I medgang og modgang

I 2009 blev 14.940 par skilt. 50 år tidligere - i 1959 - opgav 6.457 par det fælles samliv.
Danskernes ægteskab krakelerer typisk efter 5-6 år.
81% af danskerne mener, at vi kæmper alt for lidt for at få partnerskabet med ægtefællen til at gå lykkeligt op!
Der er som bekendt stor forskel fra forelskelsens blinde vinkler i starten til den grå hverdags ualmindelig skarpsindige kritiske observationer efter bryllupsrejse, fødsel og indretning af huset.
Men man bør altså kæmpe for det, mener danskerne! Eller bør man?
I kirken siger man ja til evigt troskab og ja til at stå sammen i medgang og modgang – men er det opfattelse forældet? Og er opfattelsen af, at man bør blive sammen hele livet derfor også forældet?
Har det moderne menneske kun behov for 5-6 års ægteskab, og så er det ud af vagten for at prøve noget nyt? I vores moderne samfund er der så mange muligheder, så ægteskabet også kan ses som en hæmsko?
Jeg er måske en af de danskere, der ikke nødvendigvis hører under de 81%. Hvad er du?

Den giver et ret godt indblik i, hvor seriøst et ægteskab IKKE tages🙁

at vi idag måske nok kæmper for lidt, som du siger har vi så mange flader til rådighed hvor vi lynhurtigt kan afledes og forledes til
at tro at alting bliver bedre bare vi skifter partneren ud.
Jeg er opdraget med Frimeningheds Kirken i baghånden, hvor det hedder;"Til kærligheden jer skiller"...har også et forlist ægteskab
med i bagagen......så den sætning har jeg jo så efterlevet.
Jeg tror det har meget med modenhed og kendskab til sig selv at gøre - altså at man vælger en partner hvor de grundliggende
værdier stemmer overens, at man har et velfunderet forhold til begrebet; respekt - helt enkelt...
Ville gerne "Til døden jer skiller" - det kræver nok sin mand😉...men det er det jeg ønsker[l]
A

Men forelskelsen fjerner alle fejl
fra modparten, og de kommer til syne
igen. Når de har indgået et ægteskab, og
det ikke kører på skinner. Fra den
dag tager fordømmelsen overhånd, og
alle problemerne tårner sig op. Hvis
de ikke kan løse konflikten, eller
få løst dem via en ægteskabsrådgiver.
Så er det enden på ægteskabet.
1. Du skal elske din næste som dig selv.
2. Du skal elske personen i modgang og medgang.
3. Du skal tilgive den andens fejl, fordi
vi alle er født med fejl.
4. Der findes ingen perfekte ægteskaber, så
lille Tornerose Sofie kan godt glemme prinsen.
Utroskab kan være symptom på alvorlige problemer
i ægteskabet, eller manglende ansvarlighed
mellem parterne. Desuden er mennesket ikke
født monogam.
Mange af de skilsmisser vi ser i øjeblikket
skyldes finanskrisen, fordi kvinderne har
valgt ham ud fra økonomiske overvejelser. I
stedet for at kigge på hele mennesket bag
personen. Vi kan jo alle miste jobbet eller
gå ned med flaget. Kvinderne burde satse på
mænd, der klarer krisen bedst. Det ville
også give et levedygtigt afkom, der kan klare
fremtidens strabadser.

Min vinkel er helt sikkert at der skal og bør kæmpes for at blive sammen.
Jeg mener mange har en forkælet holdning til at alt skal være så nemt i dag og så snart der er den mindste modgang så kan man bare opgive og rykke vidre.
Et parforhold og ægteskab er ben hårdt ! Der skal kæmpes for at holde respekten, glæden, kærligheden, rummeligheden, tilliden og individualiteten mv. ved lige - Det skal passes og plejes og må aldrig sættes på automat pilot i længre tid.
Jeg måtte selv gå fra mit barns far efter 4 år hvor vi prøvet alt og sidste chance car parterapi og iv kunne bare ikke finde hinanden mere. Jeg havde ikke kunne gå fra ham hvis jeg ikke vidste jeg / vi havde gjort ALT der overhovdet var menneskeligt muligt for at få det til at fungere og på baggrund af det står jeg ved min endelige beslutning.

Sådan som de fleste moderne danskere gør idag. Føj for en ulykke.
Har du selv kun et 'behov' eller har du også et hjerte?

