18tilføjet af

Umenneskeligt og krænkende

Efter 4 år som produktudvikler i en større dansk levnedsmiddel virksomhed, stod jeg pr. d. 1/1 - 05 pludselig uden job da produktionen blev flyttet til udlandet.
Allerede 4 dage efter min tilmelding på AF lå der et brev i postkassen om at jeg skulle deltage i et 2 ugers jobsøgningskursus. Fair nok og jeg havde da også en forventning om at møde nogle kvalificerede vejledere, som kunne gi´ mig lidt input til hvordan jeg kom videre i mit arbejdsliv.
Men hvilken skuffelse!
Aldrig har jeg mødt mere nedværdigende og ydmygende personer, som åbenbart ikke kan tåle den magt de har over andre mennesker, i og med de sidder på pengene og rådighedsbegrebet.
Alle vi kursister skulle lægge vores CV ind på AF´s hjemmeside. Noget jeg gjorde for et års tid siden - ganske frivilligt - da det måske kunne føre til et nyt og mere spændende job.
Om jeg nu var sikker på, at jeg havde fået det hele med? "Vi må hellere lige kigge på det sammen vi to"
lær at skrive ansøgninger.
Selvfølgelig ville jeg skrive ansøgninger, jeg leder jo efter et nyt job.
Så da min personlige ansøgning var færdig, kom jeg den i tasken for at starte på endnu en til et andet firma.
Men uha da da - "Vi må hellere lige gennemgå den sammen - vi to"
"Måske skulle du lige ændre det der, og det der skulle du måske skrive sidst i ansøgningen, og tror du ikke den er lidt for særpræget"
Gu´ vil jeg ej! Det er vel for pokker en PERSONLIG ansøgning, og ikke en der skal dikteres af en inkompetent folkeskolelærer som - gud ved hvordan - er blevet ansat til at vejlede voksne mennesker.
Læsetest.
"Måske skulle vi lige lave en læsetest for at se om nogle af jer skulle ha´ brug for special støtte"
Heldigvis fik vi det at vide et par dage før, så jeg kunne nå at tage mit eksamensbevis fra gymnasiet med, for at kunne dokumentere at jeg ikke havde behov for en læsetest, med et 10 tal til eksamen i mundtlig og skriftlig dansk.
Men næ nej!
Af hensyn til de der måske havde behov for støtte, skulle alle deltage i testen så disse personer ikke følte sig dårligere eller mindre værd, end de der ikke havde brug for ekstra støtte.
var det dog ikke mere givende at bruge den tid og de resourcer der gik til at teste alle på kurset, til at gøre noget for de få der virkelig hevde brug for det?
Og så var det jo jeg til sidst ikke kunne holde min kæft længere, den dag AF konsulenten kom for at vise at han da sandelig interesserer sig for sine klienter.
Jeg ville simpelthen ikke finde mig i at blive behandlet som- og talt til som et pattebarn, hvilket han fik at vide på en pæn men absolut bestemt og kontant måde.
Men det skal man åbenbart ikke gøre.
Så er der lige pludselig tvivl om man overhovedet er motiveret for at få et arbejde, og om man mon egentlig er til rådighed for arbejdsmarkedet med sådan en holdning
Så da jeg sluttede på kurset i går, fik jeg lige stukket en ny blanket i hånden, med besked om at møde mandag morgen til yderligere 3 ugers jobsøgnings kursus!
Underskrevet af min AF konsulent.
Hvad kurset går ud på ved jeg ikke men det er også lige meget, for en ting har jeg lært på mit første kursus:
Hvordan man pjækker - det er så også det eneste nye jeg har fået ud af 2 ugers kursus for jeres penge kære skatteydere.
Hilsen fra en forundret og harm arbejdsløs
tilføjet af

woouuw

Hej hej,
jeg er 15 år og snart på vej ud af folkeskolen, har egentlig ikke så meget at kommentere til din hmmm kommentar.
Men blev lidt meget overrasket over hvordan de, der nu styre disse kurser osv., har behandlet dig og muligvis også andre. Ja det er da det rene spild af tid og penge, og hvad er meningen med vores karaktere hvis ikke var i en situation som denne de skulle bruges??
For dårligt, ja. Det er da vist dem der mangler lidt fornuft og ikke dig.. Elisa
tilføjet af

Konsekvenser

Vil bare lige fortælle, at hvis du pjækker eller bliver væk uden "en gyldig grund" (set fra AF´s side), ja så får du dem virkeligt på nakken - og sikkert også din a-kasse. Bare lige et godt råd. Tror faktisk de kan trække i dine dagpenge eller hvad du nu får.
Vil lige slutte af med at sige, at jeg godt forstår dine frustrationer.
tilføjet af

Mage til krænkelse...

