Hvorfor barnedåb?

Jeg vil gerne indbyde alle til at svare på dette spørgsmål, og så selvom de ikke har nogen børn, og ikke selv er barnedøbte.
Hvorfor lader man sine børn indregistrere i en forsamling, hvis grundlag man ikke kan forstå, eller ikke kan stå inde for?
Hvad er det der får 80 procent af danskerne til at slæbe deres unger over i kirken, hvor de står og siger ja til noget på barnets vegne, som de ikke engang selv kan overholde?
Hvornår skal denne tradition have en ende, og erstattes af en levende Gudsdyrkelse, fyldt med den evige glæde, som Biblen lover os?
Jeg beder jer allesammen om at give et bud på dette, også selvom det ikke er det der interesserer jer allermest. Vi lever i et land, hvis kultur er bygget på dette tilsyneladende virkningsløse ritual, og jeg skal til eksamen i dåben den 2. juni. Jeg vil meget gerne høre DIN uforbeholdne mening. På forhånd tak...

...at det altsammen, for mange mennesker, har med tradition at gøre, og dermed også sagt, frygten/tvivlen om at bryde den.
Jeg er selv døbt, i den Svenske folkekirke, og har døbt begge mine børn oppe i Sverige. Dette gjorde jeg fordi, at dåben i Danmark går tit over til at være en fest, på højde med et bryllup. Jeg ville have en intim højtidelighed, som satte barnet i højsæde, idstedet for alle de gaver folk køber i Danmark.
Jeg kan faktisk ikke forstå den ræs der er her i lander forud for et dåb. Festlokaler, pynt, gaver, 3-rettersmiddag...hvad har det med dåb at gøre?
Jeg har valgt at døbe mine børn i den kristne tro, og da jeg selv har en Guds-tro, var det et meget nemt valg for mig.
Mange siger at man ikke skal vælge tro for sine børn, men jeg havde tilliden til mig selv, at opdrage dem med de traditioner der hører til.
Nu er vi ikke ligefrem fanatiske kirkegængere, men forvalter vores tro på vores måde.
Hilsen Kajsa

Ja, det er et interessant spørgsmål; noget jeg også selv har tænkt over.
Jeg er selv døbt, og jeg ønsker at mine børn skal døbes - ikke bare fordi jeg føler at "man bør traditionen tro" og for den hyggelige lille sammenkomst, men fordi jeg er troende.
Mange gør det fordi "man bør traditionen tro", og IKKE fordi de er troende, og selv om det "gør ondt" på mig at folk ikke gør det af de rigtige grunde, så vil jeg omvendt sige, at jeg foretrækker at de gør dette, fremfor slet ikke at få barnet døbt.
Dåben er for barnets skyld- og i mine øjne en slags "åndelig forsikring, så det vigtigste er at barnet BLIVER døbt. Desværre er det så bare ærgeligt at mor, far, Gudfar og Gudmor ikke i disse tilfælde lever op til deres rolle.
Men det kan barnet selv så lave om på forhåbentligt ved konfirmationen.

...det heller ikke.
Som du ganske rigtigt siger, har barnet jo ingen anelse om hvad der bliver sagt ja til, så hvorfor praktisere det?
Det er især et af disse spørgsmål jeg har meget svært ved at forstå, da jeg selv er et Jehovas Vidne. Vi bliver tit beskyldt for at tvinge vore børn til at blive Jehovas Vidner. Men alligevel vælger størstedelen af danskerne at afgive et løfte til Gud på deres børns vegne, og allerede som 14-årige skal børnene træffe valget "selv". Hvis ikke de ønsker at blive døbt, må de jo uundværligt bryde et løfte deres forældre har afgivet til Gud. Derfor finder jeg det en smule "dobbeltmoralsk", da vi selv praktiserer voksendåb, og unge først bliver døbt når de kender grundlaget for det.
For mig at se, går det mere om i traditioner end religion. Ret mig hvis jeg tager fejl...

Du skriver at i forvalter jeres tro på jeres måde.
Og alt respekt for det.
Men det er jo ikke det man siger ja til ved en barnedåb???

Så vidt jeg kan se når jeg kigger mig omkring her i verden, eller når jeg læser i min Bibel, så dømmer Gud enhver efter hans/hendes gerninger, og det fuldstændig uafhængigt af om man er døbt eller ej...

Mine børn blev døbt, fordi jeg er kristen. Det var for mig en tryghed at mine børn var døbt.
Hvis der skulle ske det værst tænkelige, at de skulle blive syge eller dø, var det for mig vigtigt at de var døbte.
Det er muligvis en umoderne måde at se handlingen på, men man ser det jo også på neonathalafdelingerne, hvor børnene mange gange bliver hastedøbt. Det må jo også være fordi det er en form for tryghed for forældrene.
Jeg synes ikke det kun har noget med tradition at gøre. Det er en kristen handling, og den skal man bevare.
Begge mine børn valgte at blive konfirmeret. Det viser for mig at jeg valgte rigtigt i første omgang. Jeg synes at det er synd ikke at lade sine børn døbe,(i den ene eller anden tro). Man får på den måde et tilhørsforhold.
Jeg er kristen, men går ikke i kirke regelmæssigt, og det gør mine børn heller ikke. Men i vores væremåde og holdninger er vi lige så kristne som de der kommer i kirken hver søndag.
Så hvorfor skal børnene døbes?? For at give dem et tilhørsforhold, som vi som forældre i første omgang vælger for dem.
Lyder det rodet???? Meningen er god nok.

Kære frp,
Tak for indbydelsen. Ja, jeg vil rette dig. Du der i din vantro og fundamentalisme overfor Jehovas Vidners organisation Vagttårnselskabet A/S ikke blot sværger evig troskab til denne organisation på lige fod med at du "sværger" troskab til Jehova og muligvis også Jesus som bloddonor.
Du spørger nu om hvorfor forældre tager deres børn i ed og på deres vegne giver dem dåben, uden at de kan gøre noget ved det endsige forstå det.
Du er en ren nar, prøv at tænke du ved tænke tænke.
Du som retfærdiggør drab på uskyldige børn fordi forældrene har den fortolkning af Bibelen ( Gud bedre det) at man ikke må modtage blod livreddende.
Du spørger. Du skulle skamme dig. Det er foragtende at du kan opføre dig på den måde.
Skam dig.
Enoch.

en indvielse til at blive en discipel af Jesus Kristus. (Matt.28:19) Jesus Kristus satte eksemplet for dåben og var 30 år, da han blev døbt. Dengang var dåben en voksendåb, og det er denne dåb vi finder beskrevet i Bibelen. Senere, da Konstantin den store var kejser i Romerriget, gjorde man kristendommen til en statsreligion, nu var alle kristne, uanset hvordan man opførte sig. Under Konstantins regeringstid indførte man alderdomsdåben fordi man mente at dåben var en afvaskelse af synder, og det gjalt om at få afvasket så mange synder som muligt, inden man døde. Senere indførte man så barnedåben, for på den måde fik man barnet indlemmet i kirken, inden det selv var i stand til at sige fra. For ligesom at legalisere barnedåben, tilføjede man senere konfirmationen, hvor barnet skulle sige ja til et løfte som det aldrig nogensinde selv har truffet. I den katolske kirke, hvor disse skikke stammer fra, kaldes det trosbekræftelsen. Der er ingen lighedspunkter mellem denne dåb, og den dåb vi finder beskrevet i Bibelen. Når man er døbt, på den måde som Bibelen beskriver, så skal man ud og gøre disciple og undervise folk i alt det som Jesus har befalet dem. Dette kan du læse i Mattæus 28:19, 20.

"Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om Jer for min skyld. Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene; på den måde forfulgte man jo profeterne før jer."
(Mattæus 5:11, 12)

Vær ikke ked af det, når Enoch skælder dig ud.

Min kære Hr. Anonym,
Når du er i "ringen" med mig, vil jeg give dig et godt råd. Sænk aldrig paraderne.
Du er dog den værste man kan forestille sig. Som jeg også har sagt før.
Hvem er Jehovas Vidner? I er ikke kun en sekt. Hvilket jeg har ført bevis for.
Nej, I er en kult. En dødskult. I bruger et navn for jeres sekt, som i Den Danske Bibeloversættelse karakteriseres som ".... den gale udtalelse af Gudsnavnet JHVH.." en vanhelligelse af det hellige gudsnavn.
I bruger en bibel, som I har købt rettighederne til at trykke af Rudolf Kittel med hemmelige spirituelle og okkulte personer i periferien, en bibel som fra ende til anden er en " død bibel".
I sværger troskab til Vagttårnselskabet A/S og I har en dødskulturel forståelse og fortolkning af livets hellighed ved, at nægte blodtransfusion endsige, at gå ind i samfundet og tage et medansvar.
Nu går du over til, at forholde dig til barnedåben og henviser til da Kristendommen blev statsreligion.
Gud fri mig for sådanne typer som jer. Barnedåben er det mest livsbekræftende en far og mor kan give deres barn i stedet for en dødsdom, som I giver jeres børn, både med hensyn til blodtransfusion og i det hele taget den frygt der ligger i jeres okkulte organisation Vagttårnselskabet.
Den frygt, som har fået utallige unge til at begå selvmord.
Jeg kender personligt flere, som har endt deres dage ved selvmord.
Jehovas Vidner, som ligger på dødslejet og nægter en sidste "olie" en bøn til frelse og helbredelse og kalder det Djævelens bøn.
Du af alle, barnedåb, du skulle skamme dig, at kommentere dette livgivende ritual, som du gør.
Vig bag mig Satan, du er mig til forargelse.
Barnedåben Guds hellige ritual for, at vise os mennesker genne kærlige forældre, ikke hvad vi eller de har gjort for deres barn, men for at vise hvad Gud, i sin grænseløse kærlighed, har gjort for dette lille barn samt for os alle.
Som Jesus sagde: ” Lad de små børn komme til mig”. Derfor vil jeg sige til alle forældre, som bekender sig til kristendommen: ” Frygt er ikke i kærligheden, men kærligheden driver frygten ud”. Bliv i det, som du én gang er blevet belært om og frygt ikke Jehovas Vidner, hverken i denne situation eller andre. De har overhovedet ingen magt eller myndighed.
Den magt og myndighed de forsøgsvis prøver at udøve, er ikke fra den sande Gud. Den er fra Satan.
Enoch

Kære Anonym,
Du har ret. Vær ikke ked af det, når Enoch skælder dig ud. Vær ked af det for det du siger og gør. Den som fornægter Jesus, som ” den som er givet al magt og myndighed i hele universet” . Jesus er det navn i hvilket der er frelse. Intet andet navn. Forstår du det? Det er ikke navnet Jehova, men navnet Jesus der er frelse i.
Belønningen i himmelen? Desværrew, der kommer Jehovas Vidner ikke, det har de selv bevist for mig.
Enoch.

Tak for dine tanker om dåben, og nej, det virker ikke rodet, slet ikke. Jeg kan godt forstå tanken, at man tror det med at blive døbt er en fribillet til himlen, og jeg synes egentlig at naivitet er en smuk egenskab ved mennesker. Jeg kan ikke andet end at smile af sådan en handling.
Det essentielle i min opgave går nemlig ud på at bevise, at barnedåben slet ikke er nævnt i Biblen med et eneste ord, og derfor ikke er en Kristen praksis. I Biblen bliver man døbt når man omvender sig fra sine synder, og vælger at give sit liv til Jesus, og følge Ham.
Omkring de små(og udøbte) børn siger Jesus:
"Guds rige hører sådanne til".
Altså forsøger barnedøbere nærmest at give spædbørnene noget som allerede tilhører dem...

