Ved ikke om den lige hører under kærlighed, men fandt ikke en kategori der passede bedre.. Og det er vel det det handler om - kærlighed til livet.
Jeg tror jeg har haft det sådan i lang tid, men bliver alligevel kun mere og mere bevidst om at jeg virkelig bare er en tom skal der er tilbage. Og hvad gør man så, når man ikke føler livet byder en noget, og der ikke er noget at komme efter?
Jeg har en fin familie, en kæreste i 7+ måneder, Går i gymnasiet, og skal på Aalborg universitet efter sommerferien, det lyder alt sammen fint. Men som min kæreste siger, jeg smiler sjældent og griner aldrig rigtigt. Det forhold er i øvrigt ligesom de sidste to stille og roligt døet ud.. Første efter 4 måneder.. Andet efter lidt over et år.. Det ih og åh så fantastiske ved et nyt forhold dør ligesom bare ud, og så begynder man at se fejlene ved hinanden.
Det er ikke fordi alting er skidt i mit liv overhovedet, og nej det er ikke en depression eller sådan noget. Jeg har ikke ondt af mig selv eller noget i den stil, men jeg ved ikke hvordan jeg får gnisten tilbage. Mine dage bliver mere og mere monotome. Op og i skole, snakke med de 3 eneste venner jeg har formået at holde fast i (som så også går i min klasse), og hjem og stene foran computeren. I weekenden besøge min kæreste..
Tror det var en beskrivelse af mit liv.. Nogen der kan hive mig op?
tilføjet af champignon
Ingen livsglæde.. Hvad gør man?
Hey
Det kunne lyde som om, du har mistet alt overskud til at skabe nogle goder stunder.
Hvis du kan samle lidt ekstra kræfter en dag, så bag en kage til din klasse eller gør et eller andet godt for kæresten. Eller læg ekstra mange kræfter i en aflevering.
Det kan der komme en god oplevelse ud af, som gør dit humør lidt bedre.
Min erfaring fra skole og uni er dog, at man sidst på året kører lidt død i det hele. Hvis ikke du lysner lidt op ad dig selv, så bare hæng i til sommerferien, der plejer humøret at stige helt af sig selv :)
Prøv at se positivt på din hverdag. Se om ikke du kan vende et dårligt tankemønster.
tilføjet af d
Ingen livsglæde.. Hvad gør man?
Du trænger til luftforandring! Det lyder som om du er kørt fast i tilværelsen, eller at du i hvertfald selv synes det, og måske er det bare et tegn på at du trænger til noget nyt. Det er da i hvertfald en start at du snart er færdig i gymnasiet og skal videre i uddannelseslivet, men måske du også trænger til at rejse, flytte til et nyt sted, møde nogle nye mennesker? Du må finde ud af hvad der betyder noget for dig og så fokusere på det. Men husk at det du er i er helt normalt, noget langt de fleste mennesker skal igennem på et eller andet tidspunkt. Du kommer igennem det. Sig til dig selv at dét her, det klarer du fandme! Så er du allerede et skridt foran.
tilføjet af Anonym
Ingen livsglæde.. Hvad gør man?
@ Champignon
Der blev i hvert fald ramt plet hvad overskudet angår. Min lejlighed flyder tit, indtil jeg en dag får taget mig sammen til at rydde det hele op, og så starter det forfra. Hvad kage og klasse angår vil jeg springe den over - Men den med kæresten benytter jeg skam, som når fx der lige var påske, gav hende et kæmpe kinderæg (; Men det giver ikke mig så meget, for hun ærger sig nærmere over jeg bruger mine penge (som det ikke flyder med, da jeg sparer op til at flytte til sommer) på hende, end hun bliver glad for det. Afleveringer er bare noget der skal overstås, men har nu faktisk altid lagt kræfter i dem, og karakterene er også helt fine (; Men de ekstraordinært gode oplevelser udebliver desværre.
