Hvorfor "HAN" om Gud?...................

..............Jeg ved det er nemmest at forholde sig til en person, men giver det ikke de forkerte signaler? Og hvorfor så lige "HAN/HAM"!

Med venlig hilsen
jalmar

Hvis "Gud" havde været af hunkøn så havde hun heddet Gudrun:)
Jeg tror det hænger lidt sammen at siden starten af det hele menneskeheden, så har manden altid som stået som "familiens ovehovede"
Kvinder har jo ikke altid været regnet for det helt store. Men bare vent, om en 100 års tid så vil "gud" ikke blive omtalt som ham, men som hende den søde Gudrun...
Venlig hilsen naturelsker

ville lave så meget lort i det ;0) Ergo må Gud være en han

DET er nemlig rigtigt. At kalde gud for "han"...det giver en en mulighed for at forholde sig til 'ham' som var 'han' et menneske. Og det er gud jo ikke!
Så i mine øjne er det afgudsdyrkelse at sige 'han' om gud...og det er afgudsdyrkelse at kalde gud et navn...for det giver man OGSÅ ting man skal forholde sig til....dyr, skibe, kæmpecomputere, tornadoer, mennesker....
Men gud er meget større....om man så var hele jordens befolkning, der fik millioner af år til at sætte sig sammen og tænke over det...så ville vi aldrig fatte omfanget af gud....vi kan ikke forklare andre, at de tager fejl ved at citere fra en bog...og det er heller ikke sandsynligt, at fordi man ikke forstår citater ens...at man så ikke har forstået gud rigtigt.
For det er stadig kun brøkdele, der afsløres gennem de citater....og vi indser forskellige sider af gud...men det er altsammen gud.
Det eneste vi kan gøre er at tale sammen om det...prøve at vise andre vores forståelse...i håbet om at give dem vores lille bid...håbe at det supplerer noget for dem...håbe at de kan supplere noget for en....
Jeg synes det er fint at tale sammen om gud, som et begreb, vi bruger hele vores liv på at forholde os til...men jeg føler der er et behov for meget, større ydmyghed... Det der religionstvang, det slipper ikke megen forståelse ind! Ikke forståelse af gud ihvertfald...men selvfølgelig en forståelse af magt og afgudsdyrkelse!
Ingen af os forstår gud fuldt ud, men vi kan hjælpe hinanden på vej....det er alt, hvad vi kan gøre....
Gud er ren energi...ren kærlighed...Lidt ligesom ædelmetal, Men gud er større endnu. Gud forgår aldrig, har altid eksisteret. Har ingen regler, lukker alle ind, fravælger ingen, søger ikke sig selv....Man kan tage imod eller lade være...der er ingen tvang...ingen har mere ret til gud end andre....og ingen har mere forstand på gud end andre.
Sådan ser jeg det. Ser ikke en 'HAM'.
Dejligt indlæg Jalmar....hav en god dag.

skal give et navn, eller en betegenelse, han siger selv om sit navn JEG ER er mit navn, mennesker skal bare altid have noget at være uenige om. tænk over det

..... for en af de første amerikanske astronauter der blev sendt til månen kom hjem og fortalte, at han havde set Gud.
En journalist spurgte ham hvordan han så så ud ham der Gud?
Jo, sagde astronauten, hun er sort.

Nu er gud jo plaget af et langt hvidt skæg...
Og de kvinder der kan få skæg, det er små sorte overskæg...
Så ergo - må han jo være et hankøn.
Eller???!!??
;o)
A

Eller tvekønnet. Så vidt jeg kan forstå på de religiøse, så er Gud far til Jesus. Der blive også henvist til "Fader vor". Men jeg mener også at have set en henvisning til at Gud er tvekønnet. Men her må bibeltosserne lige komme mig til undsætning.

.............sikker på du ikke har ret, i at Gudrun en dag vil dukke op, kvinder har Aldrig været nemme at holde nede.
Har du aldrig hørt devisen:
Der står en stærk kvinde, bag enhver stærk mand?
Så derfor er jeg sikker på, at med al den ravage, havde hun sgu godt nok stukket næsen frem og taget hånd om sine børn, hvis hun havde været der!

