Hvornår er man single?

Her kommer dagens svære spørgsmål:
Jeg er en flot fyr gift på 10. år og har 2 børn. Mit forhold har som det første og eneste (af ca. 35 flergangs-partnere) aldrig være det store sex-eventyr.
NU har vi ikke være sammen siden Oktober04 (før det Maj04) - og forøvrigt hader vi reelt hinanden. Alligevel betyder børn, hus, båd, fælles forretning osv. at vi ikke bliver skilt. Det er bare for træls.
Men hvor længe skal jeg finde mig i at være "single"? Jeg vil jo helst have sex med en pige der "siger mig noget", og da jeg vel har haft 60-70 sexpartnere i mit liv, ses det at sex er meget vigtigt for mig. 35 år er da for tidligt at lægge "dolken" i skuffen når man nu er den udadvendte type? Jeg kyssede lidt med en yngre pige i sidste uge - men stoppede det. Jeg savner nok bare at sidde i et boblebad med en flaske vin og en sød pige som jeg ikke er kørt fast i. That's it.

..når du er skilt fra din kone. I det mindste juridisk, og jeg formoder det var dét du spurgte om?
Ønsket om at være fri kan være nok stå stærkt, men du kan anklages for utroskab, sålænge I på papiret er gift. Om dit ønske efter fremmed sex er stærkere end din økonomiske tryghed, må du afgøre med dig selv. Men følger du dit yngleapparat mere end din hjerne, kan du miste rettigheder.
Venligst Mandrillen

Måske har hun noget udenom!
Kontrollerer i hinanden?
Hvis hun ikke savner noget fra dig, så kunne du måske kikke lidt ude i byen.

Ligner som jeg har haft det i 35 år...
Besluttede den gang at dette ægteskab holder - fordi mine forældre kom fra hinander mens jeg var 14.
Nu er børneforpligtelserne forbi og jeg er på vej ud, jaahuuuuuu!

Man er først skilt når man er skilt på papiret.
Det er så typisk at man tænker på penge og omdømme først og glemmer at respektere andre. I dette tilfælde din kone.
Måske hun har det på samme måde - det vides ikke. Har du hørt om det at tale med hinanden. Ens tanker, drømme, håb, ensomhed, at være ked af det mm.
Jeg tror du er meget ensom, du praler med at have haft mange sex-partnere, da du har et behov. For mig er det ikke pral eller bevis på, at man har et behov eller vil vise hvor viril man er - tværtimod. Det betyder at man vil bekræftes det betyder ensomhed. Man kan sagtens være med den samme og få masser af sex. (Vil nævne at jeg er gift med en udlænding fra et andet kontinent. Af den grund er vi meget fra hinanden i øjeblikket og har været de sidste par år. Men jeg tænker overhovedet ikke på andre, kunne overhovedet ikke tænke mig bare at kysse en anden. Også selv om jeg savner det intime. Jeg ved min mand har det på samme måde.....ja, det er jeg sikker på, i tilfælde af at du tvivler og tænker, han er en mand og alt det.
Et spørgsmål til dig som har lavet indlægget. Hvorfor er det så vigtigt at have hus, båd og alt det. Jeg ville kunne forstå hvis du sagde børn, men sørmer om du ikke nævner alt det matrialistiske? Jeg tror du er bange for "det ukendte". Man ved hvad man har, man ved ikke hvad man kan få. Også selv om det kan blive bedre bliver man, fordi man er bange for det ukendte.
Måske du er bange for hvad dine omgivelser vil sige. Der kan være mange grunde. Men drop dit skuespil. Tal med din kone. Hvor længe siden er det du kiggede hende i øjnene? En aften i får børnene passet, fortæl hende om dine tanker. Måske hun også vil være dig utro (ja, du er jo ikke supermand), hun har også følelser. Men på mig virker det som om i lever hver jeres liv, et meget overfladisk liv hvor i (eller dig) kun har $ tegn i øjnene.
Måske du føler dette er lidt hårdt, men når man ikke tænker med hjertet bliver alt meget stift og egoistisk.