Jeg kender godt det med at køre død sidst på året, men det her er anderledes, og har egentlig stået på i lang tid, jeg vil næsten sige år. Jeg håber på når jeg flytter at det vil ændre noget, da jeg kommer til at bo sammen med en af de 3 venner jeg går i klasse med nu. Men der er stadig et stykke vej.
@ d
Jeg ved ikke om jeg er kørt fast, dagene flyver forbi. Der sker bare intet, og jeg sover helst til langt ud på eftermiddagen. Flytningen er planlagt, det er en bonus, men det betyder også at rejsen må udeblive, det kan økonomien ikke klare🙂Møde nye mennesker.. Tja, lad mig sige det ikke er min stærke side, det samme med at holde fast i dem. Fx efter at have gået på efterskole endte jeg med en vennekreds på en 10 stykker. De røg en for en, og nu synes jeg det ophold var spildt, for jeg snakker ikke med nogen derfra. Det er blevet til bekendtskaber.
Kan sige dig at venner og kæreste selvfølgelig er det der betyder noget, hvis noget betyder noget. Men igen er det altså ikke bare lige en dårlig dag eller to, det har stået på snart så længe jeg kan huske. Selv min folkeskolelærer sagde engang jeg virkede følelseskold.
tilføjet af Anonym
Ingen livsglæde.. Hvad gør man?
Skal lige siges den sidste ikk er skrevet af d, ved ikk hvordan det kom til at stå der..
tilføjet af Nalorice
Du må ud af den trommerum
Din hverdag OG dine tanker, er kørt ind i et bestemt spor, som du ikke kan komme ud af igen.
For at komme ud af det igen, er du nødt til at gøre noget andet end du plejer.
Jeg ved det, fordi jeg har selv været der. Det tog mig desværre bare lang tid at finde ud af.
Jeg begyndte at gå til noget sjov holdtræning. Egentlig gad jeg ikke i starten, jeg var bare desperat efter at prøve noget. Men nu har jeg altså trænet der i 3 år 🙂
Det giver mig ikke bare overskud, men det giver mig også noget til min hverdag og jeg ser nogle nye mennesker og får dermed nogle nye indput.
Jeg begyndte også at spille lidt guitar og det gav mig en følelse af, at skabe noget. Det gik ikke hurtigt, men når det lykkedes, så var jeg faktisk glad. Jeg følte at jeg havde præsteret noget fedt.
Det lyder fuldstændig som mig engang, det du går igennem og jeg kan altså kun anbefale, at du gør noget helt andet, end nu er vant til.
Den idé med at bage en kage til klassen, som en kom med, er faktisk også en god idé. Det er fedt at se dem glade og måske kan man begynde at tale lidt mere med dem. Ikke at de skal bestikkes med kage, men det kunne måske åbne op for lidt.
tilføjet af Anonym
Ingen livsglæde.. Hvad gør man?
Jeg vil hellere end gerne prøve noget nyt - problemet er jeg ikke har mod på bare at møde nye mennesker uden videre.
Jeg spiller lidt klaver, bortset fra jeg kun har en sølle undskyldning af et keyboard som lyder så dårligt jeg ikke gider spille på det. Men du har ret det føles godt at sidde foran klaveret :)
- Den med at bage kage, den springer jeg stadig over, de ville grine af mig flere dage efter, tro mig ;)
tilføjet af Kvikke Titter
. . . . livsglæde..
Havregrød kogt på vand, i fjorten dage i træk på menuen kan måske innovere dig til selvhjulpenhed❓I det mindste vil du vel spare nogle penge som du når du kommet ovenpå havregrødskuren, måske kan futte af på en omgang grill eller fest ???
tilføjet af Anonym
. . . . livsglæde..
Er pasta 60% af alle dage i et år godt nok?
tilføjet af Champignon
Hank op i dig selv og dine venner
Det lyder som om din kæreste også er blevet trist, hvis hun ikke bliver glad for sådan et påskeæg🙂Ellers en god idé.
Det lyder egentlig ikke som om, du har de store problemer i livet. Hvis du har en kæreste, et par gode venner, let ved det faglige osv. Udsigt til en ny lejlighed. Hvad er du egentlig ked af det for?
