Højesteret har fejlbehandlet Lissabon Traktaten
Lissabontraktaten efter Lov nr. 321 af 30/04/2008
Højesterets afgørelse i sagen er begrundet således:
”I medfør af lov nr. 321 af 30. april 2008 om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union er Lissabon-traktaten af 13. december 2007 med virkning fra den 1. december 2009 gennemført i Danmark med de undtagelser, der følger af lovens § 4, nr. 14, litra a (det retlige forbehold) og litra b (euro-forbeholdet).
Appellanternes realitetspåstand under hovedsagen er, at statsministeren og udenrigsministeren skal anerkende, at ændringsloven om Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt”.
Lissabontraktaten efter Lov nr. 321 af 30/04/2008
»Lov om Danmarks tiltrædelse af Den Europæiske Union«
5. I § 4 indsættes som nr. 14:
»14. Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og visse tilknyttede akter med tilhørende protokoller og erklæringer med undtagelse af
a) (det retlige forbehold) traktatens artikel 2, nr. 63-68, der ændrer bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tredje del, afsnit IV vedrørende et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, for så vidt disse bestemmelser ikke angår udpegning af de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af EU-landenes ydre grænser, eller foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa, samt traktatens artikel 2, nr. 29, der indføjer en ny artikel 16 B i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt denne bestemmelse angår medlemslandenes behandling af personoplysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådes tredje del, afsnit IV, kapitel 4 og 5, og
b) (euro-forbeholdet) de bestemmelser, der er angivet i artikel 116a, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og i artikel 42, stk. 1, i protokol om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.«
Som jeg kan læse her har Højesteret henvist Den 11. januar 2011
Sag 336/2009 Landsretten til realitetsbehandling, forstået på godt dansk Landsretten skulle behandle sagen fordi Landsretten i første omgang havde nægtet at behandle sagen fordi de havde påstået ”sagsøgerne ingen interesse havde” (Meget groft af Landsretten at de ville ignorer deres grundlovssikrede rettigheder), her står passagen ovenover at Euro og retsforbeholdet skulle Landsretten ikke behandle.
Men når appellanterne mener at Lissabon Traktaten ”teksten” er anderledes end det er i de andre traktater da ”Lissabon Traktaten er samling af flere traktater under én”, så mener jeg ikke Højesteret har hjemmel i loven til at undlade retsforbeholdet og Euro spørgsmålet, da teksterne er ændret af EU, i Lissabon Traktaten. (Men det tager vi lidt senere).
Nej vi tager den nu.
Fordi Danmark har krævet vedr. menneskerettigheder til ECHR som Lissabon Traktaten også indeholder i de juridiske krav til Lissabon Traktaten, at Danmark henholder sig til Lov om Rettens pleje. Det betyder at EU skal overholde Lov om rettens pleje som før 2007 ved forarbejdningen til Lissabon Traktaten, bryder et hvilket som helst land eller person i EU menneskerettigheder mod en dansker så gælder den danske retsplejelov, det står til lovsamlingerne til ECHR (European Court of Human Rights). ”Hvis Unionen påstår at de har undladt denne del om at Danmark henholder sig til retsplejeloven til forarbejdningen af Lissabon Traktaten”, så er denne del jo ikke behandlet af Højesteret, fordi Højesteret har dækket over danskerne har fået færre rettigheder og færre Grundlovssikrede rettigheder i Danmark af "Unionen". Det er problematisk og ulovligt af Højesteret.
En anden ting vedr. retsforbeholdet Danmark har over for Unionen, der har Danmark 2013 fået den tidligere justitsminister, Morten Bødskov implementeret den danske straffelov til at virke i hele eurozonen, det giver alle dansker nye muligheder og nye rettigheder over for Unionen, derfor må der jo stå nye ting i Lissabon Traktaten som ikke stod i de andre traktater, så der er faktisk noget galt her.
Det betyder på godt dansk at bryder Unionen hvilken som helst lov mod en dansker, der er brud på menneskerettigheder så gælder den danske retsplejelov og nu også den danske straffelov, så kan medlemmerne af Unionen retsforfølgelses hvis det sker. Det betyder også at Unionen ikke kan bryde dansk Grundlov, da Lov om rettens pleje og den danske straffelov høre til Danmarks Grundlov.
Bemærkning:” Såfremt at Unionen og et organ vil have at danske ministre skal begå lovbrud efter dansk Grundlov i folketinget, betegnes som ”særlige grove forbrydelser mod Danmarks selvstændighed og mod den personlig frihed efter menneskerettigheder mod en dansk minister”, gør at ministre i Danmark kan nægte ethvert spørgsmål som Unionen kræver af Danmark, selv for domstolen”.
Derfor er det underligt at Højesteret har undladt denne del, men det kan jo beror på at Højesteretsdommerne ikke har kigget Lissabon Traktaten igennem ved sagsbehandlingen og det må jo være tilfældet. (Det er ret afslørede).
Man skal huske på appellanterne gøre gældende at det er deres grundlovssikrede rettigheder der er krænket ved traktaten, ”ændret tekst og ændret rettigheder” så kan ingen tage forbehold Danmark har over for EU, ud fra sagsbehandlingen i Landsretten og Højesteret, ikke engang af dommerne i Højesteret har hjemmel i loven, da det er en krænkelse af appellanterne efter straffeloven kapitel 27, § 266 og kapitel 16, straffeloven §§ 146 stk. 1 og 148 (dommerne der bevidst fejlbehandler retssager). (mystisk).
Det betyder faktisk at Højesteret har bedt Landsretten om at behandle spørgsmålet om forsvarsforbeholdet Danmark har over for dengang EU, for 2. gang.
Danmark har forsvarsforbehold efter Grundloven § 85, det har Højesteret ment var nødvendigt at undersøge om Danmark afgav suverænitet til ”Unionen” som EU var blevet ændret til i teksten i Lissabon Traktaten.
Her har Højesteret helt sikkert forbrudt sig mod dansk lovgivning vedr. sagsbehandlingen hvor Højesteret har hjemvist sagen til realitetsbehandling i Landsretten og senere har Højesteret behandlet sagen, da der i Artikel 11 i Lissabon Traktaten står følgende tekst:” artikel 11 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 erstattes af følgende to stykker:
»1. Unionens kompetence inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
omfatter alle udenrigspolitiske områder samt alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar.
Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er underlagt særlige regler og procedurer. Den fastlægges og gennemføres af Det Europæiske Råd og Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed, medmindre andet er fastsat i traktaterne. Vedtagelse af lovgivningsmæssige retsakter er udelukket. Denne politik gennemføres af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og af medlemsstaterne i
overensstemmelse med traktaterne. Europa-Parlamentets og Kommissionens specifikke rolle på dette område er fastlagt i traktaterne. Den Europæiske Unions Domstol har ingen kompetence med hensyn til disse bestemmelser, bortset fra dens kompetence til at kontrollere overholdelsen af artikel 25b i denne traktat og prøve lovligheden af visse afgørelser, jf. artikel 240a, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
2. Inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil varetager, fastlægger og gennemfører denne en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der bygger på udvikling af gensidig politisk solidaritet mellem medlemsstaterne, fastlæggelse af spørgsmål af almen interesse og opnåelse af en stadig stigende konvergens i medlemsstaternes optræden.«
b) Stk. 2, der omnummereres til stk. 3, ændres således:
i) Sidst i første afsnit tilføjes følgende:
»og respekterer Unionens indsats på dette område.«
ii) Tredje afsnit affattes således: »Rådet og den højtstående repræsentant påser, at disse principper overholdes.«
Det betyder faktisk at Landsretten og Højesteret har behandlet sagen 4 gange i alt, uden at kigge ordentligt efter hvad Lissabon Traktaten indeholdte af ændringer i forhold til de andre traktater der blev udskiftet. Man skal huske på at Landsretten og Højesteret har haft fra 2009 til 2013, i 4 år uden at kigge Lissabon Traktaten igennem og det Højesteret har bedt Landsretten om vedr. ”Forsvarsforbeholdet”, så må en borger i Danmark jo synes det er meget mærkværdigt at der findes lovtekst i Lissabon Traktaten artikel 14, der netop er i strid med Grundloven § 85 ” herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar” som står skrevet til artikel 14 i Lissabon Traktaten.
Selv forsøg efter straffeloven § 21 at anskaffe ”Unionen” militær som Danmark ikke har vedtaget da det var EU, gør jo at ”Forsvarsforbeholdet til EU” er ændret i Lissabon Traktaten i forhold til EU. For det 2. for en dommer at ignorer at EU vil oprette ”Unionen” med det formål at anskaffe sig et militær og ikke behandle retssagen retfærdigt når der står formålet med Lissabon Traktaten er at anskaffe ”Unionen militær” kan kun hører under straffeloven specielle del, §§ 98, 111 og 114, hvilket giver ubetinget fængsel i op til mere end 2 livstidsdomme efter forarbejdningen til straffeloven §§ 98, 111 og 114.
11 højesteretsdommer har været involveret i ikke at læse Lissabon Traktaten, for ellers kan vi godt blive enige om det kun vil tage højst 1 time at nå til artikel 14 i Lissabon Traktaten. Højesteretsdommerne er, Præsident for Højesteret Børge Dahl, Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Niels Grubbe, Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Vibeke Rønne, Michael Rekling, Hanne Schmidt, Jan Schans Christensen og Kurt Rasmussen.
Danmarks Domstol har haft sagen i 4 år, mens det tager maks. 1 time at læse sig til Lissabon Traktaten artikel 14 og at ”Unionen vil oprette et ”fælles militær” så er det bevisligt også ulovligt da det er afgivelse af suverænitet eller forsøg efter straffeloven § 21 på at fratage suverænitet fra Danmark hvor Danmark har ”Forsvarsforbehold” over for EU, det ville ”Unionen ændre i lovteksten i Lissabon Traktaten”
Det er ulovligt af EU og de folk der har udarbejdet Lissabon Traktaten, ændrede ”rettigheder og love”.
Både Landsretten og Højesteret er afsløret i bevidst at fejlbehandle søgsmålet vedr. Lissabon Traktaten gyldighed efter Grundloven.
(Thi kendes for ret)
2 gange livstidsdom giver det efter dansk strafferet ”specielle del efter straffeloven §§ 98, 111 og 114”.
http://eur-lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ:C:2007:306:SOM:DA:HTML
http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/pressemeddelelser/Pages/Lissabon-traktatenogGrundloven.aspx
http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/Afgorelser/Documents/199-12.pdf
Højesterets afgørelse i sagen er begrundet således:
”I medfør af lov nr. 321 af 30. april 2008 om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union er Lissabon-traktaten af 13. december 2007 med virkning fra den 1. december 2009 gennemført i Danmark med de undtagelser, der følger af lovens § 4, nr. 14, litra a (det retlige forbehold) og litra b (euro-forbeholdet).
Appellanternes realitetspåstand under hovedsagen er, at statsministeren og udenrigsministeren skal anerkende, at ændringsloven om Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt”.
Lissabontraktaten efter Lov nr. 321 af 30/04/2008
»Lov om Danmarks tiltrædelse af Den Europæiske Union«
5. I § 4 indsættes som nr. 14:
»14. Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og visse tilknyttede akter med tilhørende protokoller og erklæringer med undtagelse af
a) (det retlige forbehold) traktatens artikel 2, nr. 63-68, der ændrer bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tredje del, afsnit IV vedrørende et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, for så vidt disse bestemmelser ikke angår udpegning af de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af EU-landenes ydre grænser, eller foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa, samt traktatens artikel 2, nr. 29, der indføjer en ny artikel 16 B i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt denne bestemmelse angår medlemslandenes behandling af personoplysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådes tredje del, afsnit IV, kapitel 4 og 5, og
b) (euro-forbeholdet) de bestemmelser, der er angivet i artikel 116a, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og i artikel 42, stk. 1, i protokol om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.«
Som jeg kan læse her har Højesteret henvist Den 11. januar 2011
Sag 336/2009 Landsretten til realitetsbehandling, forstået på godt dansk Landsretten skulle behandle sagen fordi Landsretten i første omgang havde nægtet at behandle sagen fordi de havde påstået ”sagsøgerne ingen interesse havde” (Meget groft af Landsretten at de ville ignorer deres grundlovssikrede rettigheder), her står passagen ovenover at Euro og retsforbeholdet skulle Landsretten ikke behandle.
Men når appellanterne mener at Lissabon Traktaten ”teksten” er anderledes end det er i de andre traktater da ”Lissabon Traktaten er samling af flere traktater under én”, så mener jeg ikke Højesteret har hjemmel i loven til at undlade retsforbeholdet og Euro spørgsmålet, da teksterne er ændret af EU, i Lissabon Traktaten. (Men det tager vi lidt senere).
Nej vi tager den nu.
Fordi Danmark har krævet vedr. menneskerettigheder til ECHR som Lissabon Traktaten også indeholder i de juridiske krav til Lissabon Traktaten, at Danmark henholder sig til Lov om Rettens pleje. Det betyder at EU skal overholde Lov om rettens pleje som før 2007 ved forarbejdningen til Lissabon Traktaten, bryder et hvilket som helst land eller person i EU menneskerettigheder mod en dansker så gælder den danske retsplejelov, det står til lovsamlingerne til ECHR (European Court of Human Rights). ”Hvis Unionen påstår at de har undladt denne del om at Danmark henholder sig til retsplejeloven til forarbejdningen af Lissabon Traktaten”, så er denne del jo ikke behandlet af Højesteret, fordi Højesteret har dækket over danskerne har fået færre rettigheder og færre Grundlovssikrede rettigheder i Danmark af "Unionen". Det er problematisk og ulovligt af Højesteret.
En anden ting vedr. retsforbeholdet Danmark har over for Unionen, der har Danmark 2013 fået den tidligere justitsminister, Morten Bødskov implementeret den danske straffelov til at virke i hele eurozonen, det giver alle dansker nye muligheder og nye rettigheder over for Unionen, derfor må der jo stå nye ting i Lissabon Traktaten som ikke stod i de andre traktater, så der er faktisk noget galt her.
Det betyder på godt dansk at bryder Unionen hvilken som helst lov mod en dansker, der er brud på menneskerettigheder så gælder den danske retsplejelov og nu også den danske straffelov, så kan medlemmerne af Unionen retsforfølgelses hvis det sker. Det betyder også at Unionen ikke kan bryde dansk Grundlov, da Lov om rettens pleje og den danske straffelov høre til Danmarks Grundlov.
Bemærkning:” Såfremt at Unionen og et organ vil have at danske ministre skal begå lovbrud efter dansk Grundlov i folketinget, betegnes som ”særlige grove forbrydelser mod Danmarks selvstændighed og mod den personlig frihed efter menneskerettigheder mod en dansk minister”, gør at ministre i Danmark kan nægte ethvert spørgsmål som Unionen kræver af Danmark, selv for domstolen”.
Derfor er det underligt at Højesteret har undladt denne del, men det kan jo beror på at Højesteretsdommerne ikke har kigget Lissabon Traktaten igennem ved sagsbehandlingen og det må jo være tilfældet. (Det er ret afslørede).
Man skal huske på appellanterne gøre gældende at det er deres grundlovssikrede rettigheder der er krænket ved traktaten, ”ændret tekst og ændret rettigheder” så kan ingen tage forbehold Danmark har over for EU, ud fra sagsbehandlingen i Landsretten og Højesteret, ikke engang af dommerne i Højesteret har hjemmel i loven, da det er en krænkelse af appellanterne efter straffeloven kapitel 27, § 266 og kapitel 16, straffeloven §§ 146 stk. 1 og 148 (dommerne der bevidst fejlbehandler retssager). (mystisk).
Det betyder faktisk at Højesteret har bedt Landsretten om at behandle spørgsmålet om forsvarsforbeholdet Danmark har over for dengang EU, for 2. gang.
Danmark har forsvarsforbehold efter Grundloven § 85, det har Højesteret ment var nødvendigt at undersøge om Danmark afgav suverænitet til ”Unionen” som EU var blevet ændret til i teksten i Lissabon Traktaten.
Her har Højesteret helt sikkert forbrudt sig mod dansk lovgivning vedr. sagsbehandlingen hvor Højesteret har hjemvist sagen til realitetsbehandling i Landsretten og senere har Højesteret behandlet sagen, da der i Artikel 11 i Lissabon Traktaten står følgende tekst:” artikel 11 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 erstattes af følgende to stykker:
»1. Unionens kompetence inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
omfatter alle udenrigspolitiske områder samt alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar.
Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er underlagt særlige regler og procedurer. Den fastlægges og gennemføres af Det Europæiske Råd og Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed, medmindre andet er fastsat i traktaterne. Vedtagelse af lovgivningsmæssige retsakter er udelukket. Denne politik gennemføres af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og af medlemsstaterne i
overensstemmelse med traktaterne. Europa-Parlamentets og Kommissionens specifikke rolle på dette område er fastlagt i traktaterne. Den Europæiske Unions Domstol har ingen kompetence med hensyn til disse bestemmelser, bortset fra dens kompetence til at kontrollere overholdelsen af artikel 25b i denne traktat og prøve lovligheden af visse afgørelser, jf. artikel 240a, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
2. Inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil varetager, fastlægger og gennemfører denne en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der bygger på udvikling af gensidig politisk solidaritet mellem medlemsstaterne, fastlæggelse af spørgsmål af almen interesse og opnåelse af en stadig stigende konvergens i medlemsstaternes optræden.«
b) Stk. 2, der omnummereres til stk. 3, ændres således:
i) Sidst i første afsnit tilføjes følgende:
»og respekterer Unionens indsats på dette område.«
ii) Tredje afsnit affattes således: »Rådet og den højtstående repræsentant påser, at disse principper overholdes.«
Det betyder faktisk at Landsretten og Højesteret har behandlet sagen 4 gange i alt, uden at kigge ordentligt efter hvad Lissabon Traktaten indeholdte af ændringer i forhold til de andre traktater der blev udskiftet. Man skal huske på at Landsretten og Højesteret har haft fra 2009 til 2013, i 4 år uden at kigge Lissabon Traktaten igennem og det Højesteret har bedt Landsretten om vedr. ”Forsvarsforbeholdet”, så må en borger i Danmark jo synes det er meget mærkværdigt at der findes lovtekst i Lissabon Traktaten artikel 14, der netop er i strid med Grundloven § 85 ” herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar” som står skrevet til artikel 14 i Lissabon Traktaten.
Selv forsøg efter straffeloven § 21 at anskaffe ”Unionen” militær som Danmark ikke har vedtaget da det var EU, gør jo at ”Forsvarsforbeholdet til EU” er ændret i Lissabon Traktaten i forhold til EU. For det 2. for en dommer at ignorer at EU vil oprette ”Unionen” med det formål at anskaffe sig et militær og ikke behandle retssagen retfærdigt når der står formålet med Lissabon Traktaten er at anskaffe ”Unionen militær” kan kun hører under straffeloven specielle del, §§ 98, 111 og 114, hvilket giver ubetinget fængsel i op til mere end 2 livstidsdomme efter forarbejdningen til straffeloven §§ 98, 111 og 114.
11 højesteretsdommer har været involveret i ikke at læse Lissabon Traktaten, for ellers kan vi godt blive enige om det kun vil tage højst 1 time at nå til artikel 14 i Lissabon Traktaten. Højesteretsdommerne er, Præsident for Højesteret Børge Dahl, Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Niels Grubbe, Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Vibeke Rønne, Michael Rekling, Hanne Schmidt, Jan Schans Christensen og Kurt Rasmussen.
Danmarks Domstol har haft sagen i 4 år, mens det tager maks. 1 time at læse sig til Lissabon Traktaten artikel 14 og at ”Unionen vil oprette et ”fælles militær” så er det bevisligt også ulovligt da det er afgivelse af suverænitet eller forsøg efter straffeloven § 21 på at fratage suverænitet fra Danmark hvor Danmark har ”Forsvarsforbehold” over for EU, det ville ”Unionen ændre i lovteksten i Lissabon Traktaten”
Det er ulovligt af EU og de folk der har udarbejdet Lissabon Traktaten, ændrede ”rettigheder og love”.
Både Landsretten og Højesteret er afsløret i bevidst at fejlbehandle søgsmålet vedr. Lissabon Traktaten gyldighed efter Grundloven.
(Thi kendes for ret)
2 gange livstidsdom giver det efter dansk strafferet ”specielle del efter straffeloven §§ 98, 111 og 114”.
http://eur-lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ:C:2007:306:SOM:DA:HTML
http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/pressemeddelelser/Pages/Lissabon-traktatenogGrundloven.aspx
http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/Afgorelser/Documents/199-12.pdf