18tilføjet af

Hvordan får man veninden til IKKE at komme?

Føler mig lidt skyldig når jeg sidder og skriver det her, men sagen er sådan:
Min kæreste og jeg holder nytårsfest i år hjemme hos os. Der kommer to andre par som er vores fælles venner, og så... Ja, min veninde! Hun har nærmest inviteret sig selv, spurgt sådan: Jamen hvad skal I nytårsaften? Jamen ej, kunne jeg så ikke komme? Skal nok hjælpe med alt osv.osv.
Jeg har bare sagt at joe, det tror jeg da godt, men ville lige høre de andre og kæresten først, men troede ikke det var et problem. Nu er det sådan at min kæreste ikke kan fordrage hende her veninden! Og jeg har det sådan med hende, jo da, hun er da sød osv. og vi har det hyggeligt når vi er sammen, men hun snakker også bare kun om sig selv.
Vi havde f.eks. været på ferie i Thailand i sommers i en måned, da vi kom hjem var der mange der spurgte til hvordan det havde været osv. Hende: INGENTING! Hun spurgte bare da jeg skrev en sms at nu var vi hjemme og det havde været alle tiders tur: Okay, hvad skal du på tirsdag? Jeg skrev at jeg vidst ikke havde nogen planer og hun: Nå, men vil du så ikke med ned og kigge på møbler, har fået ny lejlighed og blablabla..! Ikke et ord om hvordan det havde været for os i Thailand.
Har Mange flere eksempler på det end det ene, hun er generelt ikke særlig interesseret i at vide hvordan det går hos mig, men snakker lystigt om sit eget liv.
Tror faktisk ikke hun ved særligt meget om mig eller kender mig særlig godt, for jeg sidder for det meste og lytter og siger: Ja, det kan jeg godt forstå. Ja. Nej. Okay. Osv.osv.
Grunden til jeg heller ikke så gerne vil have hende med er at hun har tendens til at isolere sig (sammen med mig) når der er andre til stede.
Har før holdt fest for flere veninder og venner, men hun sad hele tiden på skødet af mig og ville hele tiden have mig med på toilet og med udenfor og snakke osv. så hun holdt mig faktisk fra de andre! Uden jeg kunne gøre noget. Prøvede flere gange og ignorere hende, men så gik der lidt tid og så gik hun om bag mig og hev i mig og prikkede mig på skulderen! Seriøst, hvad skal jeg lige gøre her???
Har da overvejet tanken om bare at skrotte hende, for hun er bare en pestilens nogen gange. Men mht. nytårsaftenen, så tror hun altså at hun stadig er inviteret!!!! 😕
Vi har med de to andre par aftalt at vi tager lidt af hvert med hver i sær, altså det ene par har f.eks. drikkevarer med, jeg laver maden og det sidste par har snacks og gaver med til pakkeleg. Men veninden: NADA! Hun har ikke engnag spurgt, bare sagt at jeg skal nok hjælpe dig med at lave mad og dække bord...! Har sagt til hende at de andre tager det og det med, for ligesom at komme med en hentydning, men fattede hun det? - NEJ!
Er ved at blive sindssyg, hvad ville I have gjort?
Bare sige: Du er ikke velkommen? Og så har hun ikke andre steder at tage hen?
Hendes familie bor i den anden ende af landet og hun har ikke andre muligheder...
Vær sød og kom med nogen gode råd, hvis I har nogle!
Knus Nesrin.
tilføjet af

Jeg synes

du skal være ærlig overfor hende og sige at hun gerne må komme, men det er sammenskudsgilde, så hun skal have evt kransekage/champagne med. Desuden kan du sige at hun jo må vide, de andre er par, og at du ikke kun kan sidde med hende...
Måske bordkort (hvor hun ikke sidder ved siden af dig) var en mulighed??
Alternativet er at du irriterer dig hele aftenen, og det er ikke det værd!
Selvfølgelig kan du sige, du ikke vil have hun skal komme, men så skal du nok afgøre om du er klar til dit venskab med hende er slut...
Held og lykke med det🙂
tilføjet af

