Hvordan finder man "sandheden"?

Nu har jeg i et par dage kigget i debatterne her på det religiøse forum. Selv er jeg ikke dogmatisk religiøs, men har et lidt løst forhold til kristendommen.
Jeg synes det ser ud som om debatten hovedsageligt befolkes af en masse Jehovas Vidner, der diskuterer med en masse genfødte kristne. Ind imellem gør det at jeg synes debatterne bliver et nummer for indforståede.
Derfor kunne jeg godt tænke mig nogle input til følgende spørgsmål:
1) Hvordan finder man bedst ud af om der findes nogle absolutte religiøse sandheder?
2) Hvordan afgør man om eksempelvis Bibelen er absolut sand, blot relativt sand eller gennemført vrøvl?
3) Hvad er vigtigst: Om troen beriger ens liv (enhver er salig i sin tro) eller om religionen tilfredsstiller nogle guddommelige fordringer på mennesket (menneskets synd skal sones)?
Jeg frygter, at I vil finde mine spørgsmål kedeligt trivielle (da I ikke synes at diskutere dem her), men for os der måske er tilbøjelige til at finde jeres indlæg lovlig fanatiske kunne nogle besvarelser måske være med til at legitimere debatten...

Jeg tror enhver er salig i sin tro, og at der skal være plads til os alle.
Vi skal ikke lade os pådutte andres meninger og holdninger - men følge hvad der er rigtig og bedst for os selv.
For mit eget vedkommende, så har jeg altid set Vorherre som en meget praktisk mand, man kan tale med ham - hvor og hvornår man vil - føre en indre dialog.
-Og så er han for mig også den tilgivende Gud, en der ikke fordømmer mig, men dybt i mit hjerte vejleder mig.
Det der er afgørende for mig, er at jeg føler glæde og tryghed ved de tanker......... Og det er vel i bund og grund det vigtigste !!

har for mig været indgangen til min tro. Og lovsang og tilbedelse og læsning i Bibelen.
Men også religiøs praksis i det daglige: med at elske sin næste som sig selv. :-)
Og man behøver da ikke være fundamentalist for at deltage her på debatten.
Alle er da velkomne!
Guds fred og alt godt!
Katarin@

Spørgsmål 1) Hvordan finder man bedst ud af om der findes nogle absolutte religiøse sandheder?
Svar: Man undersøger religionen i lyset af de hellige skrifter. Har du en Bibel? Så slå op på apostelgerninger 17:11. Her læser du: " Disse [jøder] var mere ædelsindede end de i Thessalo´nika, for de tog imod ordet med den største iver og undersøgte daglig Skrifterne om disse ting forholdt sig således." Situationen var den, at Paulus og Barnabas besøgte byen Berøa og forkyndte for jøderne der. I stedet for at blive vrede, som jøderne i Tessalonika blev det, så undersøgte de Bibelen for at se om det Paulus og Barnabas sagde var rigtigt. Det samme kan du gøre.
Når Jehovas vidner kommer til din dør, i stedet for at afvise dem, så hør hvad de siger, og bed dem så om at vise dig det i din egen Bibel.
Spørgsmål 2) Hvordan afgør man om eksempelvis Bibelen er absolut sand, blot relativt sand eller gennemført vrøvl?
Det gør man ved at undersøge vidnesbyrdene. Som en hjælp kan jeg anbefale bogen: BIBELEN - Guds ord eller menneskers? Bogen udleveres gratis ved henvendelse til Jehovas vidner.
Spørgsmål 3) Hvad er vigtigst: Om troen beriger ens liv (enhver er salig i sin tro) eller om religionen tilfredsstiller nogle guddommelige fordringer på mennesket (menneskets synd skal sones)?
Svar: Hvad der er vigtigst ved jeg ikke, men den sande tro vil berige ens liv, og med hensyn til om menneskets synd skal sones? Det skal den ikke. Menneskets synd er allerede blevet sonet. Den er blevet sonet gennem Jesu sonoffer, da han blev henrettet på marterpælen i året 33, så ved tro på Jesus offers sonende værdi, får man tilgivelse for synd.
Ønsker du svarene uddybet, er du velkommen dertil.

