Hvorfor er alkoholisme ikke en sygdom?

Eller jo det er den.
Det er i al fald en som kan behandles hos en læge, man kan blive indlagt for den, også sågar modtage døgnbehandling for den hvor den ganske vidst kaldes for "fremadskridende, alvorlig, og livstruende".
Ord jeg kunne finde på at bruge om sygdomme som kræft eller det der måtte være værre.
Og der dør da ganske vist også masser af alkoholikere i al for ung en alder - enten som direkte følge af alkoholen, eller indirekte i forbindelse med uheld eller senest, en mand som frøs ihjel fordi han var for fuld til at kravle op af trappen til sin lejlighed.
MEN går man så hen til jobcenteret for at sygemelde sig pga af alkoholisme, endda med en lægeerklæring hvorpå der klart står "diagnose: kronisk alkoholisme", ja så får man af vide at alkoholisme IKKE som sådan er en sygdom, og at man derfor ikke er berettiget til nogen form for hjælp udover en alm snak med sin læge som enhver jo kan få.
Det er tilsyneladende bedre at være narkoman i Danmark? Eller blot ryger - så er der gratis kurser at få. Men en alkoholiker - fy føj, gid personen må dø hurtigst muligt synes tonen at være.

der er penge i alkoholikere, kort og godt, staten tjener styrtende på at holde liv i alkoholikere, husk på, at størsteparten af prisen for f.eks. en øl, er afgift.

Jo det er en sydom som gør dig afhængig , af alkohol. Men der er desværre mange i vores samfund som ikke ved nok om det der i blandt den lovgivende del. der er steder hvor du kan få hjælp du skriver kronisk har du da selv opgivet , at komme ud, af
kløerne på alkohold eller vil du ikke have hjælp for det er muligt, at slippe ud af helvede HVIS MAN VIL.
jeg har selv været der.

Der er ganske vidst store afgifter på både tobak og alkohol, men mon de afgifter nu også kan dække de kollosale summer som kommer i udgifter i form af lægehjælp, begravelseshjælp, førtidspensioner, døgnophold, rygestopkurser, osv osv osv...?
Men hvis det forholder sig således, så er jeg glad for jeg ikke er den ansvarlige politiker, fy føj jeg ville sove dårligt om natten hvis jeg udnyttede befolkningens aller-svageste på den måde.
Men det skulle da ikke undre mig. De snakker jo også om at der nu skal endnu mere afgift på andre ting som fx benzin og slik.
De vil simpelthen tvinge os til at spise agurker lørdag aften istedet for en pose vingummi, ved at få agurken til at koste 5 kr og vingummierne 50 kr.
Gad vide hvad der så sker i sær i grænseområderne til tyskland? Så er det jo ligefør gud og enhver mand kan "sponsorere" en ladvogn eller lastvogn, alene til at importere slik/sodavand/benzin osv.
Der er vel også en grund til at det er blevet "moderne" at have en 1000-liter tank inden i en kassevogn og køre rundt og tømme folks tanke til fyringsolie, eller tømme biler for diesel.
De opnår INTET på den måde andet end oprør. En kammerat jeg har kender en som arbejder for en stor virksomhed som bruger store entreprenørmaskiner.
De skal normalt betale for at komme af med deres spildolie fra maskinerne, istedet tilbyder han at afhente spildolien for dem og så hælder han det på sit spildoliefyr for at få billig varme (koster kun lidt benzin at hente det). Alle er glade! Bortset fra statskassen...
Så når de strammer garnet lidt for meget bliver folk altså mere kreative end som så.
Han sparer ca 25000 årligt som ellers burde være i statskassen. Ved godt jeg "burde" melde det men det kunne jeg ikke drømme om. Havde jeg selv et spildoliefyr havde jeg gjort nøjagtigt det samme...

Det er nok det at folk der er uvidende om alkoholisme. Har nemt ved at sige at de kan jo bare lade være med at drikke noget med alkohol i. Det er lige som fedme. Det er også en afhængighedssygdom. De kan jo bare lade være med at spise det der feder.
Nu må du ikke tampe mig for den indstilling.[f] Men jeg høre den ind i mellem.
Alle siger Jeppe drikker, ingen spørger hvorfor Jeppe drikker. --------

ok så vidt jeg ved ka dte næst5en være en sydom, ikke for at lyde naiv og det er lidt svært at forklare duen det kommer til at lyde forkert for dig, men min mor har en sygdom der gør hun vil drikke og hun for antipus for drikekr hun blir hun meget meget syg. så på en måde der er en sygdom det er i vært fald et misbrug hvis man er afhængig lidt ligsom stoffer,

