Iron Maiden

Snakkede lige med nogen forleden dag om hvad jeg egentlig syntes om Iron Maiden....Der kom sådan lidt havregødssvar: "Jo, jo, de er sgu fede nok...!" Fandt lige "Purgatory" frem.....fedt fedt nummer altså....
Jeg sidder så lige nu og hører "Wrathchild" med Iron Maiden. Og "Murders in the Rue Morgue"....det er eddermame genialt altså!....For fanden da! De har sgu fat i et eller andet vildt, der både rækker langt tilbage til Tygers of Pangtang og The Sweet, over Judas Priest gennem AC/DC...og frem til Guns N' Roses og Velvet Revovler!
Der er en råhed, styrke, og dygtighed, der er svær at slå....svær at nå...Melodisk skrig og skrål ;o) YESSSSssss...
Men FUCK det er POP!!!!!!!!!!
Jeg elsker det og hader det....jeg bliver sgu helt skizo af det her.....
Hvad mener I andre om Iron Maiden? Kender I forresten at have det sådan med et band?

Iron Maiden r d fedeste......jeg begyndte at høre dem da je var 6 år gammel og hører dem stadig på max volumen
UP THE IRONS FOREVER

Jeg holder nok mest af Iron Maiden af nostalgiske grunde. Det var dem der introducerede mig til heavy-genren i første omgang. Selvom nogle vil betegne det mere som heavyrock, så var "Seventh Son of a Seventh Son" det første heavy-album jeg nogensinde hørte. Og det der skulle blive introduktionen til et helt univers af genialt musik. Max 2 år efter Seventh Son havde jeg samtlige skiver med Iron Maiden.
Men set i bagspejlet var det også fascinationen og forbilledet. Bruce Dickinson har jo en universitetsgrad i historie... Vi havde altså at gøre med et heavyband med en vocalist der rent faktisk havde hjerne...
Senere har jeg dog måtte erkende, der er kommet mange nye bands og blandt dem også BEDRE bands end Iron Maiden. De vil dog stadig have sin helt specielle plads som dem der introducerede mig for heavy´en.
Iron Maiden har lavet SÅ ufatteligt mange gode numre, det bedste nr er og bliver dog "Rime of the Ancient Mariner". Og live-versionen fra "Live after Death" er også genial. Af andre favoritter kan nævnes Aces High, To Tame a Land, Alexander the Great for blot at nævne et par få.
De mangler dog evnen til virkelig at distingvere trommer og guitar og fremhæve selve instrumenternes æstetiske klang, noget bands som fx Manowar er mestre i. Der er mange guitarsoloer i Iron Maiden, men der er en tendens til det hele smelter sammen med trommer og vocal i en "harmoni" som selvfølgelig også er en kunst i sig selv, men jeg savner lidt mere "power" i solo´erne. Underligt når man tænker på at Nico McBrain råder over et af de største trommesæt der findes, og at der som regel altid har været 3 guitarister.
Der er også kommet mange nye og nogle bedre vocalister siden Dickinsons tid, men han var dog helt unik af sin tid...
Iron Maiden fortjener klart en æresplads in the history of metal.

Iron-maiden er sgu fede nok, men Slipknot er da også meget gode...

Glemte at nævne "Hallowed be thy Name"... Hvordan fa´en kunne jeg glemme det!?

Vidste ikke du var dediceret til heavy-metal-genren (troede egentlig at din "The Silent Enigma" med Anathema, var en loner!)...Men DET er dejligt at vide at vi er mange! Flere af dem TAK! ;o)
Okay...jeg anede ikke at Dickinson havde en akademisk baggrund...det er nu heller ikke primært det, jeg går efter i musikken. Jeg prøver på at fokusere på musikken og ikke musikerne...men det KAN altså til tider være svært....(Men klart: Teksterne betyder MEGET...tekster skrevet med dybde, passion, viden, budskab, varme og bundfællet i mytologi eller okult viden! Så er jeg sgu helt solgt...)
Jeg ved at Iron Maiden i sin tid blev dannet af nogle Judas Priest fans, der samledes for at gøre mestrene kunsten efter. Og det lykkedes jo over al forventning. Men Bruce's sangidol var faktisk Rob Hallford fra Judas Priest...han var 100% sikkert styrende indenfor "skrig og skrål" på det tidspunkt. Lyt en gang, hvis din vej skulle falde forbi et "antik museum" eller sådan noget, til "Freewheel Burning" eller "Metal Messiah".....
Da så Iron Maiden havde etabeleret sig...så havde de nogle fans, der gjorde DEM kunsten efter..."Helloween"...som vist også gik ok...har faktisk noget der ligner 7 CD'er med dem uden egentlig at synes de er særligt gode...og parallelt med dem opstod "Gammaray" og "Lillian Axe" og en hel masse andre....
Men hvor er det bare SUPER TOTAL FEDT, at du nævner ManOWar! For de er i mine ører suverænt de fedeste indenfor det der "skrig og skrål". De har meget mere deres egen stil..og virker ikke på samme måde POPOPOPOPPEDE! Faktisk har de deres helt eget univers...og vi er sgu mange, der har tilsluttet os World Wide Web Warriors...og har sværget evig troskab til Heavy Metal....;o)
(Fuck det bliver skrækkelig at passe mig når jeg bliver gammel LOOOOOL)

For den styrer...kører nu for FULD UDBLÆSNING!!!!!YESSSS!
Hvis nu lige jeg skulle sige, hvem der gør det der guitarlir på an anden men også superb måde....så lyt for fanden til ALT hvad In Flames har lavet! MMMMMMMMM

...og de er da BLEVET bedre...de var SÅ forfærdelig ikke fede før i tiden synes jeg, har nu ikke hørt dem så meget. Men det var en sk. fed koncert i Roskilde.
David Bowie aflyste med en dags varsel, og så var gode råd DYRE for Roskilde-festival-komitéen. Men Slip Knot de var sådan set i Prag tror jeg det var og skulle spille i Tyskland et sted samme aften, så de smuttede så lige indenom Roskilde og trykkede den af for et en enorm mængde af mennesker, der nåede fra Orange Scene og helt op til stien. (Men du var der måske selv?)
Nu er jeg så ikke en af de højeste og I VED jo godt at det er heavyrockerne af en eller anden underlig årsag!...Vi var tre "små", der havde fundet sammen og udgjorde en lille ø, som de omkringstående faktisk "passede lidt på". Vi havde helle midt i et begjstret mylder af svedende, hoppende og livsglade festivaldeltagere! Og vi SÅ sgu hele Slip Knots fede maske show....selvom det godt nok nærmest var oplevet fra bunden af en silo eller sådan noget ;o)....LAd os udbringe et LEVE for Storskærmene!! ;o)

Ang. det som du skriver at det er pop, og at du både hader det og elsker det.
Selv tænker jeg på klassikeren Nothing else matters fra metallica. Jeg er kommet frem til et svar. De 3 store forskelle fra Mainstream pop, og heavy metallens "pop" efter min mening:
1)Rigtige instrumenter, samt dygtige spillere
2)Teksten er ikke så vammel overfladisk, den har dybte, ikke bare(tænker stadig Nothing else matter) det fucking "i love you, i love you" pis
3)Heavy metal bands spiller det de vil spille og intet andet. Altså generelt er de ikke mainstream. De giver også en anden oplevelse fordi der er følelse i sangen. De har sanget, de synger den fordi de vil.

