Hvorfor er utroskab forkert?

Hvorfor er det, at man skal være tro i et forhold? Hvis ens partner møder en interessant person han finder tiltrækkende, og som han lyst til at have en god nat med, hvorfor er det så forkert?
De almindelige forhold man ser rundt omkring har, i min verden, ufattelig lidt med kærlighed at gøre. Derimod er de fyldt med begrænsninger, ejerfornemmelser, krav, manipulering og tilrettelse. Har det noget med kærlighed at gøre?
Hvorfor betyder dét, at man vælger at leve sammen, at man ikke er intim med andre?
Hvad går der fra mig ved at min mand er sammen med en anden? Ingenting overhovedet, andet end forestillingen om, at han skal være tro - ikke fordi han har lyst til det, men fordi ”sådan gør man” og sådan en regel har jeg opsat for ham.
Hvis man i et forhold har lyst til at være utro, så skal man gå fra hinanden, for så er der noget der mangler i forholdet. Skal man så også gå fra hinanden, fordi man engang imellem vælger veninden i stedet for manden til de dybe snakke?
Hvad tænker I? Har det at være tro i et forhold noget med kærlighed at gøre? Eller har det i stedet noget med frygt og vrede at gøre?

Utroskab er forkert.
Hvis man har brug for bekræftigelse på den seksuelle måde, så lever man i et åbent forhold, hvor alle parter er enige omkring hvilke seksuelle regler der gælder i forholdet.
Utroskab er at lyve for sin partner, lyve for sig selv og ikke stå ved sine følelser og sit ansvar.

Hvis man ikke har aftalt at man har et åbent forhold hvor sådan noget et tilladt, så er det at bedrage sin partner, og det er naturligvis forkert.
Desuden er jalousi altså en lige så naturlig følelse som vores sexdrift, og derfor er det ret naturligt at de fleste par forholder sig nogenlunde monogame. Hvis du ikke har denne jalousi er det jo bare fint for dig. Men andre mennesker må naturligvis indrette sig som de selv vil. Der er intet indbygget forkert i at ville have sin partner for sig selv. Har gode evolutionære begrundelser og er altså en del af vores biologi.

Hvorfor gøre det kompliceret hvis det kan gøres enkelt, altså hvis partneren forventer eller forlanger troskab er det bare at makke ret.

Det kan siges/skrives enkelt ... Har man sagt ja til hinanden i Kirken eller på Rådhuset har man også sagt ja til trofasthed ... I følge MIN bog, (der dog ikke er en Bibel) ... [(:]

Rigtigt! Det var ikke ordentligt formuleret. "Utroskab" brugte jeg til at vise hvad jeg talte om. Jeg er helt enig i, at utroskab er når man gør noget "udenfor aftalen" og det er selvfølgelig uærligt.
Det jeg mener er, hvorfor det er normalen i langt de fleste forhold, at man ikke er sammen med andre end hinanden. Hvorfor lever de fleste ikke i et åbent forhold, i stedet for at sætte begrænsninger for hinanden og kalde det kærlighed?
Måske er jalousi en naturlig følelse - måske er den tillært? I min verden er jalousi en meget begrænsende følelse og slet ikke kærlighed - blot en misforståelse af kærlighed.
Hvis min mand er sammen med en anden - hvad mister jeg så ved det? Der bliver jo ikke frataget mig noget, på noget plan - andet end ejerfornemmelserne.

Det har slet ikke noget at gøre med ikke at måtte indrette sig som man selv vil. Det er simpelthen bare en undren over, at det KUN at have hinanden, er normalen. Hvor mange begrænsninger vi sætter for hinanden, hvor dårligt vi behandler vores partner i "kærlighedens" navn.

Du mener altså at utroskab skal udbredes ❓

Rigtigt! Det var ikke ordentligt formuleret. "Utroskab" brugte jeg til at vise hvad jeg talte om. Jeg er helt enig i, at utroskab er når man gør noget "udenfor aftalen" og det er selvfølgelig uærligt.
Det jeg mener er, hvorfor det er normalen i langt de fleste forhold, at man ikke er sammen med andre end hinanden. Hvorfor lever de fleste ikke i et åbent forhold, i stedet for at sætte begrænsninger for hinanden og kalde det kærlighed?
Måske er jalousi en naturlig følelse - måske er den tillært? I min verden er jalousi en meget begrænsende følelse og slet ikke kærlighed - blot en misforståelse af kærlighed.
Hvis min mand er sammen med en anden - hvad mister jeg så ved det? Der bliver jo ikke frataget mig noget, på noget plan - andet end ejerfornemmelserne.

