8tilføjet af

Ideer til at bevare det gode familieliv?

Jeg har en skøn mand, som jeg har været sammen med i 13 år. Sammen har vi 2 fantastiske børn. Rundt omkring os bliver folk skilt, som om det er blevet en ny hobby, derfor søger jeg efter gode råd til at bevare det gode familieliv, vi har.
Jeg har dyb respekt for ægteskabet, derfor vil jeg gøre meget for at glæde min mand, og sikre mine børns hjem.
På forhånd tak.
tilføjet af

Tjaa, jooo, eehmm

Jeg kunne spørge om det samme.
Måske kunne jeg foreslå, at man ikke lader det hele gå op i madpakkesmøring, huslige pligter, arbejde og ungernes evige afbryden, når man lige er ved, at finde hinanden.
Min kone er fantastisk til ikke, at sidde lårene af mig. Skal jeg noget udenfor hjemmet, bakker hun 150% op. Mange mænd må ikke så meget som mig, uden at møde sure koner bagefter.
Giv hinanden plads, var måske et forslag.
Er manden ved at køre træt i trædemøllen ?
God jul til jer alle🙂
tilføjet af

Du og din mand laver noget sammen

Det er jer to der er de bindende krafter. Så måske hvad med at lære at danse tango. Det er en maskulin dans forstået på den måde at det er manden der føre(det e r det så også i andre danse, men jeg synes der er noget specielt over Tango). Og i får motion sammen.
Måske et langt ude forslag. Men jeg synes det kunne være en god ide at i laver noget sammen og som i begge er glade for. Og det behøver jo så ikke være denne dans.
Og ellers sørg for at hele familien er sammen om noget. Så børnene ikke ender med kun at have bopæl hos jer. Det er også noget de ville kunne tage med i deres familie. Det kan jeg se, da min nabo aldrig lavede noget med deres børn. De er så blevet sådan også. men min venindes familie tog i skoven og week end ture m ungerne. Det har hun taget med til sin familie i dag. Hendes mand havde ikke prøvet det, men har grebet det og er den der arrangere det meste i dag.
Så forældre grundlægger om deres børn skal være udfarende eller ej. 🙂
Sørg for at alle er med til at planlægge, så det bliver sammen i laver det.😉
Gratis oplevelser -
http://www.google.dk/search?hl=da&source=hp&q=gratis+oplevelser&meta=&rlz=1R2GGLL_da&aq=f&oq=
tilføjet af

Hmmm..

Det lyder jo til i har et godt ægteskab nu. Og det betyder vel bare i skal blive ved med at gøre det i gør nu.
Meeeen, nu kan man så heller ikke vide hvad der sker af ting i livet som man ikke har kontrol over. Ægteskabet gælder jo i medgang og modgang. De fleste danske partnere kan ikke finde ud af at være to i modgangen. Så det er nok vigtigt man giver plads til hinanden uden at bruge hinanden som skraldespand.
Der kommer ofte økonomiske modgange eller sygdom, og i arbejdslivet i løbet af livet, og det er her de fleste ikke kan finde ud af at være åben omkring ønsker og følelser.
I modgang skal man være lige så åben som man er i medgang overfor en partner.
tilføjet af

En mulighed

Jeg er ugift men lever sammen med den samme kvinde som jeg har gjort siden jeg var 15 og hun var 16. Vi har været sammen til februar i 32 år. Vi skændtes som alle andre om småting da vi var unge, men ellers skændes vi aldrig nogensinde. Vi kan tage en livlig diskussion men uden at hæve stemmerne noget særligt.Skulle det ske en af os bliver rigtig sur tager jeg hunden med og går en tur et par timer så vi begge har tid til at tænke lidt over tingene og når jeg kommer hjem igen er det som regel gået over. Der er jo i bund og grund ikke så meget andet end ubetydelige småting at hidse sig op over ;-) Vi foretager os hver sine ting til hverdag og vores arbejdstider er vidt forskellige. Til gengæld tager vi så afsted 2-3 gange om året på et weekendophold på en kro eller et hotel her i DK. Vi prøver forskellige steder og oplever mange forskellige mennesker. Det har vi gjort siden børnene var små. Nu er de begge voksne, men den yngste bor stadig hjemme fordi han går på gymnasiet. Hvis vi sidder en fredag eller lørdag og der ikke rigtig "sker noget" kan vi finde på at tage ud og spise og derefter en tur rundt i byen og få et par øl eller en sjus og så tager vi hjem og hygger os til vi bliver trætte og falder i søvn sammen. Vi har et perfekt forhold uden at lægge mere beslag på hinanden end højest nødvendigt og jeg forventer også vi forlader denne verden sammen når den tid kommer. Et enkelt liv og en enkel levemåde uden at prøve at være noget man ikke er kan godt give et dejligt samliv.
held og lykke.
tilføjet af

tal sammen

Det vigtigste i et forhold er at tale sammen, ikke bare om problemerne, men også om forventningerne til hinanden og ellers daglige begivenheder. Man må ikke glemme, hvor vigtigt det er med at kommunikere jævnligt og jævnbyrdigt. Derudover fælles oplevelser såsom en biograftur, ud at spise en gang imellem, bare jer to, eller lav god mad sammen derhjemme. Husk vennerne, det er livets krydderi og gør, at man har noget tilfææles med andre mennesker, som begge parter kender. Og giv lidt plads til hinanden, en enkelt hobby hver især forgylder tilværelsen. Jeg tror, du i sidste ende selv ved, hvad din mand (og dig) bedst trives med.
tilføjet af

Don't fix it

if it ain't broken!
Eller oversat til almindeligt dansk, skal man ikke lave et problem ud af noget, der ikke er det. Lad være at forsøge at reparere noget, der ikke er i stykker.
tilføjet af

Vedligeholde

Ja man skal ikke fikse noget der ikke er i stykker.
Men forhold er ikke vedligeholdelsefri. Lige pludselig står den ene og kigger på den anden. Og ser at de ikke har noget til fælles. End eksempelvis at hun er belvet serviceorgan for familien. Han tager det for givet at det fortsætter.
Det er en ting jeg aldrig gider.Og jeg ser det ind i mellem. O gjeg har en veninde der er på vej der hen. Ader
Sååå....
tilføjet af

Tak for bidrag.

Tusinde tak for bidragene; synes alle svarene er gode og relevante. I har ret, man skal ikke bekymre sig om noget, der ikke er. Tænkte bare, at jeg ville glæde min mand og vores familie, specielt nu, hvor vi oplever så mange skilsmisser omkring os.
Jeg har virkelig en god familie, og kunne ikke ønske mig den anderledes. Derfor vil jeg jo så gerne passe på den. [l][l][l]

Glædelig jul til alle.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.