Hænger din hverdag sammen?

Nogle gange gør den bare ikke. Og derfor er det måske meget rart, at Familie- Og arbejdslivskommisionen igår kom med 31 anbefalinger, der skal gøre hverdagen og livet nemmere for travle børnefamilier derhjemme? Eller..?
Et lille udpluk:
1. Giv begge forældre ret til to dage fri med løn, hvis børnenes sygdom kræver det.
2. Der bør skabes bedre mulighed for, at andre end barnets forældre kan passe syge børn.
3.Der bør sikres bedre rammer for, at folk kan få det antal børn, de ønsker sig, på det tidspunkt, de ønsker dem. For eksempel med økonomiske tilskud.
4. Hjemmeserviceordningen bør udvides og gøres tilgængelig for familier med børn.
5. Det bør gøres nemmere at spare op i nogle perioder af livet, så man kan holde fri i andre. Med en flekskonto kan man for eksempel holde et halvt år fri, mens børnene er små og til gengæld arbejde et halvt år længere inden pensionen.
Und so weiter.
Det er altsammen vældig fint, at det fra samfundets side bliver nemmere at få og have børn og være en børnefamilie, som kan få hverdagen til at hænge sammen. Men - har vi ikke også selv et ansvar for, at vores liv hænger sammen?
Bør man ikke tænke sig lidt om, inden man får børn, så man selv har sikret sig, at der kan være en vis form for balance i hverdagen?
Hvad gør I for at hverdagen hænger sammen? Og er det et problem?
Ja det er mange spørgsmål, men jeg er bare nysgerrig og sidder og tænker lidt over, om vi efterhånden ikke er blevet så forkælede, at det hele tiden skal være samfundet, som tager hensyn.
VH Posilise

hænger kun sammen, fordi min mor har mulighed for at hjælpe til. Hun passer mine børn, når de er syge og hjælper mig på andre måder.
Jeg er skilt fra mine børns far (der senere døde). To ting, jeg ikke lige havde kalkuleret med, da vi valgte at få børnene.
Og sådan er det jo her i livet. Man kan planlægge til hudløshed, og alligevel aldrig vide, hvordan morgendagen ser ud.
Så jeg synes, det er fint, hvis børnefamilierne får lidt hjælp.

selfølgelig her vi selv ansvar og vælger selv, men mange vil sikkert gerne have flere børn og det er der også brug for, men får det ikke da det er meget krævende, børnene blivers syge, de koster mange penge, der bliver mere rengøring, parforholdet kommer på prøve osv. Så tror nu nok de fleste overvejer grundigt, om de vil have flere en et barn. Samfundet har brug for flere børn gennemsnitlgt får hver danske kvinder 1,2 børn og det er slet ikke nok til at holde befolkningstallet ved lige. Skal det være mere attraktivt at få børn er det ok med sådanne forslag.

er struktureret nu får vi børn på trods af og ikke fordi.
Vi har valgt at jeg blev hjemme efter 4 år med institutionernes indskrænkede åbningstider og stigende priser. Skærpede krav fra arbejdspladsen, på grund af nedskæringer (flere opgaver til færre mennesker) ønske om fleksibilitet fra arbejdsgiveren med f.eks møder lagt sidst på eftermiddagen eller før kl.8.00 (vi er her jo for vore kunders skyld)
Jeg syntes der var for enerverende at have et job jeg elskede men ikke kunne engagere mig i, i den udstrækning jeg gerne ville uden at vælte min mands fleksibilitet i forhold til hans job med "på vej op ad stigen" krav.
Et sygt barn fører tre andre med sig. Mine forældre arbejder begge, mine svigerforældre driver et værtshus (ikke egnet til børnepasningsområde) men til sidst måtte vi have to unge piger på skift til at forlænge pasningstiden af børn. 3 børn fordelt på to instutioner - så stod jeg af. Og da jeg så var kommet hjem, så kunne vi lige så godt få det 4 barn så "det passer" med to af hver.
Børnene går nu i hhv skole og børnehave (max 15 timer)og jeg gør en bachelor færdig, men regner ikke med at hilse på nye kollegaer før de vigtigste af de 31 punkter er indført eller den mindste er kommet i 2. klasse.
Det kunne måske have hængt sammen hvis institutionerne havde åbent fra 7-18 så den der møder sidst kan aflevere og tidligst fri henter. Unge piger, der kan overkomme to børn eller flere har vi ikke kunnet opdrive.

