Hvordan siger man farvel?

Hej alle.
Fandt denne tråd, og så tænkte jeg dette kunne være et godt sted at få lidt afløb for mine tanker.
Min kære svigermor, min mands mor, vores datters farmor ligger for døden. Hun har i 4 år kæmpet mod kræft, og nu lader det til at den vinder. Det har været så hårdt i uendelig lang tid - ind og ud af sygehuset - kemo - krampeanfald osv... Nu ligger hun og nyder den sidste tid på hospice. Syntes bare alting er så svært for tiden - hver gang vi er der tænker vi at det kunne være den sidste... Hver gang vi træder ind af døren og lille Sarah giver lyd fra sig, så vågner hun op og smiler - hendes lille barnebarn betyder så meget for hende. Det er så skønt at se hende live op når vi har Sarah med - men samtidig også så forbandet hårdt, fordi vi ved at Sarah aldrig kommer til at opleve hendes farmor. Hun kommer ikke til at huske denne stærke og varme kvinde, som ville gøre alt for hendes kære. Det må vi fortælle hende om.
Hospice har ringet idag - hun er igen blevet dårligere, og vi skal ikke regne med at have hende næste uge ud. Det knuser bare mit hjerte, og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal få sagt alle de ting til hende som jeg gerne ville. Fortælle hende hvor glad jeg er for hende, for den måde hun modtog mig i familien på, for den måde hun ALTID her været der for mig på, for den måde hun har delt alle hendes lykkelige og svære stunder med mig på, for den måde hun er farmor overfor vores datter på... Suk, der er bare så mange ting, og det er så svært at skulle sige farvel. Hvordan gør man? Hvordan får man sagt at det er ok at hun giver slip på os nu, at hun har kæmpet nok nu - at vi så nødig vil undvære hende, at vi for evigt holder af hende...
Jeg syntes bare det er alt for svært ligenu, men jeg må være stærk for min lille familie skyld. Jeg må hjælpe min mand, og holde ham oppe - for godt nok er det hårdt for mig, men det er langt sværere for ham.
Skulle bare have afløb for mine tanker... Det hjalp mig lidt, men der venter os stadig mange svære tider. Jeg håber bare den tapre kvinde snart får fred - det fortjener hun.
Katz

fordi du deler noget så privat og noget som gør så ondt, men det er "rart" at få det ud, selvom det kun er over pcén.
Snak med hende og sig ordentligt farvel så du ikke mangler det når den tid kommer.
Jeg håber alt godt for jer i denne svære tid. En tanke til jer!!

...fortæl hende alle de smukke ting du har skrevet i dit indlæg. Hvis du ved at det bliver for svært for dig, så skriv et brev som du kan læse op fra. Hun ved godt at hun skal dø og har nok lige så svært ved at sige farvel som jer.
Det kan være, at du hjælper hende, ved at åbne for følelserne, så hun også har mulighed for at sige alle de ting, som hun har inde i sig - og får sagt rigtigt farvel.

Det er så uendeligt svært at svare på om det er det ene eller andet man skal gøre eller sige. For mig har det at være til stede og hjælpe eller bare få lov at være der rent fysisk gjort at jeg tror det er det bedste man overhovedet kan gøre for vedkommende. Senere så har man det selv bedre med at have været tilstede og få sagt ordentlig farvel.

