social/asocial adfærd?

ville du:
så en cykel smidt på fortorvet rejse den op?
så en skraldespand væltet rejse den op?
så at avisbudet havde fået sine aviser blæst væk så hjælpe med at samle dem sammen?
så et udstødningsrør ligge og flyde på vejen fjerne dette?
så et halvtværet pindsvind el. en kat på vejen lægge det til siden?
så en gammel dame vælte med sin rolator, ville du så hjælpe el. nej det gør den næste nok?
jeg ville nok hjælpe den gamle dame, men avisbudet er sådanset ikke mit problem?
er jeg asocial/social?
hvor går grænsen for vores hjælpsomhed?

Hvorfor ikke bare hjælpe der hvor der er brug for os?
Istedet for at spekulere over hvad der er vores problem?
/Karina

Dit spørgsmål er vist mere om man er ligeglad med sine omgivelser? Hvis vi lærte at sige "hvordan vil jeg at mine omgivelser ser ud", istedet for "det er da ikke min opgave, hvorfor skal jeg hjælpe nogen jeg ikke kender". Så ville vore omgivelser se bedre ud, og det ville være sjovere at bo i disse.
Jeg ville gøre alle tingene, da jeg ikke skelner til om jeg skal hjælpe nogen. Jeg vil hjælpe mig selv til at få et bedre miljø.
Desuden går der ikke noget af mig ved at jeg giver andre og mig selv en hånd. Men folk er fanme så selvcentrerede idag, at det mere går ud på at gøre de ting vi har lyst til, men ikke de ting som tjener os allesammen bedst.
Jeg vil ikke virke frelst, men jeg gider heller ikke være del af den omsiggribende ligegyldighed, som er en naturlig udvikling af "jeg er mig selv nærmest". Og vi relaterer til det aktuelle samfund, det er desværre i øjeblikket "jeg er mig selv nærmest" i ALLE henseender. Og sådan vil det altid være med en konservativ/liberal regering/indstilling.

så enkelt er det
mennesker fungerer "kun" når vi hjælper hinanden

situationen, sket for 10 år siden:
Danmarks mest befærdede togstation Nørreport, tunsindvis af mennesker omkring, en almindelig eftermiddag.
En gammel mand, måske hjemløs, usoigneret, snavset, langt snavset hår, går langsom, usselt tøj, krumbøjet med rolator, går med bukserne og underbukser slæbende nede om hælene og har skidt ned ad sig.
Af alle de mennesker omkring ham, var der KUN 2 - TO - der gjorde noget!
En gik hen og hjalp ham buxerne op. (en kvinde)
Det ville jeg ikke ha gjort pga. smitterisiko.
I stedet gik jeg ind i nærmeste butik, lånte en telefon og ringede til alamrcetralen og sagde manden havde brug for hjælp.
Falck kom og hjalp ham.
HVORFOR var der ikke flere der hjalp det stakkels gamle menneske ud af den ydmygende situation. Det var jo helt tydeligt at han ikke kunne selv.
Her ti år efter er jeg stadig rystet over alle jer der så ham, og intet gjorde!
Tænk hvis det var jeres slægtning der gik der!

Hejsa
Det er nøjagtigt jer to kvinder som IKKE ville køre forbi en bil som er kørt i grøften, og I ikke ville kunne afgøre om der sidder tilskadekomne tilbage i bilen. De som ikke hjalp den ældre herre, er præcist de som ville køre forbi uden at sagtne farten.
Jeg kørte ikke forbi, og ved nu en del år senere at min indsats gjorde en forskel.
Dette fortæller jeg ikke for et profilere mig selv, men fordi jeg interesserer mig for andre mennesker. "Gør jeg ikke noget, bliver intet gjort" og deri ligger belønningen, nemlig i at gøre en forskel.

..dig med ordformuleringerne:
"ville du, hvis du:
så en cykel smidt på fortorvet, rejse den op?
så en skraldespand vælte, rejse den op?
så at avisbudet havde fået sine aviser blæst væk, så hjælpe med at samle dem sammen?
så et udstødningsrør ligge og flyde på vejen, fjerne dette?
så et halvtværet pindsvind el. en kat på vejen, lægge det til siden?
så en gammel dame vælte med sin rolator, hjælpe el. nej det gør den næste nok?"
Så nu forstår jeg dine spørgsmål MEGET bedre, men det er nok min egen skyld at jeg ikke forstod et muk af det før, da jeg er dårlig til at læse indenad, my bad!
Jeg selv ville hjælpe i alle de nævne situationer og gør det også! Alligevel har jeg en social fobi; jeg er meget hjælpsom, men er utryg og bliver direkte angst i større sociale sammenhænge. Derfor synes jeg det er lidt (MEGET!) skævvredet at sætte lighedstegn mellem at være hjælpsom og at være socialt anlagt!

I dit tilfælde JA!! Men vi som ikke har den sociale angst, kan det meget vel være passende. Og jeg mente ikke social, som det at være sammen med mennesker, men at have en social indstilling. Nemlig det at interessere sig for hvordan andre har det. Social = det modsatte af selvcentrering og ligegyldighed.

det kommer sandelige anpå hvor venligt vedkommet selv er for dens fremmedes hjælpsomhed.