Jeg bliver ikke Farmor.

Min søn har kendt en dame i 2 år.De bor nu sammen,og vil gerne have børn,men en undersøgelse af hende viser de ikke kan få børn.Hun er 39 år gammel,og min søn en del år yngre.De har købt en andelslejlighed sammen,og skulle elleres blive nogle gode forældre.
Men sådan skulle det ikke gå.De har gode uddannelser,orden i tingene,så alt skulle være iorden fra den side.De vil prøve at adoptere et barn fra udlandet,men hendes alder er imod hende.Skulle det alligevel lykkes for dem,vil jeg da elske det barn,som var det mit eget.Jeg mener,når man er 39 år gammel og barnløs,må der jo være noget ivejen.Nå,men jeg håber da de kommer igennem med en adoption.

hurtigt.
Der mp nemlig kun være 40 år mellem mor og barn,hvis det er en baby de ønsker sig.
Hvis de ikke når en godkendelse,inden din svierdatter bliver 40,skal de regne med et lidt større barn.
Dette er skrevet af en mormor til et barn fra Sydafrika,den dejligste lille høvding nogen kan ønske sig.
Kh.Drude

- var det lige et bette pip ud af sidebenene?
- Der behøver jo ikke være andet i vejen, end at hun har ventet til hun var færdiguddannet, ventet til hun var økonomisk konsolideret, ventet på den rette mand - og nu er det så for sent.
- Selvfølgelig hører mand da om, det går godt, men det kan ærlig talt ikke være nogen spøg at være førstegangsfødende som 40-årig! - Naturen er viseligt indrettet.
- Og du kommer sikkert gennem livet uden farmorstatus.

at du kan give din svigerdatter skylden for denne mangel på "farmorstatus". Godt det ikke var din søn der var "noget galt med".

hvad jeg gang på gang har skrevet her på SOL.
Ved det er barskt, men sådan er naturen nu engang indrettet, fra naturen er den fødedygtige alder fra kvinden bliver kønsmoden og til omkring de 30 - 35 år, så er det ved at være forbi.
At de har ejerlejlighed, god uddannelse og god økonomi er ikke et parameter for hvor gode forældre de kan blive, nærmere et parameter for hvor egoistiske de har været.
Forældrerollen kan ikke købes, den kommer med graviditeten, men igen, i dette åh så moderne samfund, er det kun penge der tæller og når man så opdager at penge faktisk ikke tælle i visse situationer fatter man ikke en disse.
Både du og de to må lære at leve uden børn når nu naturen har sat en stopklods for videre vanvid, og adoption ønsker jeg bliver nægtet, en kvinde på 40, med karriere, er aldeles uegnet som mor for et barn, al den stund hun ikke har gennemgået en graviditet og derfor ikke er "modnet" til moderrollen, hun er kun modnet økonomisk og det er bare ikke nok.
Måske denne lille sørgelige historie kan lære andre at tænke sig om når de vælger karriere, hvis man ønsker børn skal man have dem mens man er ung, ikke når man faktisk burde bære bedsteforældre.
Ked af at være så hård i denne søde juletid, men sådan er livet, vælger man mammon må man afstå andre af livets værdier.
Med morgenhilsen
Ernst

tror du du klarer det?!
godt du bekymrer dig på DERES vejne, og hvis det lykkedes GLÆDER dig på deres vejne!
men nej, istedet har du mest ondt af dig selv!

Næ,jeg har ikke ondt af mig selv,jeg overlever nok.Jeg syntes mere det er syndt for Svigerdatter og Søn,da de gerne vil være forældre.Håber de kan adoptere et barn,da de så gerne vil have barn/børn.

Jeg synes ikke, at der er noget i vejen for adoption, det er en stor ting, både for forældre, men skam også for barnet..
Når det så er sagt, så er jeg delvis enig med Ernst´ indlæg.
Kvinders krop, er bedre indrettet til, at få børn, når den er ung, men man vælger, at fokusere på karriere??
og så går det galt..