Jep det er lige hvad det er. Bare ikke i jobcenterets øjne, så hvis man er afhængig af 50 øl om dagen (det er jeg dog ikke men jeg har mødt flere som var), så er man i kommunens øjne alligevel fint rask og skal påtage sig et hvilket som helst job/aktivering efter hvad de nu synes man skal.
Døgnbehandling for alkoholikere burde være en selvfølge nøjagtig som det er det for kræftpatienter og hvad folk ellers indlægges for af sygdomme. Man kan kun vælge at gå i privat såkaldt "Minnesota-behandling" som mere eller mindre er en religiøs sekt idet den bygger på AA´s principper om højere magter og jeg ved ikke hvad.
Jeg ved godt at dem bag Minnesota vil påstå at "en højere magt" ikke nødvendigvis er "gud" eller "jesus" som sådan, det kunne for den sags skyld være en vindmølle ude i nordsøen.
Men både sindrobønnen (alene ordet bøn synes jeg gør det religiøst) og især "den store blå bog" indeholder ordet "gud" 100-vis af gange.
Jeg er ateist så jeg har ingen lyst til at tilbede en gud om sindsro, når jeg ikke er religiøs. Det svarer til at bede en kristen anskaffe sig et bedetæppe og blive muslim.
Jeg ved ikke hvor lægen kalder min tilstand for "kronisk", men det er vel fordi det har varet længe.
Jeg ved godt at det er fysisk muligt at slippe ud af helvede HVIS MAN VIL. Jeg har da også været "ude". Blot for at falde i igen 14 dage senere.
Det der især er problemet for mig er abstinenserne. Både med og uden medicin kan jeg ganske enkelt kun opholde mig 2 steder:
1: På toilettet for at brække mig, eller...
2: ... i min seng, stirrene tomt ud i luften.
Der er ingen søvn, ingen appetit, ingen tankevirksomhed. Intet. Da jeg var i døgnbehandling og der kom en ny en efter mig til mit værelse var han i tvivl om jeg var død eller levende, fordi jeg lignede et lig som jeg bare lå der og stirrede tomt ud i luften.
Men jo jeg VIL GERNE! Jeg hader som pesten at skulle skaffe øl hele tiden for enhver pris. Det har allerede kostet resten af mit liv, div venner, familie, barn, økonomi, job, kørekort, ja alt hvad det kan koste. Det er ikke for sjov mere. Det er udelukkende et spørgsmål om at holde abstinenser nede på en tåleligt niveau.
Det lyder sølle, men det er også netop hvad det er! Og hjælpen... hedder antabus siger lægen? Dav det kan jeg sagtens drikke på - også uden ubehag. Men det tror mange læger fejlagtigt er umuligt og at antabus er løsningen på ethvert alkoholproblem. Utroligt de ikke snart lærer at det er de færreste alkoholikere som på egen hånd bliver varigt ædru alene ved hjælp af antabus.
Selv føromtalte Minnesota-behandling kan "kun" prale af en succes-rate på 30%. Resten dør. Skræmmende at tro at antabus så skulle kunne "helbrede" alkoholisme...

Jeg har været der. begge mine forældre var/er alkoholikere. Jeg hørte den ofte, den med de kan jo bare lade være med at drikke alkohol.
Deter en af de sygdomme der er rigitg grimme. For der er ikke nogen der rigtig tager alvorligt at det ikke kun er alkoholikeren der tager skade. Deres børn tager også skade, på sjæl og legme. Og vi har rigtig stor risiko for at blive alkoholikere selv. jeg fatter ikke hvorfor jeg ikke er blevet det. for det ville have været så nemt. Eller ville det?
Da min ene forældre døde. Var det en enorm lettelse. Det tog mig rigtig mange år, før jeg egentligt blev ramt af sorgen over det. Men tiden efter var en lettetelse. da en tyran var død og jeg ikke længere skulle krybe langs panelerne. Men desvære hænger det sq fast som en i helved, det med vanen med at krybe langs panelerne.