Mange hilsner
jalmar

.................lige godt P....-irriterende, hvornår har du været inde og rode i mit hoved?

En god dag til dig også

Mange hilsner
jalmar

..............i farten, at alle de ord du læser i Bibelen er mennskeskabte, og skrevet ud fra menneskts forstilling om verdenen?

Med venlig hilsen
jalmar

.............læst / hørt om den udgravning, hvor der bl.a. blev fundet en sort Gudestatuette i kvindeskikkelse sammen med do mandeskikkelse?
Eller kun hørt det fra Astronauten?

Med venlig hilsen
jalmar

... har kun læst om astronauten.
Men det andet kunne da være interessant at læse om. 8O)

..............igennem den problematik, alt andet lige, er det vi ved i dag, nedskrevet af mennesker og uanset hvad de Troende siger, så er Bøgernes Bog, fostret i menneskenes hjerne og nedskrevet derfra!

Men hvorfor har man valgt at gøre gud til en gammel hvidskægget bessefar, kunne jeg også have spurgt om.

Mange hilsner
jalmar

Citat fra Shubidua og Peter Hoeg

Mit indtryk af Gud:
-han er usynlig (men ligner manden)
-udødlig eller meget gammel, ældre end big bang, som han som bekendt selv skabte.
-kan alt (Undtagen at lave en sten som er så stor at han ikke selv kan løfte den)
-han påvirkes ikke af naturlove, da han ikke kan dø eller ældes.
-påvirker tilsyneladende ikke selv livet på jorden (til trods for at han kan alt).
-han kan ikke spores. Han lever altså tilsyneladende på et andet plan
-han er en livsform som ingen kender til. Ikke baseret på kulstof (for så havde han været død og kunne spores)
-han ved alt og er overalt, imedens han befinder sig på det andet plan.
Til trods for alt dette, vidste mennesket alt om Gud for ca. 2000 år siden. Denne viden fik de fra et menneske, og samtlige overleveringer er præcis 121 % korrekte (også dem som blev skrevet 200 år efter Jesus' død) Dermed kan religiøse mennesker den dag i dag tilpasse deres liv, til samme måde som for 2000 år siden.
Alt dette går over min fatteevne eller om du vil fantasi. Derfor vælger jeg ikke at tro.

Fik jeg at vide.. at alt har sin egen modsatte.
Kvinden og manden, han og hun.
Derfor tror jeg, at grunden findes i, at man siger moder jord. Altså betegner vores klode som en kvinde. I følge biblen, blev adam lavet af jord fra moder jord, altså kvinden. Men for at reproducere, skal der jo være mand og kvinde.. sæd og æg.
I biblen er jordet æget, kvinden, altså må sæden komme fra Gud, som jo gav det liv. Altså må Gud være en mand. Får to kvinder kan da ikke selv...
så.... ?

....en mellemøstlig religion, som er præget af et yderst patriarkalsk syn.
Før kristningen af Danmark havde vi Ase-troen som, som så mange andre "primitive" religioner havde både han- og hun-guder.
Desværre har denne mellemøstlige fremmedartede religion ændret vores tankegang og bort-eroderet forestillingen om det guddommelige i kvinden og reduceret hende til en løsagtig frugthandlerske!

...............spørgsmålet, jeg ved jeg har set eller læst noget om det, men kan selvfølgelig ikke finde det.
Skal tænke på dig, hvis jeg finder det.

Med venlig hilsen
jalmar

.................udlægning, og en plausibel forklaring på problematikke i Indlægget!

Takker
Med venlig hilsen
jalmar

Det ved du vist godt selv - fordi Bibelen er skrevet af mænd! Faderen er "han", Sønnen er "han" og Helligånden er "han" i Bibelen.
Men leder man godt efter, kan man se andre tendenser i Bibelen. Her er tre eksempler:
"Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem" 1 Mos 1:27
Står her egentligt ikke, at mænd og kvinder "ligner" Gud lige meget? Rent apropos er dette et af mormonernes favoritsteder, fordi mormoner tror der også findes en moder til os i Himmelen (altså en fru Gud).
Her kommer et andet eksempel:
"Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte" Gal 3:28-29
Endnu et sted, hvor ligheden mellem kvinder og mænd forkyndes. Kvinder er ligeså meget arvinger som mænd, hvis de tror på Jesus Kristus.
Et sidste sted er dette:
"Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er" 2 Kor 3:18
Kvinder forvandles ligeså meget til Guds billede ved frelsen, som mænd gør. Igen er der ikke noget der tyder på, at mænd ligner Gud mere end kvinder gør.....
Så hvis man synes det lyder lovligt fantasifuldt, at mænd skulle minde mere om Gud end kvinder gør, så er det egentligt ikke så svært at finde steder i Bibelen der tyder på, at sådan er det i virkeligheden heller ikke....