Nogle af de punkter kan betyde nedbrud på visse arbejdspladser.
Der findes forældre som virkelig udnytter muligheden for barns første sygedag i tide og utide. Hvis de nu skal have to dage hver, kan jeg snildt se hvordan nogen arbejdspladser (og kolleger) konstant kan få et efteslæb. Jeg har selv været på en arbejdsplads hvor to kolleger udnyttede muligheden groft og det er altså trættende i længden.
Jeg synes snarere at man skulle give f.eks. bedsteforældre ret til barns første sygedag eller lignende. Det kan så give en dag til mor, en dag til far, en dag til hver af bedsteforældrene og så er en uges sygdom faktisk snart dækket.
Ideen med at opspare frihed gennem ekstra arbejde er egentlig god nok, men jeg ser bare for mig at kvinderne igen bliver taberne fordi de har behov for barsel efter fødsler. Desværre kan man forestille sig at de lige pludselig skal arbejde dobbelt hårdt for hver gang de skal have et barn, for at få lov at holde barsel og det synes jeg ikke er i orden. Det ér altså stadig kun kvinder der kan bære barnet, føde og amme det - og jeg synes det er problematisk hvis denne model evt. bruges til at indskrænke deres rettigheder.
Derudover synes jeg også det er noget skidt, hvis folk eksempelvis pga. længerevarende sygdom kan blive tvunget til at arbejde ekstra i andre perioder. Jeg kan nemlig også frygte at det vil blive sådan et "straf-system" hvor man kun kan få lov at gå på pension til normal tid, hvis man har optjent tilpas mange timer/arbejdsdage eller år.

Ja, jeg støtter dig i dine synspunkter. Jeg tror, som du, at kvinderne kan blive endnu mere "overbelastede" end de kan være i forvejen, og så kommer der jo først rigtig ubalance i tingene.
Jeg kan i teorien se for mig, at man sparer op på en flekskonto og så går senere på pension, men det kan jo være, at man er udslidt, når man kommer dertil. Hvad gør man så - betaler sig ud af det?
Jeg synes, at det er et af de forslag, som i teorien lyder vældig fint, men som jeg ser praktiske problemer omkring. Altså er det ikke tænkt til ende fra politisk side.
Jeg er klar over, at vi har små årgange. At vi er nødt til at tænke på, hvordan vi kan få flere børn. Problemet er blot, at, også som du, så har jeg oplevet arbejdspladser, hvor alt var på børnefamiliernes præmisser og det bliver man som kollega uden børn, rigtig irriteret over. Det skaber en masse andre slags problemer. I mine øjne.
VH Posilise

Hej!
Jeg kan sagtens sætte mig i børnefamiliernes sted, da vi selv har prøvet det........., MEN det handler også en del om, at planlægge og prioritere familiens tid.
Jeg mener stadig, at forældre må indrette arbejdsliv efter børnenes alder, det er trods alt kun de første år fra barsel til skolealderen, at der er det største run på.
Børnefamilierne glemmer, at andre på arbejdsmarkedet som enten ikke kan få børn eller hvor børnene er blevet ældre, de skal også kunne have rettigheder på arbejdsmarkedet.
Denne debat er meget egoistisk på børnefamiliernes vegne.
Jeg tror at debatten er opstået fordi børnene idag bliver født i familier, som er så etableret, at forældrene glemmer flexibiliteten på hjemmefronten - man kan ikke nå alt, men man kan prioritere udenfor arbejdslivet, som jo idag kun er 37 timer om ugen.
Vi løste vores arbejdsliv i de første år ved at have jobs forskudt med dagpleje 32 timer pr. uge, og da vore børn kom i skole fortsatte vi med forskudt arbejde, da vi så kunne undgå pasning efter skole, dette betød at vi kunne være meget sammen med vore børn, og de siger idag, at de "snakke" vi havde efter skoletid dem husker og nyder de idag.