Du skriver at Jehovas vidner nægter at tage imod "den sidste olie"? "Den sidste olie" var det man satte i stedet for alderdomsdåben, dengang alderdomsdåben blev afskaffet. Den katolske kirke gjorde dette til et sakramente, men du har ret, jeg har meldt mig ud af den katolske kirke, og har dermed fraskrevet mig retten til at modtage de serviceydelser som den katolske kirke kan tilbyde mig. Jeg mener iøvrigt, at man skal omvende sig FØR man ligger på dødslejet.

om alderdomsdåb...
Det var en ny oplysning for mig...
Jeg har hørt om dåb i brændevin, dug og spyt, dåb for de døde, gendåb, og børn der døde under dåben.
Men alderdomsdåb, den var ny.
Tak

Jehovas vidner er disciple af Jesus Kristus.

Du har da godtnok en overraskende måde at fortælle dine synspunkter på. Men tak for dine indlæg alligevel. Det kom tydeligt frem hvad du mente.
Jeg vil nu gerne have lov til at formane dig lidt, hvis det er i orden med dig?
Bare fordi du er vred på Satan, skal det jo ikke gå ud over de stakkels Jehovas vidner, der er blevet bedraget ind til et andet evangelium. De er mennesker ligesom dig og mig, og vi skylder at elske dem, som Jesus har elsket os, ved at give sig hen for os. Din måde at tiltale dem på er ikke særlig hengivende. Og det strider faktisk imod Biblen at nedgøre sine trosfæller. De bekender trods alt at der er én Gud som har skabt Himlen og jorden, og alt liv.
1 Peter 2:17
Honour all men. Love the brotherhood. Fear God. Honour the king.
Og samme sted i den autoriserede danske fra 1992:
Ær alle, elsk brødrene, frygt Gud og ær kongen!
ÆR ALLE...

Kære The.chosen.One
Ja, tak for det. du er altid velkommen. Gud er i dig, så for mig er detnaturligt at lytte til dig.
Jeg kan især godt lide din kommentar, jeg citere dig: " Bare fordi du er vred på Satan, skal det jo ikke gå ud over de stakkels Jehovas vidner, der er blevet bedraget ind til et andet evangelium"
Det vil jeg så forsøge at huske.
Kærlig hilsen
din border i Herren Jesus
Enoch

Hvad der præcist går af dig ved jeg ikke, men normalt plejer du da at kunne svare på nogenlunde måde.
Din måde at svare mig på i denne tråd, giver mig dog ikke ønsket om at svare dig på nogen måde, ej heller ment at dit indlæg forlanger et svar.
Tal pænt, Enoch!

Nu vil jeg ikke kalde det naivitet at have et tilhørsforhold, ej heller at man synes at det giver en form for tryghed at have et tilhørsforhold.
Det at være døbt har aldrig været en fribillet til himlen, det er dine handlinger, eller mangel på samme, der bestemmer om elevatoren kører op eller ned.
Jeg synes du i dit svar er temmelig arrogant, og du prøver at nedgøre andre menneskers måde at være kristen på. Det kan godt være at du føler at du er den "rigtige" kristne, men hvem kan kalde sig det?????
Du er IKKE hverken Gud eller Jesus, og de er de eneste der kan bedømme hvem der tror på den rigtige måde.
Jeg troede du havde startet en seriøs tråd, men igen er det bare en fis i en hornlygte.
Andre KAN godt have en anden mening end dig, og andres mening KAN godt være lige så rigtig for dem, som din er for dig.
Nu ved jeg ikke hvad det er for en eksamen du skal op i, men jeg håber da ikke at det er teologi, for du mangler godt nok at arbejde lidt med din væremåde over for andre mennesker.
Du kan faktisk gøre mere skade end gaven ved at være så arrogant i din holdning og tro.
Kan du have det godt, jeg håber, når tiden kommer, at din elevator går opad.

Hvad så med den røver der hang ved siden af Jesus Kristus på korset?
Han kom da i Paradis, right?
lige et indlæg fra katolsk lexikon ang syges salvelse, sidste olie...
Syges Olie, de (lat. Oleum infirmorum).
Den olie, som anvendes ved de syges Salvelse(s.d.).
Den indvies normalt under oliemessen (s.d.).

Syges Salvelse, de.
Det sakramente, der giver syge og døende del
i Kristi Ånds kraft over lidelsen og døden,
og bereder dem til delagtighed i hans
opstandelse.
Ligesom Jesu egen dåb var en indvielse til
hans død fra syndens verden og opstandelse til
evigt liv hos Gud (jfr. Luk 12,50),
sådan bereder Sygesalvelsen også de kristne
til opfyldelsen af deres dåbspagt:
den fuldkomne forening med Kristus i hans
død og opstandelse (jfr. Rom 6; Denz. 1694).
Den afkræftede tilstand, som en svær sygdom
bringer patienten i, kan betyde en krise,
fordi lidelsen angriber menneskets naturlige
trang til at leve og trives.
Men samtidig er den et kald til at følge
Kristus efter på korsvejen.
Det er dette Evangelium om at dø fra sig selv
for at leve for Gud, Kirken her træder ind med
- i troen på, at Guds kraft fuldkommes i
menneskets skrøbelighed (jfr. 2 Kor 12,9).
Lidelse, sygdom og død er følger af syndefaldet
og den faldne tilstand, som menneskenaturen
også hos den døbte befinder sig i.
Jesus afskaffede ikke disse følger for sit eget
vedkommende, men bar dem i lydighed og tillid til
Gud for at bringe den oprørske menneskenatur ind
under hans herredømme igen.
Således overvandt han syndens brod, åbenbarede
kærlighedens overmagt over lidelse og død,
og åbnede den faldne menneskenatur for
Helligåndens kraft til at opstå fra de døde.
Det er denne Kristi Ånds kraft, de kristne i
Sygesalvelsen får del i, så de kan sone oprøret
i deres eget kød og overgive sig med sjæl og
legeme til Kristus (jfr. Apg 7,59).
Bodens sakramente ((SKRIFTEMÅLET)) har, henad
vejen, givet de bodfærdige den dåbsnåde tilbage,
som de ved deres synder måtte have krænket eller
endog sat overstyr.
Sygesalvelsen fuldender dette Kristi frelsesværk
i de syge, der befinder sig på hans korsvej,
ved at gennemtrænge selve den faldne tilstand,
som har været kilden til menneskets synder,
med hans Ånds kraft og således berede det til
opstandelsen.
Det sker ved at præsten salver ham med olie på
pande og hænder (det tænkende og handlende menneske)
i Herrens navn og beder:
"Ved denne hellige salvelse og sin store
barmhjertighed stå Herren dig bi med Helligåndens
nåde.
Herren give dig således dine synders forladelse,
at du ved Hans godhed frelses og oprejses. Amen."
- "Da skal bønnen, bedt i tro, frelse den syge,
og Herren skal rejse ham op igen.
Og er han skyldig i nogen synd, skal den blive
ham tilgivet" (Jak 5,14-15).
Ikke sjældent har sakramentet den virkning, at
det også afstedkommer en pludselig helbredelse af
legemet, en foregribelse af kødets opstandelse.
Sådan var Jesu helbredelser af syge i forbindelse
med syndsforladelse allerede eskatologiske (s.d.)
tegn på den kommende varige overvindelse af al
lidelse, død og forkrænkelighed, og Han gav
apostlene og dermed Kirken magt til det samme
(jfr. Mark 6,12-13). Disse kraftige gerninger gør
den opstandne Kristus derfor også fra tid til
anden gennem præsterne, når de meddeler de Syges
Salvelse.
- Det 2. Vatikankoncil har bekræftet fornyelsen
af denne sakramentspraksis, så den ikke blot
kommer de døende til hjælp med "den sidste olie",
men også dem, der er ramt af en svær sygdom og
trænger til åndelig og måske fysisk kraft for at
kunne bære den.
Derfor kan dette sakramente også gentages, hvis
modtageren igen skulle behøve det.
Hvis den syges tilstand tillader det, meddeles
det bedst i forbindelse med en messe, straks
efter evangeliet og prædikenen.
- Det egentlige sakramente, ansigt til ansigt med
døden, er ikke Sygesalvelsen, men den hl.
Kommunion, som er vandringsbrødet og pantet på
opstandelsen (jfr. Joh 6,54). Således har det
været skik siden Oldkirkens dage;
jfr. det 1.koncil i Nicæa 325 (Denz. 129).
Den døende og de tilstedeværende modtager her
den hl. Kommunion under begge skikkelser, den
døende dog, om nødvendigt, kun under vinens
skikkelse. Før den hl. Kommunion skal den døende
forny sin dåbspagt og efter syndsbekendelsen
modtage den fuldkomne aflad (s.d.). Alt dette
forudsætter naturligvis, at man ikke venter til
sidste øjeblik med Vandringsbrødet, så den døende
kan være ved fuld bevidsthed og i tro og håb
slutte sig til Herrens død og opstandelse.

Guds fred og alt godt!
Katarin@

Jesus kunne læse hjerter og kunne se om røveren var oprigtig... Hvor meget vidste røveren om Jesus FØR han hang på pælen?

Jeg er selv far til to børn, og vi har ikke nogen fast tradition i min familie, som ellers hører til den mere alvorligt troende del af befolkningen. Fx er jeg selv barnedøbt, medens mine søskende kun er blevet velsignede og så døbt på omtrent det tidspunkt, hvor alle andre blve konfirmeret.
Da vi så stod med vores egne unger og skulle vælge, var det ikke nemt. Vi gik ret meget i dybden med, om vi skulle eller ej, men vi valgte faktisk at få børnene barnedøbt. Argumentet er, at barnedåben ikke er så meget en dåb som en offentlig tilkendegivelse fra forældrene om, at de påtager sig ansvaret med at give deres børn en kristen opdragelse.
Set i dette lys er navnet lidt misvisende, ja, og måske skulle ritualet have heddet noget andet. Idet "Guds rige hører børnene til" har jeg ikke noget problem med, at børn dør udøbte. De skal nok havne hos Gud alligevel, det er jeg ganske overbevist om.
Konfirmationen er så den egentlige dåb, ja, så der er navneforvirring, det kan vi blive enige om. Dog finder jeg det på sin plads, at der ER et ritual for de små, eller rettere for deres forældre, hvor de siger både til Gud, hinanden og menigheden, at de vil gøre, hvad de kan, for at opdrage deres barn i overensstemmelse med kristendommen.
Problemet for mig ligger især i, at mange bruger kirkens ritualer efter forgodtbefindene, og det rager dem egentlig en høstblomst, hvad de handler om, det er bare "smukt" og "tradition". Folk lover hinanden og Gud at holde sammen til døden dem skiller og, ja hurra, så "vokser de fra hinanden" efter 4 år. DET kan jeg ikke ret godt leve med. På den måde er det rigtigt, at barnedåben er meningsløs, men for dem, der "bruger den rigtigt", mener jeg ikke, den er helt lige så åndssvag. Måske skulle ritualet nok modificeres lidt for at blive helt perfekt til lejligheden, sådan så konfirmationen kunne få lov til at hedde "dåb", som den jo rettelig er eller burde være.
mvh.
Brainman