Er det så også svært for dig at forstå hvorfor man ikke må lyve eller stjæle fra andre?
Utroskab er noget man gør i hemmelighed bag sin partners ryg. Er det derimod aftalt på forhånd, og begge parter er enige om at det har de det helt fint med, så er det jo ikke længere utroskab, men en form for fælles pagt.
Derfor er utroskab nederen og ynkeligt af den der udøver det, for det er noget man gør bag om ryggen på sin partner.
MEN heldigvis kan du jo aftale med din partner hvad du har lyst til, men hvis andre ikke har lyst til at dele sin partner og det de har sammen med alle mulige kvinder/mænd, hvorfor er DET så forkert?
Man kan jo aftale og bygge den slags forhold op man har lyst til.

Jeg vil sgu da heller ikke dele min pige med alle muligt. Hvis hun har lyst til at være sammen med alle mulige andre, er det så ikke bare et tegn på at jeg bare er en i rækken?
Jeg aner jo ikke hvor mange hun går og siger 'jeg elsker dig til' udover mig...

Eller at blive skilt, hvis man ikke selv kan leve sådan...

Bare for lige at forklare det enkelt: Jalousi er et instinkt som mennesker har haft i endnu stærkere grad en vi nok har i dag, fordi hvis alle gik rundt og knaldede med alle dengang kondomer ikke var opfundet, så havde der været flere børn end man kunne brødføde.
Det er også derfor de der religiøse (gamle) normer med at kvinder skulle være uskyldsrene og ikke måtte have sex før ægteskab kom, det var simpelthen en sikring for at man ikke fik flere børn en der kunne leve pr. familie.
I dag er den slags regler kun almindeligt gældende i kulturer som stadig ikke har let adgang til prævention (pudsig nok).
Derfor.

Jeg aner intet om hvor jalousi kommer fra eller hvilken funktion det har.
Men mener du, at jalousi har noget med kærlighed at gøre?

Kan sagtens se hvor dine følelser kommer fra - men hvad har det med kærlighed at gøre?

Hej,
Hvis din Partner/Kæreste er med på at i går i seng med andre, og er ærlige om det, så er der vel ikke noget galt i det.
MEN...
Jeres forhold kommer efter al sandsynlighed ikke til at holde og kommer ikke til at være så tæt som det kunne være. I kommer til at mangle en særlig samhørighed, som gør det i har sammen unikt og til mere end at bo med en nær ven.
Menneskelige realtioner styrkes ved at man opfylder hinandens behov og ønsker, og ved at man er afhængige af hinanden.
I øvrigt er det meget sjældent, at den form for "åbne forhold" kan foregå uden jalouxi...
Udover risikoen for at en af jer pludselig falder for en af jeres erotiske partnere.
Man kunne selvfølgelig godt bare holde det skjult og ikke være ærlige for hinanden... hvormed i laver tillidsbrud overfor hinanden. Eller ikke deler hele jeres liv og jer selv med partneren/kæresten.
Men hver sin smag, og hvis i begge mener i skal forsøge med et åbent forhold - så god fornøjelse.
Med venlig hilsen
Ieet

Hvorfor er det, at man skal være tro i et forhold? Hvis ens partner møder en interessant person han finder tiltrækkende, og som han lyst til at have en god nat med, hvorfor er det så forkert?
De almindelige forhold man ser rundt omkring har, i min verden, ufattelig lidt med kærlighed at gøre. Derimod er de fyldt med begrænsninger, ejerfornemmelser, krav, manipulering og tilrettelse. Har det noget med kærlighed at gøre?
Hvorfor betyder dét, at man vælger at leve sammen, at man ikke er intim med andre?
Hvad går der fra mig ved at min mand er sammen med en anden? Ingenting overhovedet, andet end forestillingen om, at han skal være tro - ikke fordi han har lyst til det, men fordi ”sådan gør man” og sådan en regel har jeg opsat for ham.
Hvis man i et forhold har lyst til at være utro, så skal man gå fra hinanden, for så er der noget der mangler i forholdet. Skal man så også gå fra hinanden, fordi man engang imellem vælger veninden i stedet for manden til de dybe snakke?
Hvad tænker I? Har det at være tro i et forhold noget med kærlighed at gøre? Eller har det i stedet noget med frygt og vrede at gøre?

