hvornår skal man gribe ind???

Hey allesammen...
jeg står lidt med et dilemma..
forleden dag var jeg ude og handle, hvor jeg så en mor der overfusede sig lille søn,
hun skældte han ud. hun råbte og skreg simpelthen. og alt imens kunne man se den lille dreng få mere og mere våde øjne. så hvidt jeg kunne se startede det hele med at den lille dreng rigtig gerne ville have en milkesnitte. og jeg kender personligt selv prøblemet med at have børn med der plager efter det ene og det andet. og det kan da være træls, men der fra og så til at overfuse sit barn på en måde. og da jeg kunne se at vi var flere mennesker der stod og kiggede på den pågældende moder, og vi tænkte alle sammen vores, men hvornår bør man gribe ind, og hvad kan man dog stille op??
jeg vil rigtig gerne have jeres meninger, for jeg syns dte er et størrer og størrer problem i vores samfund..
Med venlig Hilsen den fortvivlede...

gå hen til hende og sige: "Tillykke, det er lykkedes for dig at gøre din lille drenge meget ked af det. Godt gået. Håber du fik det bedre med det! Næste gang så prøv at tal med dit barn - ikke skrige af det"
Ja, det er et problem, I og med, at vores hverdag bliver mere og mere stresset og presset. Det går næsten automatisk ud over de små - børnene. Jeg tror desværre ikke, at der er ret meget at gøre, andet end at prøve at få forældrene til at huske på, at det altså ikke er børnene deres stress skal gå ud over.

tusinde tak for et rigtig godt svar.
jeg tror bestemt du har fat i noget, jeg er glad for at høre at jeg ikke er den eneste i danmark der kan se at vores samfund har et problem.
Mvh selinah

ikke den eneste, der ser det. Det kan jeg love dig for. [l]

efterhånden er det ikke til at være i Danmark for møgunger der ikke må opdrages, var det mit afkom der ikke fattede at et nej er et nej, vil jeg sq også hæve stemmen, prøv lige at se det fra barnets side, hvis ikke der sættes en stopper for børns tyranni ender det med at det stakkels barn ikke kan begå sig blandt andre mennesker.
Jeg er efterhånden af den opfattelse, at folk bør mentalundersøges før de får lov at sætte børn i verden, 99,99% af nutidens forældre burde have været steriliseret, de ødelægger deres børn noget så grusomt med forkert pædagogik.
Bland dig udenom det er mit råd, jeg holder af børn, men jeg har tit lyst til at vride halsen om på skrigeunger der ikke har lært at opføre sig så andre kan være her.

det er vist meget lang tid siden du har haft små børn, Ernst.
De tider hvor man stod og brølte et lille menneske ind i ansigtet eller endnu bedre smækkede det bagi, og kaldt det opdragelse, er forbi.
Men de tider vi har i dag er ikke specielt børnevenlige og det går desværre ud over både forældre og børn. Når man står med et møghamrende træt lille barn efter en meget lang dag i børnehave eller vuggestue og man selv har haft en lige så lang dag på jobbet, og der skal handles ind efter at have hentet barnet i institutionen før de lukker, for det gør de tidligt, så trækker det på de allersidste reserver man har.
Det har intet med opdragelse eller mangel på samme at gøre men resultatet af en umenneskelig og børnefjentlig politik.