Er for fede🙂Hører lige nu "Evil in a closet", men "Metaphor" og andre er også rigtig fede🙂Og selvom det er noget lidt andet, elsker jeg også System Of A Down🙂Og Audioslave, Staind og Sum 41.

Det du skriver er jeg helt enig i🙂Desuden gider jeg ikke det der overfladiske pop, det er jo ret falsk....

For jeg er tilbøjelig til at klappe i mine hænder og give dig helt ret. Det er ikke til at modsige, det du siger...men (tænke tænke) Hvad er det med Iron Maiden mon.....
Jeg ved forresten godt du er dediceret til Metallica...de er også fede, men som du måske husker, så NÅR de ikke rigtig ind hos mig. Det er noget andet der gør sig gældende hos dem, et eller andet touch...jeg synes altså i øvrigt at Nothing Else Matters er rigtig RIGTIG super!¨
...Men Iron Maiden...hvad er det mon der gør, at de virker POPPEDE, når de har samtlige de kvaliteter du nævner?
Eller er det bare mig der synes det er pop? Elsker jeg i virkeligheden POP? Er jeg En SKABSPOP..."tøs" (er nu så meget sagt i min alder) men alligevel?!?!??! AARRRAARRRGHHH.....rable ralle
Nej, helt alvorligt, hvad er det mon der gør at IM FØLES pop-agtigt?

Audioslave har jeg en hel del med...kender ikke de andre...Så der gav du mig et par gode tips...tusind tak for det du! ;o)
Sgu da hyper at du er til In Flames..."Metaphor"...den smelter mig jævnligt MMMMM Den kan bare ikke siges at være typisk dem ;o)...Jeg sidder lige og dyrker "Jotun" og "Dialogue with the Stars" fra Whoracle....det er bare godt altså....og måske lidt mere repræsentativt....men In Flames....har vist aldrig lavet et dårligt nummer? ;o)

..tror jeg nok, at det er fordi de er så populære hos både "rigtige" metal-heads, og til en vis grad, hos pop-folket. Uanset hvilken pladeforetning du går ind i, vil du med 99% sikkerhed finde Iron Maiden stå på en hylde. Det er (for mig, om ikke andet) lidt det samme med Metallica. Så snart at jeg begynder at høre alle tale om dem, høre dem i radioen eller lign., så begynder jeg at syntes at det bliver for poppet. Jeg er nok en af dem, som vil beholde mit metal i undergrunden, væk fra alle som efter min mening er overfladiske popdyr, og bare beholde det fede og vidunderlige musik for mig selv (og andre "true metal-heads").
Det er sket et par gange for mig før, og af den grund, er jeg begyndt at frygte det samme er ved at ske for gudebandsne Nightwish og Within Temptation. Jeg gik idag ned på posthuset, for at bestille biltterne til deres koncerter i næste måned.. jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet at BEGGE koncerter allerede var udsolgte. Damn en dum følelse jeg gik ud af postkontoret med🙁Jeg havde som nævnt ikke regnet med at de ville blive udsolgt her i Danmark, og slet ikke så hurtigt. Anyways, efter at jeg har hørt at Nightwish skulle blive spillet på MTV, og Within Temptation i radioen, så begynder jeg sgu at blive bange for, at jeg også vil syntes at de bliver for pop. Jeg er vilde med dem, og det er svært for mig at erkende, men jeg tror sgu at der er en chance for at det vil ske :(

---Meget rodet indlæg.. sorry.. er lige kommet hjem efter en hård dag..
Talant

Hvorfor er det nu liiige at pop er et skældsord?
sidder ski og bli'r helt forarget (herligt! *GGGG*)
Hvorfor ikke bare bare nyde musikken og give ***** i om det er pop eller ej?
Nu kan det jo godt være at jeg bli'r lidt lidt upopulær ved Talant (ahr mon dog... hehe), men hvis Iron Maiden er pop er et band som nightwish jo nærmest sødsuppe-pop, da de efter min mening koncentrerer sig mere om den gode melodi end Iron Maiden...
men afsluttende vil jeg da lige påpege at jeg syns Iron Maiden er kanonfedt, ligesom Nightwish, Within temptation, Sonata Arctica og In Flame for bare at nævne et par stykker fra den genre...

Egentlig kan man jo skide på om det pop eller ej. Efter min mening kan man ikke altid definere en sang efter en genre. Så jeg giver Narcissos ret. Men synes nu hverken Nightwish eller Iron-maiden er poppede.

Jeg synes ikke at Iron maidens nummere virker poppede. Og jeg tror heller ikke du kan lide pop, du lytter jo ikke det til det overfladeske mainstream "out of the assemply line" masseproduceret lorte pop(skulle lige afreagere)og jeg kan da se på mange af dine indlæg at du kan lide Heavy. Jeg tror du synes det er poppede fordi det er blødere end mange af deres andre nummer. En ting er dog sikkert, det er ikke pop.

Jeg kan faktisk godt li pop, jeg har en meget bred musiksmag, det er den gode melodi jeg elsker, og den findes skam i mange popnumre også. men der er jo forskel på pop som på så meget andet musik, som du også slog fast (med eftertryk!!! hehe), og der er da også utroligt meget af det der mainstream crap der bli'r spyttet ud som irriterer mig ganske grusomt.
Min primære pointe er faktisk bare at man ikke skal afskrive en god melodi fordi der ikke er tung guitar henover!

det var faktisk til halfevil jeg sagde at hun kunne lide heavy metal. Jeg har ikke set dine indlæg før(hvery fald ikke om musik)

godt ord igen!
og halfevil's musiksmag er vi ikke i tvivl om, den er ganske udmærket.... lige bortset fra det med poppen! *GGG*

ja det er jo det!

