Jaloux på datter

Hej Alle..
Er virkelig nød til at høre jeres syn på det her.., og håber i kan hjælpe mig..
For et par mdr siden mødte jeg den sødeste fyr, og vi er siden blevet kærester. Han bor for det første i den anden ende af landet, så vi ses hver anden weekend.
Problemet kommer så her.., han har en datter på halvandet år.. Har det utrolig svært ved at acceptere det. Og kan næsten ikke holde ud at være hos ham i de weekender hvor han har hende. Hun fylder så meget, og der er ingen tid til mig.., lyder egoistisk, ved det godt. Har bare svært ved tanken om at han har et barn med en anden. Er jaloux, og bliver så ked af det når jeg ved han skal hente og aflevere hende hos hendes mor. Er bange for der stadig er noget mellem dem, selvom jeg inderst inde godt ved der ikk er noget som helst.., men får så mange dumme tanker og opdigter historier i mit hoved, der kan drive mig så langt ud, at jeg bliver så hysterisk ked af det.. Og hader at skulle blive sur og tvær når han ikk har gjort mig noget. Får så dårlig samvittighed bagefter.
Vi har snakket om at flytte sammen, da det er svært at undvære hinanden hver dag..
Vil det hjælpe at ha ham, og se ham hver dag.., er det så til at overskue når hans datter er der.., og vil jeg med tiden vænne mig til det hele..??
Hvad skal jeg gøre?? Synes det er så svært lige nu..

Hvis jeg var dig ville jeg droppe det! Det er svært nok at få et forhold til at fungere, når forelskelsen bliver til hverdag. Hvis han er så sød hvorfor er han ikke sammen med sit barns mor længere? For børn fortjener en familie med mor og far sammen. En årsag kunne være at han alligevel ikke er så sød, når man kender ham bedre. Havet er proppet med fisk! Find en, som ikke har påhæng! Det bliver nemmere for dig.Hvis du fortsætter med ham, vil det kræve en indsats fra din side for at finde dig i hans familiesituation. Har du lyst til det? Det var bare min insdtilling, hæng mig ikke for det!😃

du skal forsøge at forklare din nye kæreste, hvordan du har det. Bare så han er orienteret. Se tiden lidt an og find da også gerne ud af, hvorfor han ikke mere er sammen med sit barns mor.. Men barnet i sig selv synes jeg ikke, du skal lade stå i vejen for din nye kærlighed. Har selv to børn i den alder, det er næsten umuligt ikke at komme til at holde af så lille et barn. Når - og hvis - I får tingene på plads med hvor I skal bo, og du måske endda selv får et barn en dag, så tror jeg ikke, at det behøver blive det store problem. Held og lykke🙂

Du skal finde en kærste der IKKE har nogen børn, og så må du se at blive voksen - jeg håber ved guds skyld at din kærste vågner op, og får sat en meget tydelig grænse op for dig, for ellers ender han med en datter der ikke vil hjem til sin far, fordi fars kone skaber en masse problemer.
TRO MIG !!!
Den største kærlighed du kan give din kærste, er at behandle hans datter godt - "en mors hjerte når man gennem barnet" siger et meget sandt ordsprog. Det samme gælder faderen.
Du er nødt til at blive voksen - et barn på 1½ år, er et lille barn, som er dybt afhæning af voksne, og man kan ikke bare overlade barnet til sig selv.
Et så lille barn fylder - barnet er slet ikke nær udviklet til at sætte sig selv til side for andre.
Men det skulle du da gerne være for længst !

