Hvorfor er kærligheden håbløs?

Det ser ud som om alle på en eller anden måde finder en partner - som en naturlov. Det er lige meget, om man er en alkoholiseret bistandsklient, HA-rocker eller økonomidirektør i den Danske Bank - alle ser ud til automatisk at blive trukket mod en partner, og i kortere eller længere tid opnå skiftende mængder af lykke. Jeg falder imidlertid uden for denne naturlov.
Faktisk falder jeg så meget uden for, at jeg i en alder af 20 endnu er jomfru, endnu aldrig har haft en kæreste, ja ikke en gang kysset en pige.
Jeg burde ellers være så attraktiv at de gjorde helt ondt. Jeg kunne se værre ud, jeg har fået at vide, at jeg er både intelligent, høflig, venlig, charmerende, reel og alt muligt andet (jeg hader at rose mig selv). Faktisk er det lang tid siden, jeg har hørt noget skidt blive sagt om mig. Men altså stadig, ingen gevinst i kærlighedens store lotteri.
Problemet består dels i, at jeg er meget speciel. Jeg passer ikke ind i pop-kulturen, tværtimod så synes jeg, at den er tom, kedelig og ligegyldig. Følgelig siger folk, der ikke kan bevæge sig ud over denne kultur mig ikke noget - ikke at jeg er fjendsk over for dem - hvorfor skulle jeg dog være det? - men jeg kan ikke få noget meningsfuldt forhold til dem. Det er jo selvsagt et problem, når omkring 90 % af befolkningen er sådan. Så er antallet af mulige partnere jo skåret drastisk ned.
De piger, der så bliver tilbage er for størstedelens vedkommende meget behagelige, charmerende og dejlige. Problemet er bare det, at alle de piger, jeg har mødt, som jeg kunne se som eventuelle kærester alle sammen kommer sammen med prinsen på den hvide hest på 3. år.
Kort sagt, der er ikke nogen piger, jeg kunne falde for, og jeg ved ikke hvor man skal finde dem. Der er imidlertid nok af den slags piger, der står letpåklædte på et diskotek og prostituerer sig selv for drinks, men den slags piger synes jeg kun er frastødende.
Problemet består også i, at jeg er bange for piger. Eller rettere sagt, jeg er bange for de piger, jeg måske vil kunne opnå. Jeg har ikke noget problem med at tale med de piger, der allerede har en kæreste. Hos dem er der ikke noget at vinde og følgeligt heller intet at tabe, så jeg kan føle mig tryg i deres selskab.
Anderledes forholder det sig med piger, jeg måske vil kunne score. Der går simpelt hen en klap ned, og selv om jeg vil sige og gøre de mest venlige og smukke ting, så sker der ikke andet, end at jeg bliver fuldstændigt paralyseret, intet år gjort, og i stedet finder en masse dårlige undskyldninger for at gøre alt muligt andet.
Denne frygt kommer (tror jeg selv) fra nogen meget ubehagelige oplevelser i skoletiden. For at gøre en lang historie kort, så var jeg den intellektuelle type (og det er jeg såmænd stadigt) i en klasse af, hvad der med et fint ord, kaldes bonderøve. Jeg var selvfølgelig et oplagt mål for mobning og udelukkelse, og da jeg ganske naturligt forelskede mig i en pige fra klassen var det et oplagt mål for klassekammeraternes 'åndfuldheder'.
Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke fik gjort noget, af frygt for at levere mere materiale til drillerierne.
Jeg har således aldrig fået opbygget den erfaring, de reaktionsmønstre, som man ellers normalt opbygger i puberteten.
Men ikke kun hvad angår kontakten er jeg skræmt fra vid og sans. Da jeg absolut ingen seksuel erfaring har (i videst mulig forstand), er jeg uhyggeligt bange for at gøre noget forkert, for at overskride grænsen for tilladelige fejl. Som 20-årig burde de allerværste begynderfejl altså være forsvundet.
Som tingene står nu ser jeg ikke nogen umiddelbar udvej. Jeg kender ikke nogen piger, der både er opnåelige og tiltrækkende, og jeg har ingen idé om hvor de gemmer sig henne (hvis de da overhovedet er til). Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på det hele tiden, hvilket forstyrrer mig utroligt meget i min hverdag.
Måske er der nogen, der kan give mig en eller anden form for svar (selv om der nok ikke er nogen mirakel-kur), men ellers så håber jeg bare, at der er nogen, der har froståelse for mig.