Nu ved jeg så ikke lige HVOR jeg skal placere indlægget...ihvertfald her i området ;o)
Jeg tror det der "POP"...det er noget andet....Jeg tror musik har to veje i denne mer eller mindre pengestyrede verden. Og musikken kan så være helt eller delvist det ene eller det andet:
Nærmere: Den ene vej, kommer musikken indefra og ud...de der freaks, der spiller musik og lever deres liv som fattigrøve, fordi de bare MÅ gøre det....de kan ikke lade være med at lalle med deres 27 strenget zithar og en gammel moog (bare et eksempel)...musikken er deres personlige udtryk, som bare VIL ud. Musikken er weird, og er helstøbt i sin form og ikke tilpasset en producers fintfølende sans for profitlækker lyd. Den eksisterer som den gør, uanset hvor meget anerkendelse, der høstes (HØR NOXAGT manne! Det er folk der tør spille musik!)
Det andet er en vej, hvor man som musiker, har en musikalsk nerve, som reflekterer, de indtryk man får udefra...ikke fortolker dem! Man søger at skabe stemning og ramme andres smag så tæt som muligt, og få anerkendelse for sine evner derigennem. Disse musikere er ikke nødvendigvis musikere resten af livet. Det er en kortlivet form for musik der høster meget anerkendelse i form af popularitet og penge. Musikken er i meget høj grad afhængig af andres anerkendelse.
Det første er det musik jeg hælder til SUVERÆNT! Dead Soul Tribe, Tribal Tech, som sagt Noxagt ;o), Platypus, Fantomas, King Crimson, Emerson Lake & Palmer...for bare at nævne nogen....Det andet er POP! POOOOOOOP!
Jeg kan ikke lide pop, fordi det FØLES, som om det er produceret direkte med adresse på min pengepung og ikke min sjæl! Jeg får røde knopper af POP.
Jeg har det FULDSTÆNDIG ligesom Talant...og jeg er ked meget af det...for jeg tror du, Talant, har evig ret i at når man ser det alle vegne, så er det fordi det er opreklameret! Man begynder så småt at få det dårligt...kan ikke rigtig sætte fingeren på hvorfor...Det rammer "mainstream" som du siger...nogen har fået øje på deres evne til at ramme bredt med deres musik...og SÅ får de en ordentlig gang økonomiske vitaminer lige i røven så de kan komme ud at levere varen i pop-branchens hellige navn.
Og jeg GRÆDER snot simpelthen over at vi nu har både Within Temptation og Nightwish i den box.....og måske VAR det også det der skete for Iron Maiden....de var fede, men så fik den fede strengelir en fæl bismag...

at vi i bund og grund er enige om at der er for meget masseproduceret musik der er direkte minded på vores pengepung, og det er skidt!
hvad jeg ikke kan forstå er, at hvis et band (eksempelvis Iron Maiden, som du jo startede denne debat med) får et bredere publikum, så er det pludselig ikke godt længere?
Jeg forstår ikke den holdning, men jeg kender så heller ikke rigtig nogle af de bands du nævner ovenfor. Jeg er bedøvende ligeglad med om Nightwish bliver spillet på MTV, det skal ikke afgøre om jeg kan lide det eller ej.
jeg har stor respekt for dine holdninger og din viden om musik, det skal der ikke herske tvivl om, men syns altså du er lidt for hurtig til at skrige POOOOOP ;)

ALtså Iron Maiden HAR haft deres storhedstid....de får nok en renaisance om en 10 års tid, men lige p.t. synes de ihvertfald HELT døde....Og det var nu slet ikke fordi de blev populære, at jeg mistede noget for dem...for egentlig var det jeg startede med at sige....at selvom jeg kan høre alle deres kvaliteter og de fede musik, så er der den FÆLE FÆLE bismag...af hovedinteressen for dem er at vinde det jeg har i min pengepung og ikke det jeg har i min sjæl...Jeg kan ligesom høre det der centrum i musikken, når den udvikler sig.....
Og med et band som Nightwish....FUUUCK det er fedt...ja, jo og deres sidste skive er da også fed i særdeleshed "I wish I Had an Angel" og "Creek Mary's blood" ....men det begynder at smage besk. Når man så kigger sig omkring, så er det man ser de der musikvideoer, plakater og helt vildt meget merchandise....det sker nogenlunde samtidig. Men når man ser forandringerne i omgivelserne, så slår det en, hvad det egentlig VAR for en forandring man hørte i musikken....
Det er ikke FORDI, de vises på MTV!....Soundgarden, som er et af de absolut fedeste og mest talentfulde bands gennem tiderne, de vandt jo ligefrem en eller anden pris med deres totalt syrede video til "Black Hole Sun"....den spiller de sgu da stadig på MTV ind i mellem....men de holdt bare aldrig op med at være fede, og man får IKKE POP-smag i munden af at høre Soundgarden.....Og Chris Cornell synger jo lidt som en gud, selvom han er blevet lidt mere stille nu. Men SÅ lækkert som han kunne synge "Steelrain" efter han gik solo...der tror jeg han kommer stærkt igen....men jeg ved det sgu ikke....
Nå. det var lidt et sideflip....du siger jeg er for hurtig til at skrige POOOOOOOP...DET kan være du har ret! De skal sgu have en chance skal de! ALLESAMMEN....næsten ;o)

U need it ;o)
DAMNED! en morderlig skam, at der ikke var nogen billetter....
Sidder lige her i nattens mulm og mørke og lytter "I wish I had an angel"...tænker "ØV"....tjah...Jeg ved Nightwish spiller på Wacken Open Air til august, men det tøt jeg sgu ikke alene (!) Der sker da vist også noget i Sverige som er lidt mere tilgængeligt på det tidspunkt....hmmmm....Ved ikke om det nogensinde bliver muligt at komme til koncert med dem....VEL at bemærke før POP-uhyret oplsuger og udsuger deres supertalenter med de fede solide rødder i den dybe våde finske muld!
Jeg tror...nej, jeg ved...du har ret. De er ved at bliver overtaget Within Temptation og Nightwish...men vi må bare huske dem for det de var værd, dengang de var originale og true to metal! Ligesom Iron Maiden...ja og Metallica....det er nu egentlig underligt med dem, for jeg kan enormt godt lide mange af deres numre...men i cover-versioner specielt Apocalypticas Metallica fortolkninger....
Det slår mig pludselig...var det ikke præcis det du sagde om Iron Maiden? At deres numre egentlig var fede nok, men coverversioner egentlig var bedre...BOINK mand....Der ligger altså en hund begravet DER!....Og nu er jeg altså nødt til at sove. Håber du...og selvfølgelig også andre læser dette...for jeg tror simpelthen der ligger et spor til det jeg lede efter her...
Hilsen Halfevil333 søvning og ikke logget på ;o)

Jeg tror at når nogle bliver populær, så begynder de at lave musik med et touch af deres egen sitl, og så alligevel lave det lidt mainstream... det er en skam, fordi det kan virkelig ødelægge et band, og det gør sådan, at bandet får måske flere fans, men det bliver bare fans som hører alt mainstream musik.