Det er bestemt ikke altid utroskab, der ligger bag en skilsmisse.
Der er et par gamle udtryk, der fortæller om nogle andre grunde til en skilsmisse:
"Vokset fra hinanden"
Verden forandrer sig, og hvis mand og kone ikke passer på at arbejde med sig selv og forholdet undervejs i livet, kan de pludselig opdage, at de ikke har meget at sige hinanden mere - de er måske kun vant til at se hinanden i profil, fordi de ser fjernsyn, når de er sammen 😉
"Når krybben er tom, bides hestene"
Her kommer arbejdsløshed og finanskrise ind - hvis vi pludselig skal til at spare, skal vi til at forhandle om, hvad der er vigtigt, og der kan vise sig forskelle i prioritering. Desuden er det både surt og farligt, hvis ikke der er økonomisk råderum til at lege og pleje sig selv og hinanden.
I de "gode gamle dage" var det ofte umuligt for konen at gå fra manden, for hvordan skulle hun klare sig ?
I vore dage er det "nemmere" - men stadig vanvittig dyrt.
"Lige børn leger bedst"
Hvis de to har mødt hinanden, mens den ene var under uddannelse, sker det alt for ofte, at når uddannelsen er overstået, skifter den ene part omgangskreds.
Det kan så give helt uforudsete spændinger, fordi der kommer en verden, som den anden part ikke føler sig tilpas i, og måske ikke bliver accepteret af - ofte kaldet "alfonsernes klub", fordi den ene part har fået uddannelsen på bekostning af den anden part - og så føler sig "bedre end" eller "hævet over" den anden part.

DET ER DA FORDI FOLK IKKE HAR ELLER VED HVAD KÆRLIGHED ER OG SÅ KAN DE IKKE SNAKKE SAMMEN,,,HAR MENTALE BARIERER DER GØR AT DE ER FOR STOLTE ELLER NOGET I DEN STIL....
MEN JEG VED SGU HVAD KÆRLIGHED ER OG JEG VED HVEM JEG ELSKER OG JEG VED HVEM JEG VIL VÆRE SAMMEN MED...GIFT ELLER EJ,,,,
OPTI🙂

Og folk med hjerte lever med partnerens fejl uden problemer.
Kun ego-trippere stikker hurtigt op for bollemælk.
Tag nu min kæreste, hun har en psykisk sygdom, der giver en del problemer. Men jeg ELSKER min kæreste (undskyld at jeg bruger fremmedord i debatten) som f.eks. et svingende humør og tvivlen fra hendes side om vi overhovedet skal have børn. Men trods problemer så har jeg ingen intentioner om at forlade hende, da det giver tifold igen, når hun har det godt. Derfor kæmper jeg hellere end gerne for kærligheden.
Da vi mødtes og jeg fremlagde det overfor nogle kvindelige bekendte, så spurgte de, hvorfor jeg ikke bare var skredet forlængst. De har selv været ego-trippere, som med skyklapperne på altid har hoppet over, hvor gærdet var lavest. Men efter de mødte min kæreste, har de fået udvidet deres horisont.

Mange ego-trippere går glip af mange ting her i livet, fordi de ikke evner at give tingene en anden chance og ikke kæmper for tingene og ikke kan anskue problemstillinger fra andre vinkler. Og så kan de hoppe og danse sig gennem hele livet uden at blive en skid klogere. Men det er værst for dem selv - eller måske endda deres eventuelle børn.
I dag skabes ego-trippere på samlebånd, fordi der er så mange andre valg og det for nogen er for fristende.

de samme 5-6 stykker der tærsker langhalm på emnet,gennem det sidste årti.
Jeg kender ingen der er blevet skilt på grund af utroskab, men flere fordi de holdt op med at elske hinanden.
Man skal vel kun kæmpe for at bevare et ægteskab der er bevaringsværdigt.
Selv er jeg en af de usandsynligt heldige der ikke har nøde at kæmpe for noget, den vidunderlige mand jeg har, giver så megen kærlighed, at det eneste jeg skal gøre er at give igen.
Det er ikke krævende på nogen måde.Ikke en kamp eller stort arbejde.
Jeg bryder mig egentlig slet ikke om det udtryk- kæmpe for, det hører vist til i de ægteskaber der skranter for alvor.Kæmper man ikke kun når man er bange for at tabe?
Alle burde opleve det vi har, desværre er det ikke tilfældet.