i dag drejer alt sig om at få betalt alt det man har købt og som man reelt ikke kan betale og børnene betaler prisen for det.
Ja det er efterhånden 24 år siden min yngste blev født, men jeg husker ganske tydeligt, at de vidste, at begyndte de at plage, så vankede der ikke noget slik.
Vi havde slikaften hver lørdag og så kunne ungerne vælge det slik de ville have, ikke ubegrænset, men for et rimeligt beløb (dengang for ca 30 kr. hver) deres mor og jeg gav sodavand og så kunne de spise slik, EFTER de havde spist aftensmad.
Vi havde aldrig plageri i forretninger, ungerne vidste, at begyndte de at plage, sløjfede vi slikaften og deres mor tog ud at handle alene og jeg blev hos dem i hjemmet.
Det hele drejer sig om at opdrage børnene og lade em forstå, at de må sige deres mening, de må spørge, MEN når mor eller far har sagt at nu er det nok, SÅ ER DET FANME NOK, ikke noget med at diskutere det, VI bestemte og der havde de så at rette sig efter.
Det er det moderne forældre mangler, konsekvens i opdragelsen og tid til at tage sig af de børn de aldrig skulle have haft lov at sætte i verden.
Mine unger gik også i børnehave, sådan ca halvdags, for deres mor arbejdede ikke fuld tid, hun tog sig af husholdningen og ungerne om eftermiddagen mens jeg arbejdede.
Det betød så, at vi ikke havde direktørvilla med samtalekøkken, vores bil var en ældre Ford Sierra og vi tog ikke på charterrejser, det var der ikke råd til, men vi havde/har nogle dejlige unger som har lært at begå sig blandt andre mennesker og ungerne er kommet godt i vej, på trods af at deres far er ryger, på trods af at deres far var en meget bestemt opdrager.
Underligt at jeg er så forkert på den, da de blev voksne kom de uopfordret og fortalt at de begge var glade ved at deres mor og jeg havde opdraget dem som vi gjorde, mange af deres kammerater er endt i kriminalitet og misbrug, det er mine børn ikke, deres egne ord.
Kom så og fortæl mig at det er forkert at opdrage børn stramt.
Børn og hunde skal opdrages ens, bestemt men med kærlighed, så bliver de dejlige.

ikke så slem endda Ernst [l]
Vi er helt enige. Du lød bare som en gammel gnavpotte i dit tidligere indlæg og det fik lige mit blodtryk op i det røde felt.

den mælkesnitte nu og her 😮
Det har jeg altid brugt, og så har der heller aldrig været grund til at skrige ad barnet eller skændes 😖
Så en anden gang ville jeg tage mælkesnitten og give den til barnet, for næsen af den stressede forældre og forærer den til det sultne barn 😉
Løvemor

måske er jeg bare forsynet med det nemmeste barn i dette Kongerige, men vi har altid guffet slik når der var behov for det 😮
Resultatet i dag......Hun spiser mindre slik end jeg og plager aldrig, men får efter behov også når det drejer sig om ordentlig mad 😉
Løvemor

det er lige nøjagtig hvad man IKKE skal gøre, der kan ske flere ting, skrigeungen opdager at tiggeri og skrigeri betaler sig, moderen kunne jo gå hen og få et hjertetilfælde, var det mit barn ville en sådan "forstående" kunde få et møgfald vedkommende aldrig vil glemme og til syvende og sidst, du kan ikke se på ungen om den lider af allergi, mælkeallergi, nøddeallergi eller andet, du kan i din "godhed" komme til at slå sådan et barn ihjel, så FYyyyyyyyyyyyyyyyyyy Løvemor
Jeg er vildt uenig med dig.😮

Jeg kan kun være enig i at forældre, eller andre voksne, selvfølgelig ikke skal overfuse, råbe, skrige eller på anden måde miste fatningen overfor sit eller andres børn.
Man kan sagtens opdrage med konsekvens og med kærlighed - og uden at miste fatningen.
Men at blande sig i vildt fremmede menneskers sammenstød i supermarkedet synes jeg ikke ligger lige til højrebenet.
Svært dilemma, men yderst interessant og relevant. Desværre. Hvis jeg var vidne til fysisk afstraffelse, er jeg ikke i tvivl om, at jeg ville blande mig. Men hvor går grænsen??? Jeg har ikke det rigtige svar, men hvis man vælger at blande sig, synes jeg det er vigtigt at man henvender sig til den voksne på en måde, så vedkommende lytter og tager indblandingen til sig. Det handler jo ikke om at svine den voksne til, men om at få den voksne til at forstå konekvenserne af deres handlinger og få dem til at ændre adfærd overfor barnet.
Og så skal man være 100 pct. sikker på, at man ikke selv kunne finde på at miste fatningen overfor sit barn, når man fordømmer andre. Hellige mennesker er der nok af 🙂