Nej, jeg ku' ikke dy mig. Havde helt glemt, at kors-diskussionen er en af JV's "pæle-heste".
Nå, men røveren kunne ikke vide noget om Jesus, nej, og så kunne han først omvende sig på korset/pælen.
Det er forkert med vilje at udsætte omvendelsen til sin dødsdag. Det er i hvert fald første klasses rizky biznizz. Sæt nu man gik ud foran en lastbil og så det i sidste øjeblik: "Åh nej, jeg skal dø, Jesus vil du SPLAT!..."
Man kan dog godt have hørt om Jesus uden omgående at skulle tage stilling, mener jeg, det skal bare ikke udsættes, for at man så kan leve ubekymret ind til da.
Dog kan jeg heller ikke se, at det er lodret galt at tale med folk, der står for at skulle dø. Måske ER de først parate til at tage stilling her i ellevte time, men det er jo noget fis at lade sig salve/døbe/syndsforlade, hvad ved jeg, hvis man ikke tror af hjertet, for så er der ikke givet nogen garantier. Så er det nærmest at tro, at man kan snyde Gud.
mvh.
Brainman

For de mennesker der venter med at omvende sig til allersidst, bliver glæden vel ikke mindre, når de endelig tager imod Guds lam.
Personligt tog jeg imod Jesus som 28 årig, og jeg har aldrig haft et bedre liv. Jeg forstår ikke hvordan jeg kunne leve uden Ham, og jeg blev næsten helt sur, over at der ikke var nogen der havde fortalt mig om det før.
At leve med Jesus, er at leve fuldt ud.

Kære brp,
Nu skal jeg fortælle dig hvad der går af mig og hvad der får mig til at reagere overfor dig som jeg gør her. Du giver mig ikke andre muligheder, end at kalde dig en nar, når du opfører dig som du gør.
Jeg kan ikke gøre for din opførsel og jeg kan godt forstå du bruger lejligheden til ikke, at svare mig. Det er dit valg. Din undskyldning.
Når man, som I Jehovas Vidner går og fortæller andre mennesker hvor forkert de bære sig ad, f.eks. barnedåben og fremføre hvor meget bedre og rigtigere Jehovas Vidner er fordi de bruger voksendåben, ja, så må jeg skælde dig ud.
De to ting har ikke meget med hinanden at gøre. Ja, så bliver jeg meget vred, idet I samtidig påberåber jeg en fortolkning af Bibelen som er sindssyg og som koster mange små børn livet vedr. blodtransfusion.
Det ene kan I ikke bruge, men en dødskultur, kan I godt bruge. Det er foragtende Hr. brp.
Jeg skal gerne give dig et andet eksempel på Jehovas Vidners grænseløse dårskab. Der findes mange hjælpeorganisationer, som redder liv rundt omkring i verden. Mange børn bliver reddet og hjulpet videre i livet trods store problemer og ofte personlig smerte.
Det kan være ulykker, naturkatastrofer eller sygdomme som AIDS. Også her kommer Jehovas Vidner og spiller bedrevidende og fordømmer disse organisationer og fremføre, at Jehovas Vidner det er dem, som virkelig hjælper og det andet hjælper ikke og det skal man ikke gøre.
Du er så plat, at jeg bliver dårlig, at tænke på sådan noget ( ja nu skal jeg passe på hvad jeg kalder det) naragtigt.
Så forbliv du blot i din fornærmede position og dit fravalg, at debattere disse ting. Du har intet, at komme med og du skulle holde op med at fordømme andre mennesker,, fordi de har et andet syn på tilværelsen end Jehovas Vidner.
Deres ( disse kristne Hjælpeorganisationer) fortolkning af Bibelen bliver brugt i en forvirret og hård hverdag, til glæde for millioner.
Det er hvad jeg vil kalde en livskultur, som fremmer livet og livets glæder og muligheder. Det kalder jeg næstekærlighed. Som Jesus sagde; Hvem er min næste? Det er den du kan hjælpe.
Enoch

Min kære søster Katarin,
Tak for dit indlæg. Hvor er det dejlige ord du henviser til. Jeg bliver meget rørt og mine følelser bevæger mig.
Jeg kan kun sige Amen til det du skriver. Tak for det Katarin.
Det, som jeg så vil tilføje er, som jeg også kan forstå på Hr. Brainman, at mange synes måske det er lidt sent, at komme til Jesus når man skal dø.
Andre begynder, at spekulere over og fantasere over eller fabler om en mulig omvendelse og kendeskab til og måske oven i købet tro på Jesus før han blev hængt op på "pælen".
Det er fra frp.
Det kalder han " hvor meget viste røveren før han blev..." ( Jesus kunne læse hans hjerte)
Jeg kan kun sige, at sådanne spekulationer er vanvid. At det skulle komme fra Jehovas Vidner forbavser mig faktisk ikke, men alligevel, jeg må dog tro dem en vis saglighed så jo, jeg er forbavset.
Det er Jehovas Vidner retorik. Det var barnedåben vi talte om, ikke?
Nu taler vi om Jesu korsfæstelse og røveren og hvad han viste om Jesus og Jesus læser hans hjerte o.s.v.
Vi er lidt langt fra emnet, som vi ikke debattere mere her.
Nu skal jeg så bringe barnedåben på banen igen. Er det lidt lovligt sent at komme til Jesus når man skal dø?
Det er jo noget der vedrører den enkelte og ingen kan vel svare for andre end sig selv.
Min Jesus er altså sådan, at ingen går forgæves. Ja, du kan komme til ham; ham som gik på vandet, ham som helbredte de syge, ja, til ham som tilgav den faldne kvinde, ja til ham som tilgav en røver på korset; kom når du er parat og kom som du er.
Jesus blod vil vaske dine synder bort og give dig rene hvide klæder. Du vil blive budt velkommen.
Igen vil jeg pege på, ligesom ved barnedåben. Det handler ikke om hvad vi har gjort eller kunne gøre, men om hvad Jesus har gjort og vil gøre for dig i fremtiden.
Som for barnet der bliver fremvist af kærlige forældre ligesom de små børn blev fremvist i det gamle Israel under Moseloven dengang.
Og som for den synder der kommer til Jesus evt. på sit dødsleje.
Der er det ved det, at her træder Jesus ind og giver alt. Giver alt frit hvad han har. Jesus giver dig af sin egen fortjeneste ikke din.
Det kalder vi nåde på nåde.
"...Ånden og bruden siger: "Kom"! Og den, som hører, skal sige: "Kom"! Og den, som tørster skal komme; den , som vil, skal modtage livets vand uforskyldt. Johannes Åbenbaring. kap. 22 vers 17
Kom! Her står vi Kristne som har bekendt vore synder og har modtaget det evige liv fra Jesus og byder dig velkommen. Du er meget velkommen uanset hvad, så vil vi hjælpe dig til Herren Jesus.
din Enoch

Kære Mr. Brainman
Kære gode ven,
Det er et godt og sobert indlæg du har skrevet. Tak for det. Jeg er for så vidt meget enig med dig i dine synspunkter og sådan som du skriver, er det vel også.
På den anden side, kender vi ikke alle folks bevæggrunde. Jeg for min del, tænker også meget som du, men alligevel må jeg lade tvivlen komme andre til gode.
Jeg kan ikke foreslå ret meget kun, at i det gamle Israel havde man en lov i Moseloven hvor man fremstillede de små børn. For det andet bruger Pinsekirken dette ritual, som en direkte barnevelsignelse.
I stedet for konfirmationen bruger Pinsekirken så voksendåb.
For mig er det ene, på en måde, lige så godt som det andet.
Med hensyn til ægteskab, så er det også meningen, at dem som sværger evig troskab også mener det og tror og tænker vel også, at det skal vare "evigt".
Det gør det ikke altid, men det kan der jo være så mange grunde til.
Vi må blive bedre til, at forstå ægteskabet og os selv og den partner vi vælger.
Det er da et interessant emne du her har bragt på banen under barnedåb, så måske skulle vi debattere det engang. Set i lyset af Bibelen, hvordan kan vi finde ud af ægteskabet?
Tak for dit indlæg Mr. Brainman,
din ven Enoch

Bortset fra at du lige skulle trampe på Jehovaerne først. Jeg beder dig inderligt, kære Enoch, min broder i kristus. Elsk din næste, ligegyldigt hvor vildfaren og frembrusende han er. Kun på den måde kan vi vise verden, at vi er kærlighedens disciple. Kun på den måde kan vi redde vores landsmænd ud af kløerne på en farlig organisation, og få dem til at indse, at vi har det som de har brug for; ved at ære dem, og mødes med dem der hvor de er. Vi har dog en del lighedspunkter og fælles værdier, i og med at de tror på Gud, og forsøger at løsrive sig fra ondskaben i verden. Hvis vi konstant angriber dem, så opfører vi os ligesom denne verdens børn, og opfattes som værende af denne verden, og bekræfter dem kun i deres vildfarelse.
Biblen taler igen og igen om enhed mellem de troende, og Paulus formaner os ligefrem til at være af ét sind, og ét hjerte.
Det nævnes også i de Hellige skrifter, at vi ikke bør være til forargelse eller til anstød, indforstået at dette kun vil skubbe tilhørerne fra os.
Jesus befaler: "Prædik evangeliet"...
Evangeliet betyder "gode nyheder"...
Så Prædik Gode nyheder...
Og det gør du også i den sidste halvdel af dit indlæg, en flot invitation til at komme til Jesus, og en God reflektion over Åbenbaringen.
Herfra med et helligt kys fra Herrens tjener.

Det er sjovt at du lige nævner ægteskabet i forbindelse med dåben, for jeg sad og fik en tanke forleden, hvor jeg indså at dåben i Bibelsk forstand, og i den oprindelige Kristne kirke, var at sammenligne, præcis som et ægteskab.
Gud rækker sin hånd frem mod os som tror, og indbyder os alle til at blive Hans brud. At blive gift med Gud er en stor beslutning, og vi må først kunne indse hvad dette indebærer, før vi egentlig kan sige ja. At vi vil leve efter budene, at vi vil være ham evigt trofaste, og gøre Hans vilje, frem for vores egen. Når vi har godtaget Hans tilbud, i alle detaljer, er vi parat til at indgå en evig pagt med Gud. Og ved at blive døbt siger vi ja. Det er vores måde at sige farvel til det gamle liv på, og træde ind til en helt ny tilværelse, hvor vi lever for at være Ham til behag. Ved at lade os døbe, til syndernes forladelse, giver vi til kende overfor Gud og menigheden, at vi fra nu af tilhører Ham. Dåben er sådan set vores "ja til Gud".
Set i dette lys, bliver barnedåben at sammenligne med tvangsægteskaber, arrangeret fra fødslen af. Og under konfirmationen, bliver den umodne teenager stillet over for valget mellem Himmel og helvede, og 80 procent vælger Himmel, fordi kulturen tvinger dem til det. Dette valg foretages i over halvdelen af tilfældene, for at få en fest og gøre som de andre, og kan dermed kategoriseres som en halvhjertet beslutning.
Det første og største bud lyder fra Jesu egen mund: "Du skal elske Herren din Gud af HELE dit hjerte, og HELE din sjæl, og HELE dit sind, og med HELE din styrke"...
Prøv at se på vores land idag...
Matt. 5, 19: Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.