Hmm... det minder i betænkelig grad om mig selv ... så her et par råd.
1. Vedr. generthed (det er vist det du beskriver når du møder en lækker pige) Det er virkelig rigtigt at øvelse gør mester ... jeg har selv været ekstremt genert, og det kræver tilvænding at blive mere udadvendt. Jeg læste på et tidspunkt om en der, bare for øvelsens skyld, inviterede stort alle piger ud som han så - ved busstoppesteder, i forretninger etc. Har nu ikke selv gjort det så meget, men ideen bag er god nok. Få øvelse. Start gradvist, og det mener jeg på to måder. (1)Prøv at få øjenkontakt - sig hej til hende - indled en samtale etc. (2) først måske til en du kun er lidt interesseret i, derefter til en der er lidt mere lækker etc. På den måde lærer man det gradvist.
2. Lidt i forlængelse af ovestående -- du tænker nok for meget og handler for lidt. Det lyder måske for let at sige, men er det forkert❓... hvornår har du sidst foretaget dig noget aktivt for at komme lidt tættere på en pige du var interesseret i❓Sørg for at indse at det er langt bedre at have lagt an på en pige og være blevet afvist end ikke at have prøvet - det er stadig irriterende hvis hun siger nej, men prøv at se om det ikke føles bare lidt godt at du overvandt din generthed. Jeg besluttede på et tidspunkt at samle på afvisninger ... ville ikke give op før jeg var nået til 1000 ... så langt når de færreste vist.
3. Sørg for at smile. Tag ikke mit ord for det, men prøv at lægge mærke til hvor positivt det føles når nogen smiler idet de får øje på dig, om det så er din lillesøster på 3 eller en fremmed på gågaden.
4. Hvis du syntes at du aldrig møder nogen piger, så prøv at komme mere ud. Vælg et eller andet aftenskolefag - (tegning, måske, eller måske psykologi som jeg selv gjorde). Til en hvis grad møder man de samme mennesker som man plejer, når man kun gør de samme ting som man plejer.
5. Prøv at få mere selvtillid. Piger kan godt lide at man har det, og det føles altså også ret godt. Køb evt. noget lækkert tøj, gå til styrketræning eller lign. (ok, styrketræning og fedt tøj lyder måske lidt poppet, men det behøver jo ikke være det tøj som alle andre synes er cool).
-- og hende der fra 8. klasse som man ikke helt har glemt selvom man ikke har set hende i 5 år er altså ikke den eneste man kan blive forelsket i.
Håber det kan bruges.
(Nu har jeg vist skrevet næsten lige så meget som dig, måske jeg også selv tænker for meget...)

Hej førhen værende 'den opgivende'.
Indledningsvis må du være stolt af at være en dreng. Ikke uden ham klarer du dig over for pigerne længere fremme i dit liv.
Bare ham drengen er ærlig!
Sex noget man skaber - sammen.
Der findes ikke noget 'almindelige' drenge lærer i puberteten om livet - som fungerer som 'nøglen' til et godt liv.
Det kan føles sådan til tider. - John Lennon sagde om følelsen af selve livet: <i>Det passerer dig mens du har travlt med alt mulig andet.</i>