Er i præcis samme situation, men jeg flyttede til mit sommerhus i december og har en nogenlunde underholdende singletilværelse her.
At jeg er gift ved jeg godt jeg ikke skal fortælle til kvinder jeg møder. Det ord er lige så slemt som HIV, syfilis og spedalsk lagt sammen og ganget med 10.
Kvinder er godt nok underlige.

hvor længe DU skal finde dig i at være "single", eller rettere undvære sex.
Siger du hermed, at livet ville være fint nok, på trods af I hader hinanden, hvis du bare kunne få "dolken" ud af skuffens gemmer? Er din kone og børn mon enige heri?
Det lyder sørgeligt følelseskoldt og fattigt i mine ører. Hvor er glæden over livet, over at være sammen med dem, man elsker, over at have en hverdag, der inspirerer og motiverer en til at yde sit bedste, stå op hver morgen og til at give igen af al den kærlighed og omsorg, man får i sin omgangskreds - om det så inkluderer en partner eller ej?
Kan du virkelig sige, uden at lyve (for dig selv), at du har alt det, hvis du nu bare også kunne få dækket dit seksuelle behov? Eller har du ladet økonomien og den lidt falske tryghed, det kan give at have finanserne i orden, overskygge alt andet? Ja, er forholdet nu også så dødsdømt, som du gør det til, eller kan der stadig gøres noget, hvis du/I bare gider? Ofte skal man faktisk på afstand af det hele for at kunne se, hvad man reelt kunne have gjort for at få forholdet tilbage på rette spor - men så er det lige så ofte for sent. ;O(
Hvor fordømmende det end måtte lyde, så mener jeg, at alle dine undskyldninger for at blive i forholdet ikke er andet end mere eller mindre dårlige undskyldninger for ikke at tage ansvar for din egen indflydelse på livet - om det så gælder at kæmpe for forholdet eller opgive det, så I begge kan komme videre og nå at få et godt liv hver for sig.
Penge er rare at have, ja, men du kan ikke tage dem med dig i graven, og du kan jo spørge dig selv, om dine børn - den dag du stiller træskoene - vil være dig taknemlige for, at du gav dem en økonomisk tryg tilværelse i stedet for en glad og tilfreds far (og mor) og en opvækst, der var præget af samme glæde. Hvad hjælper det at være rig på penge, hvis man samtidig bliver fattig på følelser? Jeg er overbevist om, at langt de fleste børn hellere vil have et sæt forældre, der er fraskilt, men lykkelige, end nogle, der bliver sammen for "deres" skyld og er ulykkelige derved. Sure, en skilsmisse er ikke sjov, men det er altså for stor en pris at betale, at leve resten af sit liv ulykkeligt og følelsesforladt bare for at undgå det.
Børn kan få ar af en skilsmisse, men det kan de så sandelig også få af et liv med forældre, der hader hinanden og reelt ikke ønsker at forblive sammen. Føj så lige evt. skænderier over fremtidig utroskab til dagligdagen, så har du da virkelig en god grobund for et par børn, der selv vokser op med rod i følelseslivet? Er det, hvad du vil give dem i arv?
For mig lyder du til at være nået til en korsvej, hvor du skal vælge den retning, dit liv skal tage fra nu af. Uanset hvad du vælger, så håber jeg for din skyld, at du har hjertet og følelserne med i dine beregninger, så det ikke kun er cool cash, der afgør det hele.
Der er sikkert mange, der vil være uenige med mig, men på godt og ondt er det mit syn på sagen ud fra det oplæg, du har givet.
Held og lykke med det hele og med livet fremover - om det så bliver som "single" eller single. ;O)
Mvh. Deci

Det er bare for meget

Eller synes du bare kvinder er underlige? For det er jo ikke et argument (som der står nedenunder).

en kvinde undslå sig for ægteskabelig sex.
Der findes vel ingen officiel regel, men er 12 måneder ikke en rimelig storsindet frist.
Efter den tid bør en mand i hvert fald moralsk set være frit stillet til at søge tilfredsstillelse og glæde uden for ægteskabet.
Eller ?

