JEG EN DÅRLIG MOR!!!

Jeg har et problem, og vil gerne høre jeres mening om det.. 😉
Jeg er alenemor og det har jeg været lige siden min datter blev født. Hun bliver 5 år i juni. Vi bor sammen i en lejlighed, hun er i børnehave hver dag, mens jeg er på arbejde. Jeg har læst lige siden hun kom til verden og nu har jeg arbejdet i et par måneder. vores hverdag fungerer egentlig meget fint bortset fra....hun hører slet ikke efter hvad jeg siger! Min egen mor siger at det har noget at gøre med at jeg har opdraget hende dårligt og ikke er en god mor.
Og ærlig talt,så har jeg det meget som om jeg er verdens værste mor lige for tiden. jeg skælder ud konstant og har hver aften dårlig samvittighed over det(også nu). Men hun vil bare ikke høre efter hvad jeg siger, for den lille dame VIL bestemme selv. Vi har så mange konflikter hver eneste evige dag. Jeg synes, at det har gjort mig til en sur og kedelig mor der bare skælder ud dag ind og dag ud. Muligvis har hun bare vænnet sig til at jeg skælder ud og er ret kold over for det? Hun svarer igen konstant!
jeg ved ikke hvor slemt det lyder i jeres ører, det i læser her...men det er viiiirkelig slemt. Jeg kan slet ikke mere! Jeg vil bare så gerne have en datter der hører efter hvad der bliver sagt, er velopdraget og høflig. Men hvordan!!!
Jeg er lærer på en skole med vanskelige børn, og har ingen problemer med at styre en flok nærmest ustyrlige unger, men mit eget barn kan jeg slet ikke styre!!! selvom hun knap nok er fyldt 5 år!!!😮

Nogen gode råd???
Håber i kan hjælpe uden at svine til eller bruge grimme udtryk. I kender mig ikke, derfor lad vær med at dømme mig. Spørg hellere ind til det, hvis der er noget i vil vide.
På forhånd tak,

vil først sige til dig at det er ganske naturligt for denne pige at reagere i den alder... nu hvor du arbejder - så er det en ting hun skal vænne sig til... og det kan være svært fordi hun ikke forstår det...
samtidig med det - så er hun i den fase hvor en faderfigur kunne have været nyttig... for i denne fase "forelsker" hun sig lidt i denne fader og føler moderen som en konkurrent - derfor skal hun bekæmpes... dette er en fase der går forholdsvis hurtig over - men du bliover nødt til at holde ved... men prøv pludselig at ændre din strategi... hvis jeg var dig ville jeg istedet for at hæve stemmen, og råbe, sætte med ned ved siden af hende - i hendes øjnhøjde - for så hører hun bedre efter fordi i har øjnkontakt... så skal du komme med almindelige eksempler på hvofor hun nu ikke må som hun vil.. f.eks. hvis hun vil have pizza og burger dagen lang og spise slik - jamen så sig hvorfor hun ikke må - og ikke bare jamen fordi jeg siger det - for så får hun lyst til at sige " jamen det skal mor ikke bestemme jeg bestemmer selv"....
nu kan jeg se dit navn herinde er iransk pige? ved ikke om der er noget kultur i det også?🙂 det er selvfølgelig heller ikke noget der kommer mig ved - men hvis dette er tilfældet kunne der måske være noget med at hun har svært ved at finde ud af hvilken kultur hun hører til - det er jo den alder hvor de danner deres egen personlighed ??
men husk endelig på - du er ingen dårlig mor - tværdigmod... du søger hjælp istedet for at opgive - det er et stort skridt...
jeg håber jeg kunne være til en smule hjælp
held og lykke med prinsessen...

Jeg kunne have sværget på at det var mig og min datter du havde skrevet om...
Min datter er dog 2 mdr yngre, men jeg har også altid været alene med hende.
Jeg tror ikke du skal lægge det helt store i det - jeg er sikker på at du ikke er en dårlig mor. Din datter er bare ved at prøve grænser af.
Jeg kender det alt for godt selv, men synes dog at det er begyndt at blive bedre efter at jeg fastholder mit NEJ når først det er givet. Det er så let at give efter når man er alene...
Håber at det giver dig lidt trøst...🙂

tak for jeres svar[f]
Ja, Mia, jeg kommer fra Iran. Men jeg er selv opvokset her og der er ik ret meget muslimsk/iransk i mig mere. Har været i DK siden jeg var 4 år gammel. Så, der er ikke noget med at min datter ikke må fx spise svinekød eller andet pga vores tro eller noget. Hun må præcis det samme som de andre i børnehaven, så jeg tror ikke det har noget med det at gøre.
Jeg ved godt at det bare nok er en fase, men gud hvor jeg bare er træt af denne her fase. Jeg er tit sååå tæt på at stå der og tude foran hende og føler nærmest det er mig der er barnet.
Hun er en dejlig lille prinsesse og der er intet ondt i hende naturligvis, men hun er bare sååå fræk! Og det er så pinligt at have hende med nogen steder.
Men, ja, det er rigtigt nok at når man er alene mor så er det lettere at give efter, men jeg står virkelig ved det når jeg siger nej.
Og som du skrev Mia, så søger hun et faderfigur, og hun er meget bevidst om at 'noget' mangler... Jeg hørte hende snakke mens hun drømte her for et par nætter siden..hun sagde at hun ville have en far. gæt lige hvordan jeg havde det efter at have hørt det!!