Sådan kan livet altså også opleves - sådan som du opfatter det. Og tænk en gang - endnu har man ikke kunnet bevise, at bare to mennesker tænker ens.
Der er to måder at være på, mener vi;
Den ene som kvinde. Den anden som mand.
Dog kender vi nemt forskel på mænd i almindelighed. - Den ene væver, den anden bister.
Dette puslespil foregår også hos pigerne.
Den ene mild, den anden strid.
Lige så vel som der findes 24-årige fyre, der endnu har sex med en kvinde ventende, på spring som en løve - har såvel piger på 25 år, deres spring til gode.
Mit bedste råd er:
Start med at få pustet ud.
- Skæld lidt ud over at det forholder sig sådan. Du må kende en du kan byde på en is.. og udnøtte.🙂
Du må finde en i din venne- eller bekendskabskreds, du kan invitere på et eller andet - med besked om at du gerne vil betro vedkommende noget.
At få talt ud, er godt for mennesker.
Et sats, siger du❓
: Tænk hvis denne person alligevel sladrer -
- Jo mere han eller hun kunne fortælle vidt og bredt om 'dig og det' - desto flere piger vil rende til din vej, i håbet om en, der vil give dem plads til at præge 'billedet' af sexliv.
Det jeg siger er - vær dig!
Gør dit eget nummer ud af dét, at du er mand!
- Man kan stirre sig blind på præstationer, nu om dage. Se blot hvor nogle drenge bruner sig til det yderste lilla for at ligne noget pigerne har set i TV - og nogle piger spæner efter dem !?
- Hvad hjælper det så at være sexuelt erfaren - når man ikke er tilfreds med sig selv, i et niveau der kræver en 1.gradsforbrænding.
Kulør er sandelig mange ting!
Du er god til at formulere dig - det er måske din billet ud efter de piger du allerhelst vil scorre?
Hvorfor skulle du i øvrigt ikke gøre forsøget hos den ene pige som den anden du syn's om?
Kræver det accept fra pigen hvorvidt man må bage på hende eller ej - har hun læst lidt for mange eventyr oden at fatte dem.
I korte vendinger: - pigerne vil smigre, kæle og have kærlighed i livet, lige så vel som mænd.
Og det må du ikke fornægte - at også du gerne vil smigres..
Og ja - Glem ikke at give dig selv lov til at blive smigret også. Det er for øvrigt også sådan noget mange piger godt kan lide. - At du ikke ligefrem slynger om dig med barsk-mands-netundertrøje-superlativer om kvinders ædlere dele - vidt og bredt, som en 'rigtig' mand.
Vær dig!
Drop angsten for sex - og giv dig selv lov til at få det med - nu dit begær, tilsyneledende for alvor vækkes. Det er helt normalt, manner!
Drop den der med panikalder. Det ved du slet ikke hvad er endnu. (hilsen en 36-årig mand)
Ord er vejen!
Kommunikation er noget der opstår i nuet og ikke en remse, a la levnedsbeskrivelse frem til dato.
Det er også derfor man må ud blandt dem - der hvor de er de søde piger; I foreninger, klubber og bestyrelser.
Du er nød til at komme ud til dem, hvor de er.
Gejst og god vind

Har du overvejet at din ideologiske holdning overfor "popkulturen" blokerer for dit naturlige begær?
Gør som mig: Lad dig styrer af begær, og ikke af andre menneskers måder at leve på.
Man kan altid slå op, hvis begæret ikke virker mere...
--
Jonas

om du gider at skrive med en tøs på 16. men mit kærlighedsliv er også virklig elendigt. og så tænkte jeg lige at vi kunne veksle ord over mailen
didar1@sol.dk

