Jeg er i vildrede og jeg håber i kan hjælpe mig
jeg har kendt min skønne kollega gennem de sidste 10 år. Vi har altid haft et helt helt specielt forhold, som andre har midsundt os for. Vi har altid flirtet, hygget og lavet sjove ting sammen som andre kun ville gøre sammen med sin kæreste. Vi nyder virkelig hinandens selskab. Vi taler tit om, hvordan vi kunne have et liv sammen.
Inden for det seneste års tid er vi blevet meget tættere knyttet. Vi savner hinanden utroligt meget når vi ikke er sammen, det er som om tiden går i stå. Hver gang jeg møder hende på jobbet, har jeg den skønneste fornemmelse i maven, som ingen andre nogensinde har kunne give mig. mon hun føler det samme. Jeg elsker at kigge på hende og hver gang hun sender mig et blik, bliver jeg sendt ind i en anden verden. Jeg elsker at give hende komplimenter om hvor smuk hun. Jeg ville gå igennem ild og vand for denne kvinde...
Skal jeg bare leve med den skønne fornemmelse, savnet når vi ikke er sammen, tiden jeg mister for hvert sekund der går, jeg ikke er sammen med hende resten af mit liv?
tilføjet af Love
Jeg synes..
I skal da helt sikkert være sammen! Fat noget mod og tage dig sammen! Men er der en samlever indblandet for begges vedkommende så er I nogen svin!
tilføjet af Kenneth ..
Mangler du ikke en lille krølle?
Hejsa,
Jeg kender udemærket din situation, jeg har prøvet den på min egen krop.
I vores tilfælde var problemet blot at hun var gift og havde 2 børn, og jeg var single.
Jeg ser hende ikke mere.
Hvad med jer?? er I bundet til andre end jer selv og hinanden???
Hilsen Kenneth
tilføjet af Holger
Tid til handling
!!!!!!!
tilføjet af kap21
Har du tænkt på
At det netop er jeres "afstand" der kan være flammen ?
Altså det kan næsten kun gå galt nå du har denne opfattelse af hende som gudinde. Jeg kan selvfølgelig ikke vide det men jeg har selv haft det lidt som du med en kvindelig kollega engang. I mit sind havde jeg sat hende op på en pilestald og hun skuffede mig voldsom da jeg prøvede at leve følelserne ud.
Desuden er det min erfaring at kvinder skelner kraftigt mellem venskablige og mere følelsesmæsige forhold. Jeg kender mange mænd der har den opfattelse at man kan opbygge et forhold over tid. Mange kvinder jeg har talt med har mere den opfattelse at de skal tages med storm (altså noget lidt fremmed mystisk noget). Altså dine følelser kan meget vel blive et fængsel hvis teorien er korrekt. Hun ser dig som en ven (måske) du er forelsket i hende og leder efter tegn på at hun har ligende følelser for dig. Måske bilder du dig det ind at hun gengælder (forstår du ?)
Jeg vil ikke tage modet fra dig men vær varsom.
Det forhold I har nu vil nok forsvinde hvis du gør mere (og hvis hun ikke kan gengælde det). Måske næres det (fra din side) af din kærlighed til hende.
Jeg selv fik et helt andet forhold til min kvindelige kollega og det var lidt trist. Måske er det bedre at bevare venskabet. Det er godt at have kvindelige venner også og jeg fik ødelagt mit. Jeg har også den opfattelse at kollegaer og kærlighed kan være vanskeligt eller kompliceret. I skal så både arbejde og leve sammen ... men måske er du/I anderledes.
Men jeg ved det ikke måske er du i en heldigere situation end jeg var.
tilføjet af grøn
jeg undre mig
Jeg undre mig altid over sådan nogle indlæg som det her. Du skriver I har det godt sammen, snakke om hvordan I har det sammen, I savner hinanden.
Alligevel spørger du os andre, om I passer sammen som kærester. Jamen spørg hende for helvede selv, hvis I snake så godt sammen. Hvis I er så meget på bølgelænge om alt muligt andet, så må du da kunne fornemme svaret.
Hvis du fornemmer et nej, så har du vel allerede svaret selv.
Hvis du ikke har nosser til at åbne den diskussion, jammen så skal det nok ikke være jer, vel.
Problemet er lidt, at du kun får det at vide ved at spørge hende og ikke os andre. uanset hvad vi svare. Er du skildpadde i stjernetegn eller hvad?
tilføjet af Nicemaxe
Svar:
Hej Captain-of-sin
Tak for et fantastisk svar!!! Jeg har på ingen måder kunne se det fra denne vinkel. Jeg vil heller ikke miste det vi har i dag. Afstanden kan som du skriver være det helt specielle vi har i dag. Jeg forstår bare ikke hvorfor vi ingen grænser har overfor hinanden...
Jeg tror jeg må lade det ligge, desværre, for hun er for vigtig en del af mit liv, til at jeg vil miste hende.
Endnu engang tak!
tilføjet af toaow
Jeg erklærer mig
mere eller mindre enig med "grøn" - dog vil jeg udtrykke mig lidt mere diplomatisk. Jeg synes faktisk at du skal ta' chancen og ligge kortene på bordet for hende! Kan godt se der både er for og imod, men jeg er ikke af den overbevisning at noget behøves at ændre sig mellem jer, ligemeget hvad I så beslutter jer for. Men det er ikke sundt at gå rundt og leve sit liv halvt... Held og lykke med det skal du i hvertfald ha'!!
tilføjet af crepinette
man ku også ønske
for dig, at opleve om det er et forhold der ku udvikle sig fra det du beskriver nu, og til en mere konkret, falde-ned-på jorden, reelt, konkret, forhold. Det ku man godt unde dig at opleve hvordan det er at satse og mærke hvordan alting vil ændre sig, og måske-måske ikke fører et tættere forhold med sig. Du er jo drøn-romantisk!
Jeg kender godt tendensen, hvor man ligesom kan køre et bestemt forhold til et menneske som man kun møder i skolen eller på jobbet, men man, - og det er måske også en del af nydelsen eller legen, - man får aldrig rigtig vist hvem man egentlig bare er derhjemme.
Det kommer jeg ihvertfald til at tænke på når jeg læser dit indslag, men samtidig har jeg det også sådan, hvor er det sødt at du vil gå gennem ild og vand for hende. DET er da noget man kan ta og føle på. Skulle du ikke ta at opleve lidt mere, erfare lidt mere hvad I egentlig har sammen udover jeres arbejdspladsforhold? Du kan jo lægge ud med harmløse forslag, ligesom man ville gøre med kollegaer man gerne vil være venner med.
Ville hun blive helt skræmt hvis du inviterede hende på en kop kaffe? Jamen, så inviter hele afdeling med!! ;-D
Du ku spørge om hun kunne tænke sig at ta med et sted hen hvor det både er offentligt men alligevel kun er jer to (f.eks stranden? Eller biblioteket hvor alle mennesker alligevel skal ned og aflevere bøger - man skal jo forbi alligevel, ikk?),
-hvis du er bange for at det er for meget ligefrem at stille op med en rose i munden og et syngende bud ved siden af klædt som Fred Astair der synger "Kom hjem til miiiig, til et hooot daate tonight!"
Får du ikke lyst til at udfordre lidt hvad I egentlig kan sammen? Prøv lige at lægge hjernen lidt i blød, du vil komme op med en god idé, er jeg sikker på.
"Hey, skal vi ikke melde os som frivillige til Røde Kors Landsindsamling her på søndag?"