Hej og tak for dit svar Katarin. Jeg håbner det er i orden, at jeg stiller dig et par uddybende spørgsmål?
Du skriver at Bibelen, lovsang og bøn er centrale for dig i din tro. Men hvorfor begyndte du at tro på Bibelen? Hvad fik dig til at bede? Og lovsangen begyndte du vel først på efter at du var blevet kristen?

Hej Anonym
Jeg har også nogle uddybende spørgsmål til dig (håber ikke at jeg lyder som en spørge-Jørgen):
1) Du foreslår mig at læse i Bibelen for at finde ud af om der findes absolutte religiøse sandheder. Her kan jeg slet ikke følge din logik: Den taktik vælger man vel kun, hvis man allerede tror at Bibelen indeholder absolutte sandheder, og så spørger man jo ikke om der findes absolutte sandheder, vel! Jeg tror mit spørgsmål er lidt mere grundlæggende end dit svar lægger op til....
2)Måske giver bogen "BIBELEN - Guds ord eller menneskers?" nogle ideer om, hvorfor vi mennesker kan have tillid til Bibelen (det ved jeg ikke). Men jeg synes jo allerede titlen lægger op til, at man accepterer et skel, som jeg ikke nødvendigvis tror findes. Altså titlen lægger op til, at ENTEN er Bibelen Guds ord ELLER OGSÅ er den menneskeskabt. Men hvorfor ikke både-og? Eller måske er noget af Bibelen Guds ord og andet er menneskers? Hvorfor er du så sikker på dette skel?
3) Kan jeg opfatte dit svar som, at du mener soningen for synd og troens berigelse af livet er to sider af samme sag?

Dette er et hurtigt svar til spørgsmål nr 3) Der er mange ting man kan tro på. Vi må selvfølgelig sikre os, at det vi tror på er sandt. Så det er noget med at undersøge tingene og ikke være godtroende. Og med hensyn til soning af synd, så er det sådan, at Jesus Kristus har betalt for vores synd med sit blod. Det er derfor vi kan bede Gud om tilgivelse i Jesu navn. Når vor synd er tilgivet, får vi en ren samvittighed, og en ren samvittighed er det bedste man kan have. For at forstå dette klart skal man læse i Bibelen, og det du har brug for er at vide om Bibelen er en bog man kan stole på. Jeg har ikke så meget tid lige nu, men vender tilbage til dig senere. Dine spørgsmål er meget velkomne.

Umiddelbart er jeg meget enig med dig i dine betragtninger. Tro er for mig noget dybt personligt, som skal berige mit liv. Jeg er sikkert egoistisk, men sådan ser jeg altså på det.

Spørgsmål 1) Du foreslår mig at læse i Bibelen for at finde ud af om der findes absolutte religiøse sandheder. Her kan jeg slet ikke følge din logik: Den taktik vælger man vel kun, hvis man allerede tror at Bibelen indeholder absolutte sandheder, og så spørger man jo ikke om der findes absolutte sandheder, vel! Jeg tror mit spørgsmål er lidt mere grundlæggende end dit svar lægger op til....