Selvfølgelig kan de adoptere, selvom kvinden er 40. Det er bare om at komme i gang med en ansøgning om adoption. Det bliver så bare ikke et spædbarn, men der er også større børn, der trænger til en god opvækst og kærlighed. Selv mormor til en "importeret" dejlig knægt.

Det er da ærgeligt at du ikke bliver farmor.
Men at der er noget i vejen med hende, fordi hun er 39 og barnløs er da noget meget underligt noget at sige.
Jeg kender så rigtig mange kvinder inkl. mig selv og min søster der er noget i vejen med - vi er bare ikke selv klar over det så.... Det er lidt underligt at mere end 50% af de kvinder jeg kender, er der noget galt med, der er bare ingen af os der ved det.

Jeg mener, mænd skal ikke ofre så meget som kvinder skal mht. børn.
Og jeg kan godt forstå at der også er flere og flere kvinder der fravælger at få børn, især fordi man er ret hæmmet i det danske system, som kvinde med barn.
Og så igen jeg kan godt forstå mænd gerne vil have børn, da de ikke skal ofre så meget.
Hvis jeg var mand, tror jeg også jeg var lettere at overtale til at få børn.

Man kan godt blive en glimrende mor og far til et adoptiv barn!!! Det er der rigtig mange i den fødedygtige alder der er. Skæbnen har bare været så ond i mod dem, at verden er forurenet med alt muligt og alle mulige sygdomme der gør at en, eller begge parter, kan blive sterile. Og det kan jo også være, at ovennævnte pige ikke har fundet den rette før nu!
Min søster og svoger prøvede i fem år at blive gravide. Uden at der var nogen påvisselig årsag. De fyldte deres tilværelse ud med mange aktiviteter i forsøgstiden og det har "Vor herre" nok set som. at de havde for travlt til at have børn.
Så besluttede de sig for at adoptere og da min søster fik guldklumpen i armene, blev hun forvandlet for øjnene af min svoger. HUN BLEV MOR!! Og efter endt "barsel" gik hun ned i tid, for at guldklumpen ikke skulle være i dagpleje (en rigtig god en!) længere end højest nødvendig.
Så jeg køber ikke den med, at det er graviditeten der gør en til forældre - forøvrigt ville det så kun blive moderen der kunne blive det, da det er hende der er gravid. Så vidt jeg ved kan mænd endnu ikke blive gravide!!!,

at 50% af de kvinde du kender, er der noget i vejen med? :o))

en gang værre pladder at fyre af: ret hæmmet i det danske system som kvinde med barn.
Helt ærlig - 1 års orlov, de fleste har omsorgsdage, pasningsordninger, tilskud og jeg ved ikke hvad! Hvad mere er det dog vil ha????

Tænk på at det er vigtigere at din søn er glad for den kvinde han har valgt at dele sit liv med. At han er sund og rask og har en god økonomi Børn er trods alt ikke alt det livet handler om.
Adoptionsreglerne lyder dog vanvittige, især når man tænker på alle de børn som forsømmes af deres familie. Der er ikke nogen der har gennemgået deres kvalifikationer. Har aldrig forstået hvorfor mennesker føder børn, men ikke er indstillet på at passe på dem, eller sørge for at de har det godt, hvis de af en eller anden grund ikke kan være hos dem.

Fordi de nærmer sig de 39 år og er barnløse ;o)
Og ifølge trådstarteren er der så noget galt med dem.

Nu er det ikke alle kvinder der synes det er fedt at have et års barsel. Men prøv at vend den om kan du så se en masse hindringer? Du har ikke meget valgfrihed som kvinde og der bliver set skævt til dig hvis du arbejder til den dag du skal føde eller kun holder 3 måneders barsel.

Ja god antagelse, men det kunne lige så godt mændene der har et problem?
Men ja du har fuldstændig ret, at jo ældre vi bliver jo svære bliver det at blive gravid.