Når man siger ja til ægteskab, siger man ja ikke blot til manden, men til fælles afkom. Mine børn betyder alt for mig, derfor vil jeg klart kæmpe for at de skal have en tryg barndom, nøjagtig som jeg har haft. Hvordan holder man kærligheden intakt? Respekt for hinandens forskelligheder, accept af hinandens fejl, plads til hinanden og først og fremmest en god opdragelse af manden (ligesom hundetræning!) Smil.
Gift på 19. år

Hvis man har et hjerte, så er det udfordringen ofte opstår, hvis det hjerte kommer i brand et andet sted end der hvor det bør brande, hvis man er gift.
Her konflikter følelser kontra fornuft, og hvem skal vinde, jeg synes personligt det man går ind for med hud og sjæl og ikke med fornuft og hjerne.

Behov for opdragelse af sin mand, ja det er respekt for forskelligheden eller er det nu også det😮
Tryg barndom fordi man bliver sammen? Der er masser af par der bliver sammen og giver børnene en utryg tilværelse hermed, men kan man give dem tryghed, så er det selvfølgelig den optimale løsning.

Og mit eget parforhold gennem nu snart 8 år har da også flere gange været ved at gå op i flammer. Men evner man at stå igennem det, så kommer man stærkere ud af det på den anden side - SAMMEN.
Men idag oplever jeg flere og flere i omgangskredsen, som står stejlt på hver sit i stedet for at 'lukke sin partner ind'. I dag oplever jeg flere og flere, som ikke har nok forståelse og tålmodighed til at sættes sig ind i sin partners tanker, altså manglende empati. Det er det, som jeg kalder et 'ego-liv'.

Denne gang har du lidt flere nuancer med 😉
Jeg er tydeligvis ikke enig med dig i detaljerne, men jeg er da glad for en knap så kynisk tilgang som i dit første indlæg.
Dog synes jeg stadig, du er ret skråsikker, og det er for mig tegn på for få facetter 🙂

HEJ!
I DANMARK GÅR MAN MEGET OP I ALDER! DE FLESTE GIFTER SIG KUN DERSOM DE KAN SE EN FORDEL DERAF!!! DERFOR GÅR DET IKKE DERFOR ALLE DISSE SKILSMISSER! MÆND OPPE I 60 ERNE PRALER MED DERES UNGE KONER! BÆRER DEM PÅ HÆNDER! NÅR DE UNGE KVINDER GERNE VIL HAVE NOGET EKSTRA OG IKKE HELE TIDEN GÅ MED EN VIAGRAMAND! SÅ HAR DE ALLE NOGET VED SIDEN AF! DERFOR GÅR DET I STYKKER! DE ÆLDRE MÆND VIL IKKE HAVE BØRN! DE HAR FRA ANDRE ÆGTESKABER! SÅ DE UNGE KVINDER FÅR BØRN MED DE UNGE OG DE FLESTE GODT SET ALLE SKILLER SIG! OG FÅR EN GOD PENGESUM MED!

om at ægteskabet kun består af romantik og røde roser, og mange gifter sig også kun for brylluppets skyld, har jeg indtryk af. Uha, vi må endelig have en stor dag, hvor det vigtigste er alt det materielle, gaverne, kjolerne, maden og blomsterne.
Jeg tror mange mennesker her i landet er præget ufatteligt meget af Hollywood.
Danskerne har overtaget den amerikanske drøm, og det kan ses og mærkes overalt.
Nutidens kvinder vandrer rundt med prinsessedrømme, fordi de bliver opdraget sådan, og nutidens mænd vil gerne være helte.
Ja, men sådan fungerer virkeligheden så ikke.
Det samme med Luksusfælden.
Hvor mange af de par har rent faktisk realistiske mål og drømme?
I dag handler det hele sgu om hvor hurtige biler vi kører, hvor godt vi ser ud og hvor mange borde og stole, vi kan imponere naboerne med.
Hvor blev de sande værdier af?
I gamle dage havde man også muligheder, mennesket har haft muligheder til alle tider, det kommer an på hvordan man ser på livet, ens indstilling.
Hverken mine oldeforældre eller bedsteforældre blev da sammen med den samme, og det var da i en anden tidsalder.
Så det kommer da an på ens livssyn.
Man kommer derhen, hvor man tænker.
Hvis det er eventyr man har brug for, så får man eventyr.
Hvis det er et livslangt partnerskab med frihed og respekt man ønsker, er det det man får.
Det kommer an på det enkelte menneske.

