Hvorfor er jeg så overfladisk?

Inden jeg skriver hvad jeg vil skrive, vil jeg lige sige at jeg søger brugbar kritik, ikke bare hvor er du åndsvag ect.
Jeg skriver, fordi jeg godt kunne tænke mig nogle gode fif og noget kritik jeg kan forholde mig til, og som kan hjælpe mig i min situation.
Og I må gerne være efter mig så længe I kommer med noget jeg kan bruge til noget.
Jeg har i en måned datet en mand der er 10 år ældre end jeg, han er 42. Vi har det rigtig sjovt sammen og han virker ikke som om han er så gammel, ganske ungdommelig, MEN han ligner en på 42, og det får mig til at føle at han er al for voksen og gammel til mig, jeg føler mig som en lille pige når vi er ude. Jeg ser måske ikke meget yngre ud, men en del yngre omkring en 27-28.
Jeg føler det er et meget overfladisk problem, men det fylder meget og det generer mig, for ellers er han jo kanon, og han er jo ikke uattraktiv, helt almindelig, men ligner sin alder og det er der mit problem er.
Er der nogen der kender til problemet? Og måske kan komme med nogle gode fif, brugbar kritik?

Jeg tror at du ganske enkelt har lidt svært ved at anerkende at du ikke er 20 år længere, nok fordi du føler du yngere end dine 32 år.
Manden er 10 år ældre, og sådan ER det! Hvordan ville du forholde dig til det, hvis det var DIG der var 10 år ældre end ham du datet, ville du så ike mene at jo, jeg ser ældre ud og dét er der en ganske fornuftig forklaring på??
Ingen af os bliver yngre så istedet for at se ham som "værende ældre" så se på ham som værende "mere livserfaren"...erfaringer sætter sine spor på os alle.

en del, men jeg ser yngre ud end andre på min alder og jeg er ikke 20 mere meget langt fra ;o)
Nu har jeg aldrig været interesseret i en der er 10 år yngre og det ville ikke ske de første mange år, men jo det kan da være det kan ske når jeg 38.
Det er jo ikke det at han er ældre jeg har problemer med og han har mere erfaring og er meget bedre og mere lysten end andre mænd jeg har kendt ;o)
Det er kun det at han ser ældre ud. har mange rynker i ansigtet og ikke så meget hår og den smule vil han desværre ikke tage af - har spurgt ham, for jeg tror han ville se yngre ud med 1-2 mm hår på hovedet end det han har nu.

at mænd generelt er MEGET ømfindige hvad deres hår angår....De kæmper med næb og klø for den smule de måtte have, menjeg kan godt forstå hvad du siger og mener... helt kort hår er moderne og kan sagtens være med til at tage nogle år af udseende *S*
Har du overvejet at ændre lidt i din påklædning, således at du kommer til at se lidt ældre ud? Altså lidt mere i tråd med hans alder?
Noget andet er, hvor går I hen når I går i byen? Er det steder hvor de unge på 20-30 ville være at finde, så du passer godt ind i miljøet? eller er det steder hvor han ville passe bedre ind i miljøet?

for jeg er selv i et forhold hvor manden er ja faktisk 18 år ældre end jeg og det kan man jo også godt se og det har jeg også nogle gange nogle problemer med. Men det havde jeg ikke i starten af vores forhold, for da var jeg så forelsket, men med tiden- vi har været sammen i snart 2 år, så har jeg det alligevel svært med det og det handler også om andre folks syn på det - har du ikke også det sådan❓men det handler også om, at jeg som dig synes, at min kærestes hår sidder gammeldags, for min kæreste reder håret ligefrem og noget af håret til siden og det kan give mig fuldstændig myrekryb..
Jeg ved godt, at kærligheden ikke sidder i håret, men har vi ikke allesammen vores underlige sider, som der er svært at ændre på og som vi har svært ved at affinde os med, såsom underlig frisyrer...