Rigtigt! Det var ikke ordentligt formuleret. "Utroskab" brugte jeg til at vise hvad jeg talte om. Jeg er helt enig i, at utroskab er når man gør noget "udenfor aftalen" og det er selvfølgelig uærligt.
Det jeg mener er, hvorfor det er normalen i langt de fleste forhold, at man ikke er sammen med andre end hinanden. Hvorfor lever de fleste ikke i et åbent forhold, i stedet for at sætte begrænsninger for hinanden og kalde det kærlighed?
Måske er jalousi en naturlig følelse - måske er den tillært? I min verden er jalousi en meget begrænsende følelse og slet ikke kærlighed - blot en misforståelse af kærlighed.
Hvis min mand er sammen med en anden - hvad mister jeg så ved det? Der bliver jo ikke frataget mig noget, på noget plan - andet end ejerfornemmelserne.

Personligt mener jeg,det er det som adskiller os fra dyrene. At være monogam og ikke kun leve efter Ens seksuelle behov. Sikke et samfund hvor alle bare er sammen på kryds og tværs, uden kærligheden.
Det at være monogam, har ikke noget at gøre med ejerfornemmelse at gøre. Jeg ejer en bil, men jeg ejer ikke min partner. Det at være monogam er for mig lig kærlighed, idet man sammen opbygger en tillid, forståelse af hinanden, omsorg for hinanden, man kommer så tæt på et andet menneske som det er muligt.
Jeg kan godt skelne sex og kærlighed, men vælger ikke at handle på min seksuelle lyst overfor andre. Jeg ser det lidt hen ad, en chokoladeæske. Først siger man til sig selv, jeg tager kun en, 5 min. Senere bare en til og tilsidst er den Tom. Når æsken er Tom står man med en rigtig øv følelse. Det samme gælder mange partnere, tror det er svært at stoppe igen, og jeg tror man står tilbage med en tomhedsfølelse rent seksuelt.
Jeg har intet imod mennesker som lever i et åbent forhold, det må de da selv om, men er da glad for det ikke er normen.

FORDI MAN ELSKER ÉN...
... BEHØVER MAN IKKE OG HADE ALLE DE ANDRE !!!!
[l] [l] [l]

Jeg ved godt hvad du mener, og jeg har selv tænkt det samme. Folk vil så gerne have det til at det virkelig ER vigtigt kun at holde sig til en mand eller kvinde. Men hvorfor går grænsen lige ved sex? Man kan ikke komme uden om at sex i virkeligheden ikke betyder mere, end så mange andre ting. Det er noget vores verden har gjort det til, måske især pga. religioner. Du må gerne tage i biografen med en ven, og du må gerne spise middag, eller tage til træning med en ven, men sex det er åbenbart der grænsen skal gå.
Ja selvfølgelig bliver mange jaloux, men man kan blive jaloux over rigtig mange ting. Faktisk er der jo rigtig mange forhold der går dårligt, og jeg tror ikke det er fordi det hele er åbne forhold, da de færreste vel lever i sådan et. Det er der i hvert fald ingen af dem jeg kender til, der har været.
Jeg siger ikke folk bare skal gå ud og bolle hvem som helst, det må være op til folk selv at aftale hvad der er i orden og hvad der ikke er. Men det er ikke forkert at vælge at leve i et åbent forhold. Til jer der siger det kan skabe problemer, ja alt kan jo skabe problemer, så igen, hvorfor går grænsen lige der?
Der er faktisk flere dyr der er monogame, især blandt fugle. Og faktisk tror jeg slet ikke mennesker er skabt som specielt monogame. Ingen af vores nærmeste abeslægtninge er det. Jeg tror så heller ikke folk har rendt rundt og bollet med hvem som helst, men de har jo levet i en flok på en vis størrelse. Så at folk har været monogame for ikke at få for mange børn, tror jeg ikke lige holder, som en skriver, hvis du tænker på tilbage i stenalderen for 10.000 år siden. Dengang fandtes der faktisk ikke ret mange mennesker på Jorden, og mange børn døede også som helt små. Og de dyr der ikke lever monogamt får jo heller ikke for mange unger.
Og den der med at kvinden havde brug for mandens beskyttelse, og at manden skulle brødføde hende er en gammel skrøne, der sikkert er brygget op af mænd i sin tid, som gerne vil have det til at kvinden er en hjælpeløs stakkel uden en mand. Men som sagt har mennesker levet i flokke før i tiden, og der hjalp alle til med det hele, og hvorfra skulle nogen som helst vide om det kun var manden der gik på jagt?
Prøv fx at læse svaret på dette latterlige spørgsmål, bare rul ned i bunden
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-tisser-kvinder-oftere-end-maend
Men det er altså ikke noget der ligger dybt forankret i vores gener at være monogame, det er til hver en tid noget som folk selv må vælge, og der er altså ikke nogen facitliste på hvad der er rigtigt eller forkert. Hvis mennesker er skabt som monogame, hvorfor er der så så mange der er utro? Det er sjovt så mange ting folk går og brygger op i hovedet, for at fastholde troen på at det eneste rigtige er, kun at have en partner.