Kære The.chosen.One,
Tak for dine to indlæg til mig. Tak for smukke ord.
Ja, jeg er for så vidt enig med dig i dine betragtninger.
Barnedåben, tvang, teenager, fravalg. Barnedåben, ja, tvang, nej, teenager, påvirkning, fravalg, tvivl.
Alle, som blev døbt til Moses? 1.Korinter brev kap. 10 vers 2.
Hvem blev ikke døbt til Moses?
Broderlig hilsen
Enoch

"Det var barnedåben vi talte om, ikke?
Nu taler vi om Jesu korsfæstelse og røveren og hvad han viste om Jesus og Jesus læser hans hjerte o.s.v.
Vi er lidt langt fra emnet, som vi ikke debattere mere her."
Nu var det jo ikke mig der bragte Jesu pælfæstelse på banen.. Jeg svarede blot på et andet indlæg!
brp

"Nu skal jeg fortælle dig hvad der går af mig og hvad der får mig til at reagere overfor dig som jeg gør her. Du giver mig ikke andre muligheder, end at kalde dig en nar, når du opfører dig som du gør."
Min opførsel er god, og jeg svarer dem der ønsker svar. Jeg angriber ingen. Hvad med dig?
"Jeg kan ikke gøre for din opførsel og jeg kan godt forstå du bruger lejligheden til ikke, at svare mig. Det er dit valg. Din undskyldning."
Jeg behøver ingen undskyldning for ikke at svare på dit indlæg. Du kender den gyldne regel, prøv at efterlev den!
"Når man, som I Jehovas Vidner går og fortæller andre mennesker hvor forkert de bære sig ad, f.eks. barnedåben og fremføre hvor meget bedre og rigtigere Jehovas Vidner er fordi de bruger voksendåben, ja, så må jeg skælde dig ud".
Jeg fortalte om mit synspunkt. Du vælger at blive fornærmet over det. Hvorfor kritiserer du ikke andre herinde for deres synspunkter?
"De to ting har ikke meget med hinanden at gøre. Ja, så bliver jeg meget vred, idet I samtidig påberåber jeg en fortolkning af Bibelen som er sindssyg og som koster mange små børn livet vedr. blodtransfusion."
Blodtransfusion!? Hvor kommer det ind i billedet ved barnedåb? Du afviger vidst lidt fra emnet for at vinde "tilhængere"! Er det mon Enoch-retorik?
"Det ene kan I ikke bruge, men en dødskultur, kan I godt bruge. Det er foragtende Hr. brp."
Vi har retten til at vælge vores behandling. Det benytter vi til at efterleve budet om at afholde sig fra blod.
"Jeg skal gerne give dig et andet eksempel på Jehovas Vidners grænseløse dårskab. Der findes mange hjælpeorganisationer, som redder liv rundt omkring i verden. Mange børn bliver reddet og hjulpet videre i livet trods store problemer og ofte personlig smerte.
Det kan være ulykker, naturkatastrofer eller sygdomme som AIDS. Også her kommer Jehovas Vidner og spiller bedrevidende og fordømmer disse organisationer og fremføre, at Jehovas Vidner det er dem, som virkelig hjælper og det andet hjælper ikke og det skal man ikke gøre."
Nej, nej og atter nej Enoch. Sikke et tåbeligt postulat. Vi fordømmer INGEN!!! Hjælpeorganisationer udfører en smuk gerning, og det er dejligt at se andre vise denne næstekærlighed.
"Du er så plat, at jeg bliver dårlig, at tænke på sådan noget ( ja nu skal jeg passe på hvad jeg kalder det) naragtigt."
Sikke dog du kan...
"Så forbliv du blot i din fornærmede position og dit fravalg, at debattere disse ting. Du har intet, at komme med og du skulle holde op med at fordømme andre mennesker,, fordi de har et andet syn på tilværelsen end Jehovas Vidner."
Jeg, eller vi om du vil, fordømmer ingen!
"Deres ( disse kristne Hjælpeorganisationer) fortolkning af Bibelen bliver brugt i en forvirret og hård hverdag, til glæde for millioner."
Ja, det er dejligt at se.
"Det er hvad jeg vil kalde en livskultur, som fremmer livet og livets glæder og muligheder. Det kalder jeg næstekærlighed. Som Jesus sagde; Hvem er min næste? Det er den du kan hjælpe."
Din næste er alle. Ikke kun dem der skal bruge hjælp. Om du vil det eller ej, er jeg også din næste, og hvis du ønsker at debattere forlanger jeg mere respekt omkring den måde du omtaler mig på.

Hmm... Det er ikke mig der har skrevet det du citere i dit indlæg. Jeg har godt nok tidligere kaldet mig Anonym, men er siden skiftet til brp som nick og har ikke skrevet et eneste indlæg som Anonym udover det du netop har besvaret.
Det er noget tid siden jeg er gået under navnet Anonym...

Står der også følgende:
I kan ikke drikke både af Herrens bæger og af dæmonernes bæger. I kan ikke have del både i Herrens bord og i dæmonernes bord. v22 Eller skal vi ægge Herren til vrede? Er vi stærkere end han?
v23 Alt er tilladt, men ikke alt gavner.

Kære frp,
Ja, hr. Anonym nu frp; jeg vil lige citere dig så vi ved hvad vi taler om:
...og har ikke skrevet et eneste indlæg som Anonym "udover det du netop har besvaret". citat slut.
OK, enten ved du ikke hvad du siger og skriver, eller også vil du ikke.
" ud over det du netop har besvaret".
Prøv at tænke lidt over det, OK?
Ellers,
Meget venlig hilsen
Enoch

Kære Hr, frp,
Ja, jeg skal gøre dig den tjeneste, at formulere mig anderledes. Du gør det ikke nemt for mig.
Jeg ser hvordan du hele tiden fylder debatten med usandheder, så hvad skal jeg kalde det?
Løgn eller usandheder?
For mig er det ord, som dækker det samme, men usandheder lyder pænere. Det grænser nærmest til bedrageri, hvis det er bevidst.
Ser du, ingen her på debatten kender jeres bøger og blade som jeg. Jeg har nærlæst næsten alle jeres litteratur, nærmest for studium skyld, men her på det sidste har jeg stoppet Jehovas Vidner på gaden og bedt dem om blade for, at sammenligne med det du siger og det der står i bladene og det jeg siger.
Enten ved du det ikke ( læser dine egne blade) eller også er du en bedrager.
Jeg er klar over, at jeg må bevise hvad jeg skriver og det skal jeg så gøre.
For det første siger du: ” Jeg angriber ingen”. Det er en lodret ” usandhed”. Nu har Jehovas Vidner igennem 100 år skrevet og sagt, at alle andre end Jehovas Vidner er falske kristne og her på det sidste har I skrevet i mere end 1 milliard blade, at alle andre end Jehovas Vidner er falske kristne og falsk religion, og Jehova skal nok ihjelslå alle disse undtagen Jehovas Vidner.
Hvad kalder du det? Angreb eller forsvar?
Du skriver til mig: ” Jeg behøver ingen undskyldning for ikke at svare på dit indlæg”.
Det er rigtigt og det kan du så lade være med. Det betyder intet for mig. Jeg ved godt, at jeg ikke formår, at nå dit hjerte, det må andre om. Min agenda er, at afsløre de ” udsandheder” du / I kommer med.
Du skriver: ” Jeg fortalte om mit synspunkt”. Du omgås ”sandheden” meget letsindigt. Du fortalte om Jehovas Vidners synspunkt. Du har intet personligt synspunkt andet end Jehovas Vidners Vagttårnselskab. I samme øjeblik Vagttårnselskabet A/S forandre deres ”sandheder” forandre du dit synspunkt.
Du spørger mig: ” Hvorfor kritiserer du ikke andre herinde for deres synspunkter”.
Det gør jeg også. Der er blot den forskel, at det er deres personlige synspunkt, som jeg oftest oplever, som en ærlig udmelding.
De har intet at miste, men alt at vinde. Du har alt at miste.
Du skriver: ” Blodtransfusion!? Hvor kommer det ind i billedet ved barnedåb? Du afviger vidst lidt fra emnet for at vinde "tilhængere"! Er det mon Enoch-retorik?”.
Ja, det kan du godt kalde det. Åbent og ærligt skriver jeg til dig lige det det passer mig. Jeg har ingen ”kirke” eller organisation jeg skal stå til regnskab. Jeg er alene i Guds hænder. Min skæbne hviler på min egen tro på Jesus Kristus og Guds nåde. Derfor.
Hvordan ”blodtransfusion” kommer ind i billedet er nemt, at forstå. Et lille barn ligger for døden ( virkelig for døden og hverken bloderstatninger eller andet kan hjælpe her) I vælger, at lade barnet dø grundet jeres ”fortolkning” af Bibelen. Det synes du er godt.
Vi døber vore småbørn grundet vores fortolkning af Bibelen og giver dem livet. Det synes du er dårligt og forkert.
Kan du stadig ikke se grunden til sammenligningen?
Du skriver: ” Du afviger vidst lidt fra emnet for at vinde "tilhængere"!
Nej, jeg søger ingen tilhængere. Jeg har ikke noget sted eller nogen steder, at henvise andre til. Jeg vil anbefale, at ” de andre” henvender sig til deres egen kirke og der holder ” måltid” med Jesus.
Du skriver: ” Det benytter vi til at efterleve budet om at afholde sig fra blod”.
Ja, I benytter jeg af jeres ”fortolkning” af Bibelen til at nægte blodtransfusion. Den fortolkning kan I så bare ikke trække ned over hovedet på jeres børn i Danmark. Gud forbyde, at I nogen sinde skulle få brug for det.
Du skriver: ” Hjælpeorganisationer udfører en smuk gerning, og det er dejligt at se andre vise denne næstekærlighed”.
Det er en usandhed set fra Jehovas Vidners lære, som I trykker i jeres blade.
I jeres blad Vagttårnet 1.Januar 2005 på side 16 står der:
” I dag prøver nogle at efterligne Jesu gode gerninger ved at bygge hospitaler eller på anden måde hjælpe verdens fattige. I nogle tilfælde koster det dem store personlige ofre, og deres oprigtighed er rosværdig; men den hjælp de kan give, er i bedste fald midlertidig.
Det er kun Guds rige der for altid vil løse verdens problemer.
Jehovas Vidner koncentrerer sig derfor ligesom Jesus om at forkynde sandheden om Riget.
Sande kristne gør naturligvis gode gerninger. Paulus skriver: ” Så længe vi har tiden til det, lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen” Galaterne 6:10.
I krisetider og når nogle er i nød, tøver vi ikke med at ” gøre det der er godt” mod vore naboer eller vore kristne brødre. Men vi vil blive ved med at fokusere på det der har størst betydning – at vidne om sandheden”. Citat slut.
BEHØVER JEG, AT SPECIFICERE DET?
Du skriver: ” Jeg, eller vi om du vil, fordømmer ingen!”
Nu har I, i mere end 100 år nedgjort og fordømt samtlige på denne jord og jeres egne, som ikke vil være med mere gider I endog ikke at hilse på.
Dem som I engang festede med og indbød til jeres hjem, nu gider I end ikke blot at hilse på dem når I møder dem på gaden.
Nu spørger jeg: ” Er det at fordømme eller er det at velsigne?”
Du skriver: ” Din næste er alle”. Jeg siger til dig, at det er ikke hvad Jehovas Vidner lærer.
Du skriver: ” ….hvis du ønsker at debattere forlanger jeg mere respekt omkring den måde du omtaler mig på”.
Nu skal jeg sige dig en sandhed. Hvis du vil have respekt, må du gøre dig fortjent til den.
Enoch