med deres hår....
Nu er jeg en meget sporty person og jeg føler mig ikke rigtig tilpas i modens tøj, som ellers er mere konet, damet, voksent - hvad du nu vil kalde den, men hans tøj er også bare jeans, t-shirt og løbesko - sådan ganske ungdommeligt.
Mest barer og pubber og jeg vil skyde på alderen på de fleste er mellem 24-36 år...
Men uden at vide det, kunne jeg forestille mig at det ikke er normalt, at mænd på hans alder går så meget ud. Men det kan være jeg bare tager fejl.
Men har du nogle forslag til hvor han ville passe bedre ind aldersmæssigt?

jeg havde ville jeg selv gå der *LOL*, men der er jo nogle pubber jeg ikke går ind på fordi resten af klientellet er mere ala mine ungers alder....og så føler jeg at jeg falder over skoletaskerne (og mine børn er trods alt gamle nok til at gå på pub, kører bil , stemme osv osv *S*)
Det kommer jo også lidt an på hvor io landet du/I bor.....

Forstår godt dit problem. Jeg er 21 og min kæreste er 41. Til at starte med havde jeg også et problem, men nu er jeg faktisk ligeglad. Det er svært med en stor aldersforskel, men hvis man elsker hinanden, hvad er problemet så?
Du kan evt spørge indirekte om han ikke skal have gjort noget ved tøjet/håret eller selv købe noget tøj til ham?

kærligheden sidder ikke i håret, nu har vi jo ikke kendt hinanden så længe, så den store kærlighed er det ikke blevet endnu (- ved at det for nogen går stærkt, men jeg er bare langsom om at få følelser ;o))
Men jeg tror hår gør rigtig meget. Man har tit set at en person virkelig er kikset, så får de andet hår og ser lige pludselig rigtig smart ud og 10 år yngre eller ældre ud.
Jeg tror nok, der ser ud til at være en 15 år mellem os, men når vi så åbner munden, bliver jeg ældre og han yngre, end udseendet, men jo jeg tror det ligger lidt i: hun har sq da godt nok fundet sig en "gammel" mand.
Og måske også lidt med at jeg er meget populær blandt "drenge" mellem 23-25 år og de er så meget børn udseendesmæssigt ved siden af min dater.
Men hvordan har du forholdt dig til det i de år?
Jeg kan jo rigtig godt lide ham og vil gerne se hvad det bliver til.

også stor forskel på 18 år og 10 år....

hun skrev bare at hun så lidt yngre ud, ikke meget :-)

Ja det er rigtigt nok, det kan jo være et problem, men tænk på det er nok mest et problem for dig end dine børn.
Da jeg var 19 mødte jeg engang vi mor på et bar/dansested - ikke disco, men sådan en mellem ting og synes det var skæppe fedt at hun var der, men jeg er ikke sikker på hun synes det var så rart at møde mig der, hun ville i hvert fald gerne hjem, desværre :o(
Jeg bor i København, men jeg synes egentlig ikke de er så unge der vi går hen, for jeg synes hellere ikke det er rart, hvis jeg klart er den ældste. Skulle en dag på bar med min veninde og vi kiggede rundt på baren og fandt ud af at gennemsnitsalderen ca. var 24 og så vendte vi ellers om og gik igen.

jeg jo spurgt til og tøjet er egentlig ungdommeligt nok, men det kunne faktisk være han skulle have nogle frisker farver - hjælper det ikke?
Han går mest i mørkefarve ala blå, grå, sort.