når den ene forældre er overladt al ansvar for børnene, så er det altså ekstra svært at få hverdagen til at hænge sammen.
Og de bidrag der betales skaffer ikke en barnepige, så man kan passe sit job.
Nej, det er ikke samfundets opgave, men når det er fuldt acceptabelt at skride fra sin familie og lade dem sejle i egen sø, hvad skal man så gøre ?
vh anonym

skal få professionel hjælp til at bearbejde din bitterhed både af hensyn til dig selv, dine børn og alle som du omgåes......

behøver man at være det, fordi man ender i min situation❓
Jeg kender en håndfuld i mit situation, og vi er jo afhænig af den politik der føres på børneområdet fordi vi jo er i en lidt sårbar position, da vi står alene.
vh anonym
Det er lidt ærgeligt at man skal i andres øjne fremstå som "bitter", man lærer jo bare at leve med rammer, der nu engang er sat.

Som almindelig lønmodtager har jeg ikke oplevet lønkompensation i forhold til de
prisstigninger der sket..... det vil sige at omregnet er min købekraft blevet 10%
mindre gennem 10 år. Medens velhavernes købekraft og lønninger er steget op til 30%
i gennemsnit...." Der efiktivisere og rationaliseres "
" Jeg har nok oplevet virksomhedernes kravet om fleksibilitet & kompetanceudvikling "
Selv om vi har fået omsorgsdage og fridage er arbejdstiden steget med 1 timer mere
om ugen i lands gennemsnit.. Så vi arbejder mere end vi gjorde det før ( omsorgsdage )
Efter de nye overenskomster er det sådan at jeg nu er steget
3,75 i timen men skal være 3 timere længere på arbejde om ugen og mister en del tillæg
samt 1 fridag om året......
Omregnet betyder det at vores virksomhed holder 37 andre folk ude af arbejdsmakedet.
og faktisk ikke har udgifter, Men kun overskud med den ny overenskomst.
I børnehaven er den tid der er til rådighed pr. barn blevet minimeret og de antal
kvadratmeter der er til rådighed pr barn er blevet mindre alle børnhaver køre med
overbelægning ( Vensters politik med kvinderne hjem til kødgryderne virker jo )
Flere og flere mennsker ryge ud af bistandssystemt og må leve på gaden på grund af b.la
nogle nye regle om at man skal arbejde mindst 300 dage om året for at få bistand.
Jeg kender minds 4 personer..... En der har fået nyt hjerte.... En der er psykisk syg.
en der er multi alaergiker.... En der ikke kan arbejde fordi han har stafylokok infektioner der giver væskende sår og blærer på kroppen..( arbejdprøvning ??? )
Man slavebinder arbejderne økonomisk på arbejdtsmarkedet med lav løn til vi bliver 62 år
( i tyskland til vi er 67år )
Den der har de høje skatter betaler ikke meget skat. Fordi det er også dem der laver
lovgivningen.
Et af problemerne er at de højt uddannede i stedt for at betale skatter kan gå
på pention når de er 50 år.. køber huse i udlandet og skider på Danmark.
Bill Clinton tidligere præsident i USA.....
Jeg tror på de i siger......Når jeg ser det som i gør.
Der sider en flok Direktører og Journalister med personlige interesser inde i noget
der hedder folktinget....De påstår at de er repræsentant for den brede befolkning.
men de består ikke af et gennemsnit af befolkningen ( kun de velbjergede )
1. Giv begge forældre ret til to dage fri med løn, hvis børnenes sygdom kræver det.
( Vi har jo allerede noget der hedder omsorgsdage, feriefridage flexdage )
2. Der bør skabes bedre mulighed for, at andre end barnets forældre kan passe syge børn.
( Flot ikke.. Problemet er netop at det er næsten umuligt og staten skære ned )
3.Der bør sikres bedre rammer for, at folk kan få det antal børn, de ønsker sig, på det tidspunkt, de ønsker dem. For eksempel med økonomiske tilskud.
jeg kender 4 unge piger i alderen omkring de 23år der har 3 unger pr næse.
alle uden uddannelse.....fordi staten har besværligjort det for de unge under 30 år
Ved at man fjerne deres økonomiske muligheder.. Men er man at man motivere folk
Desvære så betyder de at de ikke har råd til at komme i gang med noget.
Mange unge har opgivet samfundet... Og tror ikke på en fremtid i Danmark.
4. Hjemmeserviceordningen bør udvides og gøres tilgængelig for familier med børn.
( Ja den er sikker gratis.. og motiverende for fattige unge mødre uder 20 år )
5. Det bør gøres nemmere at spare op i nogle perioder af livet, så man kan holde fri i
andre. ( Ja man af hvad skal man spare op de rige render jo med gevinsten )

Sådanne ordninger findes ude på fabrikkerne... Man holder fri når virksomheden går
dårligt og man gør det for ikke at være med i fyringsrunder.
Man kan så få arbejderne til at yde en indsat uden overtidsbetalinger.
når fabriken har brug for ekstra arbejdsindsat...... SÅDAN ER DET VIRKELIGE LIV
Med en flekskonto kan man for eksempel holde et halvt år fri, mens børnene er små og til gengæld arbejde et halvt år længere inden pensionen.
( Ja så har arbjdsgiverne da en garanti for at ingen tager en selvbetalt fridag
eller ferie.... Men faktisk yder optimalt til de vipper af pinden. )
Det er altsammen vældig fint, at det fra samfundets side bliver nemmere at få og have børn og være en børnefamilie, som kan få hverdagen til at hænge sammen.
( Man må klappe i sine hænder eller mindst vaske dem 100 gange.. genialt ;-/ )
Men - har vi ikke også selv et ansvar for, at vores liv hænger sammen?
( Jo man kan jo bare spise brød og havergrød alle ugen dage )
Bør man ikke tænke sig lidt om, inden man får børn, så man selv har sikret sig, at der kan være en vis form for balance i hverdagen?
( Jo den der ikke har en ordentlig økonomi eller arbejde mange timer om dagen )
( burde kunne tænke sig til en fremtid uden børn. )
( Det ville give mangel på arbejdskraft og give en mere retfærdig lønfordeling )
Hvad gør I for at hverdagen hænger sammen? Og er det et problem?
( ja for ca 10-15% er hverdagen et stort problem )
( Man skal arbejde sort i sin fritid.. og sætte tempoet ned på sin arbejdsplads
man skal holde sine 100% og ikke mere. Så har man mere overskud til familien
eller man skal arbejde om natten... 3 dage om ugen... det giver flere fritimer
men familien...
eventuelt skaffe sig en have og nogle grisebasser og nogle høns....
Man kan hente gammelt brød hos bagerne til hønsene og faktisk kan man også spise
en del af brødet selv.
man kan købe sit tøj på genbrug og faktisk kan man finde meget mad der ikke er
dårligt i affalds Containerene.. ved supermarkederne især efter lørdag.
Man kan også skaffe sig noge åleruser.. dem kan man gå ud med og man kan fiske
på liner med kroge..dem kan man kaste ud i vandet med en sten i enden af line.
Om man er rigtig ude i hampen så skal man købe en lille sejlbåd eller et lille
kolonihavehus med en have....) og bo der i en periode.... koster 1500 kr om året )
Ja det er mange spørgsmål, men jeg er bare nysgerrig og sidder og tænker lidt over, om vi efterhånden ikke er blevet så forkælede, at det hele tiden skal være samfundet, som tager hensyn.
Ja i er rigtig mange der er forkælet og lever i et paradis.... Alfa Mennesker
Neden for paradis er der et helvede for arbejder og slaver. Beta Mennsker
de udstødte og de syge.
Tænk nogen der er så uundværlige for livets opretholdes som arbejder
ikke har råd til at give sine børn en god opvægt... Men skaffer overflod
til velhavernes paradis...De må slave til de bliver Båret ud med fødderne først.
Dem med den negativ kultur og socialarv.
dem er lovgives i mod.... konstant....
Husk at man ikke må fiske i de Danske farvande uden gyldig fisketegn 400 kr.