Hvordan hulen får det det til at rime.
At kvinder skal være uskyldrene for at familien ikke får flere børn end den kan brødføde???
Når en mand og kvinde var gift, er det sådan set kun under et halvt århundere siden at der kom prevæntion der faktisk virkede.
Så de små familier fik så mange børn, at det ikke altid var godt.
Og det med at kvinder skal være uskyldsrene er fordi at hun blev betragtet som en underperson. Som ikke kunne tage vare på sig selv.
Det er heller ikke lang tid siden at kvinder ikke måtte bestemme over deres egne penge. Var hun ugift, var det farens penge.
Blev hun gift, var der mandens penge.
Uanset hvor hårdt hun havde knoklet for de penge, så kunne hun ikke forvente at få lov at bruge så mget som en bøjet fem-øre. Hvis far eller manden havde andre tanker...
Så du har da vist læst for mange eventyr når du tror på den svada du kom med der.

Kærlighed, og sexdrift er begge to instinker der er til for at hjælpe os med at formere os.
Jalousi er en lige så naturlig følelse der er til stede hos begge køn, men har to forskellige evolutionære grunde. For begge køn gælder dog at det altid handler om at sikre at ens egne gener går videre. Det er jo udgangs punktet for al evolution.
For mænd gælder det at de vil være sikre på at de børn de skaffer mad og ressourcer til også er deres egne, så de sikre deres egne gener. Jalousi for mænd handler altså primært om den fysiske handling i utroskaben.
For kvinder gælder det at de havde behov for at vide at den mand der passede hende og hjalp hende med at skaffe mad og ressourcer til hende og hendes afkom, ikke pludselig forlod hende til fordel for en anden kvinde. Det ville give hendes afkom dårligere chancer for at klare sig. Jalousi for kvinder handler altså primært om følelser. Frygten for at han falder for en anden.
Det er altså derfor vi som art primært indgår monogame forhold den dag idag. Kærlighed og jalousi er begge to helt naturlige instinkter de fleste har. Hvis du ikke besidder særlig meget jalousi er det jo bare en fordel for dig, men at sige at folk skal komme over jalousien og ignorere den får du ikke noget ud af, ville du kunne ignorere kærlighed?
Skrevet fra mobil med dårlig autocorrect. Er nok nogle fejl hist og her.

Noget SKAL jo have skylden for stave/tastefejlene hr. Gubbi. 😃
Ej det var da meget godt skrevet. 😉

Uanset årsagen til jalousien, så synes jeg den er overflødig i det samfund vi har i dag. Og hvis det skulle være eneste grund, burde alle forhold, hvor kvinden ikke længere kan få børn, vel være frie forhold?
Jeg har vist ikke skrevet, at folk skal komme over jalousien og ignorere den. Men jeg tror mange undskylder jalousien med at det er en reaktion ud af kærlighed, og dér er jeg dybt, dybt uenig. I min verden ligger jalousi uendeligt langt fra kærlighed.