Når jeg læser dit iøvrigt rigtigt gode indlæg, så udtrykker det uhyggeligt præcist hvilke tanker jeg selv gik og tumlede med indtil for ganske få år siden (jeg var selv jomfru indtil jeg var 29).
Du er stadig meget ung, kun 20 år, tænk på det! Du har stadig en meget stor del af dit liv foran dig. Men prøv at forestille dig følgende situation: Du sidder som 85 årig på plejehjem, ude af stand til at røre dig, og tænker tilbage på et liv, hvor du ikke opnåede hvad du ville, fordi du ikke turde!
Prøv herudover at tænk på den omvendte situation: hvad er det værste der kan ske, hvis du henvender dig til de singlepiger du er tiltrukket af, men som du er "bange" for? Ja, det værste er måske et afslag - men so what? i det mindste har du prøvet! Hvis du ikke prøver så sker der ikke noget, så enkelt er det. Men iøvrigt tror jeg, du har store chancer hos mange piger, da jeg gennem dit indlæg får indtryk af et meget velformuleret og intelligent menneske.
Jeg giver dig evig ret i at pop-kulturen idag ER evigt endegyldigt ligegyldig og overfladisk, jeg græmmes også over at den fylder så meget i dagligdagen. Men du har ikke ret i at 90% af befolkningen bekender sig til den kultur, ikke engang i din egen aldersgruppe (selvom jeg véd at det fylder mere og mere).
Det første år efter jeg mistede min "uskyld" prøvede jeg også bare kun at lytte efter mine drifter og gik på de mest udtalte "kødmarkeder", dvs. på diskoteker med techno-pladder, fyldt op med g-strengtøser der så ud som de var i skoletaskealderen og var også sammen med et par stykker af dem - men jeg vil sige at det var RENT TIDSSPILDE!
Heldigvis fandt jeg ud af, at mange (måske de fleste) intelligente piger (også på din alder)netop IKKE er en del af denne pop-kultur, så mit svar er at du slet ikke BEHØVER lefle for en pop-kultur, hvor man åbenbart ikke må være alt for intellektuel for så er man åbenbart for "nørdet".
Du er et rigtigt godt og intelligent menneske, jeg kan kun sige til dig at du har al mulig grund til at tro på dig selv. Du behøver slet ikke være usikker overfor piger, du er et tænkende menneske som IKKE behøver begå en masse dumheder for at få erfaringer - vær ikke bange for begynderfejl. Du har slet ingen grund til at føle dig underværdig overfor piger, fordi de måske har mere erfaring med forhold og sex end du har. Tværtimod er der mange piger, der er dig underværdig!
Det kan måske være svært for dig at finde en pige, der er dig ligeværdig. Men jeg kan kun opfordre dig til at prøve dig frem. Den "rigtige" opskrift behøver slet ikke at være at gå i byen om natten og score en tilfældig pige, tværtimod. Der findes mange andre måder. Hvis du af og til tænker på den 85-årige gamle mand på plejehjemmet, som intet nåede i livet, kan det være det giver dig nok spark bagi til at åbne dig mere generelt overfor piger - de færreste bider jo! Prøv f.eks. en dag at gå med oprejst pande gennem byen og bare prøv at hils på folk med øjnene og et godt smil, det giver mere selvtillid end man umiddelbart tror. Kontakten er ofte forbavsende mere tæt på end man umiddelbart går og tror.
Ja det lyder som en floskel, men der findes mange fisk i havet, og der er med garanti også mere end nok af intelligente søde piger til din type. Det gælder bare for dig om at finde dem, du skal se mulighederne og ikke begrænsningerne!

I lørdags formiddag afprøvede jeg din teori om at gå en tur gennem byen med oprejst pande og smile og hilse på alle jeg mødte. Der var ingen undtagelser den første times tid. Men da jeg nærmede mig stationen via gågaden kom en nydelig ung pige gående, hun gengældte min hilsen og jeg vendte om og bød hende på en kop kakao. Da vi forlader cafeen efter ca. 1 time i hyggelig snak står der en bodybuilder type udenfor og ser meget sur ud. Det viser sig at det er hendes kæreste.
I dag er jeg blevet udskrevet fra hospitalet med krykker og 21 sting i hovedet! Ikke optimalt.

Hej du!!
ved ikke om du gider lytte - men nu vil jeg forsøge alligevel!
Jeg er 16 år... pige og ja er en del af denne såkaldte pop kultur! Og vil bare sige at det er altså ikke os alle som er møg dumme g-strengs tøser! tror at det alle leder efter den eneste ene på den ene eller anden måde, og jeg ved udemærket godt at jg ikke finder den eneste ene på et lamt diskotek - jeg ved det sku godt og ja det e nok et desperat forsøg.. men vi har sku hjerner og nej vi går ikke kun efter de smarte pop fyre!! vi vil også gerne have søde fyre som man rent faktisk kan have en normail samtale med- det jeg prøver at sige er nok.. at du skal ikke dømme så hurtigt!! vi er jo også søde og til tider kloge mennesker som søger ligesom dig.. og bare så du ved det.. du er ikke den eneste på 20 som er jomfru! eller som ikke har fået sit første kys. En sand historie.. min veninde kyssede lidt med en fyr på 21 for nogle måneder siden! da de havde kysset sagde han til hende at det var første gang han kyssede en pige og hun blev bare så glad... hun sys det var det sødeste nogensinde!! hun blev dybt forelsket i ham... og han viste sig at være jordens største søv forresten!! men pointen er... vi er ikke så slemme.. piger er ikke så slemme.. hav lidt selvtillid det kan vi godt li´ og så blir v nemt smigret det handler bare om at trykke på de rigtige knapper... døm os ikke - vi er kun mennsker...
mange knus og kram