I dag skal jeg lære at sætte grænser

I dag skal jeg til at starte på en frisk! Sætte grænser!!!

Jeg er blevet blevet alene m 2 dejlige unger, og er ved at komme lidt oven på igen.
Men efter et hektisk forhold, hvor ressourserne ikke var der, når det gjadt om at sætte grænser over for ungerne har jeg derefter måtte "betale" prisen.
Men nu skal det være... Min ene søn på 5 år har oplevet mange kriser, hvilket naturligvis kan mærkes.
For øjeblikket gælder det spisningen til aften. Der er intet der er godt nok. Han tager nogle få bider af maden, for derefter at være sulten en times tid efter. Og hvad har jeg gjort? givet efter og ladet drengen få mad senere.
I dag efter et møde m børnehaven, har jeg fået til "opgave" at sætte grænser. Det ender nok m hyl osv... MEN nu skal det være.

...Det er altid skidesvært pludselig selv at stå med ansvaret for sine unger - kender det på egen krop.
Grænser, kærlighed, konsekvens - Alle er så fulde af gode råd, nogen kan du bruge, andre tage til efterretning, og endnu andre kan du skrotte.
Min holdning er, at du skal lytte til dine unger, se og forstå deres behov, og så ikke mindre vigtigt; Huske dine egne behov.
Du er velkommen til at skrive til min mail - Jeg har siddet/sidder i din situation (dog med store unger nu), og vil gerne dele ud af mine erfaringer, hvis du har lyst.
Held og lykke med dit nye liv, som nok skal blive rigtig godt! :o)

At du gør både ham og dig en tjeneste ved at sætte grænser NU.
Ja, måske ender det i hyl den første uge. Men giver du efter ved han, at hyler han længe nok giver du efter. Så gør det ikke, uanset hvor meget han prøver.

Det lyder som en god ide....
Se lidt positivt på det med manden, så er der da ikke ham at skændes med hvis der er uenighed om opdragelsen......

..børnene tigger og beder om konsekvenser. Og det har gør i øjeblikket er vist en form for protest. Han har nok oplevet uenigheder, de voksne imellem?
Og en fejl som mange mange kvinder begår når de bliver alene med børnene, er at kompensere for skyld/dårlig samvittighed ved at være eftergivende. I gør jer selv og børnene en bjørnetjenste!!

Held og lykke, du skal nok klare det.

har også vildt god rådgivning, og det er gratis.
De kan især være gode når der er konflikter, som egl. ikke skyldes barnet direkte, men hvor barnet reagerer på det der er sket ml. mor og far. - måske noget for dig?
de har tlf. 33 121 121
Og så lige lidt om mad og børn som jeg ser det. At det er et virkelig farligt område at bruge til at sætte grænser... Mad er barnets overlevelse. Og fatter barnet først at mad er noget med magt, enten ved at det ikke spiser, el du tvinger det til at spise /tispunkt og hvor meget osv., kan man risikere at starte en lavine med mad omdrejningspunktet.
Mad skulle netop være det tidspunkt hvor barnet helt trygt kan spise. Omvendt er jeg med på hvad du skriver om grænser osv som følge af det skete/ressourcerne osv. Jeg prøver vist bare at spørge lidt forsigtigt om maden er det område du skal bruge til at starte grænsesætningen?
Jeg havde en sundhedsplejerske, som anbefalde at vi indførte "2 aftensmåltider", netop fordi vores enen ikke ville spise ret meget til det rigtige måltid, og for at det ikke skulle blive en kamp.
Det andet "måltid" bestod I at vi lidt før hun plejede at sige til, sagde til hende, at nu var det tid for en bid mad, og om hun var sulten? Og så havde hun altid valgte mellem 2-3 enkle ting, feks leverpostejmad, rest kold aftensmad (når lækkert som koldt) eller havregryn.
Det betød at det ekstramåltid var på vores initiativ (vi beholdt "myndigheden") samtidig med at hun fik spist i sit tempo (uanset om det skyldtes mangl. sult tidl, eller trods osv.)
Det tog fuldstændig brodden ud af konflikten, og i løbet af 2-3 måneder holdt hun op med at ville ha 2 aftensmåltider. Måske der er noget i den model du ka bruge til inspiration?
kh til jer begge
PS hvis ikke du kender den, ka jeg varmt anbefale at læse Jesper Juul, dit kompetente barn. Han har nogle skønne og direkte måder man kan vise sit barn hvem der har bukserne på OG STADIG bevare en god stemning. BAre ved at høre sit barn og anerkende dets behov, men netop ikke nødvendigvis opfylde dem.

og hvilke områder skal "trække" læsset for hele grænsesætningen i øvrigt... Jeg tænker mad nok er et af de mest følsomme områder, hvis ikke det bruges meget empatisk og tålmodigt til grænsesætning generelt...

Her er lidt om, hvad der har virket for mig med hensyn til grænsedragning over for min datter på fire.
Selvom det lyder flippet, så drik vand. Din krop har brug for vand, og det er ikke kun gamle mennesker, der bliver lidt debile af at være dehydrerede. Børn kan også mærke det på dig, og så giver det 30 sekunder til at samle tankerne. Før du siger nej til noget, så tænk over, om det i virkeligheden betyder noget. Det virker godt for os, at vi som voksne lige tænker os om før vi i skingert toneleje råber NEJ. Og så virker et kram uovertruffent på et ulykkeligt barn, der helst skal kunne mærke, hvor meget kærlighed man har til det. Dette tager så godt som altid toppen af opkørte situationer.
Om spisning kan jeg sige, at jo mindre du fokuserer på dine børns spisning, jo lettere glider spisesituationen. Snak om noget andet. De skal nok fortælle dig, hvornår de er sultne. Alle børn går gennem faser, hvor de er småt spisende.
Der er ingen tvang til at bruge ovenstående, det er udlukkende ment som en inspiration.

Først: Jeg blev da helt glad for alle de råd og den enorme opbakning folk har givet mig, tak til alle...
Og så: Dag 1. I går startede det så: Vi skulle have aftesmad, og jeg lavede en af de retter min dreng elsker: frikadeller m. brunt sovs-( får vi sjældent), en masse grøntsager og kartofler.
Guf mor jeg er sulten sagde han! og så... efter 3 bider: Nu kan jeg ikke spise mere mor, og jeg kan ikke lide det(lavede det som jeg altid plejer).
Okay skat sagde jeg, så stiller jeg det ud i køleskabet hvis du skulle blive sulten senere. Normalt bliver jeg vred fordi han så spørger efter feks. havergryn, og det ender i hyl og skrål. Fustration fra min side..og han får sin vilje.
Men i går var det anderledes. Sikkert min stille og rolige måde at være overfor ham på. Han accepterede mit valg. Spurgte dog en gang efter havergryn (spiser det til morgenmad hver dag), men jeg sagde nej stille og roligt...
Hver aften inden han skal i seng, hygger vi m frugtfad, når lillebror er puttet. Det gjorde vi også i går.
Så ja... Det blev jo ikke til så meget aftensmad, men en hyggelig aften.

Hej jeg har en datter på snart 2 år og hun afprøver magtbalamcen i stor stil . . . især om morgenen :-) jeg er ikke i hopla når jeg lige er vågnet . . .så der er klart mindre overskud. Jeg har indtil nu forvekslet det at give kærlighed i ekstrem udgaven med omsorg og forkælelese . . . og nu respekterer hun ikke mig og de grænser jeg sætter . . .selvfølgelig elsker jeg hende og viser det meen jeg er nød til at sætte tydligere stærkere grænser for at opdrage et lille menneske med respekt for sig selv og sine omgivelser.
Rigtig god inspirationskilde er Tv2 Forældre Forfra udsendelse onsdag aften kan varmt anbefales
Med venlige hilsen held og lykke til og rigtig god weekend

Det lyder næsten som en hel psykologisk krig at opdrage børn!
Det er nok derfor kvinder er bedst på det område :)

"Nok derfor at kvinder er bedst på det område?". Er det din helt private konklusion? :o)

Ja så kom weekenden, og inden jeg beretter hvordan den er gået, må jeg lige fortælle om en rigtig dejlig meddelese jeg har fået.
Jeg bor i en midligertidlig lejl. på 42 kvm, m mine 2 børn. En hyggelig men noget lille lejl. Men så her i weekenden dukker der et brev op. Det bedste af det bedste... Vi har fået en større lejl. på hele 71 kvm. Waw hvor er jeg glad.
Nå tilbage til "virkligheden" igen...
Jeg ved ikke helt hvad der sker, men der har ikke været problemer m spisningen. Har ikke skulle sætte grænser!!!
MEN så kom der en episode i lørdags. Jeg og en veninde skulle ud og hygge lidt m ungerne. Og ja, selvfølig på de voksnes premisser. Min muligheder er meget få mht. til at få passet ungerne, når jeg trænger til at komme lidt ud, og hygge så derfor var begge unger med.Vi gik i et center og
det var ganske hyggeligt.
Indtil min søn ville have legetøj. Det endte m hyl og skrig. Jeg brude jo bare gå hjem, i stedet for at gøre som jeg gjorde.
Han fik alligevel et stykke billigt legetøj, og der var atter ro. Så det blev faktisk en ret god tur, men min søn vandt kampen.
Måske skulle jeg vente m at gøre de ting jeg vil til han bliver ældre, men så føler jeg også at vores liv styres af ham. Det skal lige siges jeg sjældent tager på centereture m børnene, og ofte tager i skoven, på div. legepladser, i teater osv... Men hvad gør i andre???

skal du have her fra,,, det er en hård kamp du her skal igang med,, men er sikker på at det nok skal lykkedes dig,,, så pøj pøj ....

Ja, så er der lige tid til at skrive igen. Og det er jo langtid siden sidst. Jeg er flyttet i mellemtiden, så der har været en del at se til.
Men hvordan går det med mit "grænse projekt". Jo tak, det går faktisk fremad. Ikke fordi jeg aldrig har modgang, for det tør siges.....
Jeg blev alenemor til mine 2 dejlige drenge på 5 og 1 1/2 år i december 2004. Og skulle til at kæmpe om de daglige problemer selv
Det hele startede kort fortalt jo m spisning ved aftensmaden. Der var intet han kunne lide, er normalt ikke så kræsen. Men kunne spise havergryn døgnets 24 timer.
Hvordan tackelde jeg det? Satte maden jeg havde lavet til ham i køleskabet, så kunne han tage det når sulten meldete sig, eller i hvertfald smage på det.
Og helt naturligt ja, så skete det bare... han begyndte at vende 180 grader. Og ja, jeg var nok bare super heldig, mere rolig over for ham.
Men det er jo ikke det eneste. Der er jo en lillebror der kræver en del tid indimellem. Og det er ikke altid lige så fedt for storebror. Så kommer balladen. Det kan være hvad som helst han finder på.
For at få opmærksomhed selvfølig... Bliver total overgearet og fjoller rundt og larmer, smider m tingene, slår lillebror "for sjov" osv...
Kunne godt bruge nogle råd fra andre i "samme båd". Jeg forsøger at få ham til, selv at tage nogle initativer imellem, når mor ikke lige har tid. Men det fungere bare ikke altid.
Den lille er meget pjevset for øjeblikket, og hænger en del på mig. Så kan det være svært at lave noget m storebror, for så græder lillebror osv.. Kom gerne med råd til mig. Og på forhånd tak.