Sig hvad hun skal have med

Bare ring til hende, og sig "Som du jo ved, er dette et sammenskudsgilde, og de andre tager bla bla bla med, og derfor vil det være godt hvis du kunne tage bli bli bli med."
Så kan du jo gøre det lidt dyrt for hende, så hun protesterer, og så er afvisningen på plads "Det er et sammenskudsgilde, og det er ikke billigere for os andre. Hvis du ikke vil deltage, er du velkommen - til at blive væk."
Kender godt typen der bare nasser sig ind hver gang. Det er ikke til at holde ud.
Hvis hun ender med at komme med, og hun igen vil have dig på tomandshånd hele tiden, så sig til hende "Jeg er altså værtinde, jeg har huset fuldt af gæster - jeg kan ikke stå og kun tale med dig hele tiden."
tilføjet af

veninder ????

I er da ikke veninder. Så du siger bare, desværre, men I vil være jer selv.
Hun bliver sur og hvad så. Du taber jo intet. 😉
tilføjet af

Ikke i orden..

Jeg har faktisk ondt af din veninde, hun ANER ikke engang at hendes såkaldte veninde overvejer gentagende gange at SKROTTE hende, og i øvrigt at din kæreste ikke døje synet af hende...
Har i nogensinde overvejet at TALE med hende ?? Fuck da om hun spørger ind til Jeres skide Thailands tur.. Jeg synes i har alt for mange urealistisk forventninger til hende, og i er ikke engang søde nok til at forklare hende, hvad i tænker og føler, så hun har en jordisk chance for at PRØVE at leve op til jeres forventninger..
Hvordan ville du have det hvis det var omvendt ?? Ville du værdsætte at folk bagtalte dig, og ikke ønskede dig til nytårsaften?? eller ville du helst høre sandheden, så du kunne prøve at lave tingene om, eller selv beslutte dig for om du ville være veninder med den pågældende ??
SANDHEDEN NESRIN! Det er hvad hun fortjener..
tilføjet af

Hvor er du altså fej

hele miseren er opstået fordi du ALDRIG melder rent ud. Det skulle du øve dig på.
tilføjet af

Elway

Som jeg siger aller først i indlægget, så har jeg det faktisk også lidt dårligt over at sidde og skrive sådan noget, for ja, det er måske lidt ledt bare at tale sådan om hende bag hendes ryg. Men altså, det er sgu også svært ikk, fordi det er jo hele tiden bare blevet værrere med hende og hendes opførsel.
Og selvfølgelig ville jeg ikke bryde mig om hvis folk snakkede sådan om mig, men jeg er så tilgengæld heller ikke sådan en klistrende person som hende, jeg har situationsfornemmelse og "bruger" ikke bare andre folk, men er høflig og interesseret og snakker ikke kun om mig selv!
Men du måske ret i, at hun fortjener at få sandheden at vide. Så kan det jo værre jeg er heldig at slippe af med hende...! 😮
Ej, men det er da også svært og sige sådan noget, men det bliver nok ikke nemmere hvis hun bliver ved med at gå rundt og tro vi er bedste veninder....
tilføjet af

This way.... the Elway :oD ..og Nesrin..

Såsan, Elway 🙂
Jeg må indrømme, jeg synes ikke, det er veninden, der skal skamme sig, men (dig) Nesrin.
Du har jo (nogle af) de sociale kompetencer, hun mangler... NOGLE af dem....
Hun spurgte ikke om, hvordan ferien havde været.... Viste du hende så din interesse ved at spørge ind til, hvorfor hun skulle have nye møbler?
Hun gør alt det bedste, hun kan, tilbyder at hjælpe til osv. men du overvejer at skrotte hende??
Det er ikke let at færdes i et miljø af negationer - altså blandt en masse ting, man IKKE skal gøre.... Måske du kunne guide hende lidt i de ting, der er svære; og sommetider spørge dig selv om, hvad din egen rolle er... Fx da I kom hjem fra Thailand.
Din respons på hendes manglende spørgen ind var jo ikke interesse, vel?
Men nok om det - hvis I rummelige, alm. mennesker ikke kan holde nytår med hende, må I jo vælge det fra.
Godt nytår i hvert fald...

