I demokratiets ånd
Benito Mussolini var faderen til Fascismen. Fascismen blev beskrevet på en sådan måde, at det kun kunne tolkes til, at én mand skal have al magt. Dvs. diktatur.
Ordet "fascisme" er afladt af det italienske ord "fascio", der betyder "union" eller "sammenslutning". Mussolini sagde da også senere, at han hellere ville have brugt ordet korporatisme om hans ideologi og synspunkter.
Korporatisme har ikke nødvendigvis at gøre med at én person bestemmer alt i staten. Korporatisme betyder at landet styres af fagforeningerne, industriforeningerne osv. Med andre ord betyder det, at hvis Danmark bliver en korporatistisk stat, så vil staten ikke bestå af folketingsmedlemmer som vi kender det idag, men bestå af alle de mange fagforeninger vi har, samt Dansk Industri, Kræftens Bekæmpelse, Patientforeningen og alle mulige andre størrer foreninger.
Det skal erstatte det repræsentative demokrati. Begrundelsen er, at det repræsentative demokrati kun giver splittelse, fordi de forskellige politiske partier skal pleje forskellige vælgeres interesser. Hvis ikke f.eks. Socialdemokraterne plejer de lavestlønnedes interesser, så bliver det opdaget, og de mister stemmer ved næste valg.
I en korporatistisk stat er der ikke denne bekymring for et snarligt valg. Istedet sætter foreningerne, også kaldet korporationerne, sig ned og diskutere sagerne internt, og kommer til intern enighed. Sundheds-foreningerne vil naturligvis forsøge at tale for patienternes rettigheder og velfærd, mens Dansk Industri vil pleje industrien's interesser. Men de kan indgå kompromiser, uden at de har at frygte for at folket vil vende dem ryggen, og dermed at de mister magt i samfundet.
I et demokrati vil Dansk Industri f.eks. blive nedstemt, og det betyder at de ikke har så meget at sige i samfundet, pga. flertalstyranni. I den korporatistiske stat har alle noget at skulle have sagt, uanset hvilke interesser de plejer, fordi alt i samfundet har en plads - vi kan jo ikke leve uden industrien. Så det er meget muligt vi er uenige med Dansk Industri i deres politik på skatteområdet, men at gøre sådan, at de får mindre at skulle have sagt end andre foreninger, betyder, at f.eks. Kræftens Bekæmpelse ikke længere vil nøjes med at pleje kræftpatienternes interesser, de vil forsøge at udnytte deres magt til at føre politik der slet ikke har med kræft at gøre, og dermed tryne alle andre foreninger eller korporationer.
Kræftens Bekæmpelse skal tage sig af kræft OG INTET ANDET. Dansk Industri skal tage sig af industrien og alt hvad der vedrører industrien OG INTET ANDET.
Men idag er det sådan, at hvis et parti fører Kræftens Bekæmpelses' sag, så fører de også samtidig politik på alle mulige andre områder der intet har med kræft eller behandling at gøre. F.eks. for eller imod abort eller for eller imod værnepligt.
Det er jo ikke deres job. Men i et demokrati bliver det netop også til nogle af deres mærkesager. Derfor er løsningen at afskaffe demokratiet, og indsætte korporationer til at varetage alle interesserne, uden at nogen af dem skal frygte, at de efter et valg får mindre indflydelse.
Tænk hvis Kræftens Bekæmpelse havde et parti i Danmark. Det ville betyde, at hvis de indgår et kompromis med Dansk Industri, der gør, at DI må strække sig lidt, men det må Kræftens Bekæmpelse også, og de må opgive nogle af deres mærkesager, så mister Kræftens Bekæmpelse's politiske parti stemmer. Det betyder, at de har MINDRE at skulle have sagt i næste valg, og det er jo ikke godt for kræftpatienterne.
Derfor er det bedre at korporationerne der skal styre staten, ikke skal bekymre sig om borgertilslutninger for at få indflydelse. Alle har lige meget at skulle have sagt, uanset hvilket interesseområde man opfylder. Og det er jo faktisk helt i demokratiets ÅND. Men ikke metode.
Det betyder også, at borgerne får mere indflydelse på samfundet, for korporationerne består jo af almindelige borgere, der har sluttet sig sammen i en forening. Det betyder faktisk, at selvom demokratiet er afskaffet, så har den enkelte almindelige borger faktisk mere at skulle have sagt i den korporatistiske stat, end i den demokratiske stat.
Den korporatistiske stat følger derfor demokratiet's ånd. Men demokratiet i sig selv følger ikke dets egen ånd. Kun dets metoder.
Og det er da også lige meget, om vi stemmer til folketingsvalg eller ej, bare vi får politisk indflydelse alligevel. Så er de tekniske detaljer jo ligegyldige, sålænge demokratiets ÅND lever videre. Det kan den jo godt, selvom det ikke er de demokratiske METODER.