Der er ingen der prøver at blive gravide, så aner ikke om det ville være let for os.
Det var bare fordi trådstarteren skriver det som om der er noget galt, når man er 39 og uden børn, men en del prøver jo ikke, så derfor er risikoen for graviditet jo ikke så stor ;o)

Der står jo rent faktisk at svigerdatteren er blevet undersøgt og at der ER noget i vejen. Hvorfor er det så lige at det skal drejes hen på at handle om dig og din omgangskreds???

Min søns dame har været gift før,og det endte med skilsmisse fordi hun ikke kunne få børn,siger hun selv.Nu kender jeg ikke de regler for at adoptere et barn,men jeg håber da for dem,at de for et barn gennem en sådan adoption.Min søn vidste godt at hun ikke kunne få børn,og valgte hende alligevel,og det er da bare helt okay.De finder nok ud af noget,trods alt.Jeg vil da elske det barn alligevel,for så bliver jeg jo Farmor,og vil være en Farmor for barnet.

Nå,så du mener "at når man er 39 år og barnløs,må der jo være noget i vejen" (???!!)
Hvad med din egen søn-hvor gammel er han?
-Måske hellere en snot-dum bimbo af en svigerdatter på ca. 20 år-ér det bedre end en person på 39,som er sig sit kommende ansvar bevidst?
-Een som måske i mange år har gået og ventet på at møde lige præcis din søn,før hun
sætter børn i verden?
(V.H. Mesha-som er stolt over at have ventet lidt for længe-det er sgu da den største kompliment man kan give sin partner: Jeg har aldrig ønsket børn før jeg mødte dig,min skat!!)

Apropo børn....
Så jeg dig så ikke den anden dag i Århus Midtby, med en stor flok ca. 6-årige unger.. ?
(det var mig med den lange grå Jakke og Børne-trommen over skulderen)
Venligst Klaus

Ja, jeg har læst hvad jeg svarer på og jeg dabatterede med rheia.
Og jeg reagerer på denne sætning, direkte citat fra trådstarteren:
"Jeg mener,når man er 39 år gammel og barnløs,må der jo være noget ivejen"
Jeg er ikke et sekund i tvivl om det er fejlformuleret, og det hun gerne vil sige var noget i stil af: når man virkelig har forsøgt og ikke kan blive gravid er der højst sandsynlig noget, som ikke er helt rigtigt i forplantningsevnerne hos ENTEN manden eller kvinden.
Jeg sætter bare fokus på hvor meget misforståelse, der kan komme ud af en dårlig formulering. Ikke sagt at jeg ikke kan formulerer mig super dårligt, men så tager jeg også gerne skraldet når det kommer tilbage ;o)

Ligesom mænd har, der i den sidste ende altid er sikkerhedsnettet.

At hun ikke kan få børn er jo ikke noget nyt for din søn. Lad dem dog være i fred.

men det tænker man jo ikke over når det går godt.
min søster og mand kunne heller ikke få børn det var hende der ikke kunne.. hun har da været gravid op til flere gange , men hver gang er det gået galt. hun har været igennem alle de undersøgelser man kunne og også fået sat æg op. det har ikke været nem for hende følelserne har været ude på tøjet hver gang de har prøvet noget nyt.. nu gik de tidligt i gang allerede da de var 19 han 23 år.. men hvad hjælper dette hvis man bare ikke kan få børn.?? de havde også snakket om den sidste ting med adoption osv.. men min søster ville ikke alt det igennem - da hun nu ikke kunne holde til mere..følelsesmæssigt.
jeg tror det var derfor hendes mand og hende gik fra hinanden for 2 år siden efter 14 års ægteskab og der havde de så kendt hinanden i 23 år.. for han var stadig ung nok til at kunne få et barn hvis han fandt en yngre dame.. men det gjorde han bare ikke- men fandt en anden vidunderlig kvindeder var lidt ældre end ham. så hverken min søster eller hendes ex-mand får børn , men min søster nyder så andres børn og min ex. svorger hans nye kones børnebørn.min søster har også fundet sig en ny mand og begge par- ex. svorger og søster kan sammen og vi har stadig kontakt til ham som en bror i familien. det var så en lille sol stråle historie. men man kan altså få et godt liv uden børn.