Svar: Det skyldes, at du endnu ikke ved om Bibelen er sand. For jøderne, som Paulus og Barnabas besøgte, var der ingen tvivl. De vidste, at de kunne stole på Bibelen. Derfor undersøgte de Skrifterne (gamle testamente) for at se om det Paulus og Barnabas fortalte om Jesus, var rigtigt. Så kom mange af dem til tro, står der i Apostelgerninger 17:12. I dit tilfælde er det anderledes. Du er endnu ikke sikker på, om det der står i Bibelen er noget vi kan regne med, derfor anbefalede jeg dig at læse bogen: BIBELEN - Guds ord eller menneskers.
Spørgsmål 2)Måske giver bogen "BIBELEN - Guds ord eller menneskers?" nogle ideer om, hvorfor vi mennesker kan have tillid til Bibelen (det ved jeg ikke). Men jeg synes jo allerede titlen lægger op til, at man accepterer et skel, som jeg ikke nødvendigvis tror findes. Altså titlen lægger op til, at ENTEN er Bibelen Guds ord ELLER OGSÅ er den menneskeskabt. Men hvorfor ikke både-og? Eller måske er noget af Bibelen Guds ord og andet er menneskers? Hvorfor er du så sikker på dette skel?
Svar: Du spørger altså: Hvorfor ikke både -og? eller måske noget af Bibelen er Guds ord og andet er menneskers?
Ja, men det er alt det bogen vil hjælpe dig til at finde svar på. For at du kan finde det rette svar, er du nødt til at have nogle oplysninger. Jo mere du ved, des bedre er du i stand til at vurdere korrekt. Bogen, som jeg anbefalede dig, lægger vidnesbyrdene frem. Når du har læst den, så ved du en hel masse, som du ikke er klar over i øjeblikket. Når du har fået disse oplysninger, vil du være i stand til at vurdere om Bibelen er Guds ord eller menneskers eller måske begge dele eller lidt af det ene og lidt af det andet. Du behøver oplysning for at kunne vurdere korrekt. Du er velkommen til at skrive igen, og du må gerne stille flere spørgsmål.
Med venlig hilsen, Anonym.

uden at give svaret! I stedet foreslår du mig at læse en bog. Ja, undskyld mig, men dette er en debat, så jeg vil da meget hellere høre dine argumenter for, at jeg eventuelt skulle kunne stole på Bibelen.
Må jeg stille dig et spørgsmål: Tror du at livet på jorden opstod for ca. 4.3 milliarder år siden og siden har forandret sig til det vi i dag kender? For som jeg ser det, er det jo svært at forene med Bibelens genealogier, som klygtige sjæle har regnet på: Iflg. dem er det ca. 6000 år siden, at de første mennesker døde..... unægteligt lidt af et spring til videnskabens ideer om menneskets oprindelse?

i at finde ud af, om man kan stole på Bibelen? For at finde ud af det, er du nødt til at gøre en indsats. Folk siger så meget. Den ene siger ja, den anden siger nej. Det kan du alligevel ikke bruge til noget. For at finde svaret, er du nødt til SELV at undersøge det.
Med venlig hilsen, Anonym

"Tror du at livet på jorden opstod for ca. 4.3 milliarder år siden?"
For 4.3 milliarder år siden var ingen af os tilstede, så det kan vi ikke sige noget om. Vi kan kun gætte? Om disse gætterier er rigtige? Ved du hvad, de videnskabelige teorier ændrer sig konstant. Hvorfor skulle jeg tro, at den teori der er populær lige i øjeblikket er den rigtige? Hvad med den teori man har om hundrede år? Teorier er teorier og bør betragtes som sådan, det er ihvertfald sådan jeg ser på det.

Jamen du må da selv om, hvorvidt du synes de videnskabelige landvindinger bare er det pure vrøvl. Men jeg kan ikke tage din kritik alvorligt: Videnskabens påstande om jordens alder er særdeles velbegrundet!
Men da du ikke vil komme med nogle argumenter til Bibelens forsvar vil jeg i stedet starte festen med at komme med et par åbenlyse falske profetier i Bibelen:
1) Jeremias profeterede, at ingen af kong Jojakims slægt skulle sidde på Davids trone (Jer 36:30). Ikke desto mindre fortæller 2. Kong. 24:6 os, at kong Jojakims egen søn (Jojakin) efterfulgte ham som konge.....
2) Ezekiel profeterede, at Kong Nebukadnesar ville ødelægge byen Tyrus så grundigt, at den aldrig skulle genopbygges (Ezek 26:7-14). Faktisk ødelagde Nebukadnesar ikke Tyrus (det fik Alexander den Store derimod æren af 240 år senere). Tyrus blev genopbygget og er i dag en by med adskillige tusinde indbyggere, trods profetien om, at byen aldrig skulle genopbygges.....
Hvis man kan stole på hvert ord i Bibelen, bør der vel ikke være falske profetier i bogen, vel? Så forekommer det mig alligevel, at videnskaben har lidt mere fast grund under fødderne, når de estimerer jordens alder:-)