Skriv til de 3 gode venner du har, og sørg for at komme ud af dit værelse og hæng ud med dem noget mere. Arrangér noget, der kræver en lille indsats, for det er en god måde at starte den gode stemning.
F.eks. en filmaften, hvor du har stablet en hjemmebio på benene. Kender du nogen, der kan låne dig et godt anlæg/projektor? Eller en grillaften, hvor du har lavet noget mad eller hug lidt fra barskabet derhjemme, og hyg jer med det. Eller en telttur, eller noget helt andet, du har lyst til.
Du kan også forsøge at skrive til dine efterskole-venner. "Hvad så, skal vi dele et par øl på fredag, længe siden". Det kan jo være, at de også kunne tænke sig at genfinde et par gamle venner. Hvis du ikke føler, at du vil være tilpas ved at være sammen med 1 eller 2 af dine gamle venner, kan du lave en reunion i stedet.
tilføjet af Anonym
Ingen livsglæde.. Hvad gør man?
Jeg har en idé om det samme hvad kæresten angår, men nu får vi se hvordan det spiller sig ud.
Jeg har ikke de store problemer, det er derfor jeg undrer mig over jeg egentlig bare går og er ret ligeglad med alting og passer mig selv. Bortset fra jeg kun har få (men gode) venner har jeg det jo fint. Så jeg ved ikke hvorfor jeg er ked. Tror bare jeg mangler indhold.
Idéen med vennerne er god, den kan jeg godt lide. Vi holder nogen gange nørdefest hos mig, og det hygger jeg mig med. Filmaften er en god idé den vil jeg tage til mig, og grillfest, den tror jeg næsten kommer når vi flytter sammen 2 og 2 for at gå på samme linje på universitetet🙂Vi har i hvert fald vendt den.
Jeg har en enkelt efterskoleveninde jeg skrev kort med for ikke så længe siden, hun bor i byen, men jeg synes det ville være underligt fra min side og spørge om hun ville mødes. Og jeg frygter for min kæreste hvis jeg sætter mig ud for at drikke en kakao med efterskoleveninden.. Men jeg ville elske at sætte mig ned og snakke med hende en eftermiddag efter skole eller lignende. En reunion har jeg faktisk forsøgt, der var ikke nogen der rigtig gad køre så langt efter det :(
tilføjet af Nalorice
Ha ha nej
så skal du ihvertfald ikke bage nogen kage til dem. Utaknemmelige skarn 😃
Altså jeg vil sige det sådan mht. træning, at man ikke behøver at komme dem ved, dem man træner med.
Det jeg træner er Crossfit og jeg taler så med folk derhenne, men der er mange der bare kommer der for træningen og ikke udveksler så mange ord med de andre. Men de synes bare det er hyggeligt, at de ikke er de eneste i lokalet, selvom de ikke taler ret meget med hinanden. Sådan kan man jo også vælge at gøre det. Det er alligevel så hårdt, at man under selve træningen ikke altid overskuer at tale med folk 😃
Men hvis det slet ikke er din stil, så er det jo ikke det du skal. Men jeg synes HELT sikkert du skal sætte dig ned og skrive en liste over ting du kunne lave, som kan få dig ud af den trommerum. Det giver én en mulighed for på sigt, at se sig selv lidt udefra og kunne gå ind og se hvad der er galt og dermed lave om på det.
tilføjet af Kia
Skriv til hende
Nu er vi jo så forskellige som personer, men jeg har gjort det nogle gange. Hvis jeg ikke har set en person i rigtig lang tid, så skriver jeg og inviterer på kaffe/mad/øl e.l.
De fleste bliver jo meget smigret og glade over opmærksomheden, så det er helt sikkert ikke forkert at spørge.
Faktisk er det meget mere normalt, end man lige umiddelbart tror 🙂
Så afsti afsted med dig 🙂
tilføjet af Anonym
Skriv til hende
Tja, nu da det lige efter i går aftes går helt i grøften med kæresten overvejer jeg det godt nok mere og mere.. Hun bor også i området, så hun kunne måske godt give mig den luftforandring i snakker om
tilføjet af Kia
GØR DET
Det kan også være den luftforandring du og din kæreste har brug for.
