Hvorfor er kærlighed så forvirrende?

Det er fordi at der engang var en mand som hed Emil Agust. Han boede i England, Årstalet er 1733. Han arbejdede for et slot, hvor der boede den smukkeste pige han nogensinde havde set. Han var forelsket i denne pige som hed Sarah Smith. Men han var bare en arbejder for hende. Emil kunne også rigtig godt lide sine grise da han var en staldknægt. En dag sagde Sarah " Jeg elsker dig Emil, Men hvis du vil være sammen med mig må du opgive grisene". Der stod Emil med sin store kærlighed, men han ville ikke give op sibe grise. han var dybt forvirret. Så døde han. Derfor er kærligheden forvirrende. Det er har den altid været og det vil den altid være. Bare fordi emil ikke kunne give Sarah et svar. Jeg syntes hann skulle have valgt grisene (: Men ville kærligheden så havde været den samme idag?
Hvorfor tror i kærlighed er så forvirrende?

Her følger vi bare[l] hjertet, så er den hjemme uden forvirring.
Prøv det.

historie, som forvirrende kærlighed, dels var han ansat på slottet og dels fik han ikke løn, kun kost og logi, og det kan man vist ikke holde gang i kærligheden med. skønhed betyder heller ikke, at de ville blive lykkelige, hvis han opgav grisene.
ha ha, læs lige ekstrabladet nu, hvor en søster sladrede til forældrene, om brorens tre øl på værelset, han oplyste hendes scoreliste på facebook, my hocklist, ha ha, god jul

Elskede hun ham, accepterede hun
ham som han var. Hvorfor skulle han
opgive sin kærlighed til grisene?
De står jo ikke i vejen for hende,
men hendes image.
Jeg ville spørge mig selv om det virkeligt
var kærlighed når hun krævede at
jeg skulle skille mig af med noget
som jeg elskede.
Ægte kærlighed er når man elsker
en person, ubegrænset. På trods af
alle mulige småting som man ikke
lige synes helt om

Ægte kæærlighed er når man accepterer det den anden elsker. Kun et overskudsmenneske kan elske andre for den de er. [l]

Selvfølgelig skulle Emil have valgt grisene! Eftersom grise er langt mindre forvirrede end kvinder, ville hans liv blive langt mindre kompliceret.
Kærligheden er kun så forvirrende, som man selv gør den til.
Den dag, julieoo, du bliver dig selv, afbalanceret og hvilende i dig selv, bliver kærligheden lige til og slet ikke forvirrende.
Men da du er kvinde/pige, kommer den dag næppe...
Hold dig til svin!