Kære The.chosen.One.
Tak for dit indlæg. Ja, jeg er enig. Amen.
din Enoch

"Jeg ser hvordan du hele tiden fylder debatten med usandheder, så hvad skal jeg kalde det?
Løgn eller usandheder?
For mig er det ord, som dækker det samme, men usandheder lyder pænere. Det grænser nærmest til bedrageri, hvis det er bevidst."
Jeg forklarer om holdninger der åbenbart strider mod dine, hvilket du så vælger at tolke som løgn.
"Ser du, ingen her på debatten kender jeres bøger og blade som jeg. Jeg har nærlæst næsten alle jeres litteratur, nærmest for studium skyld, men her på det sidste har jeg stoppet Jehovas Vidner på gaden og bedt dem om blade for, at sammenligne med det du siger og det der står i bladene og det jeg siger.
Enten ved du det ikke ( læser dine egne blade) eller også er du en bedrager."
Tro mig, jeg ved hvad dert står. Men vi læser med to forskellige ønsker. Jeg med ønsket om at lære mere om Biblen og dermed min Gud Jehova, mens du læser med ønsket om at finde fejl og ting du kan bruge mod Jehovas Vidner. For at forstå det, må man også have ønsket om at forstå.
"Jeg er klar over, at jeg må bevise hvad jeg skriver og det skal jeg så gøre.
For det første siger du: ” Jeg angriber ingen”. Det er en lodret ” usandhed”. Nu har Jehovas Vidner igennem 100 år skrevet og sagt, at alle andre end Jehovas Vidner er falske kristne og her på det sidste har I skrevet i mere end 1 milliard blade, at alle andre end Jehovas Vidner er falske kristne og falsk religion, og Jehova skal nok ihjelslå alle disse undtagen Jehovas Vidner.
Hvad kalder du det? Angreb eller forsvar?"
Jeg kalder det en kraftig fejlfortolkning af dig. Vi har undervist i Bibelens ord, og hvad vi mener man må efterleve for at vinde Guds gunst. Og da vi ikke kan finde andre samfund på jorden, der efterlever disse bud, ser vi kun en udvej. At vende sig til Jehovas Vidner.
"Du skriver: ” Jeg fortalte om mit synspunkt”. Du omgås ”sandheden” meget letsindigt. Du fortalte om Jehovas Vidners synspunkt. Du har intet personligt synspunkt andet end Jehovas Vidners Vagttårnselskab. I samme øjeblik Vagttårnselskabet A/S forandre deres ”sandheder” forandre du dit synspunkt."
Jeg ændre synspunkt hvis der er en fornuftig grund til det. Men du omtaler det som om vi som organisation, skifter meninger årligt. Du ved, at det ikke er sandt!
"Du spørger mig: ” Hvorfor kritiserer du ikke andre herinde for deres synspunkter”.
Det gør jeg også. Der er blot den forskel, at det er deres personlige synspunkt, som jeg oftest oplever, som en ærlig udmelding.
De har intet at miste, men alt at vinde. Du har alt at miste."
Jeg har alt at miste. Og samtidig må du forstå, at det er mine personlige synspunkter der kommer frem herinde. Hvem ellers ville argumentere så kraftigt for andres synspunkter?
"Du skriver: ” Blodtransfusion!? Hvor kommer det ind i billedet ved barnedåb? Du afviger vidst lidt fra emnet for at vinde "tilhængere"! Er det mon Enoch-retorik?”.
Ja, det kan du godt kalde det. Åbent og ærligt skriver jeg til dig lige det det passer mig. Jeg har ingen ”kirke” eller organisation jeg skal stå til regnskab. Jeg er alene i Guds hænder. Min skæbne hviler på min egen tro på Jesus Kristus og Guds nåde. Derfor.
Hvordan ”blodtransfusion” kommer ind i billedet er nemt, at forstå. Et lille barn ligger for døden ( virkelig for døden og hverken bloderstatninger eller andet kan hjælpe her) I vælger, at lade barnet dø grundet jeres ”fortolkning” af Bibelen. Det synes du er godt."
Jeg kalder det at efterleve Bibelens bud. Vi har jo en opstandelshåb. Men du vælger at fraskrive alle andre muligheder indenfor lægevidenskaben, og spørger konstant, "hvad nu hvis..." Du må lære at forstå at "hvis" er rent hypotetisk, da lægevidenskaben i dag er så langt fremme, at blod ikke længere er en nødvendighed. Der er cellsavere og meget andet der kan erstatte blodets brug.
"Vi døber vore småbørn grundet vores fortolkning af Bibelen og giver dem livet. Det synes du er dårligt og forkert.
Kan du stadig ikke se grunden til sammenligningen?"
Jeg synes ikke det er dårligt, men derimod en smuk tanke og ønske om børnenes ve og vel. Men jeg mener stadig det er forkert.
"Du skriver: ” Du afviger vidst lidt fra emnet for at vinde "tilhængere"!
Nej, jeg søger ingen tilhængere. Jeg har ikke noget sted eller nogen steder, at henvise andre til. Jeg vil anbefale, at ” de andre” henvender sig til deres egen kirke og der holder ” måltid” med Jesus."
Du bruger blodspørgsmålet som en måde at til at skabe modstand mod Jehovas Vidner. Det er med til at folk får et dårligt billede af os, og er derfor mere tilbøjelig til at lytte til dig.
"Du skriver: ” Det benytter vi til at efterleve budet om at afholde sig fra blod”.
Ja, I benytter jeg af jeres ”fortolkning” af Bibelen til at nægte blodtransfusion. Den fortolkning kan I så bare ikke trække ned over hovedet på jeres børn i Danmark. Gud forbyde, at I nogen sinde skulle få brug for det."
Vi efterlever Bibelens bud. Hvem af os to der fejlfortolker bliver vi næppe enige om. Jeg vil blot opfordre dig til at se vores film omkring dette emne, men det nægter du pure.
"Du skriver: ” Hjælpeorganisationer udfører en smuk gerning, og det er dejligt at se andre vise denne næstekærlighed”.
Det er en usandhed set fra Jehovas Vidners lære, som I trykker i jeres blade."
I jeres blad Vagttårnet 1.Januar 2005 på side 16 står der:
” I dag prøver nogle at efterligne Jesu gode gerninger ved at bygge hospitaler eller på anden måde hjælpe verdens fattige. I nogle tilfælde koster det dem store personlige ofre, og deres oprigtighed er rosværdig; men den hjælp de kan give, er i bedste fald midlertidig.
Det er kun Guds rige der for altid vil løse verdens problemer.
Jehovas Vidner koncentrerer sig derfor ligesom Jesus om at forkynde sandheden om Riget.
Sande kristne gør naturligvis gode gerninger. Paulus skriver: ” Så længe vi har tiden til det, lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen” Galaterne 6:10.
I krisetider og når nogle er i nød, tøver vi ikke med at ” gøre det der er godt” mod vore naboer eller vore kristne brødre. Men vi vil blive ved med at fokusere på det der har størst betydning – at vidne om sandheden”. Citat slut.
BEHØVER JEG, AT SPECIFICERE DET?"
Igen fejlfortolker du på det groveste!! Det er en smuk gerning. Der står endda at det er rosværdigt. Men vi fokusere stadig på det arbejde der er vigtigst for os, nemlig at udbrede Bibelens budskab. Vi tror på, at det der giver er varigt, og ikke blot midlertidigt, som eksempelvis materiel hjælp fra disse organisationer. Enoch, du læser hvad du VIL læse. Men du vælger åbenlyst at du ikke vil forstå hvad vi skriver.
"Du skriver: ” Jeg, eller vi om du vil, fordømmer ingen!”
Nu har I, i mere end 100 år nedgjort og fordømt samtlige på denne jord og jeres egne, som ikke vil være med mere gider I endog ikke at hilse på.
Dem som I engang festede med og indbød til jeres hjem, nu gider I end ikke blot at hilse på dem når I møder dem på gaden."
Og nu henviser du til udstødte, igen afviger du fra emnet. I Bibelen siges der at vi ikke skal dømme dem udenfor organisationen, da vi ikke har nogen grund til det. Men den siger meget direkte, at vi ikke skal omgås dem der kaldes bror og ikke efterlever deres dåb. End ikke spise med en sådan.
"Nu spørger jeg: ” Er det at fordømme eller er det at velsigne?”"
Det er hårdt, men det er Bibelens og dermed Guds krav.
"Du skriver: ” Din næste er alle”. Jeg siger til dig, at det er ikke hvad Jehovas Vidner lærer."
Jo, det er det.
"Du skriver: ” ….hvis du ønsker at debattere forlanger jeg mere respekt omkring den måde du omtaler mig på”.
Nu skal jeg sige dig en sandhed. Hvis du vil have respekt, må du gøre dig fortjent til den."
Nu svarer jeg dig, Enoch ben enoch der mener han kender Bibelen, ja endog hele Bibelen. Bibelen siger man skal svare ENHVER med mildhed og dyb RESPEKT.

Kære frp,
Tak for dit indlæg. Det er ikke helt dårligt. For første gang oplever jeg mennesket bag ved Jehovas Vidnet.
Jeg skal nok vise dig hvad jeg hentyder til. Du er nok klar over det.
Der begynder, at ske noget.
Du skriver:
”Jeg forklarer om holdninger der åbenbart strider mod dine, hvilket du så vælger at tolke som løgn”. Citat slut.
Det er ikke helt rigtigt frp. Jeg debattere ikke holdninger, men Jehovas Vidners fortolkning af Bibelen og direkte vildledende retorik.
Du skriver:
” Jeg kalder det en kraftig fejlfortolkning af dig. Vi har undervist i Bibelens ord, og hvad vi mener man må efterleve for at vinde Guds gunst. Og da vi ikke kan finde andre samfund på jorden, der efterlever disse bud, ser vi kun en udvej.”. Citat slut.
Nej frp, I påstår I underviser i Guds ord, det gør I ikke. I underviser i Jehovas Vidners FORTOLKNING af Guds ord. Det er ikke det samme.
Du skriver:
” Jeg ændre synspunkt hvis der er en fornuftig grund til det. Men du omtaler det som om vi som organisation, skifter meninger årligt. Du ved, at det ikke er sandt”! citat slut.
Nej, det er nemlig sandt. Det ved folk bare ikke, fordi de ikke kender jeres lære kontinuerligt.
Bare et simpelt spørgsmål som: ” Om indbyggerne i Sodoma og Gomorra kommer op i opstandelsen eller ej” , har I skiftet lære om de første 10 gange .