...skal man søge længe efter. Jeg har selv gennemgået et par af de kurser, og jeg havde som ledig i længere tid - meget svært ved at tage den nedladende og belærende tone. Men du som just er blevet ledig, må det have været endnu værre. Det er uhyggeligt at man oveni den nedtur det er at blive ledig, også hvis man er uden skyld, så skal lide under sådanne bedrevidende og MAJET pædagogiske - ja jeg savner ord. Men det øre bliver du hurtigt døv på. Du skal bare være i systemet længe nok.
tilføjet af

Lortesystem

Betal din skat i 20 år, kun for at systemet kan ydmyge dig den dag det går galt.
Selvfølgelig skal en ansøgning ikke være en gang standard-pis, vi er ikke ens, kun du kender dine evner, og den måde du formulerer disse evner ud på skrift, gør at en arbejdsgiver vil tro på dig.
Alle dem der mere eller mindre kopirer en ansøgning viser jo netop at de ingen fantasi har, og dermed ingen kreative evner.
Så pjæk hvis du kan, og brug tiden til noget bedre, evt skrive personlige uopfordret ansøgninger til firmaer der ikke ansøger om job og læg gerne et billede ved.
tilføjet af

Jeg passer skam på

Når jeg skriver at jeg har lært at pjække, mener jeg at nogle af "de garvede" kursister var meget flinke til at dele deres erfaringer ud i kunsten at pjække uden at det får konsekvenser.
F.eks. tandlægebesøg, "sygdom" men ikke ud over tre dage, for så kan AF kræve lægeerklæring, Jobsamtale på en virksomhed, møde i A-kassen - jo jo, jeg har lært lektien, men desværre den forkerte.
tilføjet af

AF er komplet latterligt

Jeg har prøvet det efter 30 år på arbejdsmarkedet, de er en komplet samling inkompetente idioter, der ikke har fattet en skid af det hele. Det var sgu da min ejen skyld at jeg fik arbejde igen, det var absolut ikke deres fortjeneste.
tilføjet af

AF er et drøvtygger foretagende

Jeg har også haft en del uheldige erfaringer med AF.
AF vil have alle med på jobsøgningskurser, ikke fordi de mener man har et behov, men mere fordi de selv skal bevare deres egne jobfunktioner.
Jeg blev beordret til, at sidde hjemme og skrive ansøgninger i 8 uger, hvilket blev nedfældet i en handlingsplan. AF får så et kursusgodtgørelse for de 8 uger hvor jeg sad hjemme og skrev ansøgninger. Det er rent Ebberødbank.
Jeg pressede hårdt på for, at få uddannelsesgodtgørelse, hvilket også lykkedes, her skulle blanketterne blot stemples fra AF, A-kassen og mig. Efter at A-kassen og jeg har påtegnet formularen, afleveres den hos AF igen, med påtegning om, at A-kassen tiltrådte uddannelsesgodtgørelsen.
Jeg fik så pludselig ingen uddannelsesgodtgørelse udbetalt i 1½ måned, og måtte låne hos familien, jeg klagede til AF og A-kassen, der også havde klaget over AF. Men den pågældende sagsbehandler var mentalt udbrændt, og kunne ikke overkomme at stemple det returnerede formular som endelig godkendt, og så stoppede dagpengebetalingen. Det krævede blot en signatur, det var alt.
Jeg klagede over en række forhold, og fik som den eneste medhold i samtlige klager hos AFs øverste chef. Var det ikke galt med sagsbehandleren inden, så blev det helt galt nu, hvor han skulle hævne sig på mig over de næser han fik tildelt. Han syltede mine ansøgninger om kurser i 8 måneder, jeg klagede igen og bad om at få en ny sagsbehandler, da jeg ikke kom på de ansøgte kurser, grundet tidsfristoverskridelse.
Så sygemeldte den psykisksyge sagsbehandler sig, og jeg fik en ny sagsbehandler, det tog denne 1½ time, at bevilge og underskrive uddannelses bevillingerne, jeg fik telefonisk at vide jeg kunne starte næste dag. Denne procedure der tog 1½ time, havde den psykisksyge medarbejder end ikke nået i de 8 måneder, hvor det syge hoved sad og stirrede tomt ud i luften.
tilføjet af