Venlig hilsen Jimmy Altanova
tilføjet af

præcis

Jeg ville nok have sagt det mindre pænt he he he 😃
Men du har helt ret. Dåååååååååååååååååååååårlig stil!!!
tilføjet af

ENIG ELWAY

Jeg har virklig også ondt af din såkaldte veninde. Hun har måske/måske ikke en væremåde der kan irritere andre mennesker, men hvorfor i alverden ikke forsøge at snakke med hende ?
Hun ved det med garenti ikke - vi er jo alle sociale væsner, der forsøger at tilpasse os på den ene eller anden måde, så andre vil være sammen med os, og vi høster sympati og fællesskab.
Du er hamrende pisse tarvlig - ved du det ?
Du kan ikke være ret gammel, eller også er du meget umoden.
Jeg ville personligt have svæt ved at nyde en sjov nytårsaften, hvis jeg vidste at jeg havde gjort en anden så ondt som du er ved at gøre din "veninde"
Tag en god snak med hende, den vil være svær og hun vil blive ked af det, og måske sur, og i vil måske skilles som mindre gode veninder.
Men i det mindste vil du så være ærlig, og jeg håber du vil give veninden en chance !

´Vh Ayla
tilføjet af

hvordan...

Er enig med Elway og co.
Du skammer dig over at skrive indlægget? Men hvad med at tænke de tanker du tænker?
Hvorfor er det så betydningsfuldt hvorvidt hun SPØRGER til jeres ferie? Personligt er jeg til at man selv fortæller det man har lyst til...jeg spørger heller ikke så meget, men snakker da gerne om de emner der opstår. Måske HUN er ked af at du ikke fortæller noget, og ikke vil være for pågående ved at spørge?
Og så med venner som dig, hvem behøver fjender? Måtte lige ud med den. HVORDAN kan du kalde hende for din veninde?
tilføjet af

enig

Helt enig. Det var også derfor jeg skrev, de ikke var veninder. Så var det bare at sige, hun ikke var velkommen. Jeg ville hellere høre det, end være uvelkommen.
tilføjet af

Hende kender jeg

eller rettere: sådan én som hende kendte jeg.
Hun havde 2 venner, hvoraf jeg var den ene.
Hun var altid med mig (og min kæreste) til nytårsaften uagtet hvor vi skulle hen.
Hun fik mig altid til at spørge værterne, om vi ikke måtte tage en ekstra med.
Jeg gjorde det, da jeg jo havde medlidenhed med hende. Uden mig måtte hun sidde alene hjemme.
Tale om sig selv - dvs. hendes arbejde, for hun havde jo ikke noget socialtliv uden mig - kunne hun i timevis, og interessen for mig eller andre kunne ligge på et meget lille sted. Eller også skjulte hun det godt.
Ja jeg kender typen.
Jeg endte med at droppe hende. Svarede simpelthen ikke tilbage på mails/sms/telefon.
Gør op med dig selv, om du overhovedet gider have hende som en veninde - nytårsaften eller ej.
Hvis ja, så fortæl hende hvad der plager dig - og sig fra vedr. nytårsaften. Hvis hun stadig vil være veninder på de nye vilkår, er alt jo godt. Hvis ikke....hun bliver sur og dropper dig. Men du ville jo ikke have hende som veninde på de gamle vilkår alligevel.
Hvis nej. Drop hende. Sig til hende, at hun ikke er velkommen nytårsaften. Hvis hun spørger hvorfor, kan du jo fortælle hende, hvad du i øvrigt har skrevet her i indlægget. Derefter - hvis hun overhovedet ringer/skriver m.m. så bare ignorer det.
Livet er for kort til dårlige venskaber og dårlig rødvin.
God nytårsfest!
tilføjet af

Flot, Venindedropper....

