ingen fælles venner

Min kæreste og jeg har ingen fælles venner. Vi mødte hinanden på en bar, og blev efterfølgende kærester. I starten gjorde det mig ingenting da jeg bare nød vores tosomhed, men da vi nu har været kærester i over to år, kan det virkelig frustrere mig at vi ingen fælles venner har!!! Vi kender kun hinanden som kærester, og ser aldrig andre sider af hinanden. Det er som om vores forhold mangler lidt "udfordring"!?
Det er så stort et problem at jeg faktisk får lyst til at ende forholdet til tider. Jeg har også været i byen med hans venner nogle gange, men jeg synes altid vores samtaler bliver for overfladiske. Jeg føler at hans venner kun snakker med mig for at være venlig mod mig, og ikke fordi de nødvendigvis interesserer sig for mig!
Vi har også nogle gange prøvet at mixe vores venner dog uden det store held. HVAD KAN JEG GØRE?

at se tiden an. Har I det ikke godt sammen? Hvis i har det godt samme, hvorfor så s¨ende et godt og fungerende forhold. Har i interesser? prøv at komme ind i nogen af de vaner, sammen. Det kunne evt. hjælpe. :)

Ellers så hold en fest hvor du invitere dine veninder/venner og han gør det samme.. så kan de snakke med kryds og tværs og det samme kan dig og din kæreste prøve at gøre med dem den anden har inviteret. En anden mulighed var også at begynde at gå til noget sammen? Fx. Dans? det tror jeg kan knytte to mennesker tættere sammen på en anden måde og så kan det være i også kommer i snak med et andet dansepar eller i kan begynde at spille tennis eller noget tredje - der er masser af muligheder for jer og du skal sætte pris på at du har en sød kæreste og ikke sejler i min singlebåd på snart 5 år ;). Håber du finder ud af det så jeres forhold ikke ender med at glide ud i sandet for der er mange gode grunde til at få det til at fungere hvis i begge ønsker det og der er masser af muligheder og løsninger for jer. MVH. Katrine

Min kæreste og jeg begyndte også at kende hinanden på et vikariat vi havde i kort tid. Vi har INGEN fælles venner og kommer fra to forskellige steder i landet.
Men vi har gjort det, at når der er koncerter eller andre aktiviteter ude i byen, så tager vi som regel begge med og inviterer hver vores venner med. Det er nu mest mine der kommer, da mange af hans venner er meget satte, men han har det rigtig sjovt med mine venner, så det har virket.
Nu er det jo så heldigt at vi bor i Kbh og har ret mange muligheder for at lave ting ude, samtidig med, at min kæreste er typen der underholder et selskab. Han har ikke svært ved at snakke med andre.
Jeg kan også godt lidt få den opfattelse af, at hans venner lidt taler med mig, for at være høflige, men tror bare det er noget jeg forestiller mig, for med tiden har jeg lært dem at kende og de er virkelig søde og spørger ind til mig.

I må forcere fællesskab lidt mere, er mit umiddelbare bud.

...er at finde fodfæste i fælles interesser. Hvis I for eksempel kan lide dans, så meld jer til et dansekursus, eller hvis interessen er bowling (ikke grine), så meld jer til et hold i det lokale bowlingcenter. 🙂
Pointen er at finde fælles fodslag, og dermed en fælles vennekreds. 🙂
Det kan sagtens lade sig gøre med lidt opfindsomhed og knofedt. 😉
Held og lykke med det. 🙂[f]
Kajsa

Tag i sommerhus sammen med eksempelvis 4 af jeres respektive venner/par. Så i er ca 8 - 10 personer. Eventuelt en week end så det ikke virker så uoverskueligt at sætte tid af til.
Sørg for at fortælle det er for at i kan rystes sammen og være venner på tværs.
Find nogen aktiviteter der kun kan gøres i fællesskab. Måske giv hver par/person en opgave om at lave en aktivitet der inviólvere alle.
Sørg for at alle er med til at lave mad. Så det ikke er de samme to der ender med opvasken.
Der må ikke være tv og eller internet i sommerhuset. Ellers sidder alle med deres næse i hver sin verden ligepludselig.