Men altså. Det er utroligt at overforbrug - til alkoholisme stadig er tabu i Danmark. Det er efterhånden meget få af os som enten ikke selv forbruger for meget eller kender nogen som gør.
Faktisk vil jeg påstå at 90% af danmarks befolkning enten selv har - eller kender en der har - problemer med alkohol.
Min bedste ven gennem 20 år´s far døde af det her i weekenden, blot 49 år gammel. Han blev fundet i en snedrive efter et værtshusbesøg ;/
Jo men den kan da godt til en hvis grad sammenlignes med fedme. "Spis dog en agurk istedet for en softice". "Drik dog en cola i stedet for en fadøl".
Nu er jeg dog ikke selv fed. Det er min ex-svigerfamile derimod - ja allesammen. 5 kvinder i 3 generationer. Jeg ved ikke om der optræder lign symptomer hvis de ikke lige får deres "stof" men må "nøjes" med en leverpostejsmad eller lign?
Min ex-svigerfamilie har indrettet deres dag sådan her: kl 7.30. stå op. 08.00 vække børn og klæde dem på og spise morgenmad (typisk franskbrød med tandsmør eller nutella eller andet godt fra bageren, ellers krydderboller med smør og pålægschokolade hvilket jo ikke er meget bedre.
Nå men så afleverer de børnene i div daginstitutioner, og så kan "misbruget" rigtig tage fart.
Næste stop er indkøbscentret. Og den er stensikker 7 dage om ugen. Nu er kl jo snart 10.00 så der skal handles middagsmad ind (ikke noget med at købe til flere dage ad gangen næh nej)... Det der ryger i vognen er så typisk Slagterens frikadeller, adr hvor er de badet i fedt. Så kan det være bacon/stegeflæsk med persillesovs. Og ja andre fede retter og gerne med opbagt sovs.
Og det er til middag! Ikke aften!
Når der er vasket op er kl efterhånden 2-3 stykker og div børn afhentes i div institutioner og "ritualet" gentages: Hvad skal vi nu have til aftensmad?!?? Så begynder turen igen: Oksesteg, flæskesteg, brændende kærlighed med rigelig bacon, frikadeller og opbagt brun sovs og andre "tunge" retter i den dur står højt på listen...
Når der så er vasket op ved 19-20 tiden, mon så ikke man også lige kan snige en magnum-is eller lign ned....
Sgu da ikke så mærkeligt at de er fede hele flokken. Og jeg MENER fede, de er IKKE bare lettere buttet, eller med 10 kg ekstra sul på, de er uhyggeligt tæt på 100kg-klubben selvom de alle er lavere end mig og jeg er beskedne 1.72cm, så 30 kg hver kunne de roligt tabe.
Det sker da også en sjælden gang at de "forsøger sig" med sund livsstil - masser af grøntsager, frisk luft og motion. Det gør de så en uge og får endda resultater - helt op til 4 kg på 1 uge fik en af dem - blot for at falde tilbage i de gamle vaner ugen efter... *suk*.
Så jo det kan sådan set godt sammenlignes med alkoholisme, der er i al fald mange lighedspunkter...

Med et smil, men alligevel "Hussi dog, sikke kategorisk du er i din beskrivelse af, hvad de fede bare kan gøre, eller rettere lade være med at gøre".
Er deres afhængighed (som du er inde på) ikke lige så ødelæggende som alkoholikerens?
Med endnu et smil (altså med venlighed), - hvordan kan det have den store betydning, at nogle mennesker i forsøg på at hjælpe f. eks. dig og andre anvender et gudsbilled?
Jeg troede at du var ude i meget store problemer. Hvad rolle spiller det så, om den der hjælper dig går med lyserød G-streng eller bruger myggebalsam som deodorent.
Udgangspunktet er vel at du har besluttet dig for at holde op med at drikke - og skaffe dig hjælp til at gennemføre den afholdenhed, der er og skal være det naturlige resultat af din beslutning.
Er det måske sådan, at du ikke rigtig har fået taget DEN beslutning endnu, og derfor (igen) finder "en god grund" til at du ikke kommer videre? "Nej de der AA´er, de taler både om en gud og om bønner - det er ikke noget for mig" kan jeg næsten høre dig forklare dine kammerater. Og det kan de selvfølgelig godt forstå!!!!!!!
Med hensyn til abstinenser, - det er da ikke så galt, at sidde på lokum eller ligge i sengen og stirre tomt ud i luften!
Det er vel bedre end igen at drikke sig skingrende fuld og lykkelig, skabe mere gæld, større selvforagt, endnu mere glæde over at kunne beruse sig til glemsel, at fornøje sig med de eneste sande venner (de andre på flasken)og samtidig hade tanken om næste dags jagt på øl.
Fortsæt gerne din tråd, jeg skal nok følge seriøst op.
En blandt mange,
der har været der.

at netop arbejde er en af de mest vellykkede behandlinger mod alkoholisme, selvfølgelig ikke som eneste behandling, men støttebehandling.
Når alkoholikeren er i arbejde er han ikke alene og fristelsen til at drikke er mindre imens.
dette er faktk bevist i flere tilfælde.

Rigtig nok svarhaveren, men alligevel.
Om "svaret" på alkoholisme er "arbejde" er nok lidt forskelligt, i og med anvisning af arbeje til f.eks. en alkoholiker, svarer lidt til at komme på værksted med sin bil, og som det første få at vide, at den trænger til en oplakering!
Nu var det ikke derfor man kom på værksted. Det var derimod, fordi motoren sætter ud og er svær at starte!
Der findes desuden stadig en del arbejdspladser (og kolleger), der ikke helt forstår alkoholikerens problem.
Ofte er det desuden sådan, at personen, der får effektiv hjælp til bekæmpelse af sin ustyrlige trang til sprut, selv klarer alle "de normale" problemer, når ædrueligheden bliver håndterbar og "permanent". At være akoholiker kræver nemlig en stærk psyke.
Man bliver ekspert i snyd, bedrag, løgn, troskyldighed, smugling og i at gemme - samt et par andre vigtige overlevelsesstrategier. Har man aldrig selv været sygeligt afhængig af noget som helst, er det sikkert svært at forstå/erkende denne problemstilling.
For de fleste alkoholikere er der en stærk lyst til at være ædru, men den overskygges af behovet for flugt, dårlig samvittighed, gæld, risikoen for afsløring, prestigetab, moralske tømmermænd, selverkendelse og alle mulige andre selvdestruktive forestillinger, alle bygget op gennem måske mange års misbrug. Nå ja, og så evt. de fysiske abstinenser.
Svag karakter vil nogen straks råbe. Svaret er "ved ikke" - lad mig blive ædru i en periode, og lad os så se.
Jeg stiller mig gerne til rådighed for denne debat - jeg synes den er meget vitig og, som tidligere nævnt, jeg har været der.
- enfoldige -