Jeg synes nu at Iron Maiden er mere pop nu end de var førhen i tiden, jeg synes bedst om de helt gamle numre, men det er muligt du tænker på deres mere populære periode i slutfirserne? for der var de sgu også en tand for poppede. Det jeg nu ikke kan lide ved dem nu, er at de er blevet lige en tand for "slikkede" og "strømlinede" for mig, slet ikke noget man kan genkende fra starten af 80'erne, men ja sådan skal alle band jo være idag...ak ak...

Ja, det har du nok ret i, de har vist ikke lavet ét dårligt nummer :-)
Sum 41 er godt nok ikke rigtig heavy, men det er stadig godt. Og System of a down ved jeg egentlig ikke hvad jeg vil kalde det :-D Men Chop Suey og Forest er nogle af de bedste sange de har lavet :-)

lol! Sødsuppe-pop :D
Hmm.. Måske du har ret i, at de kunne kaldes pop, men også kun på grund af at deres nyeste album, Once, faktisk er ret pop-agtigt. Der er ikke så meget 'power' og 'magic' over dette album, som der har været et godt kendetegn ved deres andre albums. Nogle af sangene er lidt for tamme, på en eller anden måde, uden egetnlige at være dårlige. For de spiller sgu godt, Tarja synger himmelsk, Toumas styrer keyboardet suværent, Marco og Emppu håndtere strenginstrumenterne med talent, og med Jukka på trommer, så er det helder ikke det, man savner i deres musik. De har bare udviklet sig for meget på det sidste. Jeg hørte en kollega nævne noget om, at på nogle af de første billede der er taget af Tarja i forbindelse med Nightwish, ligner hun lidt en bondetøs. Og prøv at se alt det glimmer som nærmest klister fast til promo billederne nu?
http://www.nightwish.com/pics/promo/nw2.jpg
http://www.nightwish.com/pics/promo/nw2004set1.jpg
Ok.. nu har jeg så taget nogle af dem, som jeg mener understreger min pointe temmelig godt.

Det samme kan man egentlig også sige om Within Temptations musik. På deres nyeste album, The Silent Force, er det 'Stand My Ground' som har fået vildt success. Og hvorfor mon? Den minder UFATTELIG meget af Evanescence' Fallen (tror jeg den hedder.. den Evanescence blev vildt populær på). Resten af The Silent Force er også temmelig stille, men det kan nu også være en god ting.
Musik-debat har det med at føre en ud i sidespor, har det ikke?
Hvorfor POP er et skældsord.. hmm.. Det er sgu nok fordi at jeg, og jeg tror at de fleste metal heads også gør, forbinder pop musikken med den form for musik, som HalfEvil er så genial til at beskrive, altså den profit styrede genre. Der er ikke det samme følelsesmoment i den slags musik. Det er sgu nok mere 'bare' lyde, som er sat sammen på en flot måde, og som så score en masse penge. Ligesom techno?😉 Hele 'sjælen' i musikken, som du finder i meget metal, i (næsten?) alt klassisk musik, finder du altså ikke i mainstream profit-pop, og DERFOR, er det et skældsord, når man snakker godt musik🙂 ..mener jeg!
Talant

Sum41 vil jeg kalde god amerikansk teenage punk.. ja.. så simpelt :)
SOAD ved jeg heller ikke lige hvor jeg vil placere, men jeg har så heller ikke hørt så meget til dem. Jeg hørte meget Troxcity, tror jeg den hed, men det var sådan set også det.
..ville bare kaste mine meninger her også, nu hvor jeg er igang :P
Talant

jo godt nok ikke meget bondetøs over hende på de billeder der, det må jeg da gi dig ret i!
De billeder lugter godt nok en smule af at nu skal Nightwish ud til "den brede masse"
Meeen, mon ikke de vender tilbage til rødderne, når de har tjent lidt flere penge?
Det er jo før set, (fx Nirvana og Metallica), og selvom det er er lidt poppet det nye album er det altså stadig fedt!
jeg har desværre ikke hørt det nyeste album med Within Temptation, har faktisk kun "The dance" men jeg kan vel roligt gå ud og købe det nyeste alligevel?
By the way, det er fint med nogle sidespor, intelligente kommentarer i en musikdebat er vel sådan set ikke rigtige sidespor, vel? ;)
det er rent faktisk fedt for en gangs skyld at se en debat der ikke er klistret til at dumme kommentarer og spydigheder!
Tror jeg skal til at holde mere udkig efter hvem jeg debatterer med ;)

Nightwish synger meget om The Ocean, og de sætter den virklig i et romantisk, og alligevel lidt dystert, lys. Det er som om havet for dem er 'The Beginning', hvor alt nyt, følelser, o.s.v. bliver opdraget fra, og samtidig er det 'The End', hvor den pludselig bliver til en stor melankolsk masse. (Ok, måske lidt overdreven syn på det, men jeg er ikke helt migselv for tiden)
Jeg ville lige sætte dét på plads, før jeg vil sige at et godt bud på Nightwishes næste album er 'Back to the Ocean'. Deres sidste album..
Nightwish kører på et par år endnu, og så stopper de. Tarja og de andre har udmeldt, at de alle sammen har andre planer med livet, og har ikke intentioner om at spille i Nightwish meget længere. Tarja har et studie, nu også en familie, som hun gerne vil videre med. Toumas har en drøm om at leve af at lave musik til film. Med Jukka, Marco, og Emppu, ved jeg så ikke helt, men jeg kunne ikke rigtig forestille mig, at de ville forsøge at køre Nightwish videre uden Toumas, og ikke mindst, uden Tarja.
Dét er også en af grundende til, at jeg er sikker på at Nightwish bliver pop inden ret så længe. Når de alligevel har planer om snart at stoppe, hvorfor så ikke bare fyrre den af til et mainstream af "fans", tjene kassen og få et endnu støøre verdensomspændt gennembrud, inden de går ned af scenen, og tilbage til havet?
Talant..

