4tilføjet af

Kontaktlinser uden ordinering.

Hej
jeg vil gern spørge om i også har prøvet følgende:
jeg har i en del år brugt briller men aldrig syntes om dem. så jeg prøvede med linser i stedet for. selvfølglig gik jeg til en optiker for at få de helt rigtige linser.
han målte lidt på mit øje, instruerede mig i at bruge og rense linserne og gav mig så en pakke med nogle linser som jeg skulle prøve. meget snart fik jeg problemer med de linser. mine øjne blev meget tørre og linserne føltes stramme.
tilbage til optikeren. denne gang fik jeg en lidt mindre fugtsugende linse til sensible øjne. BC kurven insisterede han dog på. det var den helt rigtige.
var det ikke. samme problem, stram fornemmelse og stadigvæk temmelig tørre øjne.
Jeg gik til en anden optiker. spurgte om jeg principielt ikke kunne fordrage linser måske? han testede mine øjne igennem og sagde at det kunne han ikke se nogen grund for. jeg skulle have en linse der havde høj egenfugtighed og var god til at holde på den. og så skulle jeg prøve endagslinser. BC målte han til den samme værdi som den første optiker.
Hvad skal jeg sige? stadig en del tørre øjne og stram fornemmelse.
Nu har jeg så gjort det som man angiveligt ALDRIG må gøre: jeg kiggede SELV på nettet hvilke linser der findes. jeg fandt tre forkellige slags endagslinser og bestilte prøver på dem i forskellig fugtindhold og større BC end dem optikerne havde givet mig. Alle sammen endagslinser til tørre øjne.
Og hvad skal jeg sige? De var væsentlig mere behagelige at bruge. De gener jeg havde før er forsvundet. Allersidst på dagen kan jeg til tider mærke at mine øjne bliver lidt trætte og skal være fri for linserne efter de 8-9 timers brug, men ellers ingen svien, strammen til og alt det.
Alligevel går jeg og føler mig "dårlig" for man får jo indprentet at man ALDRIG selv må vælge linser.
Hvad er jeres erfaring? kan der "gemme" sig nogle ulemper i de linser jeg valgte, som jeg ikke kan overskue?
tilføjet af

Hejsa

jamen bestil en tid ved en rigtig øjenlæge og tag linserne med... så dobbelt checker han om ikke de sagtens kan bruges.
Jeg vil i øvrigt gerne vide hvor du har bestil dem henne? Er selv bruger og har hørt det er billigere over nettet!
tilføjet af

hmmm

Ja det er en god ide. det tror jeg jeg gør.
Jeg bestilte hos Lensway. Det er et udenlandsk firma som dog åbenbart har dansk lager/forsendelse. www.lensway.dk
Det kan være Du finder endnu billigere tildbud på decideret udenlandske internetsider, men det giver nok længere leveringstid. Plus at jeg personligt synes at det er mere uoverskuelig med at finde ud af om det er et godt sted at bestillt fra / troværdigt.
Så må man prøve sig frem, og jeg gider ikke at trække en nitte for at spare 100 kr. Så jeg tror i´m gonna stick with Lensway.
tilføjet af

Naturligvis

- kan du købe kontaktlinser over nettet, præcis ligesom du uden problemer kan købe briller og brilleglas over nettet.
Herhjemme er priser på både brillestel og -glas (og antageligvis også kontaktlinser?) påfaldende meget højere end i f.eks. Sverige, Tyskland og England - også meget dyrere end momsforskellen kan forklare! (http://www.presswire.dk/default.asp?o=1&pid=25433&keyword=)
Den lavere pris i disse lande, skyldes antageligvis, at der i disse lande, nu er en reel konkurrence mellem traditionelle optikere og online-forretninger og indtil vi herhjemme lærer at benytte nettet til at købe briller/glas/kontaktlinser og dermed får skabt noget reel konkurrence til den (åbenbart meget stærke?) danske optiker-branche, kan den jo fortsætte med at sælge de samme varer til kunstigt høje priser.
I den rent spekulative ende af spektret, kan jeg personligt ikke lade være med at fundere på om, hvorvidt det måske endda er optiker-branchen der har 'lærer' folk at det er 'farligt' eller 'dårligt' at købe deres (iøvrigt fuldstændigt ens) briller, hvor de er billigst. I hvert fald mener branchen åbenbart at "internetsalg truer øjensundheden". (Det kan åbenbart være 'farligt' at spare penge på briller fremstillet efter synstest branchen selv gennemfører..?!)
Rigtigt mange internet-forretninger byder på 'tilvænnings-garantier', således at du kan returnere den købte vare, hvis du f.eks. indenfor 14 dage ikke kan vænne dig til dem. Ud over det er du naturligvis som forbruger beskyttet af såvel danske- som europæiske love (ved køb indenfor Danmark/Europa forstås.) (http://www.forbrug.dk/raad/rbpersonligt/briller/koeb/koeb/)
Personligt har jeg købt mine briller hos en online-forretning i Sverige og betalt samfulde 695 (svenske!) kroner for stel med glas. De eneste 'ulemper' jeg har oplevet var et langt større udvalg af briller, super service (gratis hjemlån til prøve med frankeret retur-æske; lige så mange gange man orker) og så selvfølgelig det faktum at priserne både er MEGET lavere og er i svenske kroner... :-)
Jeg kan kun opfordre til at man giver nettet en chance - også til briller og kontaktlinser!
tilføjet af

det lyder da fint

linsernes anvendelighed afhænger jo bl.a. af fugtindhold og af, hvor meget ilt der slipper igennem. Men husk nu at få en synsprøve engang imellem, og det er bedst ikke at bruge linser dag ud og dag ind - tag en brilledag nu og da eller brug brillerne et par timer hver dag. Du kan købe synsprøve og øjentjek hos louis nielsen, selvom du ikke køber andet.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.