Hvornår lærer kvinder at forstå mænds sexdrive.
Kvinder og mænd er totalt forskellige i deres behov for seksuelle relationer.
Mænd er simple og primitive i den retning. Lær det.

en mand undslå sig for ægteskabelig kærlighed (knusere, kærtegn, kys, søde ord, holde om osv UDEN det fører til sex).
Der findes vel ingen officiel regel, men er 12 måneder ikke en rimelig storsindet frist.
Efter den tid bør en kvinde i hvert fald moralsk set være frit stillet til at man ikke har lyst til sex.

Men helt ærligt. Ja, alt det føleri.
Mange har svært ved det og hvorfor? Fordi det at føle og vide hvordan man har det = at være tro mod sig selv. Mange glemmer at stoppe op og lytte til sig selv. De styrter afsted gennem livet, lytter ikke til hjertet men med hjernen (kan være godt i nogle situationer - f.eks. ikke at soppe i en flod fyldt med krokkediller).
Alle de stressede mennesker der findes, alle de syge - mange af dem glemmer at lytte til sig selv. Det er det der er vigtigt.

tage sit liv op til revision og vurdere, om det er på tide at sige farvel og tak for denne gang? Hvorfor blive i et ægteskab, hvis man ikke føler, man får det, der skal til, for at det kan holde? Giver manglende sex ret til utroskab per automatik, eller giver det bare ret og motivation til at søge en afklaring på, hvad det skyldes, og om det kan "repareres"?
Og hvem siger i øvrigt, at denne kvinde ikke har en udmærket grund til at "undsige" sig sexakten? Hvem siger, at det ikke er manden selv, der måske er skyld i afholdenheden, pga. noget han har gjort eller undladt at gøre i forholdet? Der skal to til en tango, så lad vær med at se skyld udelukkende hos kvinden, hver gang manglende sex er emnet. Der er som regel en dybere grund til manglende sexlyst, altså er det "bare" et symptom på, at noget er ravruskende galt i forholdet. Om det så er hans eller hendes skyld, vides ikke - heller ikke i det her tilfælde, ud fra hans oplæg - og måske ved eller ønsker parterne heller ikke at vide det, fordi det kræver for meget selvindsigt og erkendelse af egen skyld. Kun een ting er sikkert; det er ikke nemt for nogen af parterne.

Helt enig.
Det har jeg også prøvet at sige - med lidt andre ord lidt højere oppe :-) .....og fået lidt på puklen, men det er ok - for.....
.....Har man ikke været van til "at føle" og tænke med hjertet og husket at et parforhold skal plejes, men tror at man kan få sex uden at respektere den anden. Ja, så er der et eller andet der er helt galt. Man skal jo være bevidst om at ingen er fuldkommen - perfekte. Det er der mange der glemmer og begynder at skyde med skarpt og angribe den anden. I stedet for lige at kigge på om sin egen del i alt dette.

Hej der deci :o)
Kan godt følge dig i din formodning om at det evt ligger ved manden at der ikke er meget lagengymnastik mellem han og hans kone.
Når han siger at "vi hader stort set hinanden" her, så kan vi vist gå ud fra at han viser hende det?
Men jeg tror han har svært ved at give slip på den tryghed han har i sin familie, i sine forhold?
Mandrillen

Hejsa anonym
Det er så rigtigt det du siger. Jeg har set i min omgangskreds, at længe inden man begynder at snakke om lysten til at "få noget udenom", så har man forlængst I forholdet vist det. Negativ behandling af parteren osv osv.
Det er alt andet end ærligt at liste rundt med de lyster når man tydeligt viser at det forhold er kuldsejlet. Det eneste rigtige ville være at give tilkende at man ikke ser nogen fremtid sammen, og at man i det mindste indleder separation inden man opsøger andre græsgange. Man behøver sgu ikke ydmyge den partner som trods alt har viet sig til det forhold der engang var godt?
Mvh Mandrillen

Hvorfor gøre det mere indviklet end det er.
Hvis den ene part i et ægteskab mister lysten pga hormonforandringer skal den anden så leve i cølibat pga troskabsløftet.