har været på minesotakuren, betalt af samfundet, men det har ikke hjulpet, da lars emil var på kuren fik alle de ansatte i ålborg og på fabrikken i polen besked på at der ikke måtte findes spiritus.
mozshfeldt har også været på kuren utallige gange uden resultat, men de behøver jo heller ikke at tænke på økonomien, da spiritus findes på deres kontorer.
i 1973 havde vi en lineluder, gulvmand der troede at han var borgmester i grenå, han var en typisk alkoholiker, og måtte gå den lange vej ned til lægen hver morgen for at få antabus.
vi havde øl bøger så vi kunne kun købe 2 øl om dagen, bogen blev stemplet hver gang, men når folk rejste på ferie "glemte de at aflevere bogen, så han lånte mange bøger, til slut var han så syg at han ville hjem med toget, han ledte efter banegården, men helikopteren var den eneste vej ud.
jeg ved at spillelidenskab er en sygdom, jeg har lige læst det på nettet, det er nogle forbindelser i hjernen der gør at man mister kontrollen, selvom man godt ved det er forkert, det samme må gælde for alkoholikere, søg på google, mange er født med dette gen, men det er ikke hos alle at det udvikler sig.
der er 2 "kirtler foran i hjernen der er skyld i denne afvigelse, god bedring.

jeg kender en kvinde der fik 6 stesolid hver dag i næsten 20 år, hun havde været ved psykiater og fik akarin og andre piller, men hun var afhængig af stesolid.
så kom der en ny lov fornylig, alle der bruger stesolid skal møde op hos lægen for at hente recepten, og lægen skal samtidig bedømme patienten.
efter at hun havde været hos spykiateren mente lægen ikke at hun skulle have stesolid mere, og hun begyndte at drikke 1 flaske vodka om dagen blot for at dulme abstinenserne, hun kunne naturligvis ikke arbejde under disse betingelser, så hun blev fyret på grund af druk, dels fordi hun mistede kørekortet.
abstinenser kan være så forfærdelige, at hun var villig til at brække ind på et plejehjem og stjæle medicin, men heldigvis gav lægen hende stesolid tilbage, så nu fungerer hun mere normalt.
hendes læge er en såkaldt sundhedslæge, som helst ikke skriver den slags medicin ud.
engang havde han ferie--før den nye lov--og hun stod og manglede medicin til 1 uge, så hun opsøgte en anden læge, som ikke var meget for at udskrive en recept, men hun var desperat, og lægen kunne jo se i et kartotek alle læger har adgang til, hvilken medicin hun fik, så han skrev en recept, og dum som hun vare, eller måske taknemmelig gav hun lægen 500 kr. som han nægtede ar modtage, hvorfor hun gav den til sekretæren, til deres kaffeklub, det lyder åndsvagt, men det er rigtigt.

læser denne debat og kan lige som udlede at det med "højere magt" definerer du jo ganske udmærket selv. det er jo nettop IKKE noget abstrakt religiøst begreb.
Men du giver da klart udtryk for at "sprit" er en magt der er større end dig, og det er da også håbløst at kontrollere spritten for en alkoholiker, men det er faktisk ret enkelt at overgive sig til spritten, erkende at spritten er aldeles for powerfuld til mit helbred /min psyke. Er det på plads er det så "blot"abstinenserne der skal overvindes. [l]
Minnesota har så en lidt bedre succesrate end den du beskriver idet, 1/3 blivende ædru ved 1. "kur". 2/3 ædru ved 2eller flere "kure", Endvidere er en god part der bliver varigt ædru ved A-A direkte, altså uden Minnesota kuren.
mvh nu ædruelig

Hej ædru alkoholiker
Jeg er (naturligvis) helt enig. Og til trådstarteren, - det er ved beslutningen om ikke at drikke mere, du skal droppe alle de selvbedragende forbehold og forestillinger, - om en gud eller ej, - en blå bog eller ej o.s.v.
Ingen form er for fin, dårlig, mærkelig eller indlysende. Det er indholdet. Og det kommer først når du får truffet din beslutning!
Meget venligt ment
- enfoldige -

Ligesom ved sindsygdom, er det et valg at betragte det som en sygdom, og sådan er det jo ikke mht. influenza, hvor man kan måle feberen.
Der er andre moderne behandlingsmetoder end Minnesota-kuren, hvor man ikke betragter det som en sygdom.
Der er det væsentlige aspekt i det, at hvis man vælger at betragte alkoholisme som en sygdom - flytter man ansvaret for at drikke fra alkoholikeren til lægen eller behandleren.
Jeg tror at det for nogen alkoholikere er en fordel at betragte alkoholisme som en sygdom, mens det for andre ikke virker. Det er den tredjedel som bliver ved med at drikke selvom de har været på mange Minnesota-kure.
Dem kan en af de kure, hvor man ikke ser på alkoholisme som en sygdom - måske hjælpe.

Jeg lollede af grin efter den med g-steng og myggebalsam ;)
Men så til det seriøse:
1: Jo fedes afhængihed er sandsynligvis lige så skadelig som en rygers, narkomans, eller alkoholikers er. Den eneste forskel er måden afhængigheden giver sig til udtryk på. (Snitter man sig, stikker man sig, drikker man 30 øl, ryger vildt, voldæder hele dagen - så meget at det er umuligt at få tid til selv et simpelt lille job osv osv osv....)
Hvis du troede at jeg var ude i meget store problemer så har du ganske ret. Jeg har fx netop "ordnet" regninger. Der blev 1015 kr tilbage til husleje, hvilket udlejer nok ikke bliver glad for da han normalt ifgl lejekontrakten skal have 6350+varme.
Problemet er sådan set ikke, i al fald set med mine øjne, at jeg ikke spørger efter hjælpen, men snarere at jeg er "løbet tør" for hjælp.
Jeg har fx søgt hjælp hos: egen læge, kommunens misbrugskonsulent, været i døgnbehandling, anmodet om at blive indlagt på flere psykiatriske afdelinger (hvilket jeg dog blev nægtet da man ikke skønnede at jeg var "sindsyg" men blot "beruset". Dertil AA-møder og samråd med jobcenter og kriminalforsorgen.
Jeg ved ikke lige hvad jeg skulle kunne gøre mere. Jeg får ikke nr 2 chance i døgnbehandling siger kommunen, det er alt for dyrt for dem (og jo det koster da en god klat penge men mon det er billigere at have mig på førtidspension/dagpenge resten af livet?)
Er det ikke galt med abstinenser? Så har du ikke oplevet dem sådan som jeg gør. Vi er helt nede i "sokkeholderne" hvor jeg sommetider er nødt til at kravle på toilettet af frygt for at falde, hvilket er sket mange gange, dog kun med mindre skrammer. Og det er faktisk også ret ulækkert både at have diaree og næsten kun mavesyre at kaste op af... i samme toilet... inden "rengøringsdamen" har været forbi...
Men i bund og grund har du da ret. En øl her og der luner jo fint, og 6 gør det kun bedre - for en stund.
Så skal prisen betales og den er høj.
Jeg har dog ikke disse "sande venner"/de andre på flasken, for de har forlængst "forladt" mig, div jeg hører bare aldrig fra dem mere.
Og jo jeg hader tankerne om hvorledes jeg vil finansiere næste dags forbrug, der bliver tænkt i alt fra flaskepant til oprettelse af div kontokort, evt steder eller jakkelommer hvor det kan være man har "glemt" lit småmønter, eller om ens dankort lige kan klare 50 kr mere, eller om man kan vinde gratis penge i poker på nettet, eller måske udnytte ens budget-konto eller pensionsopsparing.
Ganske enkelt forfærdeligt.
Mange vil sige "JAmeen så STOP dog med de øl!". De forstår ganske enkelt ikke at en alkoholiker har behov for alkohol som enhver anden ville have behov for en tår vand eller lign... Det er meget få steder jeg har mødt forståelse. Og det var hverken hos venner, familie, eller egen læge, men i døgnbehandlingen, der var en delvis forståelse.
Jeg blev dog stadig kaldt for "doven" og det så sikkert sådan ud, men jeg var oprigtigt mega-træt konstant. Der var faktisk mange ting jeg frivilligt ville gøre for det sted men havde bare ikke kræfterne til mere end lige at komme igennem dagen.
Dertil blev jeg kaldt for "tordenfod" og "snogen" fordi jeg henholdsvis har et medfødt problem med mine fødder og dels fordi jeg åbenbart er godt til at snige mig uden om de værste problemer/vanskeligheder...
Men en "oplevelse" hvis man da kan kalde det det, som jeg aldrig vil glemme. Om den var styg eller god er faktisk svært at sætte ord på.
Men kom frisk med flere input hvis du lyster ;)