Jeg siger det også fordi, at jeg havde en kæreste for noget tid siden, som ødelagde vores forhold ved at han stenede så meget. Nu er han begyndt at komme noget mere ud og lave nogle ting som gør ham glad og nu er vi ved at finde lidt sammen igen.
Desuden var jeg netop i går ude og mødes med en gammel veninde som jeg ikke har set i nogle år, fordi hun er udstationeret. Det var SÅ hyggeligt. Jeg var så virkelig glad jeg kom hjem 🙂
Selvom man ikke lige kan overskue det, så giver det næsten altid overskud i sidste ende, når man har været afsted.
tilføjet af Anonym
Ingen livsglæde.. Hvad gør man?
Jeg vil vove at sige det ikke er mig der ødelægger forholdet.. Lad mig give det seneste eksempel så neutralt jeg kan
Jeg snakker med kæresten over Skype. Kan høre hun ikke er i godt humør, men undlader at kommentere da jeg ved hun ikke kan lide jeg gør opmærksom på den slags. Jeg kæmper så for at holde en samtale igang, hvilket halter lidt, da jeg bliver opmærksom på hun spiser chips fra baggrundslyden at bedømme. Jeg fik ret det var chips, og kommer så med en hurtig bemærkning: "det går hurtigt" for at lede den over på hvorfor hun fråder chips (Tænkte fx sulten/hygge/fråde humør). Så kommer kommentaren Tak for lort Anonym, det var godt nok sødt af dig, hvorefter hun lægger på, uden jeg kan nå at forklare mig. Det er et par dage siden. Så hørte jeg ikke mere fra hende før i går aftes, da hun sendte en mail og gjorde opmærksom på hun intet fortrød og synes det var fair, da jeg udemærket vidste hun var ked af at være fed (Hun er lettere buttet). Hun kender mig godt nok til at vide jeg ikke ville gøre grin med det.
Anyways, ville lige smide en update. Jeg har skrevet til veninden, ikke for at være sammen med hende, men bare for at høre hvordan det går og sådan.. Måske jeg kan møde hende en anden gang.. Og om lidt vil jeg gå en tur op i byen. Ikke fordi der er noget for mig der, men en tur på biblioteket kan vel ikke skade. Lyder det ikke meget rigtigt?
tilføjet af champignon
Fin idé. Meen
Det lyder fornuftigt, det der.
Men hvis din kæreste er lidt sur på dig, må du hellere lade hende vide, at du mødes med en gammel veninde. Selvom du ikke er ude på en flirt, kan det stadig godt virke, som om du bliver taget med bukserne nede, hvis hun opdager det. Jeg tror hun vil forstå, hvis du forklarer hende hvordan du har det, ligesom du har forklaret os det her på debatten.
Men rent taktisk ville jeg nok ikke lufte ideen, før luften imellem dig og kæresten er god igen.
Skyper/emailer I, fordi hun bor langt væk fra dig?
tilføjet af Anonym
Ingen livsglæde.. Hvad gør man?
Som sagt bliver det ikke til jeg mødes med hende i første omgang, men skal nok fortælle min kæreste det..
Vi skyper fordi hun går på efterskole i 10. klasse. Hun kommer hjem til sommer, så er der ikke langt.
Vi sidder og er ved at finde ud af vores uenigheder nu, håber det kan hjælpe lidt også..
tilføjet af champignon
Ingen livsglæde.. Hvad gør man?
Det lyder i hvert fald til at du har fået lidt gejst tilbage, så held og lykke med det :D
tilføjet af Anonym
Ingen livsglæde.. Hvad gør man?
Det ved jeg ikke om jeg har, synes stadig det virker uoverskueligt.. Men det er en start i guess.. Veninden synes det var hyggeligt jeg skrev.. Varme!
Kæresten er i elendigt humør, men vi er på talefod.. Så ser vi hvad der sker herfra..