end det er?
Hvis den ene part mister lysten, uanset årsagen, og ægteskabet ikke kan overleve uden sex, og begge parter ikke er enige i at søge andre partnere - så søg skilsmisse. ;O)

Er du tilfældigvis skilsmisseadvokat ?
Det er da de eneste der har gavn af skilsmisser.
Gåde: Hvad er 150 advokater på havets bund ??
Svar: En god begyndelse !

vi sagde vist stort set det samme. ;O)
Selvindsigt er en svær en, især når det indebærer, at man måske skal indse, man selv, med sine handlinger eller undladelser, har bragt forholdet i fare. Ofte er det stoltheden, der har holdt mig i "live", når et forhold forliste, ja, og visheden om at jeg gjorde det rigtige. Når jeg så har skulle se i øjnene, at det var altså ikke helt rigtigt, det giver nogle gevaldige revner i selvtilliden og troen på, at man igen kan blive lykkelig. SÅ jeg kan godt forstå, at det er svært at indse egne fejl, men jeg har også lært, at man ikke kommer videre (og får muligheden for at gøre det bedre en anden gang), hvis man IKKE gør det.
Man kan ikke forvente en anden udgang på et problem, hvis indgangen dertil er den samme. Kloge ord, jeg altid har husket, selv om ophavsmandens navn forlængst er glemt.
Godnat og sov godt. Jeg må hellere søge dynen, inden jeg for alvor begynder at vrøvle. ;O)
Mvh. Deci

bare et menneske, der selv har oplevet, at mine ulykkelige forældre blev lykkelige igen, da de indså, at de ikke hørte sammen. De var hinandens bedste venner lige frem til min fars død sidste år - over 20 år efter skilsmissen.
Man skal ikke blive sammen for enhver pris, det er en forældet og forkvaklet norm, mange børn i dag kan mærke den ulykkelige effekt af. Bliv i ægteskabet, HVIS der er noget at kæmpe for - og kæmp så reelt, uden smutveje som at "søge trøst" udenom, DET fører nemlig til skilsmisser i langt de fleste tilfælde. Og til mennesker, der har svært ved at samle stumperne op igen, fordi tilliden til andre mennesker er forsvundet.
Det andet er "bare" en undskyldning for at få både i pose og i sæk.
Godnat og fortsat god påske.
Mvh. Deci

35 flergangsforhold, 60-70 sexpartnere? Det skulle sige noget om, hvor vigtigt sex er for dig?
Jeg synes nu nærmere, det siger noget om manglende intimitet...

Derfor mit svar nu :-)
Men godt gået, jeg tror på at kriser opstår for, at vi skal lære noget af det. Det kan være svært at se når vi står midt i det, men bagefter.....Det har du - flot.
Tænker på catchm35 - han skriver jo at ham og hans kone reelt hader hinanden. Ret underligt at hans kone så ikke har lyst til, at han rører ved hende. Mon han indser det, for han må jo (bevidst eller ubevidst) "udstråle" at han ikke kan fordrage hende (synes nu selv at ordet "hade" er et ret hårdt ord).

svar til mandrillen
rigtigt godt svaret man er da single indtil man er separeret og man skylder sin partner at være ærlig om ikke andet men det er der desværre ikke mange der er, taler af meget dårlig erfaring.
V. H.
Sorttango