Kære Katz
Ved et rent tilfælde kom jeg til at åbne dit indlæg på sol.
Jeg forstår hvor magtesløse i må føle jer, det er en kolossalt opslidende situation i er i!!!
Nu da jeg har læst om din inderlige fortvivlelse og smerte kom jeg til at tænke på en historie min mor fortalte mig da jeg midstede min farmor.
Det var en mørk dec. aften, det ruskede i træerne og det var koldt uden for. På en lille gade inde i byen sås to engle vandre rundt, kolde og forekommende, de gik fra hus til hus for at finde nattely. De var blevet afvist to steder, folk havde jul-gæster og havde ikke tid og lyst til at tage imod fremmede på denne tid. Men så, det tredje hus de bankede på hos, blev de vist ind. Det var en herre i jakkesæt der lukkede op, god aften, hvad kan jeg gøre for Dem, spurgte han, en kvinde råbte i baggrunden, hvem er det butler, vi har ikke tid til at tage imod flere gæster i aften. Men den største engel sagde, vi vil så inderligt gerne ville spørge om nattely. Herren rømmede sig, ØMMH… JA. Vi har jo gæster til middag i aften, så vi har jo næsten ikke tid til den slags, men i kan jo overnatte i kælderen der forstyrrer i da ikke sagde manden. Den store enge takkede mange gange, og herren viste de to ned i kælderen. Der var fugtigt og lugtede af muk, overe i hjørnet lå en gammel madras – Der kan i sove sagde herren, han havde sat en bakke med tørt brød og en kande med vand til de to. Han gik op af trappen og lukkede døren efter sig. Ja, sagde den store engel, det var godt vi fandt et sted at sove i nat. Mens de gumlede de tørre skiver brød i sig, hørte de hvordan der blev skålet og klirret i tallerkenerne ovenpå under middagen. De to lagde sig til at sove og tidligt næste morgen skulle de af sted. De listede af sted før nogen i huset vågnede, inden de gik lappede den store engel et huld i væggen hvor der kom fugt ind. Så… sagde den store engel, nu kan vi gå.
Dagen gik og de to engle var nu kommet ud af byen. Det blev mørkt og de måtte igen finde et sted hvor de kunne få nattely. De to engle fik oplyst deres vej af månen. Langt om længe så de et lys i det fjerne. Se udbrød den lille engel, der er Lys. Og de gik nu endnu hurtigere, igen var de sultne, kolde og forkommende, og trængte til et sted at sove. Da de nåede til det lille hus, bankede den store engel på døren, en lille dreng åbnede døren, daw wem er i? - En kvinde kom til syne bag den lille fyr, og smilede og så fra drengen til englene. Den største engel svarede at de så inderligt gerne ville spørge om nattely. Ja, naturligvis sagde kvinden, kom inden for, vi er godt nok otte i forvejen og har kun to senge, men de fire store knægte kan sove på gulvet i nat, og knægtene nikkede. Vi skulle lige til at spise, sagde kvinden, og bød de to nyankommende gæster at de måtte sætte sig på bænken…. Vi deler bare det der er sagde hun, og smilede til sin mand.
Senere blev det senge tid og de to engle var blevet vist på plads i karlekammersengen, som kvinden havde forvarmet med sengesten fra brændekomfuret. Mætte og veltilpasse lagde de sig til at sove.
Om morgenen vågnede englene ved flere højrøstede stemmer på gårdspladsen. De to engle gik ud til kvinden stod holdt om tre af børnene, og ved siden af dem stod manden, alle havde de blanke øjne. Hvad er der dog sket!?, udbrød den lille engel. Manden så på den lille engel og sagde med lav stemme, vores eneste ko lå død i stalden, nu tilmorgen. Ååhh nej - det var dog skrækkeligt, sagde den lille engel, og skulede til den store engel, men sagde ikke noget. De spiste alle morgenmad i tavshed, hvor efter englene takkede mange gange for gode natlogi, hvorefter de sagde farvel og gik videre.
Da de gik hen af vejen, var den lille engel meget vred - hvordan kunne du dog lade den søde og gæstfrie familiens eneste ko dø i nat!? sagde han til den store. Den store enge svarede, tingene er ikke altid som de ser ud til. Nej, måske ikke, sagde den lille engel, men du lappede hullet i væggen hos familien i byen, og de var hverken gæstfrie eller imødekommende som den lille familie vi overnattede ved i nat! Ganske rigtig sagde den store engel, men tingene er ikke altid som de ser ud til. Hvad, udbrød den lille engel – hvordan kunne du dog så lade deres eneste ko dø??
Den store engel svarede, jeg lappede hullet i kælderen, hos familien i byen, fordi der sad en stor klump guld i væggen, og jeg lod den lille families eneste ko dø i nat, fordi døden i nat kom, og bad om at få konen i huset med, men jeg bad ham tage koen i stedet for.
Tingene er ikke altid som de ser ud til
Mennesker der lever evigt, er mennesker vi aldrig glemmer - de lever hver gang vi tænker på dem!
Kh. Glasdam

Hej j.l.g.
Sikke en smuk historie - den fik smilet frem, det var dejligt. Men det bedste var dog den sidste sætning - "Mennesker der lever evigt, er mennesker vi aldrig glemmer - de lever hver gang vi tænker på dem".
Vores datter er ikke så gammel at hun forstår hvad der sker. Men alligevel fortæller vi hende, at farmor elsker hende, og at farmor altid vil passe godt på hende.
Og den dag min kære svigermor skal herfra, så vil jeg fortælle min datter, at farmor er den stjerne på himlen som lyder klarest - så ved hun altid hvor farmor er.
Ja - det er en rigtig svært tid - men jeg håber og tror den - trods alt - vil bringe os tættere sammen.
Kram Katz

men sender alligevel en varm hilsen og et stort knus til jer alle i den svære tid.
er langt fra en nem situation i står i.
Farmor vil altid være hos jer, også når hun har forladt denne verden.
har jeg efterhånden oplevet nok mærklige ting til at tro på 😉
håber det bedste for jer alle 🙂