Men iflg zen budhismen er modsætningerne en illusion - modsætningerne er to sider af samme sag. Dette symboliseret ved det berømte yin-yang symbol, hvor hvidt og sort er funbundne.
Men alt det er jo spekulationer. Spekulationer tror jeg vi mennesker er gode til. Og mellem os sagt tror jeg spekulationerne om, at Gud er en mand er lovlig menneskelige. Jeg tror derimod Gud blev menneske ved Jesus - ergo er Gud ikke et menneske, men Gud!

..............er adopteret, kan det faktisk godt være "Jordens Salt", som min Datter f.eks.!
Tanken om ASE-Troen, og dens mange guder, med Deres kvindelige sidestykker, fascinerede også mig engang, men da jeg er af den overbevisning, at hvis GUD er eksisterende, er det ikke noget vi skal helligholde, men noget vi skal agte og skønne på, ligesom i vores forhold til andre mennesker, uanset race Tro etc.........!

Med venlig hilsen
jalmar

... det vil jeg se frem til.
mumse...

I denne forbindelse interesserer jeg mig ikke for, hvad der er godt eller ondt, men kun for årsagssammenhænge.
Er i øvrigt ateist og kan derfor ikke "holde af" kristendommen. Men dens historie er da interessant!

and it makes me wanna sing ;o)
Life is great
....sådan sagt på udenlandsk ;oD

menneskeligt.
Gud eksisterer uden sin modsætning...Og hvis du ikke kan forstå det...så prøv at tænke lidt over, om det er muligt at forstå gud udfra et så simpelt princip...at intet eksisterer uden sin modsætning? Så var gud jo defineret, forstået klippet ud i pap, og lagt på hylder....og hvad er det så der styrer verden? Mennesket?...Men det er ALDRIG mennesket, der styrer verden....Det er altid det BAG ved mennesket.
Mennesket er mekanisk og forudsigeligt...har indbygget nogle egenskaber, tilbøjeligheder, instinkter, drifter...der med forskellige kombinationer virker varierede, når man befinder sig i øjenhøjde....men i det store hele er det ens. Formering og magt er drifterne...Det motiveres af...ja...hvad mon?
****************************'
Er lige nødt til at tilføje...jeg serverer ikke 'sandheden' som om jeg VED mere end du gør. Jeg fortæller bare mit syn på sagen, og om hvorfor jeg ikke rigtig kan tilslutte mig din historie...Den er jo både meget smuk og forfriskende, har faktisk aldrig hørt DEN før...men den reducerer efter min opfattelse stadig gud til en menneskelig størrelse.

...............vil du dermed sige, at du mener at:
Godt kan eksistere uden Ondt, og vice versa?