Jeg kom selv alt for sent i seng i forhold til hvad tid, jeg skulle op i dag. Kan være jeg kan finde sengen lidt tidligere i aften. ;O)
Jeg ved ikke, om jeg direkte tror på, at kriser opstår kun for at lære os noget, men jeg tror fuldt og fast på, at der er noget at lære i alt, vi oplever, om det så er godt eller dårligt. Det dårlige, eller kriserne, husker vi bare bedre og lærer vel derfor også mest af dem. ;O)
Jeg har også opdaget, lidt til min glæde og forhåbning for livet, at de ting og mennesker, der har været dårlige i mit liv, de har næsten uden undtagelse ført til noget godt og givet mig gode oplevelser, jeg ikke ville have været foruden. Jeg tror ikke decideret på en forudbestemt skæbne, men mere at der findes en balance af en art, der sørger for, at tingene udligner sig henad vejen, hvis vi bare selv yder vores ved at tænke positivt og holde sindet/hjertet åbent for forandringer. Kortere sagt, sker der noget skidt, vil der også dukke noget godt op i kølvandet, som vi ellers ikke ville have oplevet. Og modsat, har vi det godt, skal vi værdsætte det, mens det er der, for det er ikke altid, det varer ved.
Det er vel næsten umuligt for os at bedømme, hvad CatchM35 udstråler, nu vi kun har hans ord at dømme ud fra, men mon ikke du har ret? Reaction to action; hans reaktioner udløser en modreaktion hos hustruen, der så igen handler på en måde, der får ham til at reagere på en bestemt måde. En ond cirkel, der vist ikke kan brydes, før begge parter indser, de er to om både det dårlige som det gode i forholdet. Men, som du også skriver, kan man selv se det, når man står i det?
Jeg har aldrig glemt en scene fra et tv-program om forliste parforhold, der blev sendt for et par år siden. Et fraskilt par kunne ikke enes om børnenes samværsret og fik hjælp af en terapeut. Denne optog deres samtaler på bånd, uden deres viden vel at mærke, og afspillede dem så bagefter for dem. Både manden og kvinden var ved at falde ned af stolen, da de fandt ud af, at det var dem selv, der opførte sig så irrationelt og barnligt. Ja, kvinden nåede endda at sige: Hold kæft, det lyder da som en dum kælling, inden det blev afsløret, at det var hende selv. De kunne ikke selv høre det, for de var så overbevist om, at de hver især havde retten på sin side og opførte sig ordentligt og som den voksne. Lidt tragikomisk, men det illustrerer meget tydeligt, at vi mister overblikket, når følelserne tager over.
Så måske er hans udtryk for had lige så meget et udtryk for dyb frustration over, at det ikke fungerer, og at hun har "sat" ham i sådan en situation, hvor han ikke kan finde kontrollen og overblikket længere? Nogen anden end en selv skal jo helst være syndebuk, hvis ens selvtillid er så langt nede, at den ikke kan tåle bare et eneste hug mere.
Når jeg har forelsket mig i en person, har det vel oftest været fordi hans måde at se mig på, fik mig til at se mig selv i et mere fordelagtigt lys. Hvis nogen havde spurgt mig, hvorfor jeg kunne lide netop ham, havde jeg helt ærligt ikke kunnet svare. I hvert fald ikke i starten, for det var jo ikke ham, jeg faldt for, men den måde, han fik mig til at føle. Først senere hen dukker de andre følelser op, kærligheden, der er bygget på selve personens egenskaber og væremåde/sind. Måske er det et lidt kynisk og forenklet syn på forelskelse kontra kærlighed, men alligevel er der lidt fornuft i det, når man ser på forliste forhold.
En mand/kone finder efter flere års ægteskab en ny partner og når der bliver spurgt hvorfor, er svaret ofte: Det skete bare, jeg kan ikke forklare det, men hun/han får mig til at føle noget, jeg ikke har følt i mange år. Ja, den nye partner ser på manden/kvinden med de positive briller, og giver atter ham/hende følelsen af at betyde noget og være noget værd. Den følelse var forlængst forsvundet med den "gamle" partner, om det så var af dovenskab/rutine eller grundet for mange dårlige oplevelser, og derfor forsvandt fundamentet for deres følelser også. Måske er det også tilfældet her for dem begge?
Hvordan man så finder de "briller" frem igen, DET ved jeg ikke; havde jeg løsningen derpå, var jeg nok mangemillionær - eller i hvert fald ikke single. ;O)
Hav det godt, og held og lykke med dit eget ægteskab og liv - det lyder som om, I i hvert fald stadig ser hinanden gennem de rigtige "briller". Dejligt at høre. ;O)
Mvh. Deci

At have børnene hver dag er det vigtigste. At miste sit økonomiske livsgrundlag (50% af forretningen) er jo en bi-ting man ikke kan se forbi selvom man gerne ville. Prøv at forestil jer at i går ned på 50% løn og så samtidig skal finde nyt hus og betale børnepenge. Det er ikke nemt - men det er det følelsmæssige der er vigtigst.