Smedens vandhaner dryber ALDTID!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

At hun får en voksenven ??
Tja, der er en rigtig god løsning. Ved ikke hvor du bor, men de har afd. i flere byer.
Mener at huske at hjemmesiden hedder: www.voksenven-kbh.dk
- bare så hun måske kan se en anden voksen (mand) end dig ..

Gør den noget, gør de tingene værre. Det kan hun ikke være bekendt, men da hun tilsyneladende ved, hvordan man er en god mor, siden hun kalder dig en dårlig, så skulle hun fortælle dig, hvad du skal stille op med det, i stedet for at punke dig med sådanne lamme udtalelser. Indtil hun kan anvise et løsningsforslag, så glem hende som medspiller.
Emnet "voksne der skælder ud" har lige været oppe i medierne. En af de ting der blev gentaget mange gange var, at når det ikke hjælper af skælde ud, så find en anden metode. Der er større chance for at dét virker, end at de afprøvede ubrugelige pludselig virker.
Det kan ikke hjælpe noget at hun opfører sig, så du ikke kan have hende med nogen steder. Der skal du begynde. Forklar hende inden i tager hjemmefra, hvad du forventer af hende og hendes opførsel. Går det galt tager du hende og tager hjem. Går det godt, taler I om det når i kommer hjem og du roser hende fordi det er gået godt.
Bruger du "timeout" derhjemme? Hvis ikke så find en krog et eller andet sted, men ikke på hendes værelse eller i hendes seng. De to steder må du ikke lave til strafområder. Man vender ikke ansigtet ind i krogen, som en gammeldags skammekrog, men man sætter sig på gulvet med ryggen op ad væggen. Dér sidder man, til man har fået tilladelse til at gå derfra.
Har hun opgaver derhjemme, der er hendes alene? Tømme opvaskemaskine f.eks. Giv hende nogle få opgaver, som hun er i stand til at løse, så I bliver et team, der har brug for hinanden. Hun skal føle, der er brug for hende og ikke at hun er en der forstyrre dig, når du laver noget andet.
Husk at selv umulige møgunger skal have kysser og mindst ét godt grin hver dag. Er det nødvendig at kilde hende nogle dage for at få latteren frem, så gør det. Grine skal hun.
De bedste tanker og hilsener
Bedste

du skulle tage fig en snak med pædaogen på hendes stue for at hører om hvordan det går dernede.Hun tilbinger jo meget til i daginst ligesom alle andre børn gør, derfor er det vigtigt at du kan snakke med dem også.
Bare det at få lettet dit hjerte og få snakket med nogen om det,tror jeg vil hjælpe dig meget.
Held og lykke fra mig :-)

bare skal du huske at hver gang du siger ordet skal, vil hun stejle,lav din måde om så du får sagt, du må hvis, det virker meget bedre, for så er det jo hendes valg at hun lige pludselig må ,i stedet for at skal ,og så er det jo lige pludselig positiv ,og det skulle det jo gerne være det er jo aldrig rart når nogen vil bestemme over sig [l]🙂😃[f][s]
hej og held med det

jeg har det samme problem med min søn men han er godt nok kun tre år men jeg få de samme kommetar fra min forældre, men du skal står fast over for din datter for gi du dig hver gang hun bliver sur så er det første hun bliver kold over hvad du siger til hende jeg er begyndt at brug en timeout på min søn når han ikke høre efter og jeg fortælle så også grund til han få det.... du kan prøve at bruge den metode på hende eller tage et stykke legetøj fra hende virkelig er glad for hver gang hun svar dig igen og nej du er ikke en dårlig mor overhovede men prøve at tælle til ti eller tyve hver gang hun går dig på nerver for det gøre jeg med min søn
kærligste tanke herfra 🙂

Halløjså Iranerpige............ Ser din datter ikke sin far eller hvad?
er der ikke nogen mandlige figurer i din familie der er "faderfigur for hende"
ofte når man er enlig mor er det fordi man både skal lære både trøster og opdrager rollen. benhårdt arbejde
du fik din datter tidligt!
kan du selv huske noget godt fra din barndom med din far, som du kan senu at du gør for din datter eller har du haft dårlige oplevelser med ham som barn, der gør at du er ved at give op nu mht at kunne sige nej?
min datter bliver påståelig, når hun føler at hun mister kontrollen
det gør hende ulideligt stærk og hurtigt på aftrækkeren, men det hun har behov for er et knus og et grin - heldigvis kommer hun altid bagefter til mig og siger enten undskyld eller at hun bare var træt, jeg har fundet ud af at det skyldes fedtsyre3+6+9 mangel og lavt blodsukker at hun bliver uregerlig. hvis din datter spiser hvede og sukker og slik uden at kunne tåle det bliver hun hyperaktiv og så må du tage de fødevarer ud lidt efter lidt og se om hun ændrer sig
måske hvis din datter ser mere til din mor end til dig, kan hun resgere med at ville tage kontrollen fra dig følelsesmsøøgtidet hun ved at din mor kan give hende det og så er du bussemanden, der få alle de håbløse bemærkninger
brug mere tid på din datter, tal med dig barn
giv hende små pligter, giv hende et område som er hendes helt alene
find ud af , hvad hun allerhelst vil og så lav en restiktion der
find ud af selv at få ro til at finde et stille sted for dig selv, evt. meditation på det stille sted i hjertet, craniosakralterapi så du / ikan slappe dybt af
alt det bedste til to iranerpiger, der har kærighed tilhinanden
mvh allgood