til det i de år....nogle gange glemmer jeg, at hans frisyre er så gyselig, andre gange retter jeg på hans hår, men så bliver han nogle gange sur..
Jeg har sagt til ham flere gange, at jeg ikke han lide hans frisyre, men godt kan lide hans hår og at der bare skal en lille forandring til, så bliver han enddu mere lækker at kigge på, men det tager han ikke notits af..Jeg havde ellers håbet på, at når jeg taler til ham på denne måde, så bliver han interesseret i at forandre sit hår, men nej. Så jeg har gjort op med mig selv, om han skal skrottes fordi hans frisyre er grim, men nej, det skal han ikke.
Hans tøjstil har ændret sig til det meget mere positive. Jeg har købt en del tøj til ham, som han også går meget i.
Jeg er i et forhold også vilig til at ændre på noget af mit udseende, hvis min kæreste fandt det frastødende, men ikke mit hår, for det er langt og lyst, så der skal min kæreste også holde fingrende fra...
Så dobbeltmoralsk er jeg, når det gælder hår...

Hej.
Jeg har også en kæreste på 42 ( 12 år ældre end mig ) Han har heller ikke så meget hår, men jeg er så heldig, at han også er helt helt kort eller skaldet, så det hjælper en del. Han klæder sig også super smart, elsker tøj og sko. Så jeg er vel egentlig meget heldig.
Jeg syntes ikke du er overfladisk. I starten tænkte jeg også at han så en del ældre ud end mig, men nu tænker jeg slet ikke på det. Jeg er jo fuldstændig vild med manden, han giver så meget mere end de yngre mænd jeg har været sammen med, han er bedre at tale med, bedre at elske med, bedre at bo sammen med og meget mere seriøs. :)
Jeg syntes det er lidt ærgeligt, at han ikke hører efter din "kritik" af hans frisure... Kunne du måske give ham en overraskelse, en dag hvor han bliver forkælet, først en tur i f.eks Fields eller andet sted hvor der er "Personal shoppers" der kan vejlede ham i tøjvalg, derefter har du bestilt tid hos en frisør ( som du lige har sat ind i dit problem sådan diskret), når han så er færdig med hans forvandling skal han møde dig på en restaurant, lidt som en blind date🙂 Syntes sgu selv det lyder dejligt... Du skriver bare et gavekort efter du har arrangeret det hele, så er der da næsten ingen vej udenom. Lidt alla: " Kære skat. Fordi jeg elsker dig, skal du forkæles. Jeg har arrangeret en dag for dig der ender med middag med mig og noget godt til dessert :)"
Held og lykke

du vil være perfekt ... tror jeg.
Alt skal jo helst være perfekt idag så du er nok som mange andre. Men beslut dig om hvorvidt du kan leve med det og lad være med at bruge mere energi på det. Du skal hellere handle på det.

jeg har været igennem lidt det samme. han var godt nok på min aldere, men udsenemæssigt ville jeg godt have ændret lidt på:-)
han så meget kedelig ud og hans frisure var ikke lige mig, men han var skide sød, sjov, hyggelig, god at snakke med......
Jeg kunne ikke helt finde ud ag om jeg var forelsket i ham for der var noget det ikke helt tiltog mig og andet som gjorde.....
Jeg fortalte min veninde om hvordan jeg følt og hun sagde disse gyldende ord: jeg tror du er forelsket i tanken om at have en kæreste, men jeg tror ikke det skal være ham... jeg tror du kan lide ham som en ven og ikke mere
Idag er han en rigtig god ven som min kæreste og jeg ofte går i byen sammen med og laver noget sammen med (han har også en kæreste nu)
men du skal gøre op med dig selv om du har det godt sammen med ham og om du kan se dig selv sammen med ham..... det tror jeg at det er den rigtige måde at gøre det på det:-)

Nu er jeg ikke selv en særlig perfekt person - tværtimod, og ønsker egentlig at være anderledes, men hvis du ser sådan på det, er det så anderledes at have en kæreste der nok er 10 år ældre men ser 15 år ældre ud????
Hmmmm.....

i det.
For jeg lever ikke et "normalt" liv. Jeg er ikke til at skulle bo sammen, ha børn og alle de her ting, jeg har det bedst når jeg er lidt fri, men det betyder ikke at jeg ikke gerne vil have en partner, bare en partner der er på mit niveau.
Og det er første gang jeg har mødt en mand der er på mit niveau og det føler jeg virkelig er noget specielt også det med at jeg så har det så sjovt og godt med ham.

