Hvordan forstod de første kristne dette?
"Thi Helligånden og vi har besluttet ingen yderligere byrde at lægge på jer ud over dette nødvendige, at I afholder jer fra afgudsofferkød og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Når I holder jer derfra handler I ret. Lev vel!" (Apostelgerninger 15:28-29)
I dag forestiller nogle sig måske at det styrende råd i Jerusalem blot mente at kristne ikke direkte måtte spise eller drikke blod, spise kød som blodet ikke var løbet af, eller mad som var blandet med blod. Det var sandt nok det grundlæggende i den befaling Gud gav Noa. (1 Mos.9:3,4 (skriftstedet citeret nedenfor)) Ved apostelmødet blev der også truffet den afgørelse at kristne skulle afholde sig 'kød af kvalte dyr', altså fra kød med blod i. (Apg.21:25) Men de første kristne vidste at påbuddet omfattede mere end det. Nogle gange blev blodet nemlig brugt i medicinsk øjemed. Tertullian bemærkede at visse hedninger indtog frisk blod i et forsøg på at helbrede epilepsi. Og man har muligvis også brugt blodet på andre måder for at behandle sygdom eller i et forsøg på at styrke helbredet. At de kristne afholdt sig fra blod betød derfor at de heller ikke indtog det af såkaldt medicinske grunde.
"Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene jer til føde; ligesom de grønne urter giver jeg jer det alt sammen. Dog kød med sjælen, det er blodet, må I ikke spise!" (1 Mosebog 9:3,4)
"Men angående de hedninger, som er kommet til tro, har vi udsendt en skrivelse med den afgørelse, at de skal vogte sig for afgudsofferkød og for blod og for kød af kvalte dyr og for utugt." (Apostelgerninger 21:25)
I dag forestiller nogle sig måske at det styrende råd i Jerusalem blot mente at kristne ikke direkte måtte spise eller drikke blod, spise kød som blodet ikke var løbet af, eller mad som var blandet med blod. Det var sandt nok det grundlæggende i den befaling Gud gav Noa. (1 Mos.9:3,4 (skriftstedet citeret nedenfor)) Ved apostelmødet blev der også truffet den afgørelse at kristne skulle afholde sig 'kød af kvalte dyr', altså fra kød med blod i. (Apg.21:25) Men de første kristne vidste at påbuddet omfattede mere end det. Nogle gange blev blodet nemlig brugt i medicinsk øjemed. Tertullian bemærkede at visse hedninger indtog frisk blod i et forsøg på at helbrede epilepsi. Og man har muligvis også brugt blodet på andre måder for at behandle sygdom eller i et forsøg på at styrke helbredet. At de kristne afholdt sig fra blod betød derfor at de heller ikke indtog det af såkaldt medicinske grunde.
"Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene jer til føde; ligesom de grønne urter giver jeg jer det alt sammen. Dog kød med sjælen, det er blodet, må I ikke spise!" (1 Mosebog 9:3,4)
"Men angående de hedninger, som er kommet til tro, har vi udsendt en skrivelse med den afgørelse, at de skal vogte sig for afgudsofferkød og for blod og for kød af kvalte dyr og for utugt." (Apostelgerninger 21:25)