Du skriver:
” Jeg har alt at miste. Og samtidig må du forstå, at det er mine personlige synspunkter der kommer frem herinde. Hvem ellers ville argumentere så kraftigt for andres synspunkter”? citat slut.
Nej, frp. Det er ikke dine men Vagttårnselskabets synspunkter. Det I kalder Den tro og kloge træl. Det er deres synspunkter ( ok, som du har gjort til dine egne, indtil noget nyt lys skinner på dig) du argumentere så kraftigt for.

Du skriver:
” Men du vælger at fraskrive alle andre muligheder indenfor lægevidenskaben, og spørger konstant, "hvad nu hvis..." Du må lære at forstå at "hvis" er rent hypotetisk, da lægevidenskaben i dag er så langt fremme, at blod ikke længere er en nødvendighed”. Citat slut.
Nej det skriver jeg ikke, …” hvad nu hvis”.
Du skriver :
” Du bruger blodspørgsmålet som en måde at til at skabe modstand mod Jehovas Vidner. Det er med til at folk får et dårligt billede af os, og er derfor mere tilbøjelig til at lytte til dig”. Citat slut.
Nej det gør jeg ikke. Jeg har overhovedet ikke bragt blodspørgsmålet op. Jeg har kun kommenteret det.
Der er ingen, som bygger deres tilværelse op om noget jeg siger. Hvis nogen spørger svare jeg: ”Spørg Jesus”.
Så kan vi sammen bede over hvad det kunne være, men jeg giver ikke mine tanker i den sammenhæng. Jeg henviser til Jesus og hvis og når vi beder sammen, lytter jeg / vi til det svar Jesus giver. Sådan er det, frp.
Du skriver:
” Jeg vil blot opfordre dig til at se vores film omkring dette emne, men det nægter du pure”. Citat slut.
Igen forkert. Det har jeg overhovedet ikke kommenteret.

Du skriver:
” Og nu henviser du til udstødte, igen afviger du fra emnet. I Bibelen siges der at vi ikke skal dømme dem udenfor organisationen, da vi ikke har nogen grund til det. Men den siger meget direkte, at vi ikke skal omgås dem der kaldes bror og ikke efterlever deres dåb. End ikke spise med en sådan”. citat slut
Nej, det siger Bibelen ikke. Altså du henviser til, at I ikke skal dømme dem udenfor ORGANISATIONEN. For at bruge din retorik; Bibelen bruger ikke ”det ord”.
Du skriver:
” Det er hårdt, men det er Bibelens og dermed Guds krav”.
Nej det er Vagttårnselskabets krav, baseret på jeres fortolkning af Bibelen. I andre sammenhæng fortolker I det , som det passer jer bedst.
Så kommer du ind på mit spørgsmål, at I ikke regner alle mennesker for ” din næste”.
Det vil jeg gerne medgive dig, men. Men i Vagttårnet fra 1971 skriver I da også, og jeg citere” Hvert eneste menneske er din næste, uanset hvor vedkommende bor”.
Men senere i Vågn Op for 1986 er der kommet ”nyt lys” og her begynder I at bevæge jer bort fra det som står i 1971 med ordene: ”
Da samaritaneren gjorde sig selv til den nødstedte mands næste, fik denne så kærlighed til samaritaneren? Det oplyser Bibelen ikke, men sådan burde manden have reageret. Da Jesus kom til jorden og døde for menneskeheden, gjorde han i virkeligheden sig selv til næste for alle mennesker. Har dette fået os til at elske ham og komme nær til ham? Har Jehovas kærlighed til menneskehedens verden, som han har vist ved at sende sin søn til jorden som en løsesum, fået os til at komme nær til ham? Ja, mange har reageret på denne måde. „Vi elsker, fordi han elskede os først.“ — 1 Johannes 4:19; Johannes 3:16; Jakob 4:8.
Hvordan kan vi vise Gud at vi elsker ham? Ikke ved blot at sige „Herre, Herre“, men ved at gøre Guds vilje, ved at fortælle andre om hans rige. (Mattæus 7:21; 1 Johannes 5:3; Esajas 43:10-12; Apostelgerninger 1:8) Kun Guds rige kan yde sand og varig hjælp til vore dages lidende menneskehed. Det er dem der, som den næstekærlige samaritaner, har inderligt ondt af menneskeheden på grund af dens sørgelige og risikofyldte tilstand og som forkynder den lægende, gode nyhed om Jehovas rige — det er dem der gør sig selv til næste for alle mennesker uden undtagelse. Mænd og kvinder, unge og gamle, rige og fattige, af alle nationaliteter, racer, trossamfund og hudfarver — forkynderne af den gode nyhed betragter enhver som deres næste, og ønsker at hjælpe alle med budskabet om Riget.
Så her begynder I at operere med begrebet ” at gøre sig til menneskers næste”. Altså Jehovas Vidner lærer, at Jehovas Vidner ( læs Den tro og kloge trælleskare) er 1) Jehovvas Vidner i al almindelighed ” næste” og derefter 2) Jehovas Vidner er i al almindelighed ” de andres” ”næste”.
Derved fremstår Jehovas Vidner, som ” de sande næste” og ” de andre” ?
Jeg vil gerne fortælle dig hvordan jeg oplevede Mennesket frp, bag ved Jehovas Vidnet:
”…Og da vi ikke kan finde andre samfund på jorden, der efterlever disse bud, ser vi kun en udvej”…”Jeg har alt at miste….” ”Jeg synes ikke det er dårligt, men derimod en smuk tanke og ønske om børnenes ve og vel. Men jeg mener stadig det er forkert”.
Venlig hilsen
Enoch

Jeg svarer engang i aften!

v9 I mit brev skrev jeg til jer, at I ikke må have med utugtige mennesker at gøre. v11 Hvad jeg skrev til jer, var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver. I må heller ikke spise sammen med sådan en. v12 Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme? v13 Dem udenfor skal Gud dømme. »I skal udrydde den onde af jeres midte.«

Læg mærke til ordene: utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver.
Der står ikke noget om fødselsdag!
Og hvis vedkommende ikke længere er i jeres midte, har vedkommende jo heller ikke navn af en broder...
v10 Jeg mente ikke i det hele taget utugtige her i verden eller griske mennesker og røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden...

"Tak for dit indlæg. Det er ikke helt dårligt. For første gang oplever jeg mennesket bag ved Jehovas Vidnet."
Mennesket og Jehovas Vidnet er den samme. Vær ikke i tvivl om det.
"Du skriver:
”Jeg forklarer om holdninger der åbenbart strider mod dine, hvilket du så vælger at tolke som løgn”. Citat slut.
Det er ikke helt rigtigt frp. Jeg debattere ikke holdninger, men Jehovas Vidners fortolkning af Bibelen og direkte vildledende retorik."
Fortolkning fører til holdning. Hvad debattere du så?
"Du skriver:
” Jeg kalder det en kraftig fejlfortolkning af dig. Vi har undervist i Bibelens ord, og hvad vi mener man må efterleve for at vinde Guds gunst. Og da vi ikke kan finde andre samfund på jorden, der efterlever disse bud, ser vi kun en udvej.”. Citat slut.
Nej frp, I påstår I underviser i Guds ord, det gør I ikke. I underviser i Jehovas Vidners FORTOLKNING af Guds ord. Det er ikke det samme."
Det bliver vi aldrig enige om.
"Du skriver:
” Jeg har alt at miste. Og samtidig må du forstå, at det er mine personlige synspunkter der kommer frem herinde. Hvem ellers ville argumentere så kraftigt for andres synspunkter”? citat slut.
Nej, frp. Det er ikke dine men Vagttårnselskabets synspunkter. Det I kalder Den tro og kloge træl. Det er deres synspunkter ( ok, som du har gjort til dine egne, indtil noget nyt lys skinner på dig) du argumentere så kraftigt for."
Bibelen fortæller at den tro og kloge træl skulle tage vare på Guds hjord, og give den åndelig føde i rette tid. Folk der har forsøgt at forstå Bibelen uafhængigt af Guds ånd, er endt i vildfarelse. Eksemplet kan være dem der går i krig i Guds navn.
"Du skriver:
” Men du vælger at fraskrive alle andre muligheder indenfor lægevidenskaben, og spørger konstant, "hvad nu hvis..." Du må lære at forstå at "hvis" er rent hypotetisk, da lægevidenskaben i dag er så langt fremme, at blod ikke længere er en nødvendighed”. Citat slut.
Nej det skriver jeg ikke, …” hvad nu hvis”.
Du skriver :
” Du bruger blodspørgsmålet som en måde at til at skabe modstand mod Jehovas Vidner. Det er med til at folk får et dårligt billede af os, og er derfor mere tilbøjelig til at lytte til dig”. Citat slut.
Nej det gør jeg ikke. Jeg har overhovedet ikke bragt blodspørgsmålet op. Jeg har kun kommenteret det."
Det har du netop ved at påstå vi slår vores børn ihjel når vi siger nej til blod. Enhver ville reagere, når man bliver anklaget for at bifalde mord.
"Der er ingen, som bygger deres tilværelse op om noget jeg siger. Hvis nogen spørger svare jeg: ”Spørg Jesus”.
Så kan vi sammen bede over hvad det kunne være, men jeg giver ikke mine tanker i den sammenhæng. Jeg henviser til Jesus og hvis og når vi beder sammen, lytter jeg / vi til det svar Jesus giver. Sådan er det, frp."
Du modargumentere alt der har med Jehovas Vidner at gøre. Dermed er du bevidst eller ubevidst med ti lat påvirke folks tanker. For hovrfor modargumentere du? Fordi dine egne TANKER er anderledes.
"Du skriver:
” Jeg vil blot opfordre dig til at se vores film omkring dette emne, men det nægter du pure”. Citat slut.
Igen forkert. Det har jeg overhovedet ikke kommenteret."
Jo. Men ikke i denne debat. Det er efterhånden et stykke tid siden!
"Du skriver:
” Og nu henviser du til udstødte, igen afviger du fra emnet. I Bibelen siges der at vi ikke skal dømme dem udenfor organisationen, da vi ikke har nogen grund til det. Men den siger meget direkte, at vi ikke skal omgås dem der kaldes bror og ikke efterlever deres dåb. End ikke spise med en sådan”. citat slut
Nej, det siger Bibelen ikke. Altså du henviser til, at I ikke skal dømme dem udenfor ORGANISATIONEN. For at bruge din retorik; Bibelen bruger ikke ”det ord”."
The.chosen.One citere meget rigtigt 1 Korinther 5:9-13 i denne forbindelse. Her tales der til menigheden i Korinth der var en del af den organistion på jorden, som Paulus, tidligere Saulus, også var en del af.
"Du skriver:
” Det er hårdt, men det er Bibelens og dermed Guds krav”.
Nej det er Vagttårnselskabets krav, baseret på jeres fortolkning af Bibelen. I andre sammenhæng fortolker I det , som det passer jer bedst."
Vi fortolker Bibelen, som den skal fortolkes. Ellers kunne vi jo bare fraveælge forkyndelsen, da der i den vestlige del af verden ikke er mange der vil lytte, så til tider kan det være svært at følge missionsbefalingen. Men vi retter ikke Bibelen ind efter hvad der passer os, men tilpasser os Bibelen.
"Så kommer du ind på mit spørgsmål, at I ikke regner alle mennesker for ” din næste”.
Det vil jeg gerne medgive dig, men. Men i Vagttårnet fra 1971 skriver I da også, og jeg citere” Hvert eneste menneske er din næste, uanset hvor vedkommende bor”.
Men senere i Vågn Op for 1986 er der kommet ”nyt lys” og her begynder I at bevæge jer bort fra det som står i 1971 med ordene: ”
Da samaritaneren gjorde sig selv til den nødstedte mands næste, fik denne så kærlighed til samaritaneren? Det oplyser Bibelen ikke, men sådan burde manden have reageret. Da Jesus kom til jorden og døde for menneskeheden, gjorde han i virkeligheden sig selv til næste for alle mennesker. Har dette fået os til at elske ham og komme nær til ham? Har Jehovas kærlighed til menneskehedens verden, som han har vist ved at sende sin søn til jorden som en løsesum, fået os til at komme nær til ham? Ja, mange har reageret på denne måde. „Vi elsker, fordi han elskede os først.“ — 1 Johannes 4:19; Johannes 3:16; Jakob 4:8.
Hvordan kan vi vise Gud at vi elsker ham? Ikke ved blot at sige „Herre, Herre“, men ved at gøre Guds vilje, ved at fortælle andre om hans rige. (Mattæus 7:21; 1 Johannes 5:3; Esajas 43:10-12; Apostelgerninger 1:8) Kun Guds rige kan yde sand og varig hjælp til vore dages lidende menneskehed. Det er dem der, som den næstekærlige samaritaner, har inderligt ondt af menneskeheden på grund af dens sørgelige og risikofyldte tilstand og som forkynder den lægende, gode nyhed om Jehovas rige — det er dem der gør sig selv til næste for alle mennesker uden undtagelse. Mænd og kvinder, unge og gamle, rige og fattige, af alle nationaliteter, racer, trossamfund og hudfarver — forkynderne af den gode nyhed betragter enhver som deres næste, og ønsker at hjælpe alle med budskabet om Riget.
Så her begynder I at operere med begrebet ” at gøre sig til menneskers næste”. Altså Jehovas Vidner lærer, at Jehovas Vidner ( læs Den tro og kloge trælleskare) er 1) Jehovvas Vidner i al almindelighed ” næste” og derefter 2) Jehovas Vidner er i al almindelighed ” de andres” ”næste”.
Derved fremstår Jehovas Vidner, som ” de sande næste” og ” de andre” ?"
Her fejlfortolker du virkelig. Du skal lægge mærke til her, at vi bliver opfordret til at vise ALLE næstekærlighed, som den også er vist os fra Jehova og Jesu side. Men læg mærke til denne sætning: "Da samaritaneren gjorde sig selv til den nødstedte mands næste, fik denne så kærlighed til samaritaneren?"
Ud fra denne sætning bliver det blot gjort klart, at vi ikke kan forvente kærlighed fra de mennesker vi forsøger at hjælpe. Hjælp i form af forkyndelse af Bibelens ord. men vi bør stadig have ønsket om at hjælpe ALLE!