Og så tror jeg i øvrigt også på ægteskabet som en praktisk konstallation, hvor man gifter sig på grund af, som før nævnt, børnene. For børnenes skyld er det nemmere, hvis far og mor er gift, men det gør det også nemmere med diverse papirer og testamenter.
Det kan lyde kedeligt, men hvis man skal gifte sig, skal det være af de rigtige realistiske grunde og ikke på grund af en eller anden forestilling man har oppe i hovedet om det perfekte liv.
For det findes ikke.
Ja, der skal være plads til at drømme, ja, der skal være plads til romantikken, men man er nødt til at styre det, så det ikke løber afsted med én.
Man er nødt til at prøve at opretholde en balance i tilværelsen, hvor både romantikken og fornuften kan leve sammen i en større enhed!

er ment som en joke! Men lidt sandhed er der i det. Når man hurtigst muligt få nogle aftaler på plads, såsom du tager dig af det og det og jeg gør dat, så undgår man mange konflikter/diskussioner.
Tryg barndom er lige med forældrenes kærlighed og fælles samvær. Hvis det mangler, så kan børn da sagtens blive urtygge ved sine forældre.

Jeg skal holde guldbryllup til sommer, og det glæder jeg mig til.
Dengang for længe siden, var der ingen hjælp at få, hvis vi ville skilles, for selvfølgelig har vi da også haft vores problemer, men vi gik ihvertfald ikke hjem til far og mor, for da ville vi ikke få medhold, de problemer vi havde måtte vi selv kæmpe med, og det gjorde måske at vi kæmpede meget, for hvor skulle vi gå hen, og hvor fik vi penge fra????
Når vi var uvenner, og manden ville gå sin vej, sagde jeg, tag nu børnene med, så kan du gå, der var 5 stk børn.
Pengene var små, og mine børn kom ALDRIG i tivoli eller andet, før de selv tje13nte penge, men vi tog på cykeltur med et lille telt i ferierne, og brugte også alle de gratis glæder, som stadig findes.
Jo i dag har vi 5 børn 5 svigerbørn og 13børnebørn, så vi har en dejlig familie.
Mit råd kæmp for alt hvad du har kær.[l] [l] [l]

Måske er det der skal til for de forlovede og forelskede som ønsker at gifte sig, at de laver en ægteskabsaftale og lægger penge til side til besøg hos en psykolog eller parterapeut et par gange i kvartalet om året de første par år og for et check af ægteskabets status fra en der kan hjælpe med at vejlede og rådgive angående de små som større kontroverser der eventuelt er i forbindelse med ægteskabet, samliv og hverdage hvor man er to om at sikre fælles social tryghed.
En ægteskabsaftale kan indeholde
jeg vil ikke være
ludoman
incestforbryder
kvindemishandler
børnemishandler
og jeg kan holde min mund hvis jeg bliver bedt om det
?
find selv på noget
Men noget meget smukt er altså sådan nogle gamle ægtepar der har haft en god tilværelse sammen i ægteskab i mange mange år [l]

synes ikke det at være gift har den samme status mere, folk bliver forlovet og gift i hobetal...enten for sjov, af tvang eller kun for børnenes skyld... mange gange er forholdet gået i stykker inden, men det forsøges redet med det desperate forsøg at gifte sig..
total dårlig holdning at så mange finder ægteskabet som noget man bare lige gør, og der ingen dybere mening er deri..
ligesom mange får børn for sjov... selv når de kun har været sammen 2 måneder og overhovedet ik kender hinanden

og fjerne den ene.

man skal lære at fokusere på de gode positive sider hos hinanden...
Ellers er tolerance jo vejen frem

Efter min mening skal man ikke være sammen bare for at være sammen.
Jeg tror at skilsmisser er en blanding af, at man ikke længere er tvunget til at forblive i et elendigt ægteskab, og det bliver virkelig brugt nu om dage, og heldigvis for det.
Men der er så også nogen, der har et urealistisk syn på kærligheden. Brylluppet er en drøm man forhaster sig ind i, og så er det en chok når virkeligheden pludselig ringer på.
For man kan ikke være i et forhold, hvis man ikke er villig til at arbejde for det. Den perfekte kærlighed hvor alt er fryd og gammen findes simpelthen ikke.
Vi har alle sammen fejl, og man må lærer at leve med hinandens fejl, og så skal man løbende tilpasse sig, fordi det enkelte individ konstant udvikler sig.
Når folk har det rosenrøde billede af prinsessen og ridderen på den hvide hest, så er der ikke noget at sige til, at det går i stykker for så mange.