Jeg mener ikke det skal udbredes. Jeg mener bare, at man måske skulle prøve at kigge indad og se sandheden i jalousien. Jeg tænker på om det kunne redde mange forhold, hvis man prøver at adskille jalousien fra kærligheden. Jeg mener ikke det er lykken at være utro og jeg fortryder jeg skrev utroskab i det oprindelige indlæg. JEG tror, at et forhold ville være fyldt med meget mere kærlighed, hvis man dropper de negative sider, af det man forveksler med kærlighed.

Hvem siger, at der ikke kan være kærlighed involveret? Vil man nødvendigvis have sex med alle og enhver, hvis man levede i et åbent forhold? Og hvem siger, at der skal være kærlighed til den partner man finder? Hvorfor ikke nøjes med kærligheden til sig selv, skabe sine egen lykke og følge sine lyster?

Som jeg også skrev længere oppe, fortryder jeg ordet utroskab, for det var ikke gennemtænkt. Jeg mener IKKE at utroskab er i orden.
Men nej, jeg kunne ikke være i et forhold, hvor min mand har lyst til at bestemme hvem jeg må danse med, hvem jeg må kysse med, og hvem jeg må have sex med. Ligesom han heller ikke skal bestemme, hvornår jeg skal tage opvasken, hvornår jeg skal besøge svigermor, hvad jeg må tale med mine veninder om osv. Jeg er ikke hans og han er ikke min. Vi er bare to mennesker, der elsker hinanden og elsker at bruge tid sammen.
Det jeg ikke forstår er, hvordan man kan sige, at ens partner ikke må være sammen med andre, og så tro at det er kærlighed der taler? Hvem der har ret ved jeg ikke. Jeg ved jeg har ret for mit eget vedkommende. Andre må tale for sig selv. Jeg er bare meget nysgerrig efter at vide, hvordan man tænker det som noget, der har med kærlighed at gøre?

Forholdet holder da endnu på 10. år😉Vi har ingen planer om at gå fra hinanden, men heller ingen løfter om at blive sammen. Vi bliver sammen så længe det giver mening for os begge og så længe det er det vi helst vil. Vi har en fantastisk særlig samhørighed ham og jeg. Vi elsker hinanden. Det er nok for os. Jeg har selv forsøgt mig med et "almindeligt" forhold og de begrænsninger, den kontrol og den misforståede kærlighed det var præget af, førte os kun længere og længere fra hinanden rent følelsesmæssigt.
Jeg er slet ikke enig i, at menneskelige relationer styrkes ved at man er afhængige af hinanden. Tværtimod. Jeg ved at min mand ikke har nogen som helst andre grunde til at være her hos mig, end fordi han har lyst. Ville jeg føle mig tættere på ham, hvis jeg vidste, at det var fordi han blev nødt til at være her? Det håber jeg ikke.
Vores forhold er ikke uden jalousi. Jalousien dukker op fra tid til anden, men det er ikke noget vi forventer den anden skal tage sig af. Hvis jeg bliver jaloux ved jeg, at der er nogle tanker jeg skal have arbejdet med. Når det så er arbejdet igennem, kan jeg vælge at fortælle min mand om det - eller jeg kan lade være.
Falder vi for en af dem vi er sammen med, så er jeg sikker på, at vi bliver lykkelige allesammen uanset hvad - for os, er det dét det handler om. Jeg ville aldrig have lyst til at min mand blev her, hvis han hellere ville være et andet sted. Sikke et liv han ville få.

Utroskab er forkert.
Hvis man har brug for bekræftigelse på den seksuelle måde [/quote]
Nu tror jeg, at det med bekræftelse gennem sex er en udpræget kvindeting.
For mænd hænger det somregel mere enkelt sammen; den erotiske tiltrækning er selve drivmidlet.
Et citat fra den imaginære verden:
Daphne: "Oh, come on now, Dr Crane. It's not like men have never used sex to get what they want."
Frasier: "How can we possibly use sex to get what we want?! Sex IS what we want!"
😉

[quote], så lever man i et åbent forhold, hvor alle parter er enige omkring hvilke seksuelle regler der gælder i forholdet.
Utroskab er at lyve for sin partner, lyve for sig selv og ikke stå ved sine følelser og sit ansvar.