TYRUS’ historie er et slående eksempel på bibelprofetiernes opfyldelse. Først faldt den by der lå på fastlandet; derefter blev den der lå på øen, ødelagt. Begge begivenheder var forudsagt.
På Davids og Salomons tid havde der bestået et venskabeligt forhold mellem Israel og Tyrus. (1Kr 14:1; 1Kg 9:10, 11) Men tyrierne tilbad Melkart og Astarte. Tyrus var en handelsby hvis stolthed steg i takt med dens rigdom. Den blev fjendtligt indstillet over for Jehova, og Jehovas profeter forudsagde dens endeligt.
Nebukadnezar II belejrede byen. Militært set kunne det forekomme nytteløst at han fortsatte en belejring år efter år. Men han holdt ud indtil Tyrus endelig faldt efter 13 års forløb. Da opfyldtes den bibelprofeti der havde nævnt ham som byens erobrer. — Ez 26:7-12.
Senere forudsagde Zakarias at Tyrus igen ville blive ødelagt, men denne gang drejede det sig om byen på øen. For at nå ud til den byggede Alexander den Store en dæmning ved hjælp af ruinerne fra den ødelagte by på fastlandet; han byggede også høje belejringstårne. Trods de 46 m høje mure der omgav Tyrus, blev profetien opfyldt. — Zak 9:3, 4; Ez 26:4, 12.

I 2 Kongebog 24:1 oplyses det at Nebukadnezar drog imod Juda, og at „Jojakim blev hans tjener [eller vasal] i tre år“. Derefter „faldt han [Jojakim] fra og gjorde oprør mod ham [Nebukadnezar]“. Det er åbenbart dette år — Jojakims tredje år som vasalkonge under Babylon — Daniel sigter til i Daniel 1:1. Det kan ikke være det tredje af de elleve år Jojakim regerede over Juda, for på det tidspunkt var han ikke underlagt Babylon, men Ægyptens farao Neko. Det var først i Jojakims fjerde regeringsår at Nebukadnezar med sin sejr ved Karkemisj (625 f.v.t. [åbenbart efter nisan]) gjorde ende på det ægyptiske herredømme over Aram og Palæstina. (Jer 46:2) Eftersom Jojakims oprør mod Babylon førte til hans fald efter ca. 11 år på tronen, må hans tre år som vasalkonge under Babylon være begyndt hen imod slutningen af hans ottende regeringsår, eller tidligt i år 620 f.v.t.
Daniel (1:1, 2) oplyser at Nebukadnezar drog imod Jerusalem og belejrede byen, og at Jojakim og en del af templets redskaber blev overgivet i Babylons konges hånd. Anden Kongebog 24:10-15, hvor belejringen også omtales, viser imidlertid at det var Jojakims søn Jojakin, hvis regering kun varede tre måneder og ti dage, der til sidst gik ud og overgav sig til babylonierne. Det lader derfor til at Jojakim døde under belejringen, måske under den første del af den. Gennem Jeremias (22:18, 19; 36:30) havde Jehova forudsagt at Jojakim ikke ville få en ærefuld begravelse, men at hans lig skulle komme til at ligge uden for Jerusalems porte, udsat for solens hede om dagen og frosten om natten. Nøjagtig hvordan Jojakim blev ’overgivet i Nebukadnezars hånd’ (Da 1:2), siges der intet om. Det kan muligvis forstås sådan at Jojakims slægt blev frataget kongedømmet af Nebukadnezar idet Jojakim selv døde under belejringen og hans søn derefter måtte overgive sig til fangenskab. Den jødiske overlevering, gengivet af Josefus, vil vide at Nebukadnezar dræbte Jojakim og befalede at hans lig skulle kastes ud uden for Jerusalems mure, men dette kan ikke bekræftes. (Jewish Antiquities, X, 97 [vi, 3]) Uanset hvordan Jojakim døde, ser det ud til at de kobberlænker som Nebukadnezar havde medbragt for at binde Jojakim, ikke blev brugt som planlagt. — 2Kr 36:6.
Efter Jerusalems belejring i Jojakims „tredje regeringsår“ (som vasalkonge) blev Daniel og andre judæere, deriblandt medlemmer af kongehuset og andre fornemme, ført i landflygtighed til Babylon. Da der ikke findes nogen beretning om en tidligere bortførelse til Babylon, må det her dreje sig om den der fandt sted i Jojakims søn Jojakins korte regeringstid. — 2Kg 24:12-16; Jer 52:28.
Efter at Jojakin havde overgivet sig, indsatte Nebukadnezar hans farbroder Zedekias på Judas trone. (2Kr 36:9, 10) Dermed gik Jeremias’ profeti om at Jojakim ikke ville få nogen søn der kom til at sidde på Davids trone, i opfyldelse. (Jer 36:30) Jojakims søn Jojakin regerede kun i tre måneder og ti dage