... at et pop-vrag blander sig :-)
Endelig har jeg fundet et punkt, hvor jeg kan være uenig med Halfevil333 - og så er det om pop ! - Og så kan Talant få et lille skud ved samme lejlighed, hehe.
Bands har det med at udvikle sig / forandre sig. Sommetider passer det i mit kram, til andre tider ikke.
F.eks. Rolling Stones i starten var OK for mig, men da de fik deres "djævletrip", faldt jeg af i svinget. Beatles var lidt for sødsuppe efter min smag i starten (bortset fra tiden med Tony Sheridan), men senere blev de "da vist meget gode".
Men at tage et bands popularitet som målestok for, om det er pop, nej nej Talant, den holder ikke :-)
Og at de ikke kan tåle at blive populære uden at blive korrumperede, den holder heller ikke, Halfevil333 - jeg tror ikke på, at Stones nogensinde har spillet noget, de ikke selv syntes, de ville stå inde for.
Jeg tror simpelthen, at det er naturlig udvikling, som - hvis bands'ene holder længe nok - kan gå "i min retning" eller ikke. Det er ikke så forskelligt fra det der med mennesker, bortset fra at med bands kan man skrue tiden tilbage og vælge de udgivelser, man har et forhold til fra "dengang".
Faktisk behøvede jeg ikke at skrive denne smøre, for "Narcissos" har skrevet min mening for mig.
Jeg glæder mig over, hvis et band, jeg holder af, bliver populært, for så er chancen for at høre dem i "det offentlige rum" større.
Og til allersidst den ultimative salut til Halfevil333 omkring "profitlækker lyd" (dette her har jeg glædet mig til):
Et bigband søgte en ny trompetist. Der var 3 ansøgere.
Den første kom i nypresset habit med sin blankpudsede trompet i et nyt etui. Han spillede godt.
Den anden kom i pæne og rene jakke og bukser med sin skrammede trompet i et slidt etui. Han spillede guddommeligt.
Den tredie kom i slidt og dårligt siddende tøj med sin bulede trompet indsvøbt i avispapir. Han spillede dårligt.

Bare fyr den af! ;o) Vil meget gerne sættes på plads med mine PÅSTÅELIGE og enerhverende udsagn om at POP er utåleligt!
Men jeg tror det her handler om at gøre sig forståelig i det relativt begrænsede område det er at skrive i et debatforum...Måske udtrykte jeg mig ikke rigtigt.....
For det første så får jeg "popsmag" i munden af at høre musik, der direkte retter sig mod mine penge og ikke min sjæl. Det har egentlig ikke noget at gøre med om bandsne er populære eller ej. Det følger bare tit med.
Når musikken rammer den brede smag, så er der næsten altid nogle pengestærke instanser, der ser en mulighed for investering...hvis bandsne accepterer denne form for vitaminindsprøjtning, så påvirkes deres naturlige udvikling i den mere profitstyrede retning. Det sker i alt for høj grad på grund af....(og her citerer jeg altså lige mig selv fra indlægget Pop poP) "producerens fintfølende sans for profitlækker lyd".
Dvs. at den producer som bandet arbejder sammen med i studiet får for meget at skulle have sagt i forhold til produktets endelige form....og sådan en producers kvalitet består jo i, hvor høj grad han/hun kan garantere pladeselskabets afsætning. Den kvalitet er simpelthen defineret ved en fintfølende sans for profitlækker lyd.....
Konkret eksempel er Tim Christensens arbejde med "Honeyburst"....og den i mine øjne, nævenyttige producer, som gik ind og havde autoritet til at fjerne rette og tilpasse Tims idéer. Det ville have været helt ok, hvis det havde været en musiker, der var med at skabe musikkken sammen med Tim....men det her var en fyr, der var med at skabe PROFITTEN sammen med TIM.....og selvom Tim C. er et vidunderbarn....så døde han fuldstændig ud på grund af det! Alle hans skæve Pling Plang...og skøre indfald blev visket ud...fjernet, så det blev strømlignet og firskårent, let spiseligt og let fordøjeligt....har slet ikke sko på som Dizzy Miss Lizzy havde (Tims Superband fra primo 90'erne)
Og det er POP i al sin enkelthed! Let fordøjeligt, bredt...med direkte sigte på omsætningsduelighed!
Det har INTET at gøre med om det er blødt eller hårdt, som nogen siger....for hverken Metallica eller Iron Maiden er særligt bløde, men pop er det uden tvivl!...Det er genial musik der er TILPASSET til afsætning og omsætning...og ikke genial musik, der SØGER at give noget usagt og udefineret UDTRYK!
Og det mener jeg virkelig.....det er forkellen på "musik" og pop-musik" vi snakker om her...og jeg smager så lige på den der med de tre trompetister...
Jeg ved ikke rigtig hvordan det er ment, for hvad er det der skal kigges/lyttes på?.....hvis det er hvilken en af dem der er popmusikeren...så siger jeg INGEN AF DEM.
Jeg synes det primære, når vi snakker pop vs. ikke-pop...så er det omstændighederne...altså i dette tilfælde, at der søges en arbejdskraft, der skal udføre et job, hvortil der er tre forskellige ansøgere. ANSØGERE!....Det er i mit hoved uforeneligt at ansøge om ansættelse til at søge og finde følelsesmæssige udtryk for sine egne fantasier, følelser, drømme og længsler....men det er et dobbeltsidet spørgsmål...for der er mange slags kunstarter, hvor der er professionelle ansatte. Feks. balletdansere, skuespillere, operasangere og den slags.
Forskellen på de genrer indenfor kunst og så pop vs. ikke-pop....det er at disse kunstretninger søger at fortolke og udtrykke et andet menneskes kunstværk og meget ofte i en ny tid, en anden form end det oprindelige. Feks. store forestillinger klassiske operaer, skuespil, osv....der fortolker man andres værker....indenfor det vi snakker om, der skriver man sit eget materiale, og giver det sit eget udtryk.....
Når vi snakker om de tre trompetister er de allesammen, hvad enten de er klædt på den ene eller den anden måde, har behandlet deres instrument, eller kvaliteten af deres talent....artister der udtrykker andres værker. Jeg ville ikke kalde nogen af dem for popmusikere....jeg ville kalde dem professionelle musikere.
Og lige for at få på plads, hvis vi nu kommer ind på forskellen mellem professionelle og AMATØRER....så indikerer selve ordet AMATØRER ikke dårlig kvalitet...men alene en der elsker det han/hun laver så meget, så vedkommende ikke kan lade være (Amatør kommer af amare som på latin betyder at elske AMO=Jeg elsker).
En professionel er en person, der er ansat til at udføre en opgave....Amatøren kan sagtens være langt bedre end den professionelle...og også tjene mange flere penge.....
Jeg håber jeg har fået udrykt mig lidt tydeligere nu....men ellers LOS mig bare...I don't mind så længe jeg er i godt selskab!
Best regards ;o)