Det var dog en fin og human holdning til sine medmennesker, du der lægger for dagen.
Har du lagt mærke til at du ikke længere lever i den mørkeste middelalder, hvor kvindens fornemste (og samfundsmæssigt forventede) rolle var at føde børn, opfostre dem og så dø?
Det er simpelthen så unødvendigt at bruge netop dette tilfælde til at propagandere for flere yngre mødre. Der er ingen tvivl om at det på naturlig vis er mere end fornuftigt at få børn når man er meget ung, men vi lever også i et samfund som ikke giver meget rum for det. Selv som "basalforældre" hvor man knokler hårdt i dårligt betalte jobs og køber alting billigt, så er det altså nødvendigt med en hvis indtjening for at kunne blive forældre. Vi lever i en verden hvor børnene bliver fjernet hvis man ikke kan give dem tag over hovedet og mad i munden, hvilket er yderst svært uden uddannelse eller hvis man er MEGET heldig at få et af de stadigt færre ufaglærte jobs.
Hvis du mener at alle bør føde børn før de er 30, så må vi jo også indrette et samfund som både økonomisk og praktisk ligestiller arbejdende og studerende forældre. Vi må også indrette et samfund hvor der ikke findes fertilitetsproblemer hos unge under 30, så de kan få nogen børn osv.
Jeg har f.eks. fertilitetsproblemer og selvom jeg er ung, kunne jeg meget vel være endt som barnløs hvis der ikke var sket et mirakel. Der er flere og flere, selv under 30, som har problemer i den retning og hvad vil du så gøre med dem?

Jeg står helt alene med et barn som hverken har en far eller bedsteforældre. Jeg kunne virkelig godt bruge nogle weekender til mig selv og barnet kunne virkelig godt bruge at komme ud et sted, hvor det er mere end ønsket, da jeg bare er flad fordi jeg aldrig har tid til at komme ud og kigge efter en mand. Vil du have hver 2. weekend?

Helt rigtigt, selvfølgelig er det ikke graviditeten i sig selv, der gør en til en god mor. Vrøvl af værste skuffe.

smider du bare lige dit barn ud til den første den bedste? hvis du er så træt af det burde man måske have overvejet at bortadoptere så andre kunne have havt mere glæde af det?

Nu er det ikke lige fordi at det danske system har været stopklodsen for mit vedkommende. ;)
Egentligt tror jeg at i dk er det noget mere menneskeligt at være eneforældre,end i forhold til eks England.
Jeg har bare aldrig følt at jeg havde lyst til at være mor.Jeg har ikke været blind for at halvdelen af alle ægteskaber ryger.Og det er kun dem der har valgt at have papir på det.
Men når jeg kikker rundt på dem i min omgangs-kreds. Så misunder jeg nu ikke at rigitg mange er eneforældre, og en ubehaglig stor del af dem har været igennem en ikke misundelsværdig kamp med den anden forældre. Jeg synes det er nogen dejlige unger de har. Men altid er økonomien stram. Den anden forældre aflyser med meget kort varsel, der er ikke til ferie og så er der lige den med uddannelsen.Det er pokkers svært at være motiveret og komme igennem en uddannelse.Hvis ens barn/børn ryger ind i en byge af barn-sygedage.
Jeg tager hatten af for dem. Børnene har det godt.
Men jeg er nu glad for at jeg aldrig har overladt ansvaret for prævetion til manden. Jeg er ikke motiveret nok til børn.
Jeg er nemlig godt klar over hvor meget hjælp jeg ville kunne regne med fra børnenes far. Jeg skal bare kikke rundt.