Jeg syntes bare at jagten på - og spændingen ved en ny kvinde var fedt. Det var en række år hvor jeg ledte efter den eneste ene. Det lykkedes først efter nogle "forsøg". Ogehh, ja det er der vist så gået lidt koks i kan man sige. Jeg har af ovennævnte haft ca. 3 relativt lange forhold som alle har været intime og nære.

har læst dit indlæg flere gange, og kan sige dig at børn kan ikke redde et dårligt forhold.Det gør hamrende ondt at man ikke kan få det til at fungere, men nu lyder du ikke som om det var den eneste ene for dig,så vær en god far for børnene og se at komme videre- taler stadig af dårlig erfaring en skilsmisse gør ondt men du må tænke på børnene det gavner ikke at du bliver i hjemmet hvis du ikke er glad og lykkelig.
V.H.
Sorttango

Det er bare for ulækkert...

Det er vel nok mærkeligt, at vi trækker os tilbage, hvis vi får at vide at den mand, vi eventuelt flirter med, eller i værste fald har været lidt sammen med, pludselig fortæller, at han er gift...
ja kvinder er sgu godt nok underlige

Man er single når man er uafhængig af andre...deraf ordet "single". Du skriver du er 35, men atter engang siger alder sjældent noget om en persons modenhed. Bliv dog voksen. Lad være med at kysse rundt i krogene som en anden skoledreng og så samtidig ha tudefjæs. Ta konsekvensen af at du ikke mener du kan leve sammen med den kvinde resten af dit liv og gør dig fri på en ordentlig og sober måde eller bliv voksen og forstå at livet ikke er en dans på roser og det nok er 2 børn for sent at blive ungdomskåd og rastløs.
Tænk på din kone, dine børn og prøv at træde udover dine egne behov i to sekunder og se det hele lidt i perspektiv...
Jagt lykken, men gør det dog ordentligt!!!!

..som single!
Jeg mener, 60-70 sexpartnere!!! Med den sexdrift, tror jeg det vil være svært for dig at blive i enhvert givent forhold.
Jeg tror egentlig du er lykkeligst som single, prøv at tænk situationen igennem, det er ikke nogen skam :-)

Jeg er enig med en masse af det du siger, men tror ærlig talt ikke at manden har brug for en røffel. Tror du skulle have overvejet dit ordvalg mere og bedre. det er meget neagtivt og de fleste mennesker lytter ikke til negativ kritik...
til dig der oprettede... du må finde ud af hvad der vejer mest... penge/båd/hus eller et fast forhold som passer til dine behov...

Del det ud på 20 års seksuel aktivitet - så er det da et pænt og sobert gennemsnit? 3 kvinder om året er jo næsten sølibat.

at man ikke ser oralsex som utroskab. Det kræver et "samleje" at have været utro i juridisk forstand. Hmm - det er da en vej frem... Forøvrigt nægter jeg at tro at min kone holder sig fra fadet. Kvinder er bare helt utrolig gode til at holde sådan noget for sig selv. Mænd skal altid prale i omklædningsrummet i tennisklubben.

Du siger du er gift på 10. år, dvs du skal trække 10 år fra de 20 år du fortæller os at du har været seksuelt aktiv, fordi du i de 10 år, forhåbentligt kun har haft én sexpartner...
Men det er måske også forskelligt hvordan man ser på det. Jeg synes 6 om året er mange, Men det er måske bare mig...

Det giver dig et "alibi" til selv at være utro?
Om oralsex er utroskab eller ej? Den diskussion har din kone og dig forhåbentligt haft!
Det drejer sig ikke om, hvad alle andre mener er utroskab eller ikke. Det handler sgu da om din kone og dig, og hvor jeres grænser går.
Du opføre dig sgu som et barn!