Hvordan mon det er

at være ganske almindelig borger i syd-Libanon?
Man har ingen indflydelse på historiens gang, men kan blot affinde sig med krigens rædsler.
Mange har jo en holdning til krigen, men er der nogen der også har erfaring med at bo midt i et krigshelvede?
Hvordan mon det er, at være dernede, være tvunget til at være der, medens bomber og andet stads fløjter om ørerne?
Mon ikke man er ligeglad med hvilke grupper eller lande, der ikke kan enes, men bare gerne vil have fred igen?
Demokrit

at krige lave flygtnige. Jeg tror ikke man ønsker at være der, hvis man kan blive fri.

Og dem som er der, får skader for livet.

som almindelig borger, sørge for at anerkende Israel. Man kunne sørge for at terror organisationer som hamas ikke kom til magten.
Man kunne lade være med at lytte efter de hadske politikere, hvis eneste magt er styring af folkets had mod Israel. Man kunne sørge for at lande som iran og syrien ikke leverede angrebsvåben til hamas..
Osv Osv Osv.

Men debattørerne ddebatterer som om det var en religion de forsvarer. Men det er en isme.
Rene fornuftige konklusioner siver overhovedet ikke ind.
Men terrororganisationernes afvæbning og indefrysning af Irans midler kunne skaffe fred.