"Læg mærke til ordene: utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver.
Der står ikke noget om fødselsdag!"
Jeg ved ikke præcist hvad du henviser til her. Om du mener barnedåb dermed er retfædiggjort eller det at holde fødselsdag?
"Og hvis vedkommende ikke længere er i jeres midte, har vedkommende jo heller ikke navn af en broder..."
Han/hun er stadig et døbt Jehovas Vidne. Men der finder en vurdering sted i hvert enkelt tilfælde. Har vedkommende mistet kontakten til Jehovas Vidner over en periode, og der nu ingen der forbinder personen med Jehovas Vidner vil pågældende ikke blive udstødt. Men er det et pludselig tilfælde, og personen stadig forbindes af menigheden samt omverdenen som et Jehovas Vidnem kan det i yderste tilfælde betyde udstødelse.
Men jeg har endnu ikke hørt om nogen der er udstødt for at holde fødselsdag. Fødselsdag har jeg slet ikke hørt nogen har holdt. Det er ikke et emne til tvivl hos os...

Forstå og acceptere, at man udstøder den der med vilje forsynder sig imod evangeliet, på en grov og vedholdende måde, fra menighedens fællesskab. Men det at forsynde sig imod evangeliet, er ikke nødvendigvis det samme, som at forsynde sig imod en bestemt organisations fortolkende bestemmelser.
Desuden er der stor forskel på at udstøde fra menighedens fællesskab, og til at afskrive egne familie medlemmer, der måske i vildfarelse har ladet sig blænde af Satans bedrag. Når mennesker synder, så gøres det som regel i uvidenhed, fordi de ikke forstår syndens yderste konsekvens. Vi har til at opgave at gøre opmærksom på det, når vores brødre og søstre er faret vild, men vi må gøre det i kærlighed, og med stor diskretion, så vi ikke støder dem, samt ved at vise et godt forbillede. Det at fornægte sit eget kød og blod er bestemt ikke noget godt forbillede. Det er decideret ondskabsfuldt og kærlighedsforladt, og det bliver ikke velsignet af Herren. Jeg har selv prøvet det for nylig, overfor min egen mor, fordi hun har valgt at have et urent forhold til en anden mand. Men hvis ikke jeg kommer til hende, og viser hende hvor herligt Gud velsigner mig, og hører på hende, så hører hun aldrig evangeliet, og så tiltrækkes hun heller ikke af det, og så får hun ikke nogen chance for at blive frelst.
Jeg forstår godt trangen til et rent og helligt fællesskab, og respekterer at mennesker er i stand til at ofre alt for Guds rige. Men det må gøres med visdom, og ikke menneskers visdom. Jehovas Vidner er mennesker, og dem af dem jeg har kendt, har været mindst lige så store syndere, som medlemmer i andre kirkesamfund.
Og, nej, til dit spørgsmål om barnedåb. Jeg mener ikke der er noget som helst i Biblen eller i forstanden, der kan retfærdiggøre barnedåben, tværtimod. Barnedåben er med til at ødelægge den sande Guds dyrkelse, forståelsen af evangeliet, og bør snarest muligt afskaffes.

"Forstå og acceptere, at man udstøder den der med vilje forsynder sig imod evangeliet, på en grov og vedholdende måde, fra menighedens fællesskab. Men det at forsynde sig imod evangeliet, er ikke nødvendigvis det samme, som at forsynde sig imod en bestemt organisations fortolkende bestemmelser."
Fortolkningsspørgsmål bliver vi næppe enige om. Men du må forstå at vi ikke udstøder på må og få. Det er den yderste konsekvens!
!Desuden er der stor forskel på at udstøde fra menighedens fællesskab, og til at afskrive egne familie medlemmer, der måske i vildfarelse har ladet sig blænde af Satans bedrag.!
Præcis. Derfor bliver hver situation også behandlet specifikt, og overtræderen får lov til at fortælle sin version. Har vekommende handlet forkert, er der mulighed for anger og så finder der ingen udstødelse sted.
"Når mennesker synder, så gøres det som regel i uvidenhed, fordi de ikke forstår syndens yderste konsekvens. Vi har til at opgave at gøre opmærksom på det, når vores brødre og søstre er faret vild, men vi må gøre det i kærlighed, og med stor diskretion, så vi ikke støder dem, samt ved at vise et godt forbillede."
"Udvalgssager" som det kaldes hos Jehovas Vidner bliver behandlet med stor diskretion. Det er kun hvis overtræderen ikke angrer sine fejltrin, at menigheden kan blive advaret mod denne, eller vedkommende måske endda bliver udstødt.
"Det at fornægte sit eget kød og blod er bestemt ikke noget godt forbillede. Det er decideret ondskabsfuldt og kærlighedsforladt, og det bliver ikke velsignet af Herren. Jeg har selv prøvet det for nylig, overfor min egen mor, fordi hun har valgt at have et urent forhold til en anden mand. Men hvis ikke jeg kommer til hende, og viser hende hvor herligt Gud velsigner mig, og hører på hende, så hører hun aldrig evangeliet, og så tiltrækkes hun heller ikke af det, og så får hun ikke nogen chance for at blive frelst."
Du har ret. Hos Jehovas Vidner er det udvalgte ældste der taler med de udstødte, og det sker udelukkende for at beskytte menigheden, hvilken familien jo også er en del af.
"Jeg forstår godt trangen til et rent og helligt fællesskab, og respekterer at mennesker er i stand til at ofre alt for Guds rige. Men det må gøres med visdom, og ikke menneskers visdom. Jehovas Vidner er mennesker, og dem af dem jeg har kendt, har været mindst lige så store syndere, som medlemmer i andre kirkesamfund."
Vi synder som alle andre mennesker. Derfor beder vi også om tilgivelse for vore synder. Nu ved jeg ikke hvem du har kendt, men hvis de har haft urete handlinger i det skjulte, kan vi som organisation naturligvis ikke gøre noget. Men et er sikkert, de skal en dag stå til regnskab for deres egne handlinger.
"Og, nej, til dit spørgsmål om barnedåb. Jeg mener ikke der er noget som helst i Biblen eller i forstanden, der kan retfærdiggøre barnedåben, tværtimod. Barnedåben er med til at ødelægge den sande Guds dyrkelse, forståelsen af evangeliet, og bør snarest muligt afskaffes."
Vi kan blive enige om meget!

Så husk på hvad Jesus sagde:
Behandl enhver som du gerne selv vil behandles...
Esajas 58, 6-7:
Nej, den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
v7 ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.
Og så prøv lige at nærlæse de her linier fra vers 8:
v8 Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.
v9 Da kalder du, og Herren vil svare,
da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!

Hvis du fjerner åget
og holder op at pege fingre og tale ondt,
v10 rækker den sultne dit brød
og mætter den forkuede,
så skal dit lys bryde frem i mørket
og dit mulm blive til højlys dag.
v11 Herren vil altid lede dig,
selv i øde egne vil han mætte dig.
Han vil styrke din krop,
så du bliver som en frodig have,
som et kildevæld,
hvis vand ikke svigter.
v12 Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges,
du skal rejse tidligere slægters grundvolde.
Du skal kaldes den, som tætner revner,
den, som gør det nedrevne beboeligt.
Er det ikke fantastisk? De her løfter kan også blive dine...
Når du holder op med at vende ryggen til dine egne.
Jeg har et andet skriftsted:
1. Kor. 9, 19-23:
v19 Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt. v20 For jøderne er jeg blevet som en jøde for at vinde jøder. For dem, der lever under loven, er jeg blevet som en, der står under loven, for at vinde dem, selv om jeg ikke er under loven. v21 For dem, der er uden lov, er jeg blevet som en, der er uden lov, for at vinde dem, selv om jeg ikke er uden Guds lov, men er under Kristi lov. v22 Jeg er blevet svag for de svage for at vinde de svage. Alt er jeg blevet for alle for i det mindste at frelse nogen. v23 Alt gør jeg for evangeliets skyld for selv at få del i det.
Hvordan kan man være alles tjener, hvis man afskærer sig selv fra kontakten med dem? Nej, en sådan indstilling skyldes overtro og frygt, og som der står skrevet: Fuldkommen kærlighed, fordriver al frygt.
Fred og frihed komme til dig, kære broder

"Så husk på hvad Jesus sagde:
Behandl enhver som du gerne selv vil behandles..."
Du har ret. Det er den gyldne regel, og den er meget brugbar. Men hvis du ser en person se let på et løfte vedkommende har givet til Gud, hvordan mener du da man bør reagere, hvis man HAR talt med vedkommende, og personen stadig ønsker at fortsætte af denne forkerte sti?
"Esajas 58, 6-7:
Nej, den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
v7 ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.
Og så prøv lige at nærlæse de her linier fra vers 8:
v8 Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.
v9 Da kalder du, og Herren vil svare,
da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!