Her er nogle råd, som du måske kan bruge:
Tal med din datter om det. Sig til hende, at du er ked af, at I bliver så tit uvenner. Sig at du gerne vil lave en aftale med hende, aftalen går ud på at du skal prøve ikke at skælde så meget ud, til gengæld skal hun prøve at høre efter. Hun vil garanteret hellere være gode venner med dig, end have det som I har det nu.
I skal så have hver en krukke med små slikting, og hver mandag lægger du ca. 5 stykker slik i hver krukke. Lav en meget præcis liste over de ting, du forventer af hende; f.eks. at hun gør som du siger, ikke plager, ikke råber. Gør listen kort, så hun kan huske alle tingene. Hver gang hun gør én af de ting hun ikke må, så tager du et stykke slik op af krukken. For hver morgen, som er gået godt, lægger du et stykke slik ned i krukken. Det samme for hver eftermiddag og for hver aften. Hun har altså mulighed for at tjene 3 stykker slik om dagen. Hver gang du har skældt ud, skal du tage et stykke slik op af din krukke, og du kan også tjene slik på samme måde som hun kan. Om søndagen kan I så hygge jer med at spise det slik, I har tjent.
Vis hende også, at det er godt at sige undskyld. Det viser du ved at du selv siger det, hver gang du er gået over stregen. Du kan f.eks. sige til hende, at det hun gjorde var forkert, men at du blev alt, alt for vred, og det vil du gerne sige undskyld for.
Gør noget sammen med hende hver uge, så I har noget sammen ud over hverdagen. I kan f. eks. gå til vandgymnastik, rytmik, dans eller gymnastik. Det er måske svært at presse ind i hverdagen som enlig mor, men det er fuldstændig uvurderligt at have den slags oplevelser sammen. Det styrker jeres forhold.
Vær altid konsekvent, på den måde, at du tør stå ved dine beslutninger. Det må aldrig kunne betale sig for hende, at opnå det hun vil ved at være fræk. Men du må være en god autoritet, som også kan lytte til hendes argumenter. En god autoritet kan godt ombestemme sig, men giver aldrig efter for pres. Vis hende, at du lytter til det hun siger, hvis hun taler ordentligt.
Husk, du er ikke en dårlig mor. Jeg kender problemet, har været der selv. Jeg var alt for god til at blive vred og skælde ud, jeg måtte øve mig længe på at blive god til noget andet. Ovenstående er min metode, som har hjulpet mig meget. Håber, du også kan bruge det til noget.

Mor til 2 har bare SÅ meget ret. Det er enkelt ændringer der skal til, men størst og sværest er konsekvensen i at overholde reglerne - for mor. Hvis barnet mærker den mindste vaklen, så udnytter hun det - sådan er spillets regler.
Jeg har selv været alene med mit barn og hold da helt op, hvor kan det være hårdt at være konsekvent hele tiden. Men det lønner sig.
Åbenhed, ærlighed, konsekvens og selvfølgelig kærlighed, så skal du bare se. Men hæng i, for det sker ikke over nat. Det tager lidt tid. Og når din datter mærker at der sker ændringer, skal hun også lige vænne sig til det. Giv Jer begge en chance og vær konsekvent.
P.S. Jeg lavede engang en kontrakt med min datter, som vi hængte på køleskabet. Hun sagde (og jeg skrev) hvad jeg skulle blive bedre til som mor, og så gjorde jeg det samme med hende. Vi skrev selvfølgelig under begge to. Så hver gang den ene af os følte at den anden misligeholdte kontrakten blev det lige nævnt....en hyggelig lille huskeregle og vores lille "ting". God fornøjelse og en masse held og lykke!
🙂

at råbe og skælde og smælde så sæt dig på knæ så du er i øjenhøjde og stille og rolig fortælle hende hvad det er du vil have hende til. hvis hun så stadig er uregerlig så tag noget af hendes legetøj fra hende, og bliv ved indtil hun forstår at så aksl hun gøre sig fortjent til at få det igen. time out pauser er også effektive, når hun er skrup umulig så sæt hende i et hjørne i 5 min. så finder hun hurtigt ud af at mor bestemmer ellers er det ikke sjovt. når hun så er sød, skal du selvfølgelig også hygge med hende.

Er selv enlig mor til en pige på 8 år og ved, hvordan det er. Jeg befinder mig ofte også i situationer, hvor jeg skælder og smælder.... men det hjælper ikