Indoktrinering vs partiske skolebøger?
Mange troede at tiderne var skiftet siden Erhard Jacobsen for en menneskealder siden jagtede 'røde lejesvende' i DR og gik til frontalangreb på den marxistiske indoktrinering af skolebørn. At kommunismens sammenbrud havde fået de frelste socialister til at indse, at de var forblændet af egen ønsketænkning om en utopi der blot var en tom illusion.
De røde lejesvendes børn går åbenbart ind for en ultra liberal fremmedpolitik, så de har ladet sig forlede af deres moralske forargelse og frelsthed til at kaste sig over Dansk Folkeparti, gennem personlig tilsvining af partiets leder Pia Kjærsgaard, i en bog for skolebørn, så de nye dogmer kan indlæres tidligt.
Det er da ok at angribe Pia Kjærsgaard, hvis man er uenig i hendes politik, men er det rimeligt at skolebøger politiserer og hænger politikere personligt ud med tilsvining, helt frem til injuriegrænsen?
Er dette blot en ny version af den gamle indoktrineringssag, hvor nogle forsøger at sætte sig på den moralsk høje hest og udråbe andre som 'ikke stuerene' eller hvad man nu ellers kan finde på af svinagtigheder når man i egen indbildning besidder en højere moral. Var det ikke bedre, om man koncentrerede kræfterne om at give skolebørn en forståelse for demokratiets vilkår, herunder hvad princippet om politisk ligeværdighed betyder, nemlig at alle politiske holdninger har samme ret, uanset om man er enig eller uenig. Hvilken indflydelse holdningerne får er et spørgsmål som suverænt afgøres af vælgerne ved valgene. Hvis man er uenig så må man argumentere for sin sag, og overlade det til argumenternes styrke at flytte holdninger - alt andet er at undergrave demokratiet. Skolen har vist i alvorlig grad forsømt at introducere demokratiets idé og metode for de kommende demokratiske vælgere, og enøjet moralsk indoktrinering er da det som der er allermindst brug for i undervisningen.
Dagbladet Politiken refererer den skrækkelige historie således:
Citat:
Pia Kjærsgaard kaldt klam type i skolebog
Louise Frevert kalder det indoktrinering. Forfatterne kalder det en tilfældighed. Faktum er, at Pia Kjærsgaard bliver hængt ud i skolebog.
Af Anne Winther
Pia Kjærsgaard er en sur mokke og en klam type. Sådan står der blandt andet i skolebogen 'Bibi er grønlænder', som henvender sig til de 11-15-årige skoleelever.
Og det er ikke okay at skrive sådan, når der er tale om undervisningsmateriale, mener Louise Frevert (DF):
»Det er forkasteligt at stigmatisere en person uden at lægge op til diskussion. Der må være et krav om objektivitet, sådan at børnene selv kan tage stilling«.
Serie om etniske minoriteter
Og det gælder også, hvis det havde været formanden for SF, Holger K. Nielsen:
»Det er diskriminerende, uanset hvem det er. Det er forkert, at man på forhånd indoktrinerer børn uden selv at lade dem tage stilling, og det kan de ikke, når der ikke er nogen valgmuligheder. Det er et postulat uden diskussion«, siger Louise Frevert, som er uddannelsespolitisk ordfører for Dansk Folkeparti.
'Bibi er grønlænder' indgår i fagbogsserien 'Verdener mødes', som også tæller bøger som 'Faduma er somalier'. Det er en serie om etniske minoriteter, hvor man i hver bog følger en flygtning eller indvandrer fra virkelighedens verden.
Forfatter afviser kritik
Men det er kun i Bibi-bogen, at Pia Kjærsgaard får en tur med grovfilen. En af dagene går Bibi tur på hovedgaden i Viborg sammen med sine veninder, og de taler om, at de kommer fra forskellige steder i verden. Og det er i den sammenhæng at ordene falder.
»Vi har fulgt Bibi, og der står sådan i bogen, fordi en af Bibis venner sagde det. Vi har ikke manipuleret nogen til at sige det, og det er det, der gør hele historien så absurd. Man er åbenbart nødt til at hive gamle begreber som indoktrinering op af posen, fordi man ikke kan lide, hvad nogen mener«, siger Peter Bejder, som har skrevet serien sammen med Kim Boye Holt.
Kunne I finde på at skrive det samme om Holger K.?
»Det kunne vi da. Hvis et menneske synes, at Holder K. for eksempel optræder naivt i forhold til EU, så vil vi da referere, hvad den person siger. For mig er det fuldstændig vanvittigt, at det her skulle være indoktrinerende«.
Skal man ikke være meget påpasselig med skolemateriale?
»Selvfølgelig skal man være påpasselig - ligesom når man laver aviser og i alle andre sammenhænge«.
Men til avisartikler vil historien oftest blive præsenteret fra begge sider?
»Det her er ikke en klassisk konflikthistorie, det er en portræthistorie af et barn. Og nu er det tilfældigvis sådan, at Bibis veninder synes, at Pia Kjærsgaard er dum. Vi har ikke gjort det her for at genere nogen, men for at skabe debat«.
Men kan man tale om debat, når der kun er tale om et udsagn?
»Nej, men der er andre indlæg i den verden, børnene færdes i. Nogle gange står ting uimodsagt - for eksempel læser børnene også bøger om Anden Verdenskrig og holocaust, der står uimodsagt«, siger forfatter Peter Bejder.
Bogen 'Bibi er grønlænder' udkom i 2002 og er solgt i 747 eksemplarer. Bogen står på skoler og folkebiblioteker.
Det står der:
I 'Bibi er grønlænder' følger man Bibi. Kritikken af Pia Kjærsgaard kommer på et tidspunkt, hvor Bibi er på strøgtur med nogle veninder.
I bogen står der:
»De tre veninder kan ikke lide de holdninger, som Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti står for. »Hun snakker og snakker, og hun bliver ved med at sige det samme. Hun er en rigtig sur mokke, og hun får det til at lyde som, at alle, der flytter til Danmark, er kriminelle. Hun mener, at alle er ens. Og hun kender os jo slet ikke. Jeg synes faktisk, at hun er en klam type«, slår Safar fast. »Og det værste er, at jeg tror, at hun kun siger det for at få stemmer«.
De røde lejesvendes børn går åbenbart ind for en ultra liberal fremmedpolitik, så de har ladet sig forlede af deres moralske forargelse og frelsthed til at kaste sig over Dansk Folkeparti, gennem personlig tilsvining af partiets leder Pia Kjærsgaard, i en bog for skolebørn, så de nye dogmer kan indlæres tidligt.
Det er da ok at angribe Pia Kjærsgaard, hvis man er uenig i hendes politik, men er det rimeligt at skolebøger politiserer og hænger politikere personligt ud med tilsvining, helt frem til injuriegrænsen?
Er dette blot en ny version af den gamle indoktrineringssag, hvor nogle forsøger at sætte sig på den moralsk høje hest og udråbe andre som 'ikke stuerene' eller hvad man nu ellers kan finde på af svinagtigheder når man i egen indbildning besidder en højere moral. Var det ikke bedre, om man koncentrerede kræfterne om at give skolebørn en forståelse for demokratiets vilkår, herunder hvad princippet om politisk ligeværdighed betyder, nemlig at alle politiske holdninger har samme ret, uanset om man er enig eller uenig. Hvilken indflydelse holdningerne får er et spørgsmål som suverænt afgøres af vælgerne ved valgene. Hvis man er uenig så må man argumentere for sin sag, og overlade det til argumenternes styrke at flytte holdninger - alt andet er at undergrave demokratiet. Skolen har vist i alvorlig grad forsømt at introducere demokratiets idé og metode for de kommende demokratiske vælgere, og enøjet moralsk indoktrinering er da det som der er allermindst brug for i undervisningen.
Dagbladet Politiken refererer den skrækkelige historie således:
Citat:
Pia Kjærsgaard kaldt klam type i skolebog
Louise Frevert kalder det indoktrinering. Forfatterne kalder det en tilfældighed. Faktum er, at Pia Kjærsgaard bliver hængt ud i skolebog.
