Hvorfor elsker vi lidelse og død?

Jeg ved godt at du sikkert tænker, det er ikke sandt, jeg gør iværtfald ikke, men tænk over det. Hvilken form for bøger fortrækker du at læse? hvilken form for film fortrækker du at se? Jeg vil tro der er en god chance for at mange svare "Gyser" "Krimi" eller "Thriller". Og selv de der måske ikke svare det, har sikkert en vis facination af genren eller kan lide en genre hvor disse elementer også til en hvis grad indgår.
Vi er heler ikke blege for at se film i disse genre, baseret på virkelige hændelser.
Vi er altid opmærksomme når disse historier er fremme i TV, uandset om det er et mishandlet barnelig der er blevet fundet, en morder der er blevet fanget, en pædofil der er blevet afsløret eller en stor hvid haj der har angrebet et menneske.
Indenfor spilmediet er vold over alt.
Det berygtede Grand Theft Auto er en af de største succeser nogensinde, Shooters, det vil sige skydespil, er en af de mest populære genre og vold og død indgår i næsten alle genre i spil.
Ud fra mit indlæg kunne det måske lyde som om jeg tror at jeg er bedrevidende, overlegen og fordømmende men faktisk kunne intet være mere forkert.
Jeg er selv stærkt intereseret i film, spil og bøger hvor vold og lidelse er en del af det. jeg er også stærkt facineret af menneskeædende dyr.
Men hvorfor denne facination?
Hvor fra kommer interessen?
Er det fordi vi godt kan lide at blive skræmt?
Skyldes det at vi som mennesker er onde?

..og chiller out med noget blod og splatter ;-)

det har noget at gøre med at vi fra fødslen bliver fodret med det gennem medierne.. nyhederne er kun om krig, vold, smerte, problemer og mord - og politik(same shit).. Vi blir fastholdt i frygt, lærer at verden er det du ser og hører i tv-avisen, og hvor vigtigt det er at følge med i hvad der sker..
Personligt har jeg lært mig selv at "titel-melodien" på både radioavis og nyheder = bombe-alarm!, lort for sjælen, og slukker så hurtigt jeg kan. Nægter at beskæftige mig med det, bare fordi "man" mener det er en naturlig ting at gøre. Tilgengæld elsker jeg krimier....... men der vælger jeg selv.. hvilken form og hvilken verden..
Nej mennesker er ikke onde, vi er skrup forvirrede. Vi ved inden i at alt kan være smukt og idyl på jorden, at alt hvad vi har brug for er lige inden for rækkevidde, men folk vil hellere tro på Gud, fogh, bush og madonna end på sig selv. Der kommer en dag hvor folk vågner op.. de er så småt begyndt.. Så se du bare saw og læs krimier.. så længe du føler det er godt for dig, så er det det.. Og se så The secret 😉

jeg ved nu ikke om vi ligefrem elsker død og vold, men du mener det måske ikke helt så bogstaveligt.
Men mennesker har altid været optaget af død og vold. Tænk bare på at henrettelser i gamle dage nærmest var en folkeforlystelse.Og jo mere blodig og grusom en henrettelse var desto større var underholdningsværdien. En hængning var ikke så god som en halshgning.
Da Struensee og Brandt blev henrettede på Fælleden føjede man et yderligere moment af grusomhed til, da man lod Struensee se Brandts henrettelse før han selv måtte til. Han blev simpelthen placeret oppe på den platform hvor bøddelen stod så han både kunne høre og se det hele på nært hold. Dette moment af ekstra grusomhed er meget tæt på at være perverst og det er ikke noget der stod i loven. Der stod ikke noget om HVORDAN det skulle foregå, men kun at den dømte havde forbrudt sit liv. Men den mennskelige opfindsomhed er stor og folket kræver variation, derfor de forskellige metoder. Og menneskets grusomhed er lige så stor som dets opfindsomhed, for mennesker er grusomme af natur, og derved adskiller vi os fra dyrene.
Var det en slags svar på dit spørgsmål ?

