hvordan kan jeg tro på ham igen

jeg har opdaget at min mand genmen 23 år har været mig utro, må heller fortælle alt,
det starte med at jeg fandt en anden, 5 uger før jeg flyttede fortalte jeg min mand det, han gik og havde det dårligt, men jeg flyttede og efter 4 dage fortryd jeg og kom tilbage, vi tog på ferie i 14 dage hvor alt var dejligt, vi var som ny forelsket gik hånd i hånd, kysset og havde det godt, der efter gik der 8 måneder hvor min mand havde det knap så godt over mit utroskab, jeg ville ikke tale om det, jeg mener det gik godt,
han lærte en dame at kende, de blev gode venner, men efter 1 månede fik de et forhold, efter atter en månede flyttede han hjem til hende, og var der en månede, han kom hjem til mig en til to gange om ugen, fordi jeg var ulykkelig og der er jo en masse at tale om, vi kom bare ikke vidrer vi gik i stå, han fandt et værelse hvor han skulle bo, han boede der i 4 måneder, men sammen lagt var han der måske 1 månede, ellers var han hjemme hos mig, den anden kvinde droppe han og alligevel ikke for de ses stadig, hun har også været ude at sove hos ham 2 gange, de har været sammen både på den ene og den anden måde altså sex, og hvor de bare har været sammen og gået ture, holder i hånd, kysser og bare snakker,han opsagde sit værelse den 1/9 og er flyttet tilbage til mig, vi har det dejligt sammen men men nu kommer problemet han ser stadig den anden ca 1 gang om ugen, de sms sammen, og hans tlf er altid slukket eller på lydløs, de har ikke sex med hinanden mere, men går ture og holder i hånd, og kysser også stadig, har spurgt om han elsker hende, det vil han ikke svarer på, jeg tror selv han elsker hende, for han er altid i godt humør, og glad når han ser hende, smiler og griner, ikke fordi han er i dårligt humør her hjemme men han er ikke super glad, vi er begyndt at lave mange ting sammen, og snakker også en del, han tror ikke jeg ved de ses, men jeg er jo ikke dum, jeg elsker min mand og vil ikke af med ham, tror i at han går fra mig en dag, eller hvad skal jeg gøre for han vil ikke smide guld på gaden altså midste hende den anden, det så jeg en dag på hans mobil

det kan jeg ikke overskue :-)
jamen... eneste løsning.. I flytter alle tre under samme tag.. og ved du hvad, så har du en at drikke kaffe med og dele husopgaverne :-)
I kan lave en trekant eller han kan få en aften her og en der.
Du acceptere jo allerede at dele ham, derfor mit svar.
vh anonym kvinde

En lang sætning...
Men jeg forstod så meget, at hun startede med at bolle udenom, skred, fortrød, og vendte tilbage.
Men han havde åbenbart fået øjene op for muligheden for et singleliv.... Og har nu både hende og andre.
Det forhold er vist dømt til at afsluttes. Og det er sådan set hendes egen skyld.

Undskyld mig, men du startede selv utroskaben, så kan da godt forstå din mand. Han synes jo nok, at han har en del til gode. Så når du spørger, hvordan du kan tro på ham igen, så er du efter min mening ikke rimelig.
Sorry, men sådan ser jeg på det.

....tror også han har fået øjnene op for et andet liv... måske fordi hans tillid til hende heller ikke er optimal. Derfor bruger han sine chaner...
vh anonym kvinde

life is a bitch...
du må finde en anden sådan er dét...
livskvalitet er :
At vælge og leve med konsekvensen af sit valg...
du valgte at være utro og nu er han...
Du kan ikke ændre verden uanset hvad du gør..han er ikke en idiot fordi du siger det..du vælger ikke altid hvad der sker men du vælger altid hvordan du reagerer....så get over it og kom videre....

Først tænker jeg på, hvad fik dig til at være din mand utro...? Dernæst forstod jeg, at du ikke ville snakke med din mand om, at du havde været utro, måske betød det ikke noget for dig, men når han havde et behov for at snakke om din utroskab og du lukker i, så går et ægteskab ned ad bakke...
Måske var din mand dig utro, for at du selv skulle smage på din egen "lagkage", måske fordi han søgte trøst...!
Og når i så nu kører on og off forhold til hinanden, kan det kun gå endnu længere ned ad bakke.
Jeg tror desværre, at utroskabet fra begge jeres sider, har sat så dybe spor, at det bliver uhyre svært at rede.
Så mit eneste råd til dig er, opsøg en dygtig par-terapeut og håbe på, at i kan lappe jeres forliste ægteskab sammen, for der er masser af ting, der skal snakkes om...så pøj pøj..

hellere en god trekant end en ond cirkel?
Det kan da vist bruges her. Eller er det under kategorien "selvforskyldte plager"?

Jamen det er da klart som blæk, hvad du skal gøre. Du skal enten finde dig i det,eller smutte. Du startede, og han fortsatte,og nu har I fået rodet så godt og grundigt rundt i suppedassen, så I ikke kan finde tilbage igen. That's Life.

