Hvorfor er der bare ikke noget der lykkes?

Jeg troede engang på noget større, men det er som om livet ikke rigtig byder på noget godt uanset hvor meget jeg gør for det... har søgt lejligheder i 3 postnr. i mere et år til en leje omkring 6.000 kr, men ingen svarer på annoncer eller vil ha' mig boende, når jeg endelig får lov at se lejl. - får aldrig nogen begrundelse hvorfor det ikke bliver mig. Har søgt kærligheden på nettet, men ingen svarer mine mails positivt, selv om jeg henvender mig pænt. Jeg ved det ikke.. har snart opgivet det hele, og har virkelig lyst til at dulme det hele i sprit, men ved jo godt det ikke er løsningen. Måske er det ikke meningen jeg nogensinde finder bare lidt lykke i tilværelsen.. jeg er faktisk begyndt at tage min gamle vane op med at bede så tit jeg kan og gøre gode ting for andre.. hjælper det, nææh, men det giver trods alt lidt mening. [l]-suk fra den triste pige

Hvor er jeg dog glad for, at du er begyndt at bede igen. Der er intet så skønt, som at tale med vores far i himlen.
Det er så vigtigt, at vi har et nært og tæt forhold til Gud. Kun han kan hjælpe os i alle situationer. Du vil finde lykken, du vil finde en mening med det hele. Du må ikke falde til flasken. Det forværrer kun det hele. Ikke at Gud elsker dig mindre, men det giver ikke frihed. Gud, Jesus giver frihed i enhver henseende, hvis bare vi vil tillade ham det. Men Gud holder aldrig op med at elske sine børn.
Det er vigtigt at du åbner dit hjerte helt for Gud. At i bliver et.
I efteråret 08 blev jeg kristen. Sagde jeg ja til Jesus. Og jeg kan love dig at jeg føler frihed i dag. Han har løst mine de værste af mine fortidslænker til fulde. Han hjælper mig i enhver henseende og jeg vågner hver morgen, lever hver dag med lykke og frihed som mine følgesvende. Jeg er et med Jesus, hver eneste dag. Og jeg er bare så glad, så glad.
Vi er også boligsøgende. Men jeg har lagt alt i Guds hænder. Jeg er fuldstændig overbevist om, at han vil få det til at ske. Han har allerede gjort en kæmpeforskel i mit liv. Og Gud har lovet at han vil sørge for os i enhver henseende.
Du husker måske skriftstedet fra Matt. 6:33 og 34
Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.
Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.
Så det vi skal er at søge først Guds rige og hans retfædighed. Men læg mærke til, at så vil alt andet blive givet jer i tilgift. 🙂Og det har jeg set, Gud sørger virkelig for os. På enhver måde.
Så mit råd til dig er, find en frikirke, og besøg den. Tal med en af præsterne, eller præsten. Der er flere præster tilknyttet min frikirke. Men bed en præst om at gå i forbøn for dig. Sig du vil tage imod Jesus. Og der begynder den mest vidunderlige proces jeg ihvertfald er startet på, i mit liv. Der begynder vandringen med Jesus og den er så fuld af kærlighed. Gud er kærlighed, hvordan kan det så være andet end fantastisk.
Gud ønsker at tage sig af sine børn. Han elsker os ud over alle grænser. Og ønsker kun at hjælpe og hjælpe. Men vi skal først selv komme til ham. Søge ham. Så fortvivl ikke, Gud ser din udstrakte hånd, hører dine bønner. Så bliv ved med at bede, bliv ved med at søge, giv ikke op. Gud griber dig. Gud forlader dig aldrig.
Kærlig hilsen
Manjana