Med venlig hilsen
jalmar

når du vælger ikke at tro....at der ikke findes en gud? Eller er det bare den bibelbeskrevne gud, du ikke tror på?
En gang lå jeg dødsyg og omverdenen forventede jeg skulle dø. Min sidste tanke var...min 3-årige datters store blå øjne....dem kunne jeg ikke forlade. Der skete et eller andet, som til sygeplejerskernes totale overraskelse, gjorde at jeg næste morgen sprang ud af sengen og gik i bad. Hvad var det?
Min indre oplevelse var....at min farfar besøgte mig, fyldte rummet med en uendelig fred. Smilede til mig og formidlede noget til mig med en stemme jeg ikke kunne høre med mine ører, men med noget indefra....Han sagde: "Du skal igennem meget, her er energien til at gøre det med"...så placerede han en ildkugle i mit bryst, og forsvandt igen....Uanset hvlken forklaring ANDRE kommer op med, så blev jeg fuldstændig rask på uforklarlig vis.
Ca. 10 år efter... havde jeg været udsat for tab sorg, fysisk overlast, sygdom og smerte...og jeg havde næsten ikke mere styrke tilbage. Jeg blev fuldstændig ligeglad med mit liv, med mig selv, med verden, med fremtiden, fortiden...ALT og op igennem den meninsgløshed var der noget vigtigt i to børn, der ville pulverisere og dø, hvis jeg opgav livet. Lige pludselig forstod jeg, at DE var vigtigere end mig selv....
Det der bragte mig den forståelse ...hvad fanden var det?
Forstand?
Logik?
Overskud?
Medlidenhed?
Indsigt?
Kærlighed?
Er der ikke noget i DIT liv, der har bibragt dig en forståelse, som er kommet ad en ukendt og ført dig til at stille andre spørgsmål..."Hvorfor er det, at jeg føler en trang til at vende mig væk fra alt det andre priser?...Hvad er det JEG søger? Hvad finder jeg der, hvor de andre ikke ser?"

.............ikke spørgsmålet ud fra hvad jeg selv troede - mente - tænkte, men ud fra at blive klogere, måske revidere min egen opfattelse måske ikke, jeg har altid selv haft et problem med "GUD" og "HAM".
Min eneste forklaring har altid været, at det var jo en masse mere eller mindre gamle klerikale mænd der sad og skrev, derfor endte det sandsynligvis med "HAM", simpelthen fordi som jeg skrev i spørgsmålet, at det var nemmest at forholde sig til.
Under alle omstændigheder, finder jeg de fleste andres meninger interessante, og ofte af en sådan kaliber, at de bliver undersøgt nærmere, til vurdering af, om de skal skrottes eller indlemmes, eller noget helt tredie.
Så når jeg stiller et spørgsmål, er det for at lære/få oplysninger, ellers var det ikke stillet som et spørgsmål, men sat ind som et fakta i form af et link, med min tekst som Information.
Forøvrigt kunne jeg lide dit svar, og.........
again, må jeg evt. have lov at bruge din tekst muligvis i morgen til et nyt Spørgsmål?

Mange hilsner
jalmar

Jeg er forundret!!!
Hvad mener du, Jalmar???
Jeg står helt uden for diskussionen om, hvad der er ondt eller godt og om de to begreber kan eksistere uafhængigt.
Det er en religiøs/teologisk diskussion for mig, og derfor kan jeg ikke forholde mig til den.
Men jeg har selv en fornemmelse af, hvad jeg føler er ondt eller godt for mig, og kun en formodning af, hvad der er ondt eller godt for andre.
Har også den erfaring, at hvad der er godt for mig kan være ondt for andre og vice versa.
Og hvad jeg føler er godt for mig, kan måske i virkeligheden (på sigt) være ondt for mig. Og omvendt!
Og tilsvarende for andre!!

sikke en dejlig stemning og en masse gode svar!
Det har du gjort meget smukt Jalmar, en stor buket roser til dig!

Naturligvis må du bruge mit indlæg - det er vel det man gør i en debat:-)
Jeg var forøvrigt helt med på dit formål med trådstarteren. Jeg fik bare lyst til at påvise, at der gemt i Bibelens tekster også findes indlæg der kan tolkes somom Gud er noget helt andet end en mand!

Fordi så bliver godt til normalt (og forventet) og grænsen for godt og ondt skubber sig.
Eksempelvis: Du ser en sulten mand, er det ondt at sparke ham. Hvis dette element ikke eksisterer vil det måske være ondt ikke at fodre ham. Hvis dette var en selvfølge i samfundet ville det måske være ondt ikke at give ham husly. Grænsen vil hele tiden skubbe sig.
Kan du se systemet ?