var altså positivt ment, men jeg kan forstå at dit humør (bitterhed) overskygger din dømmekraft....... Jeg kan godt se, at det er hårdt at være ene forsørger, men jeg tror ikke, at du kommer videre med dårligt humør - ingen får et nyt liv, vi må selv evt. med hjælp forsøge at komme videre.
Herfra ihvertfald et stort ønske for at Du også må blive en glad eneforsørger og derved igen få troen på et nyt forhold og en god god fremtid for dig og din familie.

hvordan kan du forstå at mit humør overskygger min dømmekraft ?
Jeg er lige nu chokeret over den indsigt, du mener du har i min sindstilstand.
Er det ikke lidt at tro, at vide noget,- du ikke ved ?
Jeg mener, at du sætter mig i en bås grundet min situation, som jeg ikke kan nikke genkendende til. Fordi min situation er som den er, er det ikke ensbetydende med at jeg har mistet troen på f.eks et nyt forhold.... hvor kommer alt det fra.❓Er det ikke mere dig, som gør dig nogle forestillinger om, hvordan jeg må have det ?
Jeg synes på et eller andet plan, at det er lidt arrogant, at tro de ting, som du gør, idet du reelt ingenting ved.
Meget muligt, og jeg tror også at din tanke er af godhed... men den er lidt misforstået i mit tilfælde.
vh anonym

Jo, jeg mener bestemt at børnefamilierne efterhånden er blevet meget forkælede, men de har vel også grund til at forvente det, for ALLE politikere forsøger hele tiden at indynde sig hos dem, så de kommer med en masse løfter til denne befolkningsgruppe, mens de helt negligerer andre.
Jeg frygter bare at mange af disse nye forslag (som HELT sikkert bliver vedtaget) vil blive misbrugt. Jeg har set mange kollegaer bruge en omsorgsdag på dem selv og ikke på at være sammen med deres lille pus, ja undskyld mig, men var det ikke det der var meningen med omsorgsdage. Det samme gælder for "barn syg" - disse dage falder utroligt nok OFTE om mandagen eller fredagen - især op til højtiderne....hmmmm....meget mystisk :o)
Derfor frygter jeg, at hvis disse ordninger bliver udvidet, så bliver misbruget af det tilsvarende stort.
Se evt også dette indlæg:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=206&posting=1024533

"Børnefamilierne glemmer, at andre på arbejdsmarkedet som enten ikke kan få børn eller hvor børnene er blevet ældre, de skal også kunne have rettigheder på arbejdsmarkedet.
Denne debat er meget egoistisk på børnefamiliernes vegne."
Uha, dét er sød musik i mine ører. Tak for dit indlæg :o)
P.s. Det er vel helt unødvendigt at skrive, at jeg er HELT enig med dig.

Vores hverdag bliver mere og mere travl, på uddannelser bliver/blev der for eksempel lagt op til at vi skal nå endnu mere på kortere tid. På arbejdspladsen bliver vi tilbudt overarbejde og flextid. Jeg mener at overarbejde er en ting man kan sige nej til, måske 9 ud af 10 gange, eller oftere alt efter, hvordan det passer ind i den enkeltes og familiens liv. Mht. flextid, så kan det jo være meget godt, men forstår man at skille arbejdsliv og fritid ad? Flyder det ikke mange gange ud i et?
Dertil kommer så alle de teknologiske vidundere, mobil og computere, både stationære og bærbare, det skulle alt sammen gøre hverdagen mere overskueligt, med et klik har du betalt huslejen osv. Men har vi den i virkeligheden ikke mere tændt end allerhøjest nødvendigt?
Jeg mener, at det er op til en selv at priorientere hvad man vil bruge sin tid på og man må gøre op med sig selv, hvor tit man er villig til at tage overarbejde. Når man kommer hjem, skal man tage stilling til om mobilen kan slukkes og hvor længe man skal sidde foran computeren for at tjekke evt. mails fra arbejdskollegaer.