[s]
... helbred - Det er trods alt det vigtigste i dit liv.
Nu er det med bolig også et spørgsmål om hvor man bor - Hvis det er i København kan jeg anvise hvordan du kan komme gennem med 6000 mdl. der trods alt en del lejligheder i det prisniveau i København.
Min Datter (snart over 30) Troede for 2 år siden heller ikke at der fandtes en eneste mand i verden der gad have hende i dag er hun lykkelig gift med en dejlig mand - For der findes trods alt ikke kun en spandfuld mænd - men en hel verden fuld - Så jo der er med garanti også en til dig, af den slags som du kan kommandere rundt med 😉
Hovedet op triste pige - Husk det er meget mere anstrengende at være trist end at være glad og positiv - det er som om det at være "glad og positiv" er selveskalerende - Desværre er tristhed det samme - så jo mere du kører rundt i din "Tristesse" jo mere triist føler du dig -
Mange hilsner
[s]🙂[s]
jalmar

mens jeg arbejdede på en afd. for alvorligt syge har jeg faktisk flere gange ønsket at jeg kunne overtage de andres sygdom - familiemennesker med børn - så de kunne fortsætte deres liv og jeg kunne slutte mit.. i hvert fald mens det så allersortest ud. Der er nok ikke nogen vej udenom den antidepressive medicin længere. En frikirke er nok heller ikke en dårlig idé, bor bare så langt væk fra sådan en.

du kan få min mail adresse her:
majathorup@hotmail.com
Så vil jeg se, om jeg kan hjælpe dig.
Jeg har selv haft så sorte øjeblikke som dig. Også ønsket om, at det hele bare må slutte. Men der er altså hjælp at hente. 🙂Og jeg vil hellere end gerne være en af dem. 🙂
Kærlig hilsen
Manjana

Kære triste pige.
Du skal have nogen der lytter til dig.
Selvom det er meget sparsomme oplysninger du kommer med, virker det som om du har fået et negativt syn på dig selv.
Du er kommet ind i en ond cirkel, hvor du føler du bliver bekræftet i at alt hvad du gør, det mislyskkes, og du føler måske det er din egen skyld.
Som du ser andre skriver, er det første der skal ske.
"at du gør noget"
du skal have brudt cirklen, og det kan du nok ikke gøre af dig selv. Har du ikke en god ven eller et familiemedlem, du kan stole på, der har så meget livserfaring og overskud, at du kan få overblik og få løst knuderne op.
Så tal ud.
Du skal finde nogle værktøjer der bryder faste mønstre og vaner, så cirklen bliver brudt.
Det der er rigtigt for den ene, er det måske ikke for den anden. Et er sikkert, hvis du ikke foretager dig noget nyt, både praktisk og mentalt, rykkker det ikke ved noget.
For en god ordens skyld er der det psykiatriske system, som kan hjælpe. Hvad du naturligvis er klar over.
Men det er nok menneskelig kontakt du har behov for, her og nu.
Så grib fat i dig selv og overvej hvad dine muligheder er her, og gør så noget. Det behøver kun være lidt i første omgang, bare du gør noget hver dag. For mange hjælper det at skrive tankerne ned på papir. Du kunne skrive en opgave til dig selv.
Idag vil jeg.......
Bøn er en god ting, og svaret kan være: se dig om, du er ikke alene. I svaret er der en opfordring fra Gud.
Gør noget du ved glæder dig, og som du ved du kan lykkes med.
Alt efter din personlighed og indstilling selvfølgelig. kunne du måske hjælpe andre. Røde kors søger altid besøgsvenner.
Husk der er mere lykke ved at give, end ved at modtage. Husk nu også at give dig selv nogen glæder. Hvis ikke du skulle fortjene det i din situation, hvem skulle så.
Min konklusion er, du skal nu bestemme dig for at bryde ud, ved af gøre noget. Du må hanke op i dig selv og handle.
Det er ikke så svært, og lad være med at tænke, det kan jeg ikke. Glem disse mørke tanker og gå igang.

kæmper for at få venner, har kun én... mine kolleger er ligeglade, familien ligeså.

kender alt til depressioner, at være trist og helt nede. Og det er lige netop der, man ikke "bare" kan tage sig sammen. + at for at give noget til andre mennesker, eksempelvis besøgstjenesten hos Røde Kors, skal man have det overskud for at give. Hvilket man ikke har når man er helt nede.
Jeg mener også det kan være en god ide, at tale med en læge og få en henvisning til en psykolog eller psikiater.
Men samtidig er det en god ide, at søge Guds rige også. At søge Jesus.
Jeg har lært en del nye mennesker at kende, der virkelig udviser ægte kærlighed og interesse. Der kommer stadig mennesker hen til mig, jeg dårlig kender og siger, jeg ber for dig. Forbønnens kraft har en fantastisk virkning. Jeg vil også gerne be' for dig.
Men du kunne jo ringe til præsten i den frikirke, der desværre ligger lidt langt væk. Der er altid en løsning. Ellers be' til Gud om at han må skaffe en udvej så du kan finde ind til ham. Og han vil gøre det. Det har jeg prøvet.
Der er mennesker, der ikke er ligeglade. Og Gud er slet ikke ligeglad [l]. Som sagt, du er meget velkommen til at skrive til mig. 🙂
Kærlig hilsen
Manjana