der skriver at "de videnskabelige landvindinger bare er det pure vrøvl", ikke jeg. Hvad jeg har sagt er, at vi har nogle teorier, der hele tiden ændrer sig.

Ezekiels profeti hentyder entydigt til Nebukadnezar (Ezek 26:7)- Nebukadnezar ville jævne byen med jorden og den skulle aldrig genopbygges. Det skete entydigt ikke (se evt. http://www.futura-dtp.dk/SLAG/SlagT/Tyre1.htm ).
Faktisk eksisterer Tyrus stadig i bedste velgående, og er i dag Libanons 4. største by http://tyros.leb.net/tyre/ .
Faktisk er det lidt utroligt, at så mange kristne prøver at "redde" Tyrus profetien, idet Ezekiel selv anerkendte at han havde taget fejl. Det læser man i Ezek 29:18 ... "Menneske, Babylons konge, Nebukadnesar, har ladet sin hær udføre et storværk mod Tyrus; hvert hoved er skaldet, hver skulder er nøgen. Men han og hans hær fik ikke løn af Tyrus for det værk, han havde udført mod den". Ezekiel fortsætter med at profetere, at Nebukadnesar som trøst i stedet vil plyndre Egypten.
Ezekiel selv vidste han havde taget fejl (hvilket er helt legitimt iflg. 5 Mos. 21,22). Nebukadnesar ødelagde ikke Tyrus. Og i dag er byen en velfungerende storby, som spotter de der hævder, at Ezekiels profeti om, at byen skulle jævnes med jorden for aldrig at genopbygges var sand (Ezek. 26:14 "Jeg gør dig til en nøgen klippe, du bliver tørreplads for fiskenet; du skal ikke bygges op igen" ...).
Vi må tage konsekvensen (ligesom Ezekiel) og erkende, at nogle gange tager profeterne bare fejl. Bibelen er ikke et ord for ord manuskript fra Gud- den bærer på alle planer præg af, at være skabt af mennesker. Det muliggør stadig at der kan være meget sandhed i den, men det umuliggør Bibelfundamentalismen (verbalinspiration), på trods af forkæmpernes ihærdige forsøge på at snakke problemerne væk!

Du giver mig altså ret i, at Jojakim´s søn efterfulgte ham som konge, hvilket gør Jeremias profeti i 36:30 falsk! "...Ingen af hans slægt skal sidde på Davisd trone...". Så er vi da enige om, at den profeti er falsk!

Det gik lige stærkt nok. Jeg mente naturligvis ikke 5. Mos. 21,22, men 5. Mos. 18:21,22... Skynder mig at omvende mig i sæk og aske:-)

i stedet for Jojakin.

i tre måneder og 10 dage. Herefter afsatte Nebukadnezar ham, hvilket bekræftes af samtidige kilder. 25 år gammel havde han 5 sønner. Han blev afsat som konge den 15. eller 16. marts 597 f.Kr. http://www.ordetogisrael.dk/artikler.php?action=visartikel&id=163&huskid=22
Men det ændre ikke på, at han var fungerende konge- det er man når man bliver afsat som konge!