Mennesket er ikke grusomt af natur. Det er jeg i hvert fald stærkt uenig med dig i. Men menneskets evne til at ressonere har gjort det fascineret af tragedien. Vi elkser at høre om folk, der har ofret sit liv for et eller andet, eller hvis liv bare endte i en stor katastrofe. Personæligt tror jeg, at der er en balance mellem det vi oplevere af skidt og ondt - du vil ofte opleve ulykke i samme grad/mængde som lykke. Vi fascineres og tilbeder ikek Jesus, fordi han bragte os et kristens budskab. For det er der virkelig mange andre der har gjkort i tidens løb. Nej, vi fascineres af den måde, han ofrede sit liv for menenskeheden. Den tragedie han måtte gennemleve, før han skulle blive hyldet flere tusinde år frem. Vi fascineres af store musikere, som har haft et ligeud frygteligt liv - ikke fordi de spiller bedre end andre - men fordi de har ofret så meget og gennemlevet så meget smerte (Oftes kan det også høres i musikken - endnu mere fascinerende). Vi vil langt hellere opleve en sand smerte i musikken, et råb om hjælp - noget, som rører os dybt i sjælen, end at høre en eller anden lalleglaf melodi.

Desuden ligger der jo dybt i os en ren og skær instinktiv lyst til at jage. vi kan blive opstemte af en "jagt" fordi den bribger os i kontakt med vore primærprocesser og indre drifter - vores indre dyr, som til dagligt fortrænges til fordel for vores "menneskelighed". når vi ser løver jage, gribes vi af spændingen og af intensiteten, fordi vi selv er rovdyr.

Når alt kommer til alt så skal vi dø en dag. Det er fakta, alt er skabt for at gå til grunde. Når alt kommer til alt så ved vi intet om døden, vi ved ikke hvordan det føles hvad der kommer efter eller lignende.
Jeg er personligt gamer og jeg vil godt starte med at give dig en virtuel lussing. GTA er ganske vist berygtet men det er kun fordi medierne ikke ved hvad de snakker om. Ja GTA er voldeligt men det er ikke det det handler om, GTA4 handler om at klarer sig i en fremmed verden, San Andreas var en historie om loyalitet og hævn. Det handler ikke om drab drab og drab sådan som medierne får det til at se ud, og det er folk som er lige så uvidende som dig der ødelægger spilindustrien med jeres det er for voldeligt snak.
Spil giver os muligheden for at afreagere og komme af med aggressioner, som man eller ikke kunne få afløb for i dagligdagen.
En anden grund til vores fasination kan være at mange sikkert har spurgt dem selv hvordan det er at holde et andet væsens liv i sine hænder. Den ultimative kontrol situation. Vi menneskers urinstinkt til at beskytte ens område med vold hvis nødvendigt er taboo og undertrykt i samfundet og det forvirrer mennesket der så prøver at få dette instinkt levet ud i livet igennem noget andet end en fightclub.

lidelser og død, ikke alle er onde, men TV har en stor del af skylden, jeg har aldrig kunnu begribe, hvorfor man skal se alle de voldsfilm, alt for mange, får gode ideer og kan ikke skelne mellem virkelighed og film, jeg ved godt der findes en afbryderknap og bruger den ofte, jeg vil hellere se en god gammel Morten Kock. Dertil kommer, at vi i dag har fået mulighed for at følge med i alt der sker langt fra os, på den anden side af kloden i mindste detalier, så ja, vi bliver virkelig fodret mere end godt er.Så har vi også lige NARKOEN, som gør mennesker skingrende skøre og går ud for at slås og stikke folk ned uden grund, Jo det er en dejlig verden vi lever i. Ha en rigtig god dag . Irene

Jeg tror det skyldes at den slags underholdning holder os "fanget" af de farer der bliver repræsenteret. Når noget appelerer til vores mere stærke følelser, så fanger det vores interesse. Eksempelvis er følelsen af hævn og vrede jo, uanset om vi vil det eller ej og uanset hvor civiliseret vi ser os selv, en meget stærk menneskelig følelse og mange actionfilm har jo som tema at den "onde" skal "straffes" på en eller anden måde. Når vi hører om den onde, så bevarer vi interessen fordi vi ikke kan tolerere at han (virkelig eller fiktiv) går fri. Han skal fanges og straffes, helst brutalt.
Så det har vel snarere noget med at vi som mennesker sætter os selv på dupperne, som en et rovdyr der bliver jaget af endnu størrere rovdyr. Det er ihvertfald mit umiddelbare svar. ^^

Tværdigmod er vi angste for at lidelse og død rammer os selv, men vi har heldigvis gode fortrængnings mekanismer.
Men det kan give en trykhed at se det uhyggelige trænge sig på, når vi selv sidder i trykke omgivelser, velvidende at vi ikke selv kan blive ramt.
Fornemmelsen af stærke følelser (adrenalin kick, gråd, hævn, grine osv) uden at vi skal yde noget og uden det har omkostninger for os selv, vil altid pirre vores nysgerrighed.

spændingen i film, bøger og spil?
ikke nogen tåbelig ide.

iværtfald indtil for nyligt.
Det er jo ikke sådan at du gør andre mennesker fortræd ved det.
men det undre mig at vi finder det så facinerende eller iværtfald elsker en god historie hvor lidelse og død ofte spiller en central rolle.

Der var også Gladiatorne i det gamle Rom, idag er vi lidt mindre grusomme men vi har stadig sportsgrene som Boksning. ikke at jeg på nogen måde har noget imod sportsgrene som Boksning men Boksning er jo også en kamp mellem 2 mænd hvor den stærkeste vinder.
Der findes også de mere modbydelige sportsgrene som tyrefægtning, hvis man betragter at myrde et forsvarsløs dyr som en sport.
Der er også hunde og hane kampe som desvære er yderst populære mange steder selvom det er ulovligt.

men jeg tror du har ret i at vi dybest set er rovdyr som har fortrængt vores indre instinkt. Det er en rigtig god forklaring på hvorfor vi facineres af Rovdyr men det forklare stadig ikke hvorfor vi facineres af lidelse og død.

Og jeg har GTA IV stående på min spilhylde.
Jeg ved godt at GTA ikke handler om at slå folk ihjel.
Jeg foragter folk, der foragter spilmediet selvom de aldrig har spillet GTA, Bioshock, World of Warcraft eller et af de andre udskældte spil. Folk som Jack Thompson.
Men selv den mest hardcore gamer ved at GTA er et ekstremt voldelig spil, hvor mulighederne for at være grusom er til stede, hvad de også ved er at GTA ikke er mere voldelig end mange film på markedet. derfor spørger gamerne sig selv, hvorfor ekstrem vold er iorden i film men ikke spil? så er det at det går op for dem at det skyldes den største misforståelse når det kommer til spilmediet, at spil er for børn, det er derfor rasende forældre hader GTA. hvad disse rasende forældre glemmer, er at GTA ikke er et børnespil.

Jeg tror helt sikkert at dette er en del af forklaringen, skyndt der må ligge mere i det end det.

Vi ville jo ikke nyde en historie om en menneskeædende Tiger hvis det var os selv der var den jagede.

mange hader film og spil med lidelse og vold, ja selv bøger går de udenom.
Og hvorfor I er nogle der kan lide det? *læser indlæg*GG*

Vi andre holder os langt væk fra alt der har med sådan noget at gøre.
Jeg gør ihvertfald :-) Jeg hader ondskab og hader også at se det skildret i film osv.

jeg vil give dig fuldstændig ret i at der er store misforståelser. Det særeste er at af de største argumenter for at voldelige spil er slemme er at de er nemme at få fat i for børn. Det er jo en komplet misforståelse, da det næste er næmere for en mindre årig at købe en flaske sprut end at købe GTA. Spil har deres eget rating system og du kan ikke bare slå op for fimeren og finde et splatter spil, det kan du jo på TV og der er skam ingen der gider tjekke din alder.