skriger i et supermarked på det tidspunkt er det som regel fordi det er sultent 😖
Så er det forældrerens ansvar at sørge for, at det får noget ned i maven som det kan tåle ikke sandt 😮
Løvemor

men det er forældrene der skal vælge hvad, ikke en tilfældig kunde som er træt af at høre på skrigeungen 😉

Hvad hvis ungen skriger fordi det ikke må få den nye Bratz-dukke? Hjælper det så også bare at hive dukken ned fra hylden og værsgo?? Tror altså tit og ofte også det handler om, for barnet, at se hvor grænsen går, hvor meget de kan hyle forældrene ud af den og vinde. Og det er så her, at vi forældre må træde ind og sige NEJ!
Synes du ikke at det fortæller, at skriger man længe og HØJT nok så skal man nok få hvad man vil i sidste ende? Og et sådant barn, der er "opdraget" på den måde lærer da aldrig at kommunikere eller respektere hvad de voksne siger, de stikker bare i skrig og så hvad?

Hvorfor kan barnet ikke bare få det barnet har brug for?
Man ser alt for mange forældre der fokuserer på reglerne
i stedet for barnets velbefindende, og det skulle jo helst være
mennesket frem for reglerne.
Og kom nu ikke og sig at jeg er blødsøden, det er jeg ikke,
er også opdraget med grænser og har dem selv, men har et barn
brug for eller lyst til en mælkesnitte, så skal det sgu da ikke
være et problem.
Og hvis de unger, der er opdraget til at tie stille er glade som
voksne så er det fordi de for længst har affundet sig med, at sådan
er det. Og det er det mest grusomme. Kan man i det mindste blive en
rebel og sige fra, er man nået meget meget længere!
Jeg skulle også tie stille hele tiden, men det blev til en snigende
panikangst som ældre. Ingen kriminalitet, men angst.
Det synes jeg ikke man kan være stolt af.

skal den voksne vel også have respekt for barnet.
Dermed sagt, at hvis barnet er sultent, så er det den voksnes ansvar at give barnet noget at spise. Med hensyn til en dukke kan svaret selvfølgelig være nej, det giver jeg dig ret i. Så står man selvfølgelig fast på at et nej er et nej.
Barnet lærer netop IKKE respekt ved ikke at blive respekteret, men ved at få imødekommet sine behov. Jeg fik for det meste imødekommet mine behov, og jeg er ikke blevet et mindre respektfuldt menneske - tværtimod, jeg respekterer andre voksne den dag i dag.
Og jeg var et meget roligt og tilfreds barn der aldrig skreg eller brokkede sig (eller plagede helt vildt længe).

Respekten skal selvfølgelig gælde begge veje, det da klart. Men nu vi snakkede om mælkesnitte-eksemplet, så mener jeg ikke, at barnet "bare" skal ha' en mælkesnitte hvis det er sultent, så kan man tilbyde det noget ordentligt, når man kommer hjem, for hvor meget mætter en mælkesnitte lige? Og synes godt man kan sammenligne eksemplet med dukken, for mange børn i dag handler det også om at få. Hører tit den der med "må jeg få den?" "hvad så med den der?", "jamen så det der" så tror sgu det er de færreste børn der er lige ved at dø af sult når de handler ind, det er nok ligeså meget som når vi andre får lyst til lidt sødt, forskellen er at de er børn så det skal bare være NU! - Og der mener jeg godt man som forældre må sige fra, ikke ydmyge barnet, men fortælle at det får du ikke og hvis ikke det stopper med at skrige, så kommer der en konsekvens.