Netop. Man kan blive enig med sin partner om et åbent forhold.
Hvis trådstarter ikke er tilfreds med at kæresten lever i et åbent forhold (er han selv klar til at kæresten måske skulle se til andre og måske mere veludrustede mænd ❓ 😃), så må han finde et andet forhold.
Så enkelt er det faktisk.
Hvis han foretrækker det tyvagtige og løgnagtige, så kommer han til at leve med en kulsort samvittighed. Ja, medmindre han er komplet psykopat.

Det har slet ikke noget at gøre med ikke at måtte indrette sig som man selv vil. Det er simpelthen bare en undren over, at det KUN at have hinanden, er normalen. Hvor mange begrænsninger vi sætter for hinanden, hvor dårligt vi behandler vores partner i "kærlighedens" navn.

Der er vist noget, du har misforstået. Man behandler ikke bevidst sin partner dårligt i kærlighedens navn. Snarere er man opmærksom på at gøre det modsatte.
Men kærlighed har også en baggrund for at være kærlighed. Bedrag er sjældent en af dem.

Hej,
Det er da fint, at det virker for jer.
Sådan vil det ikke være for 90% der prøver "åbne forhold".
Med venlig hilsen
Ieet

Forholdet holder da endnu på 10. år😉Vi har ingen planer om at gå fra hinanden, men heller ingen løfter om at blive sammen. Vi bliver sammen så længe det giver mening for os begge og så længe det er det vi helst vil. Vi har en fantastisk særlig samhørighed ham og jeg. Vi elsker hinanden. Det er nok for os. Jeg har selv forsøgt mig med et "almindeligt" forhold og de begrænsninger, den kontrol og den misforståede kærlighed det var præget af, førte os kun længere og længere fra hinanden rent følelsesmæssigt.
Jeg er slet ikke enig i, at menneskelige relationer styrkes ved at man er afhængige af hinanden. Tværtimod. Jeg ved at min mand ikke har nogen som helst andre grunde til at være her hos mig, end fordi han har lyst. Ville jeg føle mig tættere på ham, hvis jeg vidste, at det var fordi han blev nødt til at være her? Det håber jeg ikke.
Vores forhold er ikke uden jalousi. Jalousien dukker op fra tid til anden, men det er ikke noget vi forventer den anden skal tage sig af. Hvis jeg bliver jaloux ved jeg, at der er nogle tanker jeg skal have arbejdet med. Når det så er arbejdet igennem, kan jeg vælge at fortælle min mand om det - eller jeg kan lade være.
Falder vi for en af dem vi er sammen med, så er jeg sikker på, at vi bliver lykkelige allesammen uanset hvad - for os, er det dét det handler om. Jeg ville aldrig have lyst til at min mand blev her, hvis han hellere ville være et andet sted. Sikke et liv han ville få.

Hej orkide-tyven.
Du siger, du fortryder valget af ordet "utroskab". Og det er vel det, det handler om, nemlig hvad vi lægger i ordene, ikke? Og fordi lige det ord har en negativ mening i folks ører, skygger det for, at man kan forholde sig objektivt til selve handlingen. 🙁
Du har jo aldrig udtrykt, om utroskab - forstået som det at have flere partnere - er godt eller skidt, men blot overvejet, hvorfor det normalt partout opfattes som noget meget negativt. Hvad hvis man kaldte det noget helt andet, fx "seksuel mangfoldighed" eller "seksuel selvudvikling"? [l]
Ville vi så også omgående opfatte det på samme måde? Eller ville vi faktisk nå at tænke lidt over det først? [???]

jeg lever selv i et gensidigt åbent ærligt forhold, og når min mand har besøgt en anden kvinde så er han så glad og jeg under ham det af hele mit hjerte - og han har det på samme måde når jeg tager på besøg.
Det er en stor berigelse af vores liv, for kærlighed kan man ikke få for meget af.
men mange mennesker er bange for at blive svigtet og derfor jalusien. altså ren egoisme
Mange tvinger også deres partner til at have sex med andre fordi de selv har mistet lysten og interessen for partneren.
Tænk dog lige over hvad der ville ske hvis du ikke fodrede din hund, rørte ved den og talte med den

Utroskab er forkert.
Hvis man har brug for bekræftigelse på den seksuelle måde, så lever man i et åbent forhold, hvor alle parter er enige omkring hvilke seksuelle regler der gælder i forholdet.
Utroskab er at lyve for sin partner, lyve for sig selv og ikke stå ved sine følelser og sit ansvar.

Sådan set enig.
Selv kan jeg ikke nøjes med én, derfor har jeg kun været i åbne forhold. 😃
Men jeg lyver ikke for nogen, da jeg altid har været ærlig om dette og ikke er indgået i monogame forhold med nogen på falske betingelser.

Følelser er jo per definition ikke logiske, og det er jo ikke en rationel tanke der ligger bag jalousi, altså at sørge for at det er mine egne børn jeg skaffer føde til osv. Det er jo følelser/instinkter vi har fået gennem evolutionen til at sikre at vores gener går videre.
Jalousi er for det meste helt ulogisk, ja. Men det er kærlighed også. Og det er meningsløst at fortælle os at det ikke passer til samfundet idag. Det er bare hvem vi er. Det er en komplet integreret del af hvad det vil sige at have menneskelige følelser. Og vi plejer ikke så meget at indrette os efter vores miljø, som vi plejer at indrette vores miljø efter hvem vi er. Og når de fleste af os er mennesker med følelser af både kærlighed og jalousi giver det mening at de fleste af os indretter sig i monogame forhold. Du kan ikke bare annullere en følelse fordi du mener den kommer i vejen.

Det var godt nok en lang tråd - pokkers ikke mindst fordi det åbenbart tog mig for lang tid at få oprettet mig i sol så jeg kunne kommentere (smiler).
Halvdelen af alle ægteskaber sådan cirka opløses igen - mon nogen disse ægteskaber kunne være fortsat, hvis blot der var en smule større åbenhed om, hvad god sex er for de 2 parter, hvis vi havde større viden om god sex for ægtefællerne - hvis mænd og kvinder blev bedre til at fortælle åbent om hvad de har lyst til - og ikke mindst fik den rigtige viden - ikke den som generationen siden 80érne har været opflasket med ...porno på tv ...for kvinder er vilde med relationer og mænd ...jeg "hvorfor skal det være så kompliceret"...hvor vil jeg hen ...jo måske kunne vi havde undgået en del skilsmisser som betyder at børn kommer i klemme ...hold op der findes ikke lykkelige skilsmisser, men ulykkelige ægteskaber...lad os da slippe for alle disse fordomme om utroskab og fokusere mere på hvordan bliver sexen bedre - så ægteskaber holder - kom med nogle tip -
og for mit vedkomne så har jeg fået ny viden blot ved at prøve - for hvordan skulle jeg ellers finde ud af hvad god sex er ...

Når det rammer dig selv.............. kender du svaret!

Hvem siger, at der ikke kan være kærlighed involveret? Vil man nødvendigvis have sex med alle og enhver, hvis man levede i et åbent forhold? Og hvem siger, at der skal være kærlighed til den partner man finder? Hvorfor ikke nøjes med kærligheden til sig selv, skabe sine egen lykke og følge sine lyster?

Jeg mener ikke, man bliver lykkelig af at følge sine lyster 100%. Tværtimod.
Jeg har lyst til chokolade,is slik hver dag, det er min lyst men vil den gøre mig lykkelig ??
Jeg har lyst til ikke at arbejde, så holder op, vil det gøre mig lykkelig ???
Jeg har lyst til at gå på kasino hver dag, vil det gør mig lykkelig ???
Alle har lyster, men jeg tror ikke på, man bliver lykkelig uden begrænsninger.
Desuden tror jeg på, at mennesker som mener det er en begrænsning ikke at have flere partnere, virkelig går glip, af den glæde et monogamt forhold kan bringe.
Der findes, og har altid findes mennesker, som ikke er skabt til at være monogame, men at det ligefrem er begrænsene at være monogam, synes jeg er en meget ensidet holdning.
Hvorfor ikke sige, vi mennesker er forskellige, stå ved den man er, og tag ansvar for den man er. Men lad være med at, sige andre er forkerte på den, fordi de ser kvaliteterne i at være monogam.
Der er en del aspekter i dette, som vil tage alt for lang tid at komme ind på.