Jeg synes at du skal se at komme ind til denne lille pige.
Hun er halvandet år, så det burde ikke være så svært.
Drop jalousien og vær der for dem begge.
Taler I om at flytte sammen, jamen så må du forstå at hans datter er der for altid - hun vil altid være en del af hans liv.
Når hun er hos jer - så skal hun helst have oplevelsen af at være hjemme hos far og "mor", ikke hos far og hende dér som ikke kan li' mig og vil tage min far fra mig.
Når hun er der så gå tur med hende - gå på legepladsen - i zoo have - lav nogle familieting så hun føler at I alle hører sammen.
Det vil helt sikkert også glæde din kæreste at du vil acceptere hans datter.

at jeg forstår dig udmærket godt! Havde det på samme måde med min kærestes børn i begyndelsen.. Hans søn flyttede ind hos os i en periode, kunne næsten ikke holde det ud. Men han var nu også sytten og ikke verdens letteste knægt. Og han var og er en fremmed for mig. Det burde være meget nemmere i denne her situation!

Hvad er du dog for et kvindemenneske.Han datter kommer i første række,og så kan du komme bagefter.Med den indstilling du har,ville det være total tåbeligt at du flyttede over til ham,for jeres forhold vil aldrig kunne fungere optimal.
Hvor er du dog et dårligt menneske.

Det er fint at være ærlig om sine følelser, og følelserne spørger ikke altid moralen, om de må være der🙂 Det vigtigste er, at du jaloux kvinde prøver at få et godt forhold til hans datter og siger til ham, hvordan du har det, så han også er opmærksom på dig, selvom hun er der. Det er også til dels hans job at skabe en god stemning imellem jer alle tre
vh louise

Hun skal holde sig langt væk fra ham, istedet for at smadre den unge der psykisk, fordi hun vil have pigens far for sig selv, magen til ondt menneske skal man lede længe efter..
Jeg synes hun burde skamme sig, og grave sig ned i et stort hul!

Følelser er jo ikke altid hverken logiske, rimelige eller rationelle. Det kan man da også se af dit agressive udfald😉
Så klap nu lige hesten, og er viljen til stede hos både hende selv og barnets far, så tror jeg altså sagtens, at det skal komme til at gå. Det er jo da gode tegn at bede andre om råd, fordi man ikke selv forstår, at tingene går skævt. Kig dig lidt omkring her på sol, så vil du finde mange mange "ondere" mennesker. Fordømmelse kommer man sjældent langt med i følelsesmæssige spørgsmål.. Alt hvad man måske opnår, er at folk går med problemerne selv.

Tak for støtten..,

Det er altid nemt at dømme folk. Der er ingen her der kender mig, netop derfor bruger jeg jer.., blev rørt på den dårlige måde over dit svar.
Kan godt være jeg ikke er fair., men jeg er ærlig og erkender mit problem. Bad om hjælp, fordi jeg inderligt ønsker at få det til at fungere. Er udemærket klar over hans datter betyder alt, men at sige jeg er et dårligt menneske fordi jeg har følelser.., synes jeg er forkert. Er ked af du opfatter det hele såen.

det er jo bare tonen herinde. Let nok at sidde hjemme i stuen og dømme folk man aldrig har mødt🙂

synes jeg, det er skønt, når (halv)storesøster kommer på besøg. Sønnen ser vi ikke meget til, men søsteren har de stor glæde af

DU BURDE SKAMME DIG!

et er ikke en måde at tale til folk på. Medmindre selvfølgelig du aldrig selv har været vred, sur, gal, misundelig eller en anden irrationel følelse😉

Du bliver simpelthen nød til at stoppe dine jaloux tanker, de gøre ikke andet end at æde dig op indefra og kvæle dit forhold. Hvis du seriøst mener at du vil havde et forhold til pigens far, så bliver du nød til at tage hende med og hendes mor, for hende kommer du garenteret også til at møde en dag, hvor pigens far ikke selv kan aflevere hende. Hvis du vil undgå at sætte dig selv i ond stedmor rolle, så bliver du nød til at vågne op, og begynde at være med i datterens liv. Forstille dig, at pigen skulle vokse op med en jaloux stedmor.. Og det er dig...!!! Få du hellere lidt styr på hvorfor, og hvad det er der gøre dig så jaloux. Måske en manglende far i dit eget liv..??!! Hvem ved. Kun du.
Held og lykke.