikke på en iøjnefaldende måde så man kan iagttage det.“ Han tilføjede: „Guds rige er i jeres midte.“ (Lukas 17:20, 21) Guds udnævnte Hersker, Jesus, var midt iblandt dem! Men de nægtede at acceptere beviserne for at Jesus opfyldte de messianske profetier, og at anerkende ham som „Messias, den levende Guds søn“. — Mattæus 16:16.
Den sandhed der blev forkyndt af Kristi disciple i det første århundrede, udløste samme reaktion. Selvom de mirakler disciplene udførte, var med til at vise folk at Gud støttede dem, var sandheden stadig ikke så ligetil for de fleste. (Apostelgerninger 8:1-8; 9:32-41) Jesus gav sine tjenere påbud om at ’gøre disciple af folk’ ved at undervise dem. De der oprigtigt søgte sandheden, fik tro ved at tage imod Bibelens sandhedsbudskab. — Mattæus 28:19; Apostelgerninger 5:42; 17:2-4, 32-34.
Det er det samme i dag. Den „gode nyhed om riget“ bliver „forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“. (Mattæus 24:14) Det sker ikke nødvendigvis „på en iøjnefaldende måde så man kan iagttage det“, altså på så tydelig en måde at hvert enkelt menneske på jorden vil indse at det er et budskab fra Gud. Men det er muligt at identificere sandheden fra Gud, en sandhed som frembringer en positiv reaktion hos oprigtige mennesker der gerne vil tjene Gud på en måde han godkender. — Johannes 10:4, 27.
At du læser dette indlæg kunne tyde på at du ønsker at finde sandheden. Hvordan kan du finde ud af hvilken religion der har denne sandhed?
I det første århundrede blev nogle indbyggere i Berøa rosende omtalt for den måde de reagerede på da Paulus forkyndte for dem. De anerkendte ikke straks det Paulus sagde, som sandheden, men lyttede dog respektfuldt til ham. Vi kan lære af det som disse jøder i Berøa gjorde efter at have hørt budskabet.
Bibelen beretter: „Disse jøder var mere ædelsindede end de i Thessalonika, for de tog imod ordet med den største iver og undersøgte daglig Skrifterne om disse ting forholdt sig således. Så fik mange af dem tro.“ (Apostelgerninger 17:10-12) Indbyggerne i Berøa var altså ikke overfladiske i deres søgen efter sandheden. De forventede ikke at de i tilstrækkelig grad ville kunne bedømme det Paulus sagde, efter blot en eller to korte samtaler med ham.
Læg også mærke til at disse jøder „tog imod ordet med den største iver“. Det siger noget om den indfaldsvinkel de havde til deres studium af Skrifterne. De var ikke godtroende, men de afviste heller ikke kategorisk det Paulus sagde. De havde ikke en kritisk holdning til det budskab der blev fremført af Paulus, en af Guds jordiske repræsentanter.
Hertil kommer at det var første gang jøderne i Berøa havde hørt om kristendommen. Det lød godt i deres ører, måske for godt til at være sandt. Men frem for at afvise det de hørte, undersøgte de Skrifterne for at se om ’de ting Paulus sagde, forholdt sig således’. Læg også mærke til at personer både i Berøa og i Thessalonika som ivrigt havde søgt efter sandheden, fik tro. (Apostelgerninger 17:4, 12) De gav ikke op fordi de mente at det var umuligt at finde sandheden. Nej, de fandt sandheden.
Når nogle, ligesom indbyggerne i Berøa, finder sandheden, er de ivrige efter at fortælle andre om den. Det falder dog ikke altid i god jord. Nogle synes ikke at det er passende, eller særlig beskedent, at betragte sin egen religion som bedre end andres. Men når man først har fundet sandheden fra Bibelen, er man fuldstændig overbevist. Man spekulerer ikke længere på om det er muligt at finde sandheden, eller om alle religioner fører til frelse. Men for overhovedet at finde sandheden må man foretage et grundigt studium, og dét kræver ydmyghed.
Jehovas Vidner har foretaget et sådant studium, og det er derfor de mener at de har fundet den sande tro. De indbyder dig til selv at undersøge Bibelen for at finde ud af hvem der praktiserer den sande tro i dag. Der kræves selvfølgelig langt mere for at afgøre dette spørgsmål end at gennemgå nogle få punkter på en liste, men oplysningerne om de første kristne som gives nedenfor, kan måske hjælpe dig i gang med en sådan undersøgelse.
Ved at tage imod Jehovas Vidners tilbud om et gratis bibelkursus kan du foretage en dybtgående undersøgelse af hvad Bibelen virkelig lærer. Det vil hjælpe dig til at finde den sande tro.
Herunder nævnes nogle af de handlinger og lærepunkter der kendetegnede de første kristne:
▪ De lod sig lede af Guds ord. — 2 Timoteus 3:16; 2 Peter 1:21.
▪ De troede på at Jesus var Guds søn, altså at han og Faderen var to adskilte personer, og at Jesus var underordnet Faderen. — 1 Korinther 11:3; 1 Peter 1:3.
▪ De troede på at de døde ville få livet igen i en fremtidig opstandelse. — Apostelgerninger 24:15.
▪ De var kendt for deres indbyrdes kærlighed. — Johannes 13:34, 35.
▪ De tilbad ikke Gud hver for sig, men var organiseret i menigheder og forenede under tilsynsmænd og et centralt råd af ældste der anerkendte Jesus som deres hoved. — Apostelgerninger 14:21-23; 15:1-31; Efeserne 1:22; 1 Timoteus 3:1-13.
▪ De forkyndte nidkært at Guds rige var menneskehedens eneste håb. — Mattæus 24:14; 28:19, 20; Apostelgerninger 1:8.
Vh ftg.
tilføjet af