Hej der....
Jeg synsen man skal kæmpe for sit ægteskab. For ca 7 månder blev jeg selv enlig mor til fem børn, da kærsten ikke ville mere. Nu vil han så have at jeg skal give mig god tid til at tænker over tingen. Det har på ingen måde været den bedste skilsmisse eller endt forhold.I dag giver man for hurtig op og det er ikke godt for nogen og slet ikke børnene. Jeg ville da ønske at tingen var anderledes, men det er de bare ikke.Til alle der ude så bliv ved med at kæmpe for det. Knus her fra.

...at flere tillade sig at skifte partner igennem livet...
...selvfølgelig synes jeg at begge parter i et uharmonisk parforhold skal helhjertet forsøge at genskabe lysten til at blive sammen gennem forskellige tiltag og forandringer - men ikke for enhver pris...
...realiteten er for mig, at det i et meget aftraditionaliseret og værdiforladt samfund er vanskeligt at leve sammen hele livet igennem - det er en idealtanke, der er umuligt at realisere...
...mere realistisk og levedygtig er forhold, som er bygget op omkring tilfredsstilelse af de helt basale behov - og dernæst anerkendelse og respekt af hinandens fortid - og sidst lysten til indgå i fællesgivende projekter og oplevelser... og underforstået, at begge parter erkender, at forholdet ikke er en statisk størrelse - men snare en meget dynamisk, foranderlig interessefællesskab - som udover partneren kan bestå af flere ikke biologiske familiemedlemmer - og hvis sammenhængskraft afhænger af alle parters lyst og evne til at samarbejde, engagere sig i hinandens liv og generelt have evne til at være positiv overfor livsforandringer og hver især kunne give det en personlig mening heri..

tror hele tiden græsset er grønnere over hos naboen...
Fy for SATAN nogle overpylrede svin vi er blevet..!
Vil gi Bimmer ret i, at det er en dårlig undskyldning at påstå at "man er vokset fra hinanden"
Man ku li så godt sige..."I dag tog jeg mig en pjækkedag fra skolen, fordi jeg var løbet tør for æggemader"

Amadeus;
"“Neither a lofty degree of intelligence nor imagination
nor both together go to the making of genius.
Love, love, love, that is the soul of genius.”
Much good loving your way[f]
A

Jeg hører ikke til de 81 pct.
Jeg kender ikke nogen, der er blevet skilt, som ikke har kæmpet.
Til gengæld kender jeg to ægtepar, som har det så dårligt, at deres børn helt sikkert ikke har det godt - men forældrene VIL blive sammen, for det er det bedste for børnene...[:|]

Jeg syntes helt sikkert at alt er meget anderledes idag i forhold til 10,20,30,40 eller 50 aar siden.
Livet har aldrig vaeret saa let at leve og specielt i dette aarhundrede som alt er saa hurtigt at faa men ogsaa at tabe. Man skal da kaempe for et aegteskab lige som man skal kaempe for noget man vil have til at fungere, jeg mener....hvorfor ikke? husker i ikke den gang i var paa besoeg hos bedste foraeldrene? eller onkel og tante? eller far og mor? har de ikke altid vaeret sammen? er det ikke dejligt at se to mennesker sammen, altid sammen? er det mon ikke ogsaa sundt? verden er mere og mere ustabilt og tendenssen er at det bliver vaere, saa hvis 2 mennesker kan holde paa et forhold og hvis andre ogsaa ka begynde at laere at respektere den anden part og acceptere hinandes forskel.......Saa ku verden maaske blive efterhanden et lidt mere positivt sted at vaere for os alle.
Jeg blev gift da jeg var 22 og vi fik vores foerste soen 1 aar efter, vi har vaeret igennem saa meget sammen at vi kunne endelig skrive en tung bog om vores eventyrer og alt det vi har vaeret sammen igennem.
Sagen er.....Jeg gider ikke at skilles og jeg gider ikke give alt det op, og jeg orker slet ikke og begynde fra starten igen. Jeg orker det simpelthen ikke. Jeg er nu efterhaanden 39aar gammel og har en dejlig dreng (teenager) paa 16 og en dejlig pige som er 10, meget har skiftet gennem tiderne, MEN.......Hustruen er den samme, og jeg ville aldrig droeme om at bytte.
GummiTarzan