-AF-

Min far kender selv til problemet med AF. Min far fik et job på en skole som gartner/altmuligmand i nærheden af hvor vi bor. Det var et job han fik tildelt af AF i en prøvetid.
Han kunne lide jobbet meget, men så bestemte AF at han skulle have et andet job. Og de kom med den mest latterlige grund for, hvorfor han ikke kunne beholde jobbet. De sagde han var, "FOR STABIL". Hva fanden?, det er da godt han er stabil! Når de siger han er for stabil for at udføre et job som gartner, hvem vil de så hellere have til at arbejde på en skole? de ustabile? psykopaterne? de pædofile? hva fanden er det for noget!!!
tilføjet af

AF burde nedlægges

Det er spild af penge
tilføjet af

kære arbejdsløs

Det er en ringe trøst, men sådan foregår det over det ganske land
hilsen en i samme båd
tilføjet af

Kære arbejdsløs

Det er en ringe trøst, men sådan foregår det over hele landet
Hilsen en i samme båd
tilføjet af

kære ven

det er en ringe trøst, men sådan foregår der over hele landet
Hilsen en i samme båd
tilføjet af

sendt det til claus hjort frederiksen

jeg har oplevet det samme og sendt et brev pr. mail til beskæftigelsesministeren. Jeg fik hurtigt svar fra ham og han ser på sagen.
mail= CHF@bm.dk

Frank Jensen S, sagde under valgkampem, at ledige ikke turde kritisere det, de blev udsat for af angst for at bla. at miste penge.
Vi er mange, der har oplevet det samme.
tilføjet af

Mange tak

Tak for tippet. Jeg vil straks sende en mail for det kan ikke være rigtigt at man skal finde sig i den slags.
Kan lige tilføje at det næste kursus jeg blev sendt på, ikke var en skid bedre.
jeg besluttede dog, at jeg ikke ville pjække en eneste dag, men der i mod møde op og føre dagbog over hvad vi egentlig lavede og hvordan vi blev behandler. Denne dagbog vil jeg sende med i mailen som dokumentation for at sådanne kurser ikke gavner spor, at man bliver set ned på og behandler som skidt, og at man det meste af tiden laver ingenting.


Hilsen en arbejdsløs.
tilføjet af

vores situation

vi kan hurtigt blive enige om at vi er udsat for de mest mærkelige former for aktivering, og jeg er bange for at vores situation ikke vil ændre sig, før vi organiserer os. Se bare på etnisk enhed de opnåede da, at få et helt tv-program med arbejdsministeren, hvor deres problemer blev belyst. Det er åbenbart kun organisationerne som bliver hørt og som enkelt person vil du blive ignoreret uanset hvor højt du råber.
Tro mig, jeg taler af erfaring.
welle
tilføjet af

Velkommen i klubben

Du beskriver helt i overensstemmelse med mine egne erfaringer med systemet på den forkerte side af skranken.
Tomas
tilføjet af

Rigtig mange..

Jeg blev ydmyget offentligt og mine penge kom ikke til tiden i 9 måender i træk fordi jeg vovede at fortælle min sagsbehandler og jobkonsulent om loven og mine og andre lediges rettigheder som de i det daglige sked højt og flot på.
Jeg fik god 'hævn' da jobkonsulenten så sig nødsaget til at finde et andet job fordi han følte sig forfulgt af de ledige og kommunen nedlagde det ydmygende og totalt nytteløse stupide aktiveringssted.
Tomas
tilføjet af

meld jer ind

I LA.. www ladk.dk

Organisér jer. Så længe vi er alene og individer vil de tromle hen over os.
Vi er faktisk over 400.000 ledige og hvis vi bare kunne blive enige om ganske få ting omkring ledighed så kunne vi med garanti få dem inde på Borgen til at lytte. Bare 5% af alle ledige måødte op på pladsen foran borgen ville vi være 20.000 menesker, VÆLGERE og vi ville være sværere at overse og begrave.
Tomas
Tomas
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.