Af Anne Winther
Pia Kjærsgaard er en sur mokke og en klam type. Sådan står der blandt andet i skolebogen 'Bibi er grønlænder', som henvender sig til de 11-15-årige skoleelever.
Og det er ikke okay at skrive sådan, når der er tale om undervisningsmateriale, mener Louise Frevert (DF):
»Det er forkasteligt at stigmatisere en person uden at lægge op til diskussion. Der må være et krav om objektivitet, sådan at børnene selv kan tage stilling«.
Serie om etniske minoriteter
Og det gælder også, hvis det havde været formanden for SF, Holger K. Nielsen:
»Det er diskriminerende, uanset hvem det er. Det er forkert, at man på forhånd indoktrinerer børn uden selv at lade dem tage stilling, og det kan de ikke, når der ikke er nogen valgmuligheder. Det er et postulat uden diskussion«, siger Louise Frevert, som er uddannelsespolitisk ordfører for Dansk Folkeparti.
'Bibi er grønlænder' indgår i fagbogsserien 'Verdener mødes', som også tæller bøger som 'Faduma er somalier'. Det er en serie om etniske minoriteter, hvor man i hver bog følger en flygtning eller indvandrer fra virkelighedens verden.
Forfatter afviser kritik
Men det er kun i Bibi-bogen, at Pia Kjærsgaard får en tur med grovfilen. En af dagene går Bibi tur på hovedgaden i Viborg sammen med sine veninder, og de taler om, at de kommer fra forskellige steder i verden. Og det er i den sammenhæng at ordene falder.
»Vi har fulgt Bibi, og der står sådan i bogen, fordi en af Bibis venner sagde det. Vi har ikke manipuleret nogen til at sige det, og det er det, der gør hele historien så absurd. Man er åbenbart nødt til at hive gamle begreber som indoktrinering op af posen, fordi man ikke kan lide, hvad nogen mener«, siger Peter Bejder, som har skrevet serien sammen med Kim Boye Holt.
Kunne I finde på at skrive det samme om Holger K.?
»Det kunne vi da. Hvis et menneske synes, at Holder K. for eksempel optræder naivt i forhold til EU, så vil vi da referere, hvad den person siger. For mig er det fuldstændig vanvittigt, at det her skulle være indoktrinerende«.
Skal man ikke være meget påpasselig med skolemateriale?
»Selvfølgelig skal man være påpasselig - ligesom når man laver aviser og i alle andre sammenhænge«.
Men til avisartikler vil historien oftest blive præsenteret fra begge sider?
»Det her er ikke en klassisk konflikthistorie, det er en portræthistorie af et barn. Og nu er det tilfældigvis sådan, at Bibis veninder synes, at Pia Kjærsgaard er dum. Vi har ikke gjort det her for at genere nogen, men for at skabe debat«.
Men kan man tale om debat, når der kun er tale om et udsagn?
»Nej, men der er andre indlæg i den verden, børnene færdes i. Nogle gange står ting uimodsagt - for eksempel læser børnene også bøger om Anden Verdenskrig og holocaust, der står uimodsagt«, siger forfatter Peter Bejder.
Bogen 'Bibi er grønlænder' udkom i 2002 og er solgt i 747 eksemplarer. Bogen står på skoler og folkebiblioteker.
Det står der:
I 'Bibi er grønlænder' følger man Bibi. Kritikken af Pia Kjærsgaard kommer på et tidspunkt, hvor Bibi er på strøgtur med nogle veninder.
I bogen står der:
»De tre veninder kan ikke lide de holdninger, som Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti står for. »Hun snakker og snakker, og hun bliver ved med at sige det samme. Hun er en rigtig sur mokke, og hun får det til at lyde som, at alle, der flytter til Danmark, er kriminelle. Hun mener, at alle er ens. Og hun kender os jo slet ikke. Jeg synes faktisk, at hun er en klam type«, slår Safar fast. »Og det værste er, at jeg tror, at hun kun siger det for at få stemmer«.