Jeg troede lige jeg var den bedste til at formulere mig på skrift her på sol.dk, men må se mig overgået.
Snyd bedrag, løgn osv jo det bliver hverdag. Gemme gør også, selv i toilet cisterner, eller blot som en lommelærke diskret i inderlommen, eller under vasketøjet og vupti man skal i bad lige pludseligt ;/
Lige nu flygter jeg især fra den del af virkeligheden som omfatter økonomi, boligforhold, men allermest fra det svigt jeg føler at have påført min datter ved at hun nu må opleve en barndom hvor der ikke er en "far" derhjemme.
Der er faktisk kun 3 ting der kan gøre situationen værre end den er nu:
1:
Politiet finder ud af at jeg ikke har passet min antabus hos lægen ordenligt, dels pga af sygdom og dels pga sne, og vil effektuere min 40 dages betinget fængsels-dom.
2:
At jeg drikker videre i håb om en bedre fremtid... og der er druk jo ikke lige frem den bedste start. Nu er det ikke sådan at jeg drikker mig sanseløst stiv, men sådan jævnt henover dagen en 12-18 stk øl.
3:
At EXEN vil forlange fuld forældremyndighed i det øjeblik jeg forlanger samvær min hver anden weekend med min datter.
Og så har jeg en helvedes dårlig samvittighed over at et barn er en del af denne "krig". Men moren "kastede" barnet ind i "krigen" og så er jeg nødt til at forsvare mig.
Det er muligt jeg er alkoholiker, men er det mon bedre at leve under Haiti-lignene forhold?
De bor sgu 7 mennesker på 80 m2, og ingen af dem har job eller uddannelse eller det der ligner.
Måske jeg skulle anbefale statsamtet en plejefamilie? Men igen... Kan man gøre det overfor sin egen datter... jeg har i al fald svæt ved det... men hvor bør man sætte grænsen?
Mvh
Ham der følger med resten af aftenen...

Hvilke "kure" tænker du helt bestemt på som ikke er Minnesota-inspireret?
Og nej det er ikke et valg. Jeg kan højst strække mig til at det er et ubevidst valg. Hvis man drikker meget til fester eller ryger, øges risikoen for at man bliver permanent ryger/ alkoholiker.
Og hvis man konstant æder pizza så øges risikoen for fedme.
På samme måde kan influenza som du selv nævner jo undgås ved at undgå smitte med virus, dvs holde sig uden for "farezoner" som store menneskemængder, børnehaver og den slags.
Jeg tror bestemt ikke at der er en eneste i dette land som har "valgt" at deres voksenliv skulle foregå som ludoman/alkoholiker/narkoman/pillemisbruger/eller noget der ligner.
Det er et langsomt selvmord som man ikke ville byde selv sin værste fjende. Alligevel skal man som alkoholiker op med 60-80000 kr hvis man ønsker denne 33% sikre Minnesota-"kur". Penge, som det færreste alkoholikere har eller kan skaffe...

. . . at få styr på sig og sit. Du må undskylde mig, dette er absolut ikke for at genere dig i betydningen krænke, snarere for at genere dig i betydningen provokere dig - udfordre dig.
Som du må have kunnet læse af de i øvrigt venlige kommentarer, du har fået, så har du ikke bidraget med noget - altså noget nyt.
Din historie er desværre kun alt for triviel og hverdagsagtig. Du sidder fast i dig selv, kan stadig formidle din traurige situation og hverdag, men aner at skråplanet skrider.
Vi er nogle hundrede tusinde, der kan bekræfte dig i den antagelse.
Alle dine gode iagttagelser og ræsonnementer om, hvad forskellige har gjort og sikkert mest ikke har gjort. For nogle år siden brugte mange denne spørgeform: "Og . . . .?"
Det er jo dit problem. Ikke engang et ordentligt selvmord er jo ulovligt i dette lykkelige land.
Bl. a. derfor har du ret til, uden hensyn til sundhedsapostlenes og andre kloges forskellige råd, at drikke krop, hjerne og liv sønder og sammen.
Og din solidariske datter behøver du heller ikke lytte til. Du har i virkeligheden kun et problem.
Du er alene.
Du har formentlig fået de forskellige tilgængelige chancer! Og alligevel vil du ligge der i den opfejede sne og vifte med knytnæverne i kampen mod din ex. og dit barn, som du så gerne vil sikre, - eller hvad er det du vil for hende?
Du kan da sikkert finde mange flere godhjertede behandlere og andre "kur"-udbydere. Og . . . . . ?
Du kan sikkert også få meget tid til at gå med, i evt. nøgterne øjeblikke, at teoretisere om ligheder og forskelle mellem andres afhængigheder og din!
Nu siger du, at du ikke tror, at der er nogen, der har valgt et liv med en eller anden afhængighed? Hvordan kan du sige det? Du f.eks. har da endnu ikke valgt din afhængighed FRA!
Alt det forestående munder ud i, at du skal vælge! Mange andre har forsøgt at vælge for dig, forsøgt at være forstående, venlige, hjælpsomme, din ex. har grædt mange nætter i det fælles helvede, du kaldte for soveværelse!
Og, min ven, sådan er det bare.
Stop nu dine bortforklaringer - ja, jeg er ligeglad med dem, jeg kan sagtens tåle at høre dem, men kan du, - dybt inde i dig selv, kan du så klare, at du disker op med alle de forklaringer, der kun har et reelt indhold; at dulme den dårlige samvittighed.
Nej, stop nu - du skal ikke lige ud og have en ekstra bajer. Du kan lige så godt stoppe nu. Sæt dig ud på lokummet med en sovepude.
For øvrigt tror jeg er vi mange, der synes at du er en svagpisser; 8 - 12 øl på en dag! Ha, det giver sgu ikke de abstinenser du beskriver. Det giver ikke kravle-tilbøjligheder og tumle rundt-tendenser! Hvem tror du snakker med?
Løgnen som selvbedrag er den første og højeste forhinding.
Der skal arbejdes, min ven - ellers spilder du din tid ved tastaturet - vi andre taster bare videre med nogle andre.
Jeg bliver her, stort set uafbrudt aftenen ud, de kommende dage og hvis du har brug for det, en tid frem. MEN du skal blive ærlig - OVER FOR DIG SELV.
- enfoldige -