Hvarba❓Ok, jeg prøver.
Jeg vælger ikke, ikke at tro....at der ikke findes en gud.
Jeg tror ikke på nogen former for Gud, med mindre du definerer Gud som værende den kærlige del af mennesket. Denne form for Gud er svær at tilbede, men dyrkelsen er mulig.
Vedrørende din historie, så har jeg ikke indsigt i hvad du fornemmede og oplevede. Jeg kan ikke give dig et endegyldigt svar på hvad det fik dig rask. Men mit bud er mennesket's behov for uddødliggøre sig selv ved at føre egne gener sikkert videre. Derfor er du blevet udstyret med ekstra kærlighed til dit eget "afkom". Styrken kom derfor indefra, i form for en slags adrenalin eller andet. Du kunne muligvis have været død nu, hvis du ikke havde haft dine børn.
Min trang til at vende mig væk fra religion kommer sig af, at jeg ikke tror noget godt kommer ud af religion, som jeg ser det, har det altid været et værktøj til at holde folk på plads som et par skyklapper på en trækhest.
Det jeg søger er sandheden og viderebringelse af erkendelsen af, at alle mennesker vil komme meget bedre ud af det med hinanden hvis religionen bliver fjernet helt.
Det jeg tror jeg har fundet, er ødelæggende for nogen, da deres livsgrundlag bliver revet væk. Omvendt mener jeg at disse mennesker lever i en slags slaveri som ikke er mennesker værdigt.

Mht. til at jeg kunne have været død uden mine børn...den holder! Kærligheden er en enorm kraft.
Alt det andet guf i dit svar vil jeg vente med at kommentere til i morgen, da jeg vil gå i seng nu. Men jeg vil bare sige det er en stor glæde at læse dine klare og intelligente indlæg...

du har fortalt dent her på solen ?

Der er vist mere du skal nå:-)
Jeg tillader mig også at tilføje dette indlæg til mine favoritlinks....
Man kan altid diskutere, hvordan sådan noget skal tolkes. Men man kan ikke diskutere en oplevelse - det du oplevede, oplevede du jo. Med den måde du skriver indlægget, har jeg en fornemmelse af, at du har forstået at skelne mellem selve oplvelsen og så de mulige fortolkninger af oplevelsen. Sådan en skelnen finder jeg moden og sund:-)
Jeg har ikke haft en oplevelse som din. Men jeg har selv haft oplevelser, der var så epokegørende, at jeg er nødt til at skelne mellem selve oplvelserne og så fortolkningen af oplevelserne.

Det er noget af det mest fantastiske der er hændt i mit liv, og jeg fortæller det, hver gang jeg finder det relevant. Det kan blive til MANGE gange, har ikke det nøjagtige tal på det. Men det kan jo være du har, for du har øjensynligt LÆST det, alle de mange gange jeg har nævnt det i dette debatforum. Men det er det jo ikke alle, der har.
Jeg nævner det tit, når vi taler om hvad gud egentlig er for noget, for jeg oplever at den kraft, der med en uovertruffen styrke bragte mig tilbage til livet, VAR kærlighed i sin rendyrkede form -> GUD.
Man holder aldrig op med at blive ydmyg, fascineret, eksalteret, benovet, når man har haft sådan en oplevelse. Det er immervæk 22 år siden...tror aldrig den fantastiske følelse og styrke forlader mig.

