Ikke hjem aldrig!
I min familie er det i orden og lyve om alt, eller rater jeg skal lyve om alt og alle.
Lige siden 1 klasse, har det været sådan der hjemme. Min far begyndte og brænde Cdér og sælge dem, og jeg skulle fortælle mine venner at de ikke kunne komme med mig hjem fordi at mine forældre ikke var hjemme. Så vi blev nød til og lege hjemme hos dem.
I 2 klasse startet min lille bror i skole. Mine forældre har altid set min lille bror som et og alt, og han skulle aldrig gøre noget der hjemme. Når han lavet ballade fik jeg altid skylden, og han fik os lov til at ”slå” mig (da mine forældre ikke har orket at skælde mig ud).
Efter jeg var færdig med skolen skulle jeg komme hjem og gøre rent i huset (da min mor aldrig har orket det). Bagefter skulle jeg hente min lille bror i SFO og gå hjem og læse lektier med ham. Mine forældre begyndte os at slå mig når jeg ikke ”hørte efter”.
Jeg husker til min fødselsdag, hvor jeg skulle dække bor til familien kom. Blev min far sur på mig, Fordi han mente det lå forkert og slog mig. Så da gæsterne kom, blev jeg nød til og have en pakke frossen fars foran mit øje.
Det forsatte op til 8 klasse. Hvor jeg tog på efterskole i 3 år, hvor jeg kun kom hjem i vores ferie. Når så jeg enlig kom hjem fik jeg så meget skæld ud af mine forældre at jeg tog over til mine bedsteforældre i den uge.
Jeg har altid været den søde pige der altid har passet mine ting og hjalp andre, men inders inde har jeg altid råbt om hjælp. Men jeg har aldrig turet at fortælle mine venner om mine forældre, da de aldrig har været der for mig.
Hvor min far røg i fænglse for at have sælget cder ud.
Bagefter skolen, tog jeg et år til USA hvor jeg er nu. Men mit problem er at jeg bliver nød til og rejse hjem til mine forældre og bo. Og det har jeg over hovedet ikke lyst til. Har ikke råd til og flytte hjemme fra heller. Hvad skal jeg gøre?
Lige siden 1 klasse, har det været sådan der hjemme. Min far begyndte og brænde Cdér og sælge dem, og jeg skulle fortælle mine venner at de ikke kunne komme med mig hjem fordi at mine forældre ikke var hjemme. Så vi blev nød til og lege hjemme hos dem.
I 2 klasse startet min lille bror i skole. Mine forældre har altid set min lille bror som et og alt, og han skulle aldrig gøre noget der hjemme. Når han lavet ballade fik jeg altid skylden, og han fik os lov til at ”slå” mig (da mine forældre ikke har orket at skælde mig ud).
Efter jeg var færdig med skolen skulle jeg komme hjem og gøre rent i huset (da min mor aldrig har orket det). Bagefter skulle jeg hente min lille bror i SFO og gå hjem og læse lektier med ham. Mine forældre begyndte os at slå mig når jeg ikke ”hørte efter”.
Jeg husker til min fødselsdag, hvor jeg skulle dække bor til familien kom. Blev min far sur på mig, Fordi han mente det lå forkert og slog mig. Så da gæsterne kom, blev jeg nød til og have en pakke frossen fars foran mit øje.
Det forsatte op til 8 klasse. Hvor jeg tog på efterskole i 3 år, hvor jeg kun kom hjem i vores ferie. Når så jeg enlig kom hjem fik jeg så meget skæld ud af mine forældre at jeg tog over til mine bedsteforældre i den uge.
Jeg har altid været den søde pige der altid har passet mine ting og hjalp andre, men inders inde har jeg altid råbt om hjælp. Men jeg har aldrig turet at fortælle mine venner om mine forældre, da de aldrig har været der for mig.
Hvor min far røg i fænglse for at have sælget cder ud.
Bagefter skolen, tog jeg et år til USA hvor jeg er nu. Men mit problem er at jeg bliver nød til og rejse hjem til mine forældre og bo. Og det har jeg over hovedet ikke lyst til. Har ikke råd til og flytte hjemme fra heller. Hvad skal jeg gøre?