Sådan, du viser vejen frem......
Først mig selv, så mig selv og så min nabo, hvis det kan gavne mig.
Total i orden - ud med alt det med snak om, hvordan andre har det, give dem en chance og evt. høre deres perspektiver.
Begrebet "Jeg" er religion og hævet over enhver tvivl. Fremad, fart på og flyt jer er kodeordene....
Mvh (?) J.A
tilføjet af

du har fuldstændig ret, men

jeg kan ikke forstå hvorfor kæresten tog hende med til thailand, der er da masser af søde piger, og så havde han sparet den fly billet.
tilføjet af

går hun rundt og tror det, kan det da kun skyldes

dig selv og din manglende evne til at tale entydigt til folk. Det er så underligt med folk der altid brokker sig over, at andre kun taler "om dem selv". Ærgelsen hænger i reglen altid sammen med at de derved ikke selv kommer i centrum. Og helt ærlig, hvor interessant er det at se andres lysbilledserie fra ferien? Det eneste jeg kan komme i tanker om, der er mere anstrengende er at høre deres førstefødte spille Für Elise efter 1. klavertime.
tilføjet af

Er dit problem i bund og grund din kæreste?

at du er begyndt at se hende gennem hans briller? Ham der ikke kan fordrage hende og som ingen egentlig relation har til hende. Det er godt nok noget af et skråplan - for dig. Ikke for ham, for han kan på den måde vælge dine veninder, fordi du er så svag, som du er.
tilføjet af

Du har fuldstændig misforstået!

Min kæreste kan på ingen måde påvirke mig til ikke at kunne lide eller se anderledes på hende bare fordi han ikke kan!
Nævnte det bare for at vise, at jeg ikke tror jeg er den eneste der synes hun er for meget... Det er også svært når du og de andre der skriver her ikke kender pigen, men belastende, det er hun!
tilføjet af

Gad vide

hvad du røg før du læste mit indlæg.....
Men det lyder som om, at det var godt. Hvor kan jeg købe noget af det???
Kom nu ind i kampen, og kom ud af dit frelste ego.
Man kan ikke være venner med alle. Nogle mister man bare langsomt kontakten med, andre "dropper" man af forskellige grunde.
Ordet dropper er jo meget negativt ladet, men alle har prøvet at "droppe" andre. Det er der ikke noget galt i - det er måden det gøres på, der er altafgørende.
De fleste har prøvet at droppe en kæreste - det er fuldstændigt det samme.
Man siger til et andet menneske, at man ikke gider dem mere på den måde, som de ellers gerne ville gides.
Det bliver den anden rigtig ked af.
Man skal ikke sårer andre unødigt, og at undlade at fortælle hele sandheden ved et "drop" kan nu engang skåne den droppede for unødig smerte. Sålænge slutresultatet er det samme. Sandheden (og hele sandheden) er ikke altid det bedste, selvom det på skrift ser noget så godt ud.
Vil man altid gerne selv kende sandheden? Nej vel?
Du skriver bl.a.: Total i orden - ud med alt det med snak om, hvordan andre har det, give dem en chance og evt. høre deres perspektiver.
Jamen hvis man nu er blevet godt og grundigt træt af en veninde/ven og har besluttet at droppe vedkommende, hvorfor i h.... skal man så en have "en snak" om deres følelser og perspektiver?
Fedt nok: "Ja det var jo en god snak vi havde, og jeg ved nu hvordan du har det. Jeg gider stadigvæk ikke se på dig mere. Hej-hej"
Det' en OMMER!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.