Hvarba❓Ok, jeg prøver.
"Jeg vælger ikke, ikke at tro....at der ikke findes en gud."
- tænkte jeg nok ;o) Mener at kunne læse både her og andre steder, at du er et søgende menneske, som ikke kan acceptere den foruddefinerede gud, der tilsyneladende er centrum for de forskellige religioner... Det synes for mig som om, du leder efter noget, der svarer til beskrivelse "guddommelig"....og at definitionen af det begreb for dig, fuldstændig afhænger af dig...ikke af andre!
"Jeg tror ikke på nogen former for Gud, med mindre du definerer Gud som værende den kærlige del af mennesket. Denne form for Gud er svær at tilbede, men dyrkelsen er mulig."
- Tjah tjoh...den kærlige del af mennesket ser jeg som en del af en samlet meget større helhed. Men ja...det er dér, jeg finder det, der svarer til min definition af noget guddommeligt. Hvem har skabt kærlighed? Kærlighed skaber os...skaber alt...Well...det kræver en dybere snak...men du indkredser meget fint, det jeg anser for "gud".
"Vedrørende din historie, så har jeg ikke indsigt i hvad du fornemmede og oplevede. Jeg kan ikke give dig et endegyldigt svar på hvad det fik dig rask. Men mit bud er mennesket's behov for uddødliggøre sig selv ved at føre egne gener sikkert videre. Derfor er du blevet udstyret med ekstra kærlighed til dit eget "afkom". Styrken kom derfor indefra, i form for en slags adrenalin eller andet. Du kunne muligvis have været død nu, hvis du ikke havde haft dine børn."
-Det er sgu et af de allerbedste bud, jeg har hørt i de 22 år der er gået siden det skete. Tak! Det er skønt at se, at der ikke skal andet til end et åbent sind til at forstå det. Tror du bibelkyndige kunne komme med et bedre bud? ville det ændre noget?
Hvad jeg oplevede var fuldkomment fantastisk....prøv at forestil dig et tidløst rum uden tilstedeværelsen af det, der ligger bag ondskab, svigt, falskhed, vold...hvor der bare var uendelig fredfyldt og vidunderligt. Der var ligesom mere rent i luften...den var klar og fyldt med alt det, man har brug for...der manglede ingenting...og min smerte var ikke tilstede, befandt mig i et behageligt tomrum, hvor jeg ikke rigtig kunne føle noget fysisk (jeg havde meninghitis og encephalitis og havde ligget helt stift i den seng i omtrent 3 uger)...et rum i fred og sådan let gyldent...ikke så meget som jeg har hørt andre beskrive...bare hyggeligt, trygt, varmt harmonisk og blødt...Det var en enestue på rigshospitalets epedemiafdeling, dengang de havde sådan en...og jeg tvivler på, hvor vidunderligt der var, sådan til daglig...men lige da det her skete, var det rammerne om noget, der kun kan beskrives som smukt.
- Det var en subjektiv oplevelse...stammer kun fra mig....Den kan ikke benægtes, ikke modbevises, ikke gengives, ikke testes, ikke forbedres, ikke ordineres, ikke systematiseres...fortæller sgu mig at "paradiset" bor inde i en, hvis man VIL det, og er komplet uafhængigt af alt det vi ellers bygger religioner op på.
- At hælde kærlighed ud over dem, der dræber en, gør ikke en til taber, men til en evig vinder, hvis du forstår min retning her....Hvordan vil man nogen sinde kunne bekæmpe det? at man selv forgår fysisk gør jo ikke ens handling ugjort. Jeg forstår hvad det er ham gutten mener med "elsk dine fjender".
- Jeg forstod at der bor en uendelig bunke kærlighed i en, og man kan åbne op selv for at modtage den...så strømmer det igennem en...det skabes ikke inde i en...det er der i forvejen....Det er noget man modtager, som en del af noget der er kæmpestort...En gave man kan atge imod, hvis man vil have den...og lade være hvis man ikke vil. Håber du kan følge mig? For jeg er ikke ude i prædiken her...kun noget med at prøve at forklare alle de ting jeg indså, efter min oplevelse.
- I den kærlighed trådte min farfar så frem. Furldstændig som jeg kan huske ham da jeg var barn. Det er indlysende, at han ikke kunne være der fysisk, for han var død og brændt et par år før. Men det han havde efterladt i mig var - at da min datter var 9 måneders, havde siddet med hende på skødet og "reddet til Paris". Det var sådan en ride-ranke-leg, som han havde lært i sit banrdomshjem i Bordeaux i Frankrig...Min lille datter havde grinet og været fuldstændig opslugt af ham og fuldt ud lykkelig...og der havde været en vidunderlig kontakt mellem de to...Det var fuldkommen komplet og uspoleret kærlighed og glæde der var strømmet igennem dem... Det var også det eneste, jeg havde i mit hoved, da jeg var til min farfars begravelse kort tid efter. Som den eneste ud af flere hundrede mennesker, kunne jeg slet ikke græde...kun tænke på den vidunderlige farfar han havde været...Igen...indre følelsesmæssige subjektive oplevelser, der præger ens handlinger og liv....
- Da jeg så selv trillede ud på kanten af livet ved indgangen til døden...der var det billedet af min farfar og den enorme uforlignelige kærlighed, der optrådte og kaldte mig ind i livet igen. Din bemærkning om, at jeg havde været død uden mine børn...den koncentrerer alt det her i een enkelt sætning. Det var nemlig lige det... Det er meget smukt sagt nimbuto!
- Hvad er det, der holder forældre i live under de mest umulige omstændigheder? Hvis dit svar, som mit, er kærlighed....så må man konstatere at det er et fænomen der indeholde oceaner af mange "superkræfter" og ikke lader sig definere fast, men ud fra hvert enkelt individs forudsætninger og vilkår...gør os allesammen lige stærke! Tænker på tit om ikke det var en idé at prøve at få gang i den mekanik, der får kærligheden til at accelerere? Hvad er der at miste?
"Min trang til at vende mig væk fra religion kommer sig af, at jeg ikke tror noget godt kommer ud af religion, som jeg ser det, har det altid været et værktøj til at holde folk på plads som et par skyklapper på en trækhest."
- Jeg kan kun erklære mig fuldstændig enig...Synes det er vigtigt at skelne mellem religion og gud. Religion er systemet, som bygges op omkring et guddommeligt centrum...det er altsammen menneskeskabt...af præcis de årsager du selv påpeger...Man kan så spørge om det centrum de roterer omkring - de forskellige religioner - om det overhovedet har andet med gud at gøre, end at imødegå menneskers ønske om at have en gud?
- ER der overhovedet en gud dér?
- Nixen...hvis gud er guddommelig...så defineres han jo ikke af meneskeskabte systemer...Enkelt nok. Vi er meget enige i trangen til at lægge opfattelsen af religionernes guder fra os...
- Det er nu alligevel min overbevisning, at hvis man er lodret modstander af noget, så overlader man netop modparten til at afgøre definitionen af en. At definere sig i forhold til noget andet...definerer ikke hvad man er, kun hvad men IKKE er. Så jeg synes man skal lytte og høre på, hvad det er religionstilhængerne finder af guld i deres sandhed...tage stilling til det...bruge hvad man kan bruge, og droppe resten til en anden god gang. Så har man ingen modstandere....Hvad skal man også med dem?
"Det jeg søger er sandheden og viderebringelse af erkendelsen af, at alle mennesker vil komme meget bedre ud af det med hinanden hvis religionen bliver fjernet helt.
Det jeg tror jeg har fundet, er ødelæggende for nogen, da deres livsgrundlag bliver revet væk. Omvendt mener jeg at disse mennesker lever i en slags slaveri som ikke er mennesker værdigt."
- Igen har du meget ret...kan og vil ikke modsige dig...kun erklære højlydt, at det gør mig glad at møde, så mange man kan være enig med herude i cyberspace.
Tusind tak for dit gode svar nimbuto...Det gav mig meget. Som rigtigt mange af svarene i denne tråd i øvrigt har gjort. Håber du kunne bruge lidt af mit til at flette lidt mere indsigt ud af....
Hey igen...og sorry for længden af indlægget ...men det er ligesom mit "kendemærke". hehe
Hav en god aften.

Jeg tror tanken om at alt har sin modsatte... den kan jeg godt lide... at jeg som (ung) kvinde har en modsætning.. (manden) som passer perfekt..
Fuldstændig romantiker!

er jo så.. At der så vidt jeg husker står, at Gud skabte Adam (mener det betyder menneske) i sit billede... og såvidt jeg husker betyder Eva kvinde.. ergo må Adam være en mand, da de jo fik Kain, Abel osv.
men altså... tanken om at gud er en kvinde.. den er da også lidt sjov... Tja...
men det var netop det jeg mente.. Alt har sin modsatte.. og det er to sider af sammen sag (medaljens for- og bagside..?)

Søde ven..
Jeg prøvede bare at komme med en begrundelse, hvorfor at man mon beskriver Gud som en mand...
En vigtig faktor er nok også, at man husker på hvilken virkelighed Biblen blev skrevet i.
Jeg ser ikke Gud som en menneskelig faktor....men Gud dækker et menneskeligt behov.

hvis gud hverken kan ses, høres, smages eller røres.
så må gud jo være et ord
Et nyfødt barn ved vel ikke om gud er en han eller hun ved fødsel men får det indlært via biblen, historiebøgerne, fortællinger i sin opvækst.
et nyfødt barn kan jo også tale alle sprog ved fødsel.