LINK citat slut-

det glemte du ftg.
[sol]
Sandheden om Vagttårnsselskabet
Ikke nok med at selskabets egen litteratur dømmer det, men Guds ord dømmer det også som en falsk profet - i selskabets egen oversættelse af Bibelen står der således i 5 Mosebog 18:20-22:
”Men den profet, der formaster sig til i mit navn at tale et ord som jeg ikke har påbudt ham at tale, eller som taler i andres guders navn, den profet skal dø. Og såfremt du siger i dit hjerte: ”Hvordan skal vi kende det ord som Jehova ikke har talt?” er svaret: Når det som profeten taler i Jehovas navn ikke sker eller går i opfyldelse, da er det et ord som Jehova ikke har talt. Profeten har talt formasteligt. Du skal ikke lade dig skræmme af ham.” (Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, 1993)
VTS profeterer angiveligt ikke i Vagttårnets navn. VTS angiver at profetere i Guds navn, og siger tilmed, at ”Jehova står bag det hele.” De skriver...
[sol]
Ligesom Jehova åbenbarede sine sandheder ved hjælp af den kristne menighed i det første århundrede, åbenbarer han også i dag sine hensigter gennem den kristne menighed (Vagttårnsselskabets ledelse).
Gennem denne profeterer han med større styrke og i et større omfang end nogen sinde før. Det er ikke et tilfælde at al denne virksomhed udfoldes.
Jehova står bag det hele. - VT (dansk) 15. september, 1964, side 416.
[sol]
Da VTS gentagne gange har udtalt profetier i Jehovas navn, som ikke er gået i opfyldelse, så kan vi være sikre på, at VTS ikke er særligt udvalgt af Gud.
Deres påstand om guddommelig udvælgelse bygger derfor på en vildfarelse.
Selskabets ledelse har simpelthen udvalgt sig selv som den ”trofaste og kloge tjener”, og deres egen litteratur er deres værste fjende og største anklager - beviserne dømmer dem skyldige!
JV banker ikke på din dør for at forkynde dig frelsen i troen på Guds søn, Jesus Kristus - Nej, de ønsker at du skal blive et medlem af VTS’s organisation.
Der er kun frelse i VTS’s organisation, siger de - men dette fortæller de dig ikke med det samme, det kommer lidt efter lidt, når du har et bibelstudium med dem, som i virkeligheden ikke er et bibelstudium men et studium i VTS’s nyeste litteratur!
Bibelen bliver kun brugt til at stadfæste, at det som står i VTS’s litteratur er bibelsk - og dette sker tit og ofte med skriftsteder, der er revet ud af deres sammenhæng!
Dette har ført mange mennesker på vildspor, og VTS har over for JV’erne indtaget en stilling som mellemmand mellem dem og Gud.
En sådan plads kan VTS dog ikke indtage - der findes KUN én formidler (mellemmand) mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus (1 Tim 2:5).
VTS har heller ingen ret til at gøre sig til herre over Bibelen eller skriftforståelsen.
Den autoritet, som Selskabets ledelse gør krav på at have, er et symbol på selve den formåen og mulighed, som mennesket efter sin natur tror sig at være i besiddelse af i forhold til Gud og dermed også i forhold til Bibelen.
Det er simpelthen løgn, når selskabets ledelse skriver, at ”Bibelen ikke kan forstås på rette måde uden at man har Jehovas synlige organisation (Vagttårnsselskabet) i tanke”.
Mennesket er en synder og kan som sådan aldrig fremstå med nogen autoritet i forhold til Gud og hans ord.
Menneskets eneste mulighed er evangeliet om Jesus Kristus, som det kommer til udtryk i Bibelen. Derfor er det Bibelen og ikke VTS, som udgør den absolutte norm og autoritet.
[sol][sol]
JV’erne godkender ikke den idé, ”at man kan bruge Bibelen til at bevise hvad som helst, man ønsker at bevise.” Men deres religiøse ledere har igennem mange år bevist, at de kan MISBRUGE Bibelen, og at de er mestre i at gøre det!
[sol][sol]
Link
Citat slut
tilføjet af

ET forslag

Man stiller en mængde spørgsmål til disse GUDS sande vidner som jo er fyldt med Guds visdom, man skal bare endelig huske på at formulere spørgsmålene som JVerne vil have det, man må IKKE formulere spørgsmålene efter ens eget hoved da JVerne så ikke vil svare, DET er GUDS sande tjenere.
VH L
tilføjet af

Det er nok der humlen ligger begravet

Tak jalmar
VH L
tilføjet af

Når farisæerne drager over sø og land ....

... for at finde en enkelt proselyt de kan gære dobbelt så fortjent til helvede som de selv, skal de naturligvis først overbevise vedkommende om, at han må studere og studere og studere det de siger. JV er nutidens farisæere.
tilføjet af

Godt, Lyjse

Præcist beskrevet 🙂
Dirk [s]
tilføjet af

Se engang her

SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.