Min egen hverdag hænger pt. fint sammen. Jeg kommer hjem, laver alle lektierne. Manden laver for det meste maden, men de dage, hvor jeg ikke er optaget af bunkerne med lektier laver jeg den. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg om aftenen bruger 1-2 timer på computeren eller mere, men det passer mig fint på nuværende tidspunkt. Når vi får børn, er der helt sikkert nogle priorienteringer der skal laves om, men til den tid skulle jeg gerne have fundet mig et job, hvor det er okay at sige nej til overarbejde 9 ud af 10 gange

glad på dine vejne :-)

kære anonyme
du har virkelig ramt alle de frustrationer som jeg har gået med i mange år. jeg er en af de lavest rangerede i samfundet. jeg er enlig mor på bistand med et månedligt budget på ca 3500-3800 at leve for, købe tøj for samt gaverne til mit barns klassekammerater osv osv. og jeg er også en af dem der ikke kan mærke at der kommer flere penge mellem hænderne på danskerne.....
kort fortalt ville jeg bare sige tak for dit indlæg

kære anonyme
jeg er selv enlig mor, fyren skred før barnet kom til og der stod jeg med alle mine talenter. barnet kom det er 11 år siden nu men den kamp jeg har været igennem ønsker jeg ikke for min værste fjende(og heller ikke for jydemor som mener du er bitter) jeg havde et job før jeg fik barn, da jeg kom tilbage fra barsel havde jeg ikke noget job, og slag i slag med div. problemer fik jeg en dårlig ryg og endte på kontanthjælp. det var den korte udgave af mine sidste 15 år. jeg føler mig ikke bitter men jeg føler mig heller ikke heldig. min hverdag er stresset min økonomi er af h..... til det eneste lyspunkt jeg har er mit barn og ingen tvivl om at jeg elsker hende meget højt. men alle de ny såvel som gamle politiske tiltag der har været på børne og familie området har kun været for familier med penge i forvejen.
så kære anonyme, man kan godt overleve og være glad for hvad man har men så er alt også sagt. hold humøret højt og elsk dine børn glæd dig over de små ting i livet som er gratis. for det bliver sku nok ikke bedre for os enlige mødre

jeg tror heller ikke situationen for os enlige mødre bliver bedre. Jeg har heldigvis en uddannelse, så det går nu nok. Men derfor synes, jeg ikke det er ok, at fædre sådan bare kan smutte...og det uden en bitter tone, men et faktum. Lige som jeg synes, så mange andre ting i samfundet er for ringe.
Jeg er ked af, at dit liv er gået som det er... men glad for at du kan finde nydelse i de små glæder, det en god evne at have...:-)

vh anonym

Som udgangspunkt synes jeg, det ville være fint om de svigtede mødre fik hjælp. Fordi det er smerteligt, at blive ladt i stikken.
Men hvem skal betale, det er dyrt at gå til psykolog, især for dem som har mistet måske job osv fordi manden ikke gad sit anvar.
Måske man skulle pålægge udgiften faderen ?
Psykolog koster vel imellem 500-700 i timen. det kan en enlig mor altså ikke betale.
vh fynbomor her.

..fordi:
jeg har lært at prioritere mine unger i de år, hvor det er nødvendigt - og lært ikke at prioritere mine egne behov så højt
jeg har valgt en del materialistisk bras fra - og dermed fået luft i økonomien
jeg har valgt en uddannelse, der udløser et job med en forholdsvis høj løn, det giver også luft
jeg har valgt en mand, der deltager aktivt i pasning af sine egne unger
jeg har valgt at være afslappet overfor naturligt rod og tøjvask der nu og da hober sig op
jeg har et humoristisk og optimistisk syn på livet - og sagtens kan se alle fordelene ved at have tre herlige unger under vingerne..
SÅ - jeg klager ikke.. og synes at vi som børneforældre har vældig gode vilkår i dette land, men det er vigtigt at vi selv tager ansvar og ikke blot kræver..
KH. Mor til tre

For dælen et godt indlæg!!
:o)

Flot!

Jeg har efterhånden prøvet adskillige arbejdspladser. En af dem fyrede mig, da jeg kom tilbage fra barsel, en anden har fix tider til klokken 19:30 også i weekender, i den nuværende tager man bare børnene med.
Men den nuværende arbejdsplads kan jeg kun passe fordi, der er én, der hver dag henter fra fritidshjemmet. Men det er ok. Alternativt skal hun være i fritidshjem mellem 10 og 11 timer hver dag. Lukkedagene er noget skidt, og der er mange af dem.
Mit ønske for tiden er en rengøringshjælp. Jeg kunne godt finde på at bruge hjemmehjælp med offentlig støtte.