Man må selvfølgelig godt have konsekvenserne for øje og se, om man kan leve med dem. Gør det dig glad at spise chokolade, is og slik hver dag, så gør dog dét. Kan du leve med at blive tyk, ude af form og træt, så er der vel intet problem? Har du ikke lyst til at arbejde, og kan leve med måske at blive nødt til at flytte i et billigere hus, sælge den ene af bilerne osv., så gør dog dét (det har jeg selv gjort og det har sgu hjulpet en del på lykken 😉 ). Hvis du har lyst til at gå på kasino hver dag og det gør dig lykkelig, uanset konsekvenserne, hvad er så problemet? Er der virkelig noget du sætter højere end lykke?
Jeg tror bestemt ikke at begrænsninger kan gøre dig lykkelig. Måske man nærmere skulle lære sig selv lidt bedre at kende, i stedet for at tro, at gambling og mad skaber din lykke?
Når jeg taler for mig selv, går jeg ikke glip af noget som helst i dette forhold, jeg ikke havde i det begrænsende forhold. Tværtimod, så får jeg SÅ meget mere.
Det kan da sagtens være, at der er kvaliteter i at være monogam. Jeg kan ikke selv se dem og det er derfor jeg spørger. Efter hvad jeg kan se, er det kun kærlighedens modsætning, der giver en følelse af kvalitet i et sådan forhold.

Ja, det er så træls, at det var sådan jeg startede ud, for det er det eneste folk ser. Og de forholder sig slet ikke til resten af det jeg skrev.

Jeg tror nemlig også, at den eneste grund er angsten for at blive svigtet, alene, føle sig mindre værd osv. Havde man det godt med sig selv og satte spørgsmål til de tanker man har, tror jeg det var de færreste, der ville begrænse dem de "elsker" på den måde. Jeg tænker slet ikke på det som kærlighed - blot afhængighed.

Det har jeg nu prøvet. Både i et begrænsende forhold og et åbent forhold :)

Nøøj, hvor kunne jeg godt tænke mig en henvisning til den påstand, haha 😃

Åh gud ja. Hvis jeg havde en partner, der pludselig forventede at jeg "makkede ret", så kan jeg love dig for, at jeg blev skilt i en fart 🙂

HVORFOR DU ALDRIG BØR INDGÅ I ET UHELLIGT FORHOLD:
http://youtu.be/eqKE9-fX0kM?list=UUzC-cC067pT22MUVVHcrzDw

Og præcis derfor begår du ingen "utroskab"! Åbne, mangfoldige forhold er der intet galt med, lad os holde op med at betegne dem som utroskab ... 😉

[quote="sunshine" post=2833058]Utroskab er forkert.
Hvis man har brug for bekræftigelse på den seksuelle måde, så lever man i et åbent forhold, hvor alle parter er enige omkring hvilke seksuelle regler der gælder i forholdet.
Utroskab er at lyve for sin partner, lyve for sig selv og ikke stå ved sine følelser og sit ansvar.[/quote]

Sådan set enig.
Selv kan jeg ikke nøjes med én, derfor har jeg kun været i åbne forhold. 😃
Men jeg lyver ikke for nogen, da jeg altid har været ærlig om dette og ikke er indgået i monogame forhold med nogen på falske betingelser.

Så smukt og simpelt kan det også siges! Og der er jo flere og flere, der står ved, at de lever sådan. I øvrigt er der jo også andre grunde til at være "utro" i andres øjne, end at man bare vil have flere partnere. Stop med at fordømme 😖

jeg lever selv i et gensidigt åbent ærligt forhold, og når min mand har besøgt en anden kvinde så er han så glad og jeg under ham det af hele mit hjerte - og han har det på samme måde når jeg tager på besøg.
Det er en stor berigelse af vores liv, for kærlighed kan man ikke få for meget af.
men mange mennesker er bange for at blive svigtet og derfor jalusien. altså ren egoisme
Mange tvinger også deres partner til at have sex med andre fordi de selv har mistet lysten og interessen for partneren.
Tænk dog lige over hvad der ville ske hvis du ikke fodrede din hund, rørte ved den og talte med den