forelsket i mande....
du må bare ligge din bekymring på hylden, se om du ikke kan få klippet ham med tiden:-)
nyd ham og jo mere forelsket du bliver, jo mindre lægger du mærke til alderen
Knus katja

du har et ok forhold til ham men han ser for gammel ud. Det lader da til at du ligge vægt på hvordan I ses udefra.
Hvis du gerne vil være anderledes så er det vel ikke et problem ?

håber jeg så :o)

Nu var det ikke lige med om det er anderledes, når jeg synes han ser meget gammel ud vel?
Det er vel med at få det behageligt med hans gamle udseende.

på det- du kan altid smide ham ud senere, hvis det ikke går....
(det bare ikke ondt ment)

altså jeg forstår ikke rigtig problemet.
Måske skulle du finde en hvor både udseendet og intellektet er ok. Men du er vel kæreste med ham af en grund ?
Ville du blive sammen med ham hvis han så ungdommelig ud men opførte sig som en gammel mand ?
Spørger kun ved jo ikke hvad grunden er.

Prøv at sætte dig udover "problemet" rent mentalt.
Det kan godt være lidt svært, for jeg kender det fra mig selv. Selvom jeg er sidst i 20´erne bliver jeg ofte bedømt til at være væsentligt yngre end jeg er, fordi jeg har "babyface" og er lille af statur. Egentlig har jeg ikke tænkt så meget over det før i tiden, men nogle af mine kærester har. Særligt én, som var en del ældre end mig følte sig generet af det, fordi nogle troede at jeg var hans datter eller niece. I mine øjne så han ikke gammel ud (og var det sådan set heller ikke) men jeg så til gengæld meget ung ud og det fandt han ubehageligt.
Dengang blev jeg selv opmærksom på det, ikke mindst i situationer hvor jeg f.eks. møder potentielle partnere. Jeg foretrækker mænd som er på min egen alder eller lidt ældre end mig, men mange af dem tror i lighed med andre at jeg er væsentlig yngre end jeg er.
Min løsning har været at forsøge at fokusere mere på hvad der kommer ud af munden på mig, end på hvordan jeg ser ud. Jeg sørger altid for at hilse på folk med et fast håndtryk og se dem i øjnene, for det siger en hel del mere om min alder, end at se mig på aften eller hilse overfladisk. Hvad andre så evt. måtte tænke om mig og en mand der ser væsentligt ældre ud, er faktisk ikke mit problem. De kan jo tage 5 minutter og lære os hver især at kende, hvis der er noget de er i tvivl om ;)

ikke du forstår grunden, fordi du ikke selv har datet en der har været en del ældre og tilmed så gammel ud, eller måske den anden vej rundt ;o)
Hvis jeg havde læs dette spørgsmål inden jeg havde mødt denne mand, ville jeg nok have tænkt det samme som dig, hvad er problemet? Men det er jo bare fordi man ikke selv har været i situationen.

Hej...
Kan godt se hvad du mener. Men ja, det eneste jeg kender til det er, mine forældre. Min far er 16 år ældre end min mor, og de har snart været gift i 20 år. Samtidig er mine veninders forældre rundt om mig langsomt blevet skilt. måske er det godt med den aldersforskel. Og jeg vil lige sige at min mor er en utrolig flot kvinde af sin alder. altid meget eftertraktet. hvor min far... heh, ja... han er både lidt lavere end hende, har stort skægt og noget ølvom, og han er godt nok også blevet gråhåret. men der er ingen der elsker hinanden højere end min mor og far. Min mor og jeg har også snakket om det med alderen før. Hun sagde også at hun i starten bare tænkte "NEJ". Men, ja..... Så prøv det... Hvis han er sød.
Annica