Zedekias blev indsat i stedet for Jojakin. Det vidner om Bibelens ærlighed, at den siger tingene som de er. Det er en bog du kan stole på.

at de historiske kendsgerninger gør Jeremias profeti falsk, så skal jeg gerne vedkende mig, at Jojakin blev indsat som konge- i direkte modstrid med Jeremias profeti!!!!
Bibelen kan man stole på til en vis grænse- ligesom reklamer:-D

eftersom Zedekias blev indsat som konge i setedt for Jojakin. Iøvrigt er det jo Jesus Kristus der sidder på tronen nu, og han er ikke en efterkommer af jojakin.

Har du lidt svært ved at nøjes med at læse teksten? Det lyder som om du er villig til at se bort fra, hvad der rent faktisk står i Bibelen, og i stedet læser den som det Vagttårnsselskabet mener der burde stå!!!!
Men hvis du nu prøver at læse teksten som den står, vil du opdage at min kritik stadig holder: Jeremias profeterede stadig at Jojakin ikke blev konge, medens historien (og Bibelen) klart viser, at han blev konge. Hvem der eventuelt nu er konge ændrer ikke på fakta: Jojakin blev konge i modstrid med Jeremias profeti! Uanset hvordan Vagttårnsselskabet forsøger at ændre teksten (via. sindrige fortolkninger) er det altså det der står.

Nogle har den indstilling, at de ikke ønsker at tro på Bibelen, og de finder den fuld af modsigelser, andre har det ønske at de gerne vil tro på Bibelen, og får brikkerne til at falde på plads. Det er et spørgsmål om indstilling.

bare man tolkede profetierne rigtigt.....

Oraklet i Delhi talte sandt, hvis man fortolkede det rigtigt, men det var en tvetydighed, og ikke en profeti. Hvis Jojakin skulle sidde på Davids trone var han blevet siddende, og ikke blevet afsat. Det er ihvertfald sådan jeg forstår det. Hvis jeg har forstået det forkert kan du skrive til Vagttårnsselskabet, så kommer svaret i Vagttårnet under Spørgsmål fra læserne. Adressen er Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.

kære dig.
Tusind tak fordi du spørger, og vil svare dig så godt jeg kan, uden at komme med hele min livshistorie...
Jeg har ikke altid været kristen, men altid søgt efter svar på hvorfor tingene var som de er. I min søgen troede jeg kun på tingene som man kunne se og røre ved, men det var først da jeg var tæt på at dø, at jeg for alvor vidste, at det man kunne se og røre ved ikke var nok. At der måtte være noget evigt. Det der med, at det hele skulle være slut ved døden, tror jeg ikke på. Så en vinternat, hvor jeg troede at min sidste time var kommet, råbte jeg, der tidligere var indædt ateist, på Gud. Heldigvis havde jeg jo lært lidt om at Gud fandtes et eller andet sted, men i min søgen havde jeg valgt Ham fra.. Men så var så spørgsmålet, hvad så.. Hvor går man hen og hører om Gud? Hvordan skal man tro? Hvad er sandheden, for de forskellige religioner har jo lidt forskellige svar. Jeg har snuset til hindu religion og det var i forbindelse med et sådant møde, at der kom en kristen og sagde, at det hele var løgn og at Jesus Kristus var vejen! Og mit hjerte brændte! Det førte mig til at undersøge hvorfor! Jeg lærte så om kristendommen på et alpha kursus om Gud, Jesus og Helligånden. Og fik også oplevet Guds grænseløse kærlighed. Det var derigennem at jeg lærte at det der står i Bibelen er sandhed. Det er ikke kun noget jeg har hørt om og så bare blindt tror, men også praktisk erfaring har givet mig denne tro. Mange gange når jeg læser i Bibelen er det ligesom Gud taler direkte til mig! At mit hjerte bliver berørt. Jeg mærker det direkte fysisk og er overbevist om, at Evangeliet, der er det glædelige budskab, virkelig også er glædeligt og skønt.
Lovsang er så det der kommer ud af denne glæde, for hvem har ikke lyst til at synge sange til sin elskede? Hvem vil ikke prise Herren med takkesange og jubelråb. Ja, her i denne materielle verden lyder det måske skørt. Det at elske en man ikke kan se.. Men jeg kan fortælle at det er det bedste du kan bruge din stemme til: synge og prise og takke VorHerre. Bibelen er samtale fra Gud til dig. Bøn er når du samtaler med Gud den anden vej.
Så min vej til Bibelen, Lovsang og tro på Gud har været lidt kringlet, men takker Gud for at Han fandt mig fortabte lille får! Tro kun, frygt ej. Han skal nok finde alle, både dig og mig! :-)
Det var lidt om mig - hva med dig? Tror du på Gud og har du også tanker om hvorfor vi er født og hvor vi skal hen efter dette???
Guds fred og alt godt!
Katarin@