Det er nu ikke sådan, at man kun giver, som besøgsven. Man får noget igen.
Jeg tænker på, hvis man har brug for nogen at snakke med.
Men naturligvis afhænger det af, hvad behovet er. Er det en depression må man naturlivis søge læge hjælp. Er man ensom kan man jo sagtens få noget ud af at være besøgsven.
Jeg ville meget nødig have en besøgsven, som så mig som en, der bare skulle modtage.

Det vil altid gavne en selv.
Med venlig hilsen, ftg.

Jeg så Bubber på TV den anden aften, og bagefter fulgte jeg med her på siden :
http://www.evangelist.dk/index.php/da/forside
Mange ringede ind og mange chattede med dem.
Chatten er åben hver aften, og du er helt anonym, de beder for dem der ønsker det.
Om det er noget for dig, ved jeg ikke - vi er jo så forskellige..
Men her betyder det jo ikke noget, hvor i landet man bor - afstanden er kun hen til tastaturet 🙂
Gud velsigne dig [l]

´

... sommetider hjælper det at få gjort op med "JEG ER TRIST" - Måske støder du ligefrem andre mennesker fra dig, alene fordi du måske virker som om du tager afstand fra andre, ligener en der ønsker at passe sig selv - og/eller har svært ved at se glad ud - Jeg kender det fra min tid som indlagt i næsten 1/2 år - Der var mange der gik rundt med bedemandsminer - generelt fik de lov at passe sig selv af de fleste - De var jo sure - Nej de var ikke sure, de var bare kede af ikke at være med i det fælleskab der opstår mellem langtids-syge på en afdeling, hvor de fleste ender mere eller mindre invalide - Men der var da mennesker man slet ikke kunne komme ind på, især en kan jeg huske da han fik at vide han ikke måtte arbejde mere, satte han sig i en kørestol og blev en "skal" af et menneske, der bare om formiddagen havde grint højlydt - Fra den dag så vi ham kun sporadisk når han skulle på toilettet -

Husk vi tiltrækkes af et par smilende øjne - og er usikre over for hvad der gemmer sig bag øjne uden glæde, da man tror her er et følsomt gemyt man helst ikke skal forstyrre - at øjnene så måske tigger om hjælp, er det de færreste der kan spotte, heller ikke mig desværre - for jeg fik stillet spørgsmålet af en jeg fik med i fællesskabet - men måtte beklage jeg er bare af en natur der trækker de fleste folk med når der skal ske noget.

Mange hilsner
jalmar
P.s.
Og nej jeg skriver ikke om GUD,
da jeg ikke Tror på, at et sådant væsen skal tilbedes. 😉
J*

at selvfølgelig modtager man også som besøgsven. I det hele taget, hvor vi giver får vi igen. For det meste heldigvis.
Problemet er bare, at man kan have det sådan, at man ikke engang kan komme udover sit eget dørtrin. At man, hvis man er så langt nede/ude, ikke engang bare har lidt at give og faktisk orker heller ikke at modtage. Overskuddet er bare væk.
For andre, der måske aldrig har haft det sådan, kan det se ud som at man ikke vil det. Eller at man svælger i selvmedlidenhed. Men sådan er det bare ikke.
Er man almindelig trist, kan det være til stor hjælp og glæde at melde sig til forskellige aktiviteter såsom besøgsven.
Men er men virkelig deprimeret, er man bare ikke istand til noget som helst. Der skal selvfølgelig kyndig hjælp til.
Men ja jeg reagerede også fordi den triste pige skrev at hun ber til Gud. Og da jeg selv er troende og har mærket hans hjælp, allerede rigtig meget, vil man jo gerne hjælpe på den måde også.
Det er lidt svært at forklare, men håber du alligevel kan følge mig.
Hilsen
Manjana

JV og Evangelist er ikke noget for mig..