Og jeg må også erklære mig enig.
Som sagt, vi ved godt det bliver mere besværligt at eksisterer når vi får børn, men derfor synes jeg alligevel ikke at vi har ret til at kræve alle mulige ekstra hensyn, i forhold til vore kolleger.
Jeg kan godt selv huske hvordan det var at være én af dem uden børn, som altid fik de dårligste vagter, alle helligdagene og det ekstra arbejde, når der var børns første sygedag, omsorgsdage og hvad ved jeg.
Det er da helt fint at forældre har muligheden for f.eks. barns første sygedag og omsorgsdage, men jeg synes ikke det er i orden at dem uden børn så ikke også kompenseres på en lignende måde. De kan jo få lige så meget brug for at holde fri, særligt hvis de er på en lille arbejdsplads der ofte byder ekstra- eller overarbejde pga. børnefamiliernes rettigheder.

Jeg er meget enig i, at vi er blevet alt for forkælede. Når man vælger at få børn, må man vide, at det uanset hvad bliver på bekostning af noget andet! Man skal pludselig være der for et andet menneske, et lille barn der især i de første år har meget brug for en. Så kan man da ikke samtidig regne med, at man stadig kan nå til fodbold 3 gange om ugen, arbejde over 4 dage og derudover deltage i alverdens netværksgrupper. Man skal naturligvis ikke lægge alle sine interesser på hylden, men blot være realistisk og huske at børn er kun børn ganske kort!
Til slut skal dog indskydes at jeg er enig i punkt 1 om sygedage, det er kun fair.... Men punkt 5, hvor er vi henne? Betyder det så også, at hvis jeg knokler 70 timer om ugen de første 10 år på arbejdsmarkedet, så kan jeg gå på pension 5 år tidligere med fuld løn!? Ej, må jeg så snart bede om min himmelblå :-)

Jeg har ikke været heldig at finde "kvinden i mit liv", før vi begge havde en alder, som vi ikke synes var forsvarligt, at sætte børn i verden.
Er der ikke bare nogle få, som kan sætte sig ind i, at vi har aldrig haft barselorlov, forældreorlov, omsorgsdage, barnets 1. sygedag m.m., men vores efterlønsalder er alligevel blevet udskudt 2år.
Jeg ved godt at vi lever i et solidarisk samfund, men tænk over det næste gang I debattere børnefamiliernes "ret".

Jeg kan sagtens følge dig!!
Du og din kone har taget slæbet, mens børnefamilierne bare har kunnet rage til sig på Jeres bekostning - og hvad er takken?
"Værs'go Conradd, du har godt nok slidt som en hest i mange år. Snup du bare 2 år mere, for du skal betale for at andre kan få." - sikke en tak.
1000000000000000000 gange TAK for at du har været med til at skabe det velfærdssamfund, som politikerne nu er ved at ødelægge, med deres iver efter at lefle for børnefamilierne.
:o)

Der skal flere på banen - offentligt kan "reservebedster" ... være del af løsning blot det er NEMT og ENKELT.
Desudenh SKAL der være sammenhæng og ANSVAR mellem arbejdsplads, transport - tid & afstand og hjemmet. Den "gamle" arbejdsplads i Lyngby havde en børnehave LIGE ved hoveddøren som ALLE ansatte havde adgang til uden videre - det fungerede godt og betød forældre med større overskudsglæde.

Der skal flere på banen - offentligt kan "reservebedster" ... være del af løsning blot det er NEMT og ENKELT. kkk
Desudenh SKAL der være sammenhæng og ANSVAR mellem arbejdsplads, transport - tid & afstand og hjemmet. Den "gamle" arbejdsplads i Lyngby havde en børnehave LIGE ved hoveddøren som ALLE ansatte havde adgang til uden videre - det fungerede godt og betød forældre med større overskudsglæde.