hvad mener Gud med det han siger, ikke hvordan vi kan udlægge det hver især. Det kræver ydmyghed at forstå det og at man til stadighed undersøger skrifterne.

Tak for dit åbenhjertige svar.
Først et spørgsmål: Et Alphakursus, er det ikke sådan et bibelkursus man får gennem Pinsebevægelsen?
Du spørger til min tro. Med mig har det nok været lidt modsat. Jeg startede i en fundamentalistisk afart af kristendommen. Det medførte bl.a. at jeg i en årrække missionerede for at udbrede budskabet. Men desværre (eller heldigvis) begyndte jeg at finde ting i Bibelen jeg ikke kunne få til at harmonere med det vi prædikede.
Efter et stykke tid blev jeg nødt til at stoppe med missioneringen. Det medførte en tid, hvor jeg følte et enormt tomrum i mit liv, fordi jeg syntes et liv uden et evigt formål var formålsløst. Samtidigt undersøgte jeg ihærdigt en række religioner (især Mormonismen, Jehovas Vidner og Apostolsk Kirke/Evangelismen, men også lutheraismen), fordi jeg havde et meget stort behov for igen at finde et formål med livet. En overgang overvejede jeg endda at droppe ud af mit studie for i stedet at studere teologi, da jeg alligevel brugte langt mere tid på teologien end på mit studie.
Nå, men jeg fandt jo ikke rigtigt det formål jeg søgte. Langsomt begyndte det at gå op for mig, at hvis livet ikke har et højere formål, så havde jeg jo til gengæld muligheden for at tillægge livet et formål. Mit livsprojekt kan vi jo kalde det. Så jeg blev meget påvirket af eksistentialismen og læste en del Kirkegaard og Foucault. Det gav mig den ro jeg havde behov for, så jeg ikke følte mit liv drev meningsløst omkring.
Det blev til nogle år, hvor jeg tog skarpt afstand fra den fundamentalistiske tro jeg selv var opvokset i. Efterhånden gik det dog op for mig, at jeg jo stadig havde denne trang til, at der er et gudgivent formål med livet- uden at jeg nogensinde igen bliver fundamentalist. Dertil har jeg lært for meget videnskabsteori.
Jeg har derfor fundet et personligt kompromis: Ligesom jeg ved, at der ikke findes skyggen af bevis for fundamentalismens mange svar, ved jeg også at troen og Gud ikke kan afvises. Dels kan man filosofisk set ikke afvise at det kan være rigtigt at Gud findes og dels ved jeg fra mit eget liv, hvor meget troen kan betyde i et menneskes liv.
Så jeg lever i et lidt skeptisk håb: håbet om, at Kristendommen virkeligt repræsenterer virkeligheden mere troværdigt end det vi mennesker egentligt kan erkende; men også en solid erfaring for, at hvis man selv skaber sit livs mening er det umuligt for andre at tage det fra en. Man kan sige, at jeg ved hvad jeg har, og håber der findes endnu mere formål med livet.
Det er forøvrigt sjovt at du nævner lovsangen: Den del af kristendommen jeg entydigt har holdt fast i er salmesangen. Jeg elsker ganske enkelt mange af de gamle salmer:-)