Der har altid været stor interesse for døden. Døden er et stort mysterium som ingen helt ved hvad er. Så klart at der vil være en interesse for det emne.
Personligt ser jeg ikke gysere, men alle slags action film og thrillers ser jeg gerne. Mest fordi det er underholdning. Man lever sig ind i filmen og kan sætte sig i hovedpersonens sted og tænke hvad ville jeg gøre hvis det var mig. Hvis man har en halvkedelig grå hverdag er der intet som en spændende film til at komme lidt væk fra virkeligheden....
Ondskab er vel en del af os alle. Nogen er mere onde end andre, men alle har da et ondt gen. En mørk side som måske kan komme til udtryk via film og spil, men som man aldrig ville gøre i virkeligheden.
Det er da spændende at spille et spil som Scarface,Gta etc fordi man får muligheden for at lege gangster. Og det er jo bare underholdning, fordi man spiller et voldeligt spil behøver man ikke være voldelig, det er ren underholdning. Der står tydelig 18+ på spillets æske, så kan ikke se hvad forældre skulle have imod spillet?
Selv biblen er jo fuld af vold og dør, krige og grusomheder. Så tror bare man skal acceptere at mennesket består af både en mørk og lys side.

at mennesket ikke er grusomt ! Vi har evnen til at tænke frem og skønne, og derved også til at forudse, hvad der vil ske ( i hvert fald i et rimeligt omfang), og denne evne gør os ansvarlige for vore handlinger. Når du ved, havd du gør, kan du ikke samtidig fralægge dig ansvaret. Tyrefægteren er da klar over, at han vil slå tyren ihjel, og det kan ikke kaldes i selvforsvar, de mennesker der ophidser hunde og haner til at slå hinanden ihjel er også klar over hvad de gør, .. er det ikke grusomt❓ og gør de det ikke af lyst, hvad er det så der driver dem ?

Jeg tror du skal op i de budiske munke før du finder folk der ikke nyder en god actionfilm.

Det er simpelthen dejligt at sidde i sofaen, eller bag computeren og få den ultimative spænding og så vide dig sikker i at det sker i hvert fald ikke for dig.
Så jeg tror det er en måde at være tryg på.....
Løvemor

Kun umodne kan ikke få spænding nok.

For at dit argument skal være noget som helst værd så betyder det at vi skal have en definition på modenhed og en måde at måle den på. Bare at sige at kun umodne ikke kan få spænding nok holder jo ikke i retten. Er en familie far der efter børnene er lagt i seng sidder og ser Saving private Ryan umoden? Du kan ikke skære alt over en kam på den måde. Jeg vil uden nogen form for bevis våge den påstand at alle på den ene eller den anden måde har en vis interesse for "action". Det var ikke for ingenting at Roms største samlingsted var et sted hvor folk kæmpede til døden.

Jeg er selv en ansvarlig mand på i min bedste alder. Har et godt job og en dejlig familie. Og jeg elsker en god spændingsfilm. Gør det mig umoden fordi jeg godt kan lide film med action i?

er man ude over den alder, hvor man søger spænding.
Efterkrigstidens folk havde fået spænding nok og søgte Morten Korch film.

så børn tror, det er det sagen at søge kriminel spænding.

Du må forstå at visse ting skal holdes adskildt Du kan for det første ikke skære over en kam og sige at alle der har den mindste trang til spænding er umodne for så dømmer du 99% af befolkningen som umoden. Der er en forskel på hvad der er skadeligt over for børn og ting som at se en god action film, kun religiøse fanatikere er i stand til at sige at alle former for "forkerte" signaler bør stanses. Fakta er at der er "vold" i alt, fra musik, til bøger, til film, Hvad for noget musik kan du lide?
Rap? så tror børn det er okay at gøre piger til sexsymboler.
Pop? så tror de piger er billige (Nik og Jay)
Rock? så tror de det er okay at være vild og tage stoffer.
Jeg kunne blive ved, det er kun klasisk musik der kan købe dig fri af den der. Og nu skal du ikke forsøge at trække i land for hvis du vender og drejer alt hvad du finder i hverdagen så kan du få det hele til at gøre ondt på børns sjæle. og det er jo sådan set det du har gjort. Hvordan får en film som James bond børn til at tro at kriminalitet er iorden? hvad med Hellboy?
Hvis du vil snakke om ting der ødelægger hvad børnene tror er rigtigt så snak om Bamse, for han er da den mest amoralske person der nogensinde er blevet vist før kl 22.

Du har ret i at de konkurrere på de vildeste forlystelser og at det er en ond cirkel. men at sammeligne det med film er bare ikke godt nok. Film er delt op i genre og de ses af forskellige seere. Harry potter escalere ikke til splatter fordi den skal konkurrer med ringenes herre.