Er du væltet?
Er det slemt?
Så skriv, evt. direkte på min mail.
Det er nu du skal være modig. Det er med det mod, du genfinder din respekt, både den du skal have for dig selv, og den andre får for dig, fordi du har gjort dig til herre over dit problem.
Problemet (og oprydningen) forsvinder jo ikke sådan lige ud i luften! Alle i din omgangverden ved det.
At du synes du kommer til at fremstå ynkelig, fortabt, rystende, lugtende og alt det andet du overbeviser dig selv om, er ligegyldigt.
Dine omgivelser ved det. Deres respekt stiger i takt med din egen selvrespekt - din selvrespekt vokser naturligt som følge af, at du gør hvad du har besluttet!
Hallo hussi - når du igen bliver den du var, så bliver dit forhold til din datter meget nemmere.
Hallo hussi - der findes ingen bedre stund at smide akoholen ud. Ville du også vente på "et godt tidspunkt", hvis du var i frit fald fra skyerne og din eneste chance var udløserhåndtaget til din faldskærm?
Hvorlænge ville du vente "det går jo meget godt, foreløbig!".
Tænker du på dit udseende når du lander - så tænk på udseendet uden faldskærm!
Tænker du på din datter - gør selv spørgsmålet færdigt . . . . . . .
Hallo hussi,
hvem skal vi andre så maile med?
Jeg brugte faldskærmen.
- enfoldige -

at du hævder, at du ikke ville byde din værste fjende sådant et langtrukket selvmord. Er du virklig så meget værre en selv din værst fjende?
Det er dig selv, du taler om, min ven.
Det er svært, men helt ufarligt.
- enfoldige -

Giv lidt livstegn fra dig - det gør altid godt.
Når jeg engagerer mig, så tænker jeg selvfølgelig også på,
hvordan det så går fremover?
- enfoldige -

- men det er det vel.
Jeg har drukket alt for meget i en periode på adskillige år for længe siden, da min kone pludselig døde som 31 årig.
For 6 år siden døde min mor, og så begyndte jeg at drikke alt for meget igen.
For 5-6 år siden syntes jeg, at nu skulle det være slut, da jeg kom på sygehuset med abstinenser. Lægen sagde, at jeg skulle under behandling, men jeg sagde, at jeg bare ville holde op med at drikke.
Han sagde, at det kunne jeg ikke. Nu har jeg på trods af det ikke drukket så meget som en dråbe i de 5-6 år som er gået siden, selvom jeg ofte har muligheden, fordi jeg bor sammen med en, der drikker. Jeg holdt altså helt op med at drikke (og med det mener jeg at jeg ikke har dukket så meget som en lys øl en enkelt gang) - uden at gå til behandling og nogen form for støtte - fordi jeg havde overvejet, hvad det gjorde ved mit liv.
Jeg vil ikke gøre mig til en helt af den grund, men blot pege på, at vi alle er forskellige.

Nej, det var faktisk hussi, jeg skrev til. Du lød jo til at have styr på livet og overskud til at give lidt støtte til andre.
Så i virkelighede samlede alle de venlige kommentarer til hussi i mine egne kommentarer. Om det så var for meget for han, det er jo ikke til at vide. Det er synd hvis han ikke, selv på denne afstand og denne massive anonymitet, kunne klare at få lidt konfronterende støtte til sit projekt.
Godt at høre at du (og andre) kan frigøre sig ved den der forunderlige, ubestemmelige kraft, der pludselig gør en i stand til at sætte sig sig ud over alt tidligere. Forunderligt.
Lad os sammen håbe at hussi dukker op igen!
Fortsat held og lykke på din vej
- enfoldige -

Jeg troede også, at det var til hussi, men var ikke sikker.
Kan man ikke få støtte til em Minnesota-kur?

. . . man skal vist nok "være" noget for at få sådan en kur betalt. F. eks. via en firmaordning eller, måske, hvis man har et eller andet vigtigt borgerligt ombud ell. lign.
Det er jo rigtig nok, som det har lydt under dette emne, alkoholisme er bare en svag karakter, - kolde brusebade og arbejde! Hæ hæ. Men en pointe for f. eks. hussi kunne være selv at få taget det første skridt, og så mase på med at skaffe det, jeg så vil kalde "praktisk hjælp". Husleje, økonomi i det hele taget, evt. job, omgangskreds, forhold til ex. og datter m.v. En tur i principperne bag den "blå bog og de unævnelige store bogstaver" sammen med en "hurtig" sponsor (der har lidt ekstra tid i begyndelsen)
kunne være en farbar vej.
MEN, det store spørgsmål: hvad laver han lige nu? Lagde han en plan og fejrede han den, følte han det hele håbløst og trøstede sig, eller er han gået på toilettet og sidder nu med hovedpuden og venter nogle dage på at det går over!
Hvis det er den sidstnævnte løsning han valgte, så må vi håbe der er nogen, der sørger for lidt væske og lidt salt/sukker-blanding til ham.
Ellers ved jeg ikke rigtigt . . . Vi kan vel fortsætte tråden ved at skrive til hinanden med nogle timers mellemrum. Han kan vel ikke nære sig for at se, hvad der er blevet af hans debat? Så må vi håbe han finder ny styrke, nyt mod til i det mindste at fortsætte med at kommunikere - og så må vi tage den derfra.
Godt at du også er her
- enfoldige -

Endnu ;)
Jeg sidder på min pind som sædvanligt.
Det er bare besværligt med internet da jeg er nødsaget til at bruge mit simkort fra mobilen i computeren og så kan folk ikke ringe til mig, og skifte tilbage igen, megabesværligt.
Så jeg er lidt ustabil i adgangen til internet. Dog har jeg bestilt mere internet men der går lige et par dage inden posten kommer gennem snedriverne ;)
Fremover?
For det første skal jeg finde mig en meget mindre bolig. 140 m2 til 1 person er jo aaaaalt for meget.
Så skal jeg tage stilling til hvad der skal ske med mine 2 katte.
Så er der alt det praktisk - det er ikke nemt at flytte. Jeg har godt nok en trailer men ingen bil ;/ + søge til indskud hos kommunen osv osv osv.
Få lavet tænder, så jeg igen kan spise normal føde (har levet af suppe og youhurt siden nytår pga tandpine).
Alkohol - ja det skal jo så meget proppes ned i en sæk og smides væk. Det samme gælder tobak.
Desværre er virkeligheden ikke helt så nem, men jeg skal virkeligt for alvor igang med få både tobak og alkohol væk.
Det eneste jeg kunne forestille mig kunne gøre det værre end nu, var hvis jeg også var afhængig af hash eller andre stoffer, men det lort rører jeg heldigvis ikke. Har prøvet 1 gang, og det var IKKE behageligt....så aldrig mere.

Hvorfor nævner du dit største problem næstsidst?
Jeg kunne lave en lang lang liste over ting du HELLER IKKE har problemer med!
For det første har du dine store boligproblemer - siger du! Ja det kan du sikkert få god lang drikketid til at gå med!
Og så kattene. Der er ikke mange (særligt kvinder), der ikke vil finde din omsorg meget rørende og relevant, så må din ex.kone og ikke mindst din datter vente på listen over praktiske problemer.
Suppe siger du. Sålænge du inden for den sidste uge overhovedet har haft suppe at hælde i dig, så er det ikke noget at skrive hjem om!
Så det ser da meget overkommeligt ud. Et godt råd: man skal ikke forsøge at droppe to laster på en gang (sprut og tobak i dit tilfælde), - og hvad har du så valgt ikke at røre mere?
Go for it!
- enfoldige

Det siges ellers at det er en fordel at droppe tobak og alkohol samtidig. idet tobak og alkohol hører sammen, således vil ophør med tobakken støtte alkoholstop og alkoholstop støtte rygestoppet. Det er alligevel en rimelig hevy livstilsændring anyvay. 🙂
mvh eks misbrugeren

. . . jeg ville selv umidelbart være tilhænger af den ide. Men fra lægehold har jeg fået at vide, at det er meget mere svært at skulle droppe begge de to laster på en gang.
Min egen erfaring er, at min piberygning (har aldrig røget cigaretter, kun pibe, faktisk siden skoleefterårsferien 1967) hjalp mig igennem mit drikkestop. Vand, the og virginia pibetobak!
Uforklarligt men sandt.
Beslutningen og dens mange konsekvenser var det værste. Og AA, for fanden da. Det føltes som værende mindre skammeligt, hvis jeg var gået nøgen rundt på gågaden og delt slik ud til børn under 11, end at sidde til AA-møde og præsentere mig som alkoholiker!
Siden hen er det kun gået frem ad.
Nå, men to laster frem for en? Det er vel forskelligt fra person til person, tobakken må bare ikke være i vejen for et stop med sprutten!
hilsen
- enfoldige -

Er du stået af igen - uanset din bytten rundt med pin-kortet, burde du give lidt lyd fra dig?
- enfoldige -

Desværre,
det er nu søndag aften kl ca. 20.00 og hussi har tilsyneladende opgivet forsat deling af meninger og synspunkter.
En skam - og synd for ham og familien.
Hvordan skal man (vi) fremover tackle mennesker som hussi, hvis vi virkelig har ønsker om at hjælpe et medmenneske videre?
Altid i tvivl - og hører til de
- enfoldige -

Gå du til AA min ven