enten det er ægteskab eller ej. Samfundet bør registrere alle som enkelte så er det overstået. Især bykvinden afviser totalt parforholdet mellem mænd og kvinder

og din besættelse af kommunen?
Så utroligt spændende er den da heller ikke i....tiden?
Kom sådan til at grine;" Kommunen bør gribe ind noget før - og fjerne den ene...."...LOL altså.
A

Det er strengt forbudt at elske et menneske fra et andet land og gifter man sig og ønsker at have et normalt ægteskab under samme tag, bliver man straffet med landsforvisning. Hvem kan forundres over at danskerne ikke kan holde et ægteskab gående, når de har så lidt indsigt i kærlighed og følelser, at de kan stemme for sådanne politikker?

Nemlig! Som jeg skrev igaar, og jeg naevnte ikke at jeg er Dansker der blev faldt totalt pladask for min kaere hustru i 92, jeg importeret hende til DK i 1993, vi blev gift med hinanden paa Kbh's Raadhus og Ca. et aar efter fik vi vores soen (Dansk) selvfoelgelig, min hustru blev udvist senere hen fordi jeg paa et tidspunkt blev arbejdsloes og ikke ku' forsoerge hende, da jeg konfronteret direktoretet med at vi havde faaet barn sagde de bare iskoldt at det handlede ikke om mig eller vores soen og at vi godt ku' blive med hustruen skulle vaek! FANDENS SYSTEM FOR HELVEDE! selvfoelgelig fulgte vi med til Portugal, her har vi levet i fatigdom lige siden uden noget at se frem til......Men nu ka' det vaere nok! Det skal aendres og jeg vil ikke finde mig i at blive mishandlet af mit land laengere!

Jeg syntes helt sikkert at alt er meget anderledes idag i forhold til 10,20,30,40 eller 50 aar siden.
Livet har aldrig vaeret saa let at leve og specielt i dette aarhundrede som alt er saa hurtigt at faa men ogsaa at tabe. Man skal da kaempe for et aegteskab lige som man skal kaempe for noget man vil have til at fungere, jeg mener....hvorfor ikke? husker i ikke den gang i var paa besoeg hos bedste foraeldrene? eller onkel og tante? eller far og mor? har de ikke altid vaeret sammen? er det ikke dejligt at se to mennesker sammen, altid sammen? er det mon ikke ogsaa sundt? verden er mere og mere ustabilt og tendenssen er at det bliver vaere, saa hvis 2 mennesker kan holde paa et forhold og hvis andre ogsaa ka begynde at laere at respektere den anden part og acceptere hinandes forskel.......Saa ku verden maaske blive efterhanden et lidt mere positivt sted at vaere for os alle.
Jeg blev gift da jeg var 22 og vi fik vores foerste soen 1 aar efter, vi har vaeret igennem saa meget sammen at vi kunne endelig skrive en tung bog om vores eventyrer og alt det vi har vaeret sammen igennem.
Sagen er.....Jeg gider ikke at skilles og jeg gider ikke give alt det op, og jeg orker slet ikke og begynde fra starten igen. Jeg orker det simpelthen ikke. Jeg er nu efterhaanden 39aar gammel og har en dejlig dreng (teenager) paa 16 og en dejlig pige som er 10, meget har skiftet gennem tiderne, MEN.......Hustruen er den samme, og jeg ville aldrig droeme om at bytte.
GummiTarzan

især har de totalitære SF of S kvinder droppet fælleskabet med mænd. SF og S ideologien hader alle mænd og bruger al sin kraft og næsten alle midler at stigmatisere mændene.

de indførte for 30 år siden. Med feminisering af skolemetoderne og indførelse af betongfeministisk litteratur til drenge som skal finde sine egne ben at stå på øver de regulær voldtægt på disse stakkels små individers personlige udvikling, ødelægger dem som mennesker og driver dem ud i bandemijøerne