Har selv været hele møllen igennem, først hende utro og så jeg et par gange. Vi har forgæves forsøgt at rette op på bla. tilliden. Efter et år har vi så indset at vi skal videre HVER for sig, da det ikke, trods kamp, har været muligt at lægge det bag os. Ved sgu godt at man ikke bare smider 23 år på gaden... Vi var sammen i 10 med en søn i kølvandet. Men mit råd: Kom videre og læg det bag dig, LÆR af dine fejl og DUM dig ikke igen... GOOD LUCK

tror aldrig i finder sammen igen, desværre
han vil nok altid være sammen med den anden
jeg ved det ikke men tror det er sådan

jeg elsker min mand, og vi har det godt sammen nu, er bare usikker på om han stadig vil hende noget, det er den sammen som han hele tiden har haft noget køreren med, han er glad men nogen gange går han ligesom i sin egen verden
og jeg spørg om det bliver godt imellem os eller om han dropper mig på et tidspunkt

at erkende, at din utroskab startede hele dette kaos, og at I nu ligger som du har redt.
Derfor må du enten affinde dig med tingenes tilstand eller tage dit tøj og gå - uden klynk.

Du har for øvrigt IKKE noget at være såret over, DU startede selv med at melde fra og flytte.

Den eneste ting der er sikkert her i verden, er at vi en dag skal herfra, nogle for tidligt og nogle for sent. Men forvent ikke nogen garanti fra "ham". Han har sikkert også været såret da du tog dit gode tøj og gik. Er selv i nyt forhold og har ingen problemer med at ELSKE igen, trods faren for at blive såret... Hvo som intet vover, intet vinder. Endnu engang GOOD LUCK, håber det lykkes for jer

jeg er den anden kvinde som møder hendes mand,
vi går netop ture sammen og vi cykler også en del, men som sagt en gang om ugen, der kan godt gå 2 uger inden vi ses, rigtig vi går hånd i hånd og kysser, og intet andet, men vi skriver til hinanden hver dag, jeg elsker ham og det ved han også godt,så sent som idag var jeg sammen med ham, imens hans kone var til bowling, og det er rigtig han er super glad når vi er sammen, vi griner og smiler vi trivels utrolig godt sammen, han kan være i dårlig humør, men når han så ser mig er han bare glad, han bliver også glad når jeg sender en sms til ham, jeg kan mærke og se han elsker mig derfor har jeg svært ved at droppe ham, netop fordi vi har det dejligt sammen
sorry

..et par mere så vidt jeg kan læse mig frem til.
Det må vist være en trio, det hedder når man er tre.
Din mand gider dig ikke mere, jeres forhold er slut.
Smid ham ud eller flyt for dig selv. I er ikke kloge nok til at redde stumperne.
Sgu da ingen der er tjent med at partneren går ture med en anden dame selvom du selv har kridtet banen op, så fat det dog.
Ud og kræv din stolthed tilbage, få dig en lejlighed og skift din partner ud.
vi mænd vil elske at ha`2 kvinder at komme hos og blive puttet om.
Hvis der er sure miner det ene sted, ja så skifter man bare over til den anden imens.
Det er der ingen kvinder der skal finde sig i, så hellere skride afsted mod solnedgangen.
TAG DIG SAMMEN OG SKRID.
Held og lykke

nu har jeg læst alle jeres svar, og i skriver at jeg skal droppe ham, for efter hvad jeg har forstået så mister jeg min mand alligevel, det håber jeg ikke, i skal ha mange tak, jeg kan bare ikke leve op til disse råd, vi min mand og jeg laver ret så meget sammen vi snakker også en del sammen, vi har et fællesskab, og derfor kan og vil jeg ikke droppe ham, tror heller ikke at min mand dropper mig han er simpelhen for stor en trykhedsnarkoman til dette, men det var godt at høre andres menning tak tak

Vi er nogle mænd (og jeg ved der også er kvinder) der rummer så megen ømhed og kærlighed at vi har nok til to.
Det er mit indtryk at du har det godt med din mand (med en enkelt undtagelse). Hvis han viser dig hengivenhed, I har fælles interesser, I fungere sammen og han giver dig den kærlighed du har brug for, så behold ham.
Jeg er i en lignende situation som din mand. Min tidligere elskerinde har fået en fast kæreste, men vi har fortsat kontakt med hinanden og ses ind i mellem... som venner. Vi har dog lidt svært ved at droppe vanen med at kysse hinanden lidt ind i mellem. Jeg ved det ville såre min kone dybt hvis hun viste vi ses, derfor holder vi det hemmeligt. Vi har kendt hinanden i over et år nu, hvoraf de første 6 mdr var som elskende.
Min kone har jeg været sammen med i ca 20 år... og jeg kunne ikke drømme om at forlade hende. Vi har et varmt, stærkt og intenst ægteskab.
En kvinde jeg kender har en mand der aldrig ville være hende utro. Men han rører aldrig ved hende og gider kun "pligt sex" hver anden måned.
Hvem vil du helst være gift med?
Jeg håber mit indlæg kan være med til at vise dig, at der såmænd ikke er større risiko for at din mand forlader dig, end hvis ikke I havde været al det rod igennem.
Mit forslag er, at du stille og roligt fortæller ham at du fornemmer at han stadig mødes med hende den anden... at det naturligvis sårer dig... men at du elsker ham så højt, og får så meget sammen med ham... at du vælger at acceptere de ses.... også set i lyset af alt det rod I har været igennem, som jeg kan forstå I begge har været stort set lige meget ude om.
Det ville være den største ubetingede kærlighedserklæring du kan give ham... blottet for ejerskabsfornemmelser. Det vil få ham til at elske dig endnu højere.
At tilgive og acceptere i denne situation behøver ikke skade din stolthed og selvfølelse... det viser blot hvor stor du er.