Idyllen brydes

Dukkevognen skramlede over gårdspladsen
hønsene flagrede kaglene til side
for at gøre plads til pigen
Med en glad latter løftede hun
forsigtigt "barnet" op fra kassen
Formanene belærte hun "barnet" de ting
som moderen selv havde fortalt hende
gennem leg og hverdagens gøremål.
Pludselig brydes idyllen af en skrig
fuglenes kvidren stopper brat
og det hele står stille
Pigen kigger forskræmt op
hvor var hendes mor hendes tryghed?
En mørk skikkelse lister hurtigt bort
fra havedørens halvåbne sprække
og langsomt begynder fuglene igen
Usikkerheden frygten viser sig hos pigen
næsten ubemærket laver hun en grimasse
skal hun lægge "barnet" og kigge efter
Nysgerrigheden får overtaget hendes leg
Forsigtigt og lydløst tripper hun mod huset
Dørens knagen skærer ind i sindet
øjnene prøver at omstille sig til skyggen
en gråd presser sig borende på i brystet.
Fuglenes sang er overvældene nu
blæsten er taget til og fejer bladene
over gårdspladsen og dukkevognen skubbes brat
Et tordenskrald brager og tyser alt ned
Frygt afmagt og ensomhed
alt er forstummet
regnen tromler ned
gardinet blafre
katten spankulere afsted.