...gå ind i dette dunkle musikunivers for at forsvare pop-kulturen, så gør jeg også. For mig handler det mere om ærlighed, nerve, stemninger, vellyd end sondring mellem forskellige genrer.
Direkte ansporet af Tiny, vil jeg også tage udgangspunkt i de glade 60'ere, hvor teenageflokken var delt i to af Beatles og Roling Stones. Også jeg var til Stones, deres uplejede vilskab, kontroversielle fremtoning. Indtil jeg så dem to gange i København på to af hinanden følgende dage, da de netop havde udsendt LPen med Jumping Jack Flash, Street Fighting Man, Sympathy For The Devil, Honky Tonk Woman o.s.v. En fantastisk LP. Og fantastisk at se Mick Jagger tage sin jakke af, så sin skjorte, derefter livremmen som effektfuldt blev hamret i gulvet under Midnight Rambler. Salen kogte, tøserne oppe foran scenen var i ekstase.
Jakken, skjorten og livremmen blev taget af på nøjagtig samme måde ved koncerten dagen efter, og der røg magien i mit Stones-univers. Hele showet var med sekund-præcision en indstuderet, nu pludselig følelsestom affære helt uden nerve og gnist. Beatles fik min opmærksomhed efter dette.
Sceneskift, 20 år senere, en solvarm søndag eftermiddag foran Plænen i Tivoli. På scenen Ray Dee Ohh, det vel mest professionelle, producer- og profitstyrede danske popprojekt siden ABBA-dagene, også med to veldrejede piger i forgrunden. Hold da kæft. De var sgu i stand til at overføre den velpolerede studielyd, ganget med 100, og så sende en tyk mur af vellyd ud i snotten på 50.000 mennesker. Og vi var alle ved at gå på røven over lydpresset. Det var en flot musikoplevelse.
Og hvis jeg vender blikket mod nutidens pop-ikoner, så kan jeg altså også godt blive imponeret, selvom jeg er klar over den kyniske spekulation og instruktion bag anstrengelserne. Mange af tidens pop-tøser er fyldt med så meget energi, at det er ved at tage vejret fra en snart fuldmoden drengerøv som mig.
Lad mig nøjes med at fremhæve Christina Aguilera blandt flere af tidens kvindelige mega-stjerner. Hendes fremtoning, hendes image-pleje, vækker direkte afsky i mig. Men når hun åbner munden for at synge, så må jeg overgive mig. Sikken stemme, sikken energi, sikke fraseringer. Hun kan sgu synge bukserne af enhver, incl. mig.

hun får også bukserne af mig, men det er sq på en anden måde :P

Native og Tiny....I skriver fedt! Forklarer GODT....Forklarer næsten ALT...Jeg bliver flov....kan ikke svare...sætter Iron Maiden på...lytter desperat...hvad fanden ER det?! Jamen der er den...den der umiskendelige popopopopopp jeg kan ikke FORKLARE det.....
Christina Aqu...ja det der hun nu hedder ;o)...Jeg kan godt høre hun KAN synge...kan godt høre hun ER suverænt dygtig til det...men hun rammer mig overhovedet ikke. Går helt hen over hovedet på mig (mine buxer sidder sgu hvor de hele tiden har siddet LOLOLOL) Mariah Carey, Witney Houston...ja ja..det er dygtige...men jeg kaster altså bare konsekvent op når jeg hører det....Det har MULIGVIS noget med stilen at gøre, men det er jeg nu ikke fuldt ud overbevsit om...for POP er ikke en specifik genre. Der findes POP indenfor alle genrer...
Det er heller ikke et spørgsmål og energi....Jeg var til en Big Fat Snake - koncert - og her gennemlevede jeg mit livs værste mareridt - Jeg havde i lang tid lyttet til noget af deres første eksperimenerende fede musik, havde NYDT en superkoncert med lasershow og drama-perfermance, energi og jeg-skal-komme-efter-dig....var musikmæt et helt KVARTER efterfølgende!
Så med store forventninger frem til at give den totalt gas, når de med et kæmpebrag skulle lukke og slukke for Næstved festuge....De fyrede den også trofast af for fuld skrue og svedte tran på bestilling (lidt den samme oplevelse som du også havde med Stones)....Men det var dog det mest poppede lortebræk jeg i HELE mit liv har været udsat for! Så forstillet og tilpasset publikums smag og ikke spor af det der, de selv havde indeni...deres egen feeling...Jeg tabte ALT for dem, og jeg siger og skriver ALT...har simpelthen ikke kunne holde UD at høre dem siden...
Da jeg gik på handelsskolen havde jeg en lærer i afsætning&service, som havde kogt noget livsvisdom ned i en simpel men genial sætning: "Den der prøver på at gøre alle tilpas, ender med at gøre ingen tilpas"....
Og det er det nærmeste jeg kommer min definition af pop tror jeg.
Det forekommer mig, at så snart FORMÅLET med musikken er penge ved at søge at behage andre...og ikke ens egen passion og indre drive, så går det galt...uanset hvor engagerede musikerne så er. I can't help it!
Jeg kommer aldrig nogensinde til at kunne lide pop...jege er FØDT allergisk overfor POP! (Selvom den energiske musikdebattør på SOL-en vil vide, at jeg engang havde en periode på omkring et års tid da jeg var ca. 12-13 år, hvor jeg i en forstyrret smagspsykose elskede den talentløse fuser til Donny Osmond. BOINK! Hvor kunne jeg gøre det mand?)
Mht. Rolling Stones og Beatles...Tjah...jeg ved ikke helt om jeg var "for lille" på det tidspunkt...jeg startede mit vilde koncertliv da jeg var 10 år, dvs. i 1970...og der var mine foretrukne nogle heeelt andre. Det var faktisk danske Burnin Red Ivanhoe, senere Secret Oyster, Culpepers Orchard, Midnight Sun, SEBASTIAN....Men STJERNERNE über alles var fandme Emerson Lake & Palmer samt Deep Purple! Kort efter brændte Black Sabbath sig ind i mit hjerte og der brænder de fandme stadig...BARE IKKE MED DEN LILLE FIMS TIL TONY MARTIN SOM SANGER! Der har været 3 sangere i det band der styrer: Ozzy, Dio...og Ian Gillan!....
I rumpetten på BS, svedte man tran til de dunkende rytmer og udsyrede musikflip til Led Zeppelin, Alice Cooper, Alan Parson's Project, King Crimson, Ten Years After, Wishbone Ash, Janis Joplin, Jimi Hendrix, Nazareth, Queen, Rainbow, White Snake, Scorpions, Hoola Bandoola Band, Mike Oldfield, Judas Priest, Accept, ManOWar.....Og sådan lige her kan jeg ikke huske så mange flere fra dengang....
Var det pop?
"Scool's out", "Bohemian Rapsody", "Love Hurts", "Bobby McGee", "Foxy Lady", "Child in Time", "Smoke on the Water", "Black Sabbath", "Tubular Bells", "Freewheel Burning", "Metal Heart", "Battlehymns", "Mistreated"....Det var hits all right...men jeg kan bare ikke FØLE at de var produceret for at behage mig, men for at give en eller anden dyb feeling udtryk.
Og i et af mine svar til Talant igår....der roder jeg efter en begravet hund et sted...og jeg tror jeg ved hvad det er:
Når et band føler sig inspireret til at spille et andet bands nummer, feks. når Apocalyptica spiller Metallica's One...så er det deres passion, deres trang til at fortolke den følelse, som de møder/genkender ved at høre det nummer....Det kan sgu somme tider være meget dybere og mere ægte end den oprindelige kunstners egen udgave....Og derfor kan det forekomme bedre udtrykt i nogen andres fortolkning end i det oprindelige....(Et eksempel vi har nævnt tidligere er Chris Christoffersens Bobby Mcgee som blev fortolket vildt meget federe af Janis Joplin end af ham selv...og fik i øvrigt en HELT anden dimension, af at bliver sunget af en kvinde!)
Måske må jeg se om jeg i længden kan finde hvile om natten og affinde mig med, at jeg nok aldrig finder ud af HVAD det præcis er, jeg smager når jeg får den der popsmag i munden.....Jeg kan fandme bare ikke lide den....
Sorry.....

Hahaha, jeg dør af grin...var Bay City Rollers virkelig det? Fortidens SPICEGIRLS?....Og Bee Gees Fortidens BOYBAND? Men helt ærligt så er det helt uden skam at jeg melder ind, at boyband-musik og den slags regner jeg slet ikke for musik...det når mig slet ikke. Kan høre pengene KLIRRE lystigt i takt til tonerne, der strømmer ud i æteren.
Min søn var helt forgabt i Spicegirls...okay han var kun 4-5 år og det var fordi de var så pæne og smilede hele tiden....Right O!...Det kan de fange ind....men musik? NOPE!
Udvikling? Ja, pop har bare svært ved at "udvikle" sig, for det er ikke i de styrende kræfters interesse, at bandsne får en anden rolle end at være malkekøer.
Kan du huske The Sweet?...De var i Nicky Chinn og Mike Chapman's hule hånd. Det var et makkerpar som poroducerede stilrene, knivskarpe firskårne pophits dengang i '70erne. Det gad The Sweet ikke til sidst...de brød ud og forsøgte på egen hånd at skabe sig deres egen stil....men grundlaget for deres popularitet var det der POP-shit...og deres absolut fedeste album Sweet Fanny Adams viste alle deres talenter...men det GAAAAAAD publikum ikke høre på, og de forsvandt fra rampelyset ret hurtigt. Der var så nogle kunstige genoplivningsforsøg sidenhen...fordi de FORØGTE på at udvikle sig...men det var der overhovedet ingen SPACE for, og absolutely no money....så mistede de al styrken....
Men bands som feks. Pink Floyd, King Crimson, Gong, The Strawbs...og JA mand Burnin Red Ivanhoe! Alle med hver deres helt egen særlige touch...de udvikler sig hele tiden og er still going strong trods deres 25-30 år eller mere i Cirque de la Musique. De har IKKE været rettet mod at levere kassen til profitmagerne eller at tilpasse sig anden smag end deres egen. De har skabt hvert deres eget univers....og det holder...udvikler sig i een uendelighed....
Du skriver: "Jeg føler aldrig, at der er musik, der er rettet mod min pengepung - der er ganske meget, der bliver lavet i forsøget på at sælge til "et bredt publikum", men det er en gammel metode, som jeg ikke føler mig ramt af."
U said it yourself...alene det faktusm at musikken bliver PRODUCERET I FORSØGET PÅ AT SÆLGE TIL ET BREDT PUBLIKUM...Det er sgu da ikke andet end leveringsdygtige malkekøer der yder deres: Forbrugsvarer med afsætning for øje og IKKE et middel til at udtrykke sig og reflektere følelsesmæssigt i forhold til sine omgivelser.
Og hvad jeg SÅ har i mod pop...hvis det er den definition, der får lov at STÅ...hmmmm Det Native fortalte om Mick Jaggers super sexy trick...det nøje indstuderede og simulerede, passionerede nummer. Det var skuespil!....Det virker som lir og faked orgasmer på samlebånd!
Og det gør det bare ikke mere appetitteligt for mig at nedsvælge, fordi det er en gammel metode....tværtimod...Poppen er sgu mere uudholdelig at høre på i dag, og meget mere overfladisk og masseproduceret end nogensinde før...Hurra for en udvikling! (Nå, den lød nærmest halvond...hvorfor mon det?)
Mit evigt rebelske sorte Metalheart gør oprør og KRÆVER originalitet og individualitet...Og nu er jeg der så igen igen....Må hellere lade være at kritisere så meget. MÅ LÆRE at sådan er det bare.....Det kan jo ende med at folk tror det er DEM jeg kritiserer...
Selvom mit larmende lort næsten udelukker sandsynligheden for det...så HAR jeg altså respekt for andres smag...kan bare SLET ikke forstå den, hvis den handler om pop...men det ER ikke menneskerne jeg hader....det er alene PROFIT-FUCKED-UP-POP-SHIT...
Nu MÅ jeg lægge det fra mig! Kan simpelthen ikke sidde her hver nat og spekulere over det. Godnat alle....Godnat til "Message in Blood" Pantera YEEAAARHHH....

God teori....hvis de gør det Talant...stopper mens legen er aller bedst...så indgyder det min dybeste respekt og beundring!
Jeg er som altid...sådan ca. tusind procent enig med dig i dine indlæg, her i snoren. Synes dine tanker og betragtninger er fede...Det er ikke fordi jeg ikke gider "snakke" med dig...men enighed er der jo ikke så meget at sige om....
Og folk gider nok heller ikke mere prædike popmusikkens fortrin og herligheder for mig mere, når jeg nu ikke VIL fatte det med mit tykpandede Metalhead!...Så nu holder jeg sgu bare kæft tror jeg...og joiner Soundgarden's "New Damage"...øj mand hvor han BRØLER fedt ham Chris Cornell! "GET up before you drown..." Råber han desperat af sine lungers fulde kraft....MMMM godnat ;o)

Her troede jeg, vi var ved at nærme os en afrunding. Og så åbner der sig en helt ny horisont - koncept-bands.
Jeg regner ikke Bee Gees i samme kategori som Bay City Rollers. Bee Gees var et ganske normalt hårdt arbejdende band med deres egen sound. Men de er et ekstremt eksempel på den udvikling, jeg troede, vi snakkede om (he he, måske jeg mangler en tolk).
Det første, jeg husker, er fra 1967 "Spics and Specs". Op igennem 70'erne blev det til disco-sound med meget mere vægt på "skønsang" end på instrumenter. At disco så ikke lige er min kop te, gør da ikke, at jeg holder op med at kunne lide de tidlige numre. Det smitter ikke "bagud" som det gør med mennesker :-)
Alting skal udvikle sig - nå ja, det gælder måske ikke Grateful Dead, de skal bare forblive uændret.
Men det virker som om du ville være en bedre fodboldfan end jeg. Jeg er nok for tilpasset, jeg kan godt finde noget godt selv i Hermans Hermits "I'm into something good", også selv om man kan fornemme producer Mickey Most i lyden. Til gengæld er jeg ikke i stand til at blive fanatisk over et bestemt band.
Og jeg kunne aldrig hitte på at kræve noget af et band. Jeg forholder mig til det, de vælger at byde mig, og siger pænt ja tak eller nej tak. Og dermed er jeg også en troløs sjæl.

Det må vel være Mickey Most, som var den store synder i forbindelse med Sweet.
Som producer havde han en nærmest skematisk indstilling: en single skal være under 3 minutter, en LP er der bare for at skumme fløden efter singlerne.
Nicky Chinn / Mike Chapman var vel "bare" songwriters ?
Eller husker jeg helt forkert ?
Det er et skidt tegn, hvis jeg gør. Det er korttids-hukommelsen, der rammes først, og dette burde være i langtids-hukommelsen :-)

Tja....ja, sum 41 ville jeg nok også kalde punk rock eller noget i den stil.
Toxicity? Det er også en god sang🙂Jeg ved heller ikke lige hvilken genre System of a down er....

Fodboldfan....det er det sidste i hele verden jeg overhovedet bliver! ;o)
ANgående Nicky Chin & Mike Chapman...jo de var "bare" et par songwriters..men de malkede fandme "Køer" helt vildt...Det var selvfølgelig fordi tiden var sådan...men selvom de var ret gode til deres job, så var præsic det, de gjorde, med til at opbygge hele popbranchen! At skabe et marked for det der præ-fabrikerede halløj, som jeg bestemt ikke bryder mig om.
Men alligevel har jeg det jo også sådan, at jeg kan godt høre perlerne ind i mellem...Feks. har jeg jo en helt totalt crush på Dolly Partons "I'll allways love you"...Chris Isaak's "Life Will Go On"....Og JA..jeg kan fandme også godt lide T.Rex' "Children of the Revolution"...og det er da vist pop, men jeg har nogle personlige erindringer forbundet til de sange, så det knytter jo an og finder vej ind til mit hjerte.
Og så er jeg ALTID åben for at HØRe hvad andre kan lide at høre...lytter gerne til pop, hvis der sidder en person og græder snot over store følelser til en melodi...så er der jo EN eller anden form for kvalitet i det...selvom JEG ikke lige kan se det eller høre det, så kan jeg jo se, at det er der andre der kan...og så er det sgu fint nok...Men jeg sætter det bare ALDRIG på anlægget selv!
Jeg KRÆVER egentlig ikke noget af bandsne...hvis ikke de spiller det musik, der falder i min smag, lader jeg det jo bare være...men min smag tændes først af den form for musik, der er skabt ud fra en originalitet/ smerte/ længsel/ fantasi/ lidenskab som altså ikke har denne mislyd af profit....men jeg tror vist jeg har nævnt det et enkelt sted tidligere (;o))
Der er ikke så meget at sige til det hele andet end at du har SÅ meget viden om musik, og det har jeg stor respekt for Tiny...og jeg kan godt lide at blive sat på plads af folk, der kan det!

Jeg skal nok lade være med at overfuse dig med cascades of words (det er jeg MEGET slem til! ;o)...Men jeg vil meget gerne have dig til...hvis du kan...at forklare mig hvorfor Iron Maiden ikke er POP. Du har meget ret i at jeg ikke anser POP for at være en kvalitet, så det er bestemt ikke noget jeg går efter. Det skal være råt/ hårdt/ dybt/ Lidenskabeligt/ mystisk...huuuhhh.
IM er rå, hårde...og dygtige...men lidt for...ja du ved.....poppede....men udvid min horisont, jeg tror du kan ;o)

...sat fart i et eller andet i mig med dit svar - specielt den perlerække af navne du fik remset op fra Burning Reed Ivanhoe til...you name it. Nej, det var sgu ikke pop. Det var datidens avant garde.
De danske navne, plus Hoola Bandoola Band, husker jeg som flittige gæster på mere ydmyge spillesteder, jazzklubber og uddannelsesinstitutioner, mens Emerson Lake og Palmer, Deep Purple, Ten Years After, Janis Joplin, Led Zeppelin, Jimi Hendrix - og jeg kunne tilføje Country Joe og Jefferson Airplane - var flittige koncertnavne, og jeg blandt de alvorligt lyttende koncertgæster. Stolene var atter sat ind i koncertsalene, efter et par år uden, fordi de blev splintret under koncerterne med Stones, Beatles, The Who og Kinks.
Flertallet af de navne du her bringer frem fra glemslen, havde jeg dengang på vinyl. Men ak, både mine plader og grammofon har ikke overlevet flere års ophold uden for landets grænser med flytteri i flere omgange.
Så jeg måtte på nettet. Og uden at gå i detaljer med hvordan, lykkedes det at få et genhør med de fleste. Skønt. Men hvor er de også et klart produkt af deres tid. Og vil ikke blive hentet frem dagligt. Det er vel egentlig kun Jimi Hendrix jeg blandt disse navne kan høre igen og igen. Men gode var de, og jeg er sikker på at jeg vil høre dem igen med glæde om et par år eller tre.
Jeg stødte iøvrigt under min net-jagt på begrebet "100 Greatest Guitar Solos" - tilsyneladende en slags afstemning og CD-udgivelse af årtiers markante hit, hvor en lead-guitar undervejs spiller en hovedrolle. Der er altså også meget inspiration at hente på den liste med gode repræsentanter for både blues, rock og pop.

Lidt svært at forklare... Bare fordi noget er blød betyder det ikke at det er pop. Jeg mener ikke(trodsalt er der jo ikke en definitiv genre for alt musik) at det er pop pga. de 3 forskelle jeg skrev før, men også fordi selv musikken lyder anderledes. Altså når man mixer pop kommer der mange computere lavet effekter og lyde, sågar endda selv musikken er nogle gange fuldt computer lavet. Her med Iron maiden er instrumenterne alle sammen nogle som bliver brugt af artisterne, og hvor mixing ikke omfatter en omfattende indsættelse af computer effekter. Pga. af det lyder musikken en del anderledes, og det synes samt med de dybe tekster har med til at gøre at det ikke er pop.

du siger original om Enigma og de andre du skrev. Det er også en af forskellene. De lavede ikke mainstream musik, også selvom det var meget digitalt. De havde deres eget touch som gav musikken noget helt særligt.
Det band du lige gav mig et link kender jeg ikke, men jeg vil da undersøge sagen nærmere😃Måske kan jeg lide det.