Hvis du fjerner åget
og holder op at pege fingre og tale ondt,
v10 rækker den sultne dit brød
og mætter den forkuede,
så skal dit lys bryde frem i mørket
og dit mulm blive til højlys dag.
v11 Herren vil altid lede dig,
selv i øde egne vil han mætte dig.
Han vil styrke din krop,
så du bliver som en frodig have,
som et kildevæld,
hvis vand ikke svigter.
v12 Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges,
du skal rejse tidligere slægters grundvolde.
Du skal kaldes den, som tætner revner,
den, som gør det nedrevne beboeligt.
Er det ikke fantastisk? De her løfter kan også blive dine...
Når du holder op med at vende ryggen til dine egne."
Jeg regner med du henviser til dem der her er åndeligt fattige. At vi bør række vores "brød" ud til dem. Men du må jo forstå at disse personer IKKE er åndeligt fattige. De har hvad de skal bruge, men ønsker ikke at efterleve kravene fra Bibelen.
"Jeg har et andet skriftsted:
1. Kor. 9, 19-23:
v19 Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt. v20 For jøderne er jeg blevet som en jøde for at vinde jøder. For dem, der lever under loven, er jeg blevet som en, der står under loven, for at vinde dem, selv om jeg ikke er under loven. v21 For dem, der er uden lov, er jeg blevet som en, der er uden lov, for at vinde dem, selv om jeg ikke er uden Guds lov, men er under Kristi lov. v22 Jeg er blevet svag for de svage for at vinde de svage. Alt er jeg blevet for alle for i det mindste at frelse nogen. v23 Alt gør jeg for evangeliets skyld for selv at få del i det.
Hvordan kan man være alles tjener, hvis man afskærer sig selv fra kontakten med dem? Nej, en sådan indstilling skyldes overtro og frygt, og som der står skrevet: Fuldkommen kærlighed, fordriver al frygt."
Paulus taler her om sin kamp for at udbrede ordet. Dengang var der meget skel mellem de sociale lag, og som du nok ved, var der også had mellem flere forskellige befolkningsgrupper. Men Paulus så udover dette. Han vidste at Gud ønskede tjenere af ALLE nationer, folk og tungemål. Derfor indpassede han sig efter forholdene, for at vinde dem man normalt kunne finde på at gå udenom. Men her taler han ikke om udstødelse. Det er jo den samme person, der har skrevet det du startede med at citere om end ikke at spise sammen med syndere.
Der er også et andet skriftsted. Det kan bruges i forbindelse med ikke at omgås dem der ser let på Bibelens ord. "Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner." På baggrund af dette skriftsted, mener du da vi bør lade dem fortsætte som brødre og søstre i den kristne menighed, hvis de ikke efterlever Bibelen, og derved er til fare for vore gode vaner?
"Fred og frihed komme til dig, kære broder"
I lige måde!

Svaret til dit sidste spørgsmål er et klart nej. Jeg mener ikke vi skal lade bevidste modstandere af evangeliet, få del i menighedens fællesskab. Men det er ikke det samme som ikke at ville se sin egen familie, under privat forhold. Eller at hilse på dem på gaden. Eller at spise sammen med dem. Det som Paulus prøver på at sige, er at så længe en person lever utugtigt, skal personen udelukkes fra menighedens fællesskab, og menighedens måltider, så det ikke ser ud som om, at menigheden bifalder denne måde at leve på. Hvad der sker udenfor menighedens fællesskab, skal vi derimod ikke dømme, for det skal Gud nok selv være dommer overfor.
Desuden er Biblen ikke en lovsamling som skal overholdes til punkt og prikke, for at undgå Guds vrede. Biblen er en åbenbaring af Guds vilje, der mere end noget andet viser Hans altoverskyggende nåde og barmhjertighed, og Hans kærlighed for os mennesker. Som Paulus ligeledes formulerer det hele to steder i NT: "Alt er tilladt, men ikke alt gavner". Jeg er overbevist om at langt de fleste udstødelser, skader langt mere end de gavner.
Hvis du nu var faret vild, og blændet af djævelens bedrag, hvordan ville du så opleve det, hvis dine egne vendte dig ryggen, og overlod dig til Satan? Ville du så tro på at de handlede i kærlighed? Ville det være et vidnesbyrd for omverdenen, om at i var Kristi disciple, som skal kendes på den indbyrdes kærlighed?
"Først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder".
Første Petersbrev 4,8
Først og fremmest skal i holde fast...

.
v8 Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.
v9 Da kalder du, og Herren vil svare,
da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!
Hvis du fjerner åget
og holder op at pege fingre og tale ondt,
v10 rækker den sultne dit brød
og mætter den forkuede,
så skal dit lys bryde frem i mørket
og dit mulm blive til højlys dag.
v11 Herren vil altid lede dig,
selv i øde egne vil han mætte dig.
Han vil styrke din krop,
så du bliver som en frodig have,
som et kildevæld,
hvis vand ikke svigter.

Du spurgte om hvordan man skulle reagere, hvis en anden person svigter sit løfte til Gud. Det har jeg lettere ved at svare på hvis du kommer med et konkret eksempel. Men umiddelbart, så bør man ikke sværge, og hvis man alligevel gør det, så bør man nok ikke blande andre mennesker ind i det, så burde det snarere være en personlig sag, imellem Gud, og det menneske som afgiver løftet.
Ellers er det bedste man kan gøre vel at opmuntre hinanden, og opbygge hinanden i troen, hvilket vil vække en længsel efter mere af Gud.

Jeg samler lige mine svar til begge dine indlæg i en, hvis det går an. Here goes...
"Svaret til dit sidste spørgsmål er et klart nej. Jeg mener ikke vi skal lade bevidste modstandere af evangeliet, få del i menighedens fællesskab."
Vi er enige.
"Men det er ikke det samme som ikke at ville se sin egen familie, under privat forhold. Eller at hilse på dem på gaden. Eller at spise sammen med dem. Det som Paulus prøver på at sige, er at så længe en person lever utugtigt, skal personen udelukkes fra menighedens fællesskab, og menighedens måltider, så det ikke ser ud som om, at menigheden bifalder denne måde at leve på. Hvad der sker udenfor menighedens fællesskab, skal vi derimod ikke dømme, for det skal Gud nok selv være dommer overfor."
Når man bliver et Jehovas Vidne, er man Jehovas Vidne på fuldtid, ikke blot når man er optaget af møder, forkyndelse og lignende. Lag mid tage et eksempel med mig selv. Hvis jeg vælger at lave en masse dumt på mit job, vil folk straks forbinde det med ham Jehovas Vidnet. Det betyder at alle mine handlinger bliver vurderet ud fra min overbevisning. Derfor bør vi både i menigheden og udenfor leve på samme måde.
Men du må også vide at der ikke er afskåret fuldstændig med de udstødte. Vi har samvær med dem ved vigtige familieanliggender, og hvis jeg er på indkøb og ekspedienten er en udstødt, foretager jeg mine indkøb som alle andre gange.
"Desuden er Biblen ikke en lovsamling som skal overholdes til punkt og prikke, for at undgå Guds vrede. Biblen er en åbenbaring af Guds vilje, der mere end noget andet viser Hans altoverskyggende nåde og barmhjertighed, og Hans kærlighed for os mennesker. Som Paulus ligeledes formulerer det hele to steder i NT: "Alt er tilladt, men ikke alt gavner". Jeg er overbevist om at langt de fleste udstødelser, skader langt mere end de gavner."
Du har ret. Vi som syndige mennesker kan heller ikke følge Guds fuldkomne vilje til punkt og prikke. Derfor er der mange principper, hvor vi selv må vurdere udfra vor kristne samvittighed med hvad vi kan tillade os.
"Hvis du nu var faret vild, og blændet af djævelens bedrag, hvordan ville du så opleve det, hvis dine egne vendte dig ryggen, og overlod dig til Satan? Ville du så tro på at de handlede i kærlighed? Ville det være et vidnesbyrd for omverdenen, om at i var Kristi disciple, som skal kendes på den indbyrdes kærlighed?
"Først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder".
Første Petersbrev 4,8
Først og fremmest skal i holde fast..."
Vi overlader ikke nogen til Satan. En udstødelse er den absolutte yderste konsekvens. Vi udstøder ikke folk der ikke til fuulde forstår deres vildfarelse, men forsøger at guide dem på vej ved hjælp af studie og vejledning. Dem der udstødes, er dem der ER KLAR OVER HVAD DER FORVENTES af dem, men stadig vælger at handle mod dette.
-------------------> Din anden besked.
"v8 Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.
v9 Da kalder du, og Herren vil svare,
da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!
Hvis du fjerner åget
og holder op at pege fingre og tale ondt,
v10 rækker den sultne dit brød
og mætter den forkuede,
så skal dit lys bryde frem i mørket
og dit mulm blive til højlys dag.
v11 Herren vil altid lede dig,
selv i øde egne vil han mætte dig.
Han vil styrke din krop,
så du bliver som en frodig have,
som et kildevæld,
hvis vand ikke svigter.

Du spurgte om hvordan man skulle reagere, hvis en anden person svigter sit løfte til Gud. Det har jeg lettere ved at svare på hvis du kommer med et konkret eksempel. Men umiddelbart, så bør man ikke sværge, og hvis man alligevel gør det, så bør man nok ikke blande andre mennesker ind i det, så burde det snarere være en personlig sag, imellem Gud, og det menneske som afgiver løftet.
Ellers er det bedste man kan gøre vel at opmuntre hinanden, og opbygge hinanden i troen, hvilket vil vække en længsel efter mere af Gud."
Et eksempel. En håndværker har sit eget lille firma. Det går godt for ham. Men ved siden af det, vælger han at udføre meget sort arbejde. Det er jo let tjente penge, og alle andre gør det. De ældste hører hvordan det står til, og spørger broderen om det kan være rigtigt hvad de hører? Han svarer som sandt er. Men han siger også at han ved det er forkert, og vil stoppe med det. De ældste er glade, og vælger at tro broderen.
2 måneder senere sker det samme igen. Han havde holdt en lille pause med det sorte arbejde, men var begyndt igen. Denne gang udvælges der nogle ældste til at tale med broderen. Han er godt klar over det er forkert, men bliver let lokket, som han siger. De har en lang samtale, hvor loven om at betale skat kommer op. Både den bibelske og den jordiske lov. De ældste vælger at tro broderen, da han siger at denne gang er det færdigt. Folk i byen ved godt han har udført dette arbejde, og flere ringer for at få tilbud. Altså er det kendt uden for menigheden...
Denne gang går det 3-4 måneder. Det samme sker igen. Hvad skal der ske i denen "sag"?