Hvornår er han klar?

Hej,
er en ung kvinde på 21 år, har været sammen med min kæreste i 3 år, og er nu blevet meget opsat på at få børn. Han er 28 år og han har bestemt alderen og godt fast job. Vi har lige købt hus, så alt det økonomiske skal lige falde på plads.
Men hvornår er en mand moden til at få børn?
Er det noget de først tager stilling til når kvinden er gravid?
Har selvfølelig snakket med ham om at jeg ønsker at få børn. Jeg er ung og det skal ske mens jeg har alle mine energier og overskud til at få barn. Men han giver man aldrig rigtigt en svar. Er det så fordi han overvejer det? Han synes også jeg er for ung. Men det ved jeg bedst selv hvordan jeg har det med det.
Lysten til at blive gravid er stået på i flere måneder nu, jeg ved ikke om det er en reaktionen fra kroppen, for jeg drømmer også om det. Skønne drømme. Håber jeg bliver mor en gang.

Du er for ung - giv det hele 2 år.
Kh Askepot

Det var dog et underligt konkret svar...du fik der. Jeg er 45 år og fik min første datter da jeg var 21 og havde kendt min kæreste i 3 år. Vi var jævnaldrende. Vi har senere fået yderligere 3 dejlige børn.
Det er snarere det at få de daglige... praktiske og økonomiske ting på plads, end lige alderen, jeg syntes at du bør overveje. Det er dejligt men hårdt arbejde også for parforholdet at få et barn, derfor er det også vigtigt, at i begge er parate til det. Det er jo et fælles "projekt".
Nogen tidsramme for det er der vel ikke..

Du synes, det var et underligt kontant svar - hvis du læser efter, hvad du selv har skrevet, er du jo enig med mig. Og som jeg læser hende, er hun et barn, der vil have børn.

Jeg kan godt se at det er svært at bedømme mig, og man føler sig godt nok lidt stødt over svaret fra "askepot". Der er jo ingen af jer der kender mig, eller mine omgivelser, og har derfor sværet ved at bedømme om jeg er en barn. Men det er også ok, jeg ved hvem jeg selv er. Jeg tager den med ro, men havde bare et par spørgsmål, som jeg håbede at få nogle brugelige svar på.

Hejsa...
Ja, så er du i det mindste et fornuftigt "barn". Jeg synes at du virker moden, siden du spørger om råd, og gør dig dine overvejelser. At betegne dig som et "barn" mener jeg er nedladene. Måske har "askepot" og jeg den samme holdning, har bare forskellige måder at udtrykke den på. Held og lykke...

Ja det tror jeg også. Men tak for svaret. Tager altid mine overvejelser inden jeg springer ud i noget, og det vil jeg blive ved med.
Ha det rart og endnu en gang tak.

Hej..
Jeg tror ikke, at der findes nogle regler om, hvornår man er klar til, at stifte familie.
Hvis der gjorde det, så ville der være mange..der ville føle sig lettede.
Der er folk der har brug for at opleve en hel masse bla. rejser, fester og det bare at være 2 i et forhold.
Folk i 30'erne og 40'erne mange gange ikke er parat til at stifte familie..
Nogle bliver det heller aldrig..og det skal de da ha lov til.
Jeg har talt med mange, der siger at de ville ønske, at de havde fået børn i 20'erne.
Det at få børn i en "ung" alder (altså i 20'erne)giver nogle et større overskud.
Kroppen er ikke begyndt at blive nedbrudt og man er frisk på en anden måde, end hvis man var i 30'erne.
(Håber ikke at jeg kommer til at støde nogle, da det slet ikke er min mening)
Jeg var selv lige knap 21 da jeg fik min den første.
Man skal ikke tage fejl af, at det er hårdt at blive forældre.
Det er helt helt anderledes, end når man er barnepige for andres børn.
Bare det at kunne aflevere dem igen..det savner jeg engang imellem.
Der er så utrolig mange ting der bliver vendt op og ned på..
Der er ikke så meget overskud...(slet ikke i starten) og man skal virkelig gøre en indsats for at ha overskud til både hjem, barn og kæreste.
Min dreng er 10 md nu og jeg venter nummer 2 til Oktober 2004.
Min kæreste er i 30'erne og er der, hvor han skal være rent karriere mæssigt.
Jeg derimod er ikke færdig med min uddannelse endnu..
Men vi er blevet enige om, at jeg tager den efter vi har fået barn nr. 2.
Det bliver hårdt..det er der ingen tvivl om..Men det er så den måde vi har valgt at gøre det på.
Min kæreste støtter mig 100 % og det er virkelig noget vi får brug for.
Der bliver 1½ års mellemrum på vores guldklumper..så de får meget ud af hinanden.
Jeg mener, at hvis man går og tænker på at stifte familie.. så bliver man nød til, at kunne snakke åbent om emnet...Det er eller burde være en fælles beslutning.
Nogle gange sker det selvfølgelig uden, at det er planlagt..det var sådan det gik med min den første..(men han er bestemt ønsket) jeg kalder ham mit ønskebarn, da jeg jo valgte at få ham..og ikke en abort...der var slet ikke nogen tvivl der.
Jeg vil råde dig til, at snakke med din kæreste..og sige til ham, at du har brug for et konkret svar.
Lad være med at gå ud fra eller regne med at han er klar..hvis han ikke selv har givet udtryk for det..eller sagt det klart til dig.
Find ud af hvad han planer/drømme er for jer og, hvor langt ud i fremtiden de/det ligger.
Jeg synes det er godt, at du ikke bare bliver gravid bag hans ryg.. det er nemlig ikke den rette måde og gøre det på.
Jeg håber at du finder ud af det..og kan bruge mit indlæg.
Held og lykke

Tusind tak, kunne bestemt godt lide dit indlæg. Jeg faldt lidt over det du skrev med at blive gravid bag hans ryg, det kunne jeg aldrig finde på. Den dag jeg skal have barn, skal det være 100% ønsket. Jeg kan selvfølgelig ikke sige hvad jeg ville gøre hvis jeg stod i en situation hvor jeg var gravid, men hvis jeg var, ville beslutningen om at beholde barnet, både en beslutning fra ham og jeg.
Jeg går ikke ind for at kvinder har alle rettighederne, jeg mener bestemt mændende også har en del at sku´ha sagt.
Når jeg nu har snakket med min kæreste, hvilket jeg har gjort et par gange, så får jeg aldrig noget konkret svar på, om han overhovedet ønsker børn. Og der må jeg tilstå, at det vil jeg. Og det kan gøre det svært. Min kæreste er ikke nem at komme meget tæt ind på, hvad der drejer sig om følelser.
Men nu har vi lige købt hus, så det er vores største projekt, så en ting af gangen.
Tror også han tænker meget på mig, om at jeg stadig er ung, og han vil ikke have jeg "mister" min ungdom.
Men tusind tak for svart :-)

Da jeg for over 30 år siden traf min gemalinde var hun både sød og smuk - det er hun blevet igen, nu efter at afkommet er fløjet fra reden.
Jeg tror, du meget skal vente, indtil din gemal måtte give dig et grønt lys til at blive gravid, og det er ikke sikkert, når han er så lukket, som du skriver, han er, at han siger det direkte. Det kunne jo også godt være, at han gerne vil glædes ved dig et par år endnu.
Selv har jeg en stor søn, hvis dame meget har snakket om at blive mor. Denne sag har han haft forelagt mig. Jeg opfordrede ham til at få hende på andre tanker, og det lykkedes; idet han fik hende overtalt til at tage en overbygning på hendes i forvejen udmærkede uddannelse