Et til tider kedeligt forhold...

Er en ung kvinde på 26 der bor med min kæreste. Vi har været sammen i 2½ år og har boedet sammen det halve år...
Sagen er den, at jeg til tider keder mig i forholdet. Vi laver da af og til nogle ting, hvilket jeg syntes er dejligt. Men for det meste sidder vi bare hjemme foran fjernsynet.
Jeg har sagt det til ham tusinde gange, men syntes måske ikke han er den bedste til at tage intiativ. -og han lytter ikke altid til det jeg har lyst til...Jeg ser altid en mulighed for at lave noget andet end sidde foran fjernsynet og er dét at se en live fodboldkamp, så gør vi det - lige som han gerne vil...
Det hænger nok også sammen med, at jeg ikke ser meget til mine veninder, da de jo også har deres liv og kærester...Og de fleste af hans venner er flyttet og bor ikke lige i nærheden. Så vi får ikke rigtig nogle nye indputs.
Jeg har tit forslået, at vi kunne gå til noget sammen - dette har han dog altid sagt nej til, da han havde rigeligt at se til (hvilket han også har) Men efter en kæmpe tude-tur forleden, fik jeg vist banket ind i hovedet på ham, at det ville være en god ide, at lave noget sammen, for han sagde ja. Så nu skal vi gå til sport en gang i ugen. Derudover har JEG lavet en liste, hvor vi hver især skal finde på noget "tosset, sjovt, romantisk, vildt WHATEVER én gang om måneden... Denne ting har jeg taget intiativ til...
Derudover har jeg taget kontakt til mine veninder, for nu skal vi altså ses noget mere...
Jeg ved ikke helt hvordan han går og har det, for efter hans mening, er alt fryd og lykke. Og jeg går bare og tænker det modsatte. Som skrevet tidligere, havde jeg total tudetur forleden - der flød bægeret over! Alle mine inderste tanker kom ud...
Mht sex er det sjældent - jeg syntes det er svært at få lyst til ham, når vi bare sidder og glor ind i et tv... Han viser aldrig rigtig sine følelser - han er aldrig vild, sur, irriteret eller noget i den dur. Har sagt at jeg savner at se den dér "GRRR- side" af ham...Mangler noget passion, lidenskab og noget intenst - hvis I forstår!
I mit tude-flip fik jeg sagt han var kedelig...Ikke pænt sagt, men tænder bare ikke på dét dér "ligegyldighed - jeg er konstant lykkelig"-fjæs...
Hvad gør jeg lige??

Find en elsker. Desværre har jeg ikke selv tid lige pt.

Det kan og vil jeg ikke!!!

Det lyder jo som om I slet ikke passer sammen. Hvorfor finder du ikke én mand som viser dig den respekt du fortjener og rent faktisk gider at foretage sig noget sammen med dig.
Du spilder din tid med den person, og før eller siden går i fra hinanden, med den start.
Når du har fundet dig den rigtige, så vil du se tilbage og tænke; gudfader bevares.

Så skal du ikke brokke dig. Enten gør du noget ved situationen, kræver din ret og viser dine følelser. Eller du gør som nu, brokker dig i krogene og ender som utro om nogle år. At lade stå til og indordne sig under protest til ukendte på internettet, det er falsk og ynkeligt. Livet er dit, tag dog for helvede og brug det.
Pivskid.

Nu snakker du om respekt ikk...
Jeg har respekt - derfor er jeg ikke bare utro...Men du har da ganske ret i, at det er mit liv og det er jo også derfor jeg prøver at gøre noget ved det...

Det er ikke din kærestes ansvar at underholde dig hvis du keder dig. At han er glad og tilfreds burde du da være glad for. Hvis I en dag får børn sammen vil du være lykkelig for at have en mand HJEMME og ikke en som har travlt med 20 andre ting, der er vigtigere end dig. Du opfører dig som et forkælet barn. Accepter ham som han er eller find en anden, men lad være med at forlange at ANDRE skal lave om på sig selv hele tiden-Bare et råd 🙂

Det er det jeg vil kalde at være underdanig, om nogle år kalder du din "mand" for en tyran. Hvis skyld er det så? Det er din egen skyld, for du lader dig dominere og underkue. Husk at respekt gælder BEGGE veje, hvorfor yde respekt hvis du ikke nyder respekt?
Som kvinder er flest, så gør du noget ved det, på den måde at du ynker dig og piver i krogene, du handler ikke, men lader dagene flyde, til den dag kommer hvor det flyder over, der er det bare for sent at få livet tilbage. Synd og skam og en masse spild.
Mvh. en der ved.

du skal finde dig et ordentligt mandfolk, ham du har nu er egoist og det kommer der aldrig noget godt ud af, husk på kære pige, du lever kun EN gang, mkh. B.

synes faktisk i ligner mange andre unge par som jeg ser rundt omkring.
Man skulle tro i har været gift i 40år og lever et kedeligt pensionisttilværelse.
GabbBBBB

Hvor har du ret!!! Tusinde tak for dit brugbare svar!!! God dag til dig!🙂

Mennesker der keder sig er kedelige.
Jeg tror du begår en fejl når du forventer at kæresten skal underholde dig. derfor synes jeg også det lyder som en fantastisk god ide at du har taget kontakt til dine veninder.
Måske synes din kæreste at DU er uinspirerende og kedelig. Hvis han oplever at du sagtent kan underholde dig selv UDEN ham, kan det være at han kommer op på mærkerne, men jeg tror ikke at tudeture, skældud og afpresning får ham op af sofaen.
Du skriver at du ikke helt ved hvordan han har det, men at du tolker hans attitude som tegn på at han er lykkelig og tilfreds. Jeg synes faktisk du skulle undersøge dette nærmere og spørge ind til hvad han føler for dig. En mand som altid sidder hjemme foran tv når han ikke arbejder og som kæresten ikke gider have sex med, har jeg svært ved at forestille mig kan være lykkelig og tilfreds.

Jeg syntes da virkelig ikke det er mange brugbare svar du har fået. Men måske kan jeg bedre sætte mig ind i din situation, fordi jeg selv har været i sådan et forhold.
Jeg kan sagtens forstå dig. Det er svært med en mand som ikke viser følelser, det gør ham ikke til en skiderik, for han er jo ikke kold (lyder det som) og det er sikkert heller ikke bevidst han ikke viser dem. Han er nok bare en af dé mænd! Jeg kan godt forstå du mangler noget intenst og nogle oplevelser sammen med ham. Det er en naturlig ting når man er sammen at man får oplevelser sammen - om det er så er at gå i biografen, tage på ferie sammen eller se en fodboldkamp. Jeg synes det er nogle fine initiativer du har taget, syntes han godt om den liste du har taget initiativ til at lave? Jeg er sikker på at det er en god ide at komme mere ud og se dine veninder. Hvordan ville han mon reagere hvis du begyndte at gå ud (alene) ofte, og komme hjem og snakke om de dejlige oplevelser du har haft med dig selv eller dine venner? Kunne det tænkes han vågnede lidt op og selv begyndte at gå lidt ud selv?
Jeg var/er selv i sådan et forhold - det lyder præcist som mit!! Men i fredags tog jeg de vigtigste ting og smuttede hjemmefra. Nu har jeg boet ved en veninde i en uges tid og ved ikke om jeg vender hjem igen. Jeg syntes du skal give ham et alternativ. Sig tl ham at hvis i ikke begynder at lave noget fælles og noget af det du gerne vil have - for at du kan få den bekræftelse du har brug for, smutter du. Forhåbentligt vågner han lidt op og ser det er alvor, for i kan ikke leve sammen sådan som det er nu. Han er nødt til at åbne sig op og sige hvad han gerne vil (udover tv) og hvis han ikke er villig til det og ikke vågner op (som han forhåbentlig gør) holder det ikke i længden, for det er der ingen som kan holde ud. Jeg håber i finder ud af det sammen og at du bliver glad igen.
Mange tanker
Q

Hej Q
Vil gerne sige dig tak for dit gode og brugbare svar...
Jeg har skam haft lyst til at gøre som du, men jeg er sikker på mit tudeflip hjalp. Vi er begyndt at træne sammen - har en fælles interesse, som vi nu gør sammen, men han har stadig sin fodbold. Hvilket jeg også tænker er vigtigt - at vi har noget sammen og at vi har noget fælles! Jeg skal mødes med en veninde en aften i denne uge, hvor vi bare skal tøse-hygge og han har faktisk inviteret en kammerat og dennes kæreste til middag i weekenden...Han vil købe en bil, så vi har større mulighed for at komme "ud" (vi har kun vores cykler i øjeblikket) Og så er vi kommet tættere på vores store drøm - at rejse i et par måneder (når der er sparet op og tid pga arbejde:))
Vi fik virkelig snakket tingene igennem en aften - og som du selv skriver, så er han en af de mænd, der ikke kan snakke om følelser. Dette indrømmede han selv... Jeg "tvang" ham dog lidt og det resulterede i en lille tårer fra ham - så det er åbenbart ikke nemt. men nu er jeg også en pige, der slet ikke har problemer med at tale om følelser såhhh... :)
Jeg tager en dag af gangen lige nu og håber hver dag det bliver en god dag. Og så prøver jeg selv at gøre noget - for man er vel sin egen lykkes smed et eller andet sted!
Endnu en gang tusinde tak! Go vind fremover....