Ånden frem for metoderne!
Ordet "fascisme" er afladt af det italienske ord "fascio", der betyder "union" eller "sammenslutning". Mussolini sagde da også senere, at han hellere ville have brugt ordet korporatisme om hans ideologi og synspunkter.
Korporatisme har ikke nødvendigvis at gøre med at én person bestemmer alt i staten. Korporatisme betyder at landet styres af fagforeningerne, industriforeningerne osv. Med andre ord betyder det, at hvis Danmark bliver en korporatistisk stat, så vil staten ikke bestå af folketingsmedlemmer som vi kender det idag, men bestå af alle de mange fagforeninger vi har, samt Dansk Industri, Kræftens Bekæmpelse, Patientforeningen og alle mulige andre størrer foreninger.
Det skal erstatte det repræsentative demokrati. Begrundelsen er, at det repræsentative demokrati kun giver splittelse, fordi de forskellige politiske partier skal pleje forskellige vælgeres interesser. Hvis ikke f.eks. Socialdemokraterne plejer de lavestlønnedes interesser, så bliver det opdaget, og de mister stemmer ved næste valg.
I en korporatistisk stat er der ikke denne bekymring for et snarligt valg. Istedet sætter foreningerne, også kaldet korporationerne, sig ned og diskutere sagerne internt, og kommer til intern enighed. Sundheds-foreningerne vil naturligvis forsøge at tale for patienternes rettigheder og velfærd, mens Dansk Industri vil pleje industrien's interesser. Men de kan indgå kompromiser, uden at de har at frygte for at folket vil vende dem ryggen, og dermed at de mister magt i samfundet.
I et demokrati vil Dansk Industri f.eks. blive nedstemt, og det betyder at de ikke har så meget at sige i samfundet, pga. flertalstyranni. I den korporatistiske stat har alle noget at skulle have sagt, uanset hvilke interesser de plejer, fordi alt i samfundet har en plads - vi kan jo ikke leve uden industrien. Så det er meget muligt vi er uenige med Dansk Industri i deres politik på skatteområdet, men at gøre sådan, at de får mindre at skulle have sagt end andre foreninger, betyder, at f.eks. Kræftens Bekæmpelse ikke længere vil nøjes med at pleje kræftpatienternes interesser, de vil forsøge at udnytte deres magt til at føre politik der slet ikke har med kræft at gøre, og dermed tryne alle andre foreninger eller korporationer.
Kræftens Bekæmpelse skal tage sig af kræft OG INTET ANDET. Dansk Industri skal tage sig af industrien og alt hvad der vedrører industrien OG INTET ANDET.
Men idag er det sådan, at hvis et parti fører Kræftens Bekæmpelses' sag, så fører de også samtidig politik på alle mulige andre områder der intet har med kræft eller behandling at gøre. F.eks. for eller imod abort eller for eller imod værnepligt.
Det er jo ikke deres job. Men i et demokrati bliver det netop også til nogle af deres mærkesager. Derfor er løsningen at afskaffe demokratiet, og indsætte korporationer til at varetage alle interesserne, uden at nogen af dem skal frygte, at de efter et valg får mindre indflydelse.
Tænk hvis Kræftens Bekæmpelse havde et parti i Danmark. Det ville betyde, at hvis de indgår et kompromis med Dansk Industri, der gør, at DI må strække sig lidt, men det må Kræftens Bekæmpelse også, og de må opgive nogle af deres mærkesager, så mister Kræftens Bekæmpelse's politiske parti stemmer. Det betyder, at de har MINDRE at skulle have sagt i næste valg, og det er jo ikke godt for kræftpatienterne.
Derfor er det bedre at korporationerne der skal styre staten, ikke skal bekymre sig om borgertilslutninger for at få indflydelse. Alle har lige meget at skulle have sagt, uanset hvilket interesseområde man opfylder. Og det er jo faktisk helt i demokratiets ÅND. Men ikke metode.
Det betyder også, at borgerne får mere indflydelse på samfundet, for korporationerne består jo af almindelige borgere, der har sluttet sig sammen i en forening. Det betyder faktisk, at selvom demokratiet er afskaffet, så har den enkelte almindelige borger faktisk mere at skulle have sagt i den korporatistiske stat, end i den demokratiske stat.
Den korporatistiske stat følger derfor demokratiet's ånd. Men demokratiet i sig selv følger ikke dets egen ånd. Kun dets metoder.
Og det er da også lige meget, om vi stemmer til folketingsvalg eller ej, bare vi får politisk indflydelse alligevel. Så er de tekniske detaljer jo ligegyldige, sålænge demokratiets ÅND lever videre. Det kan den jo godt, selvom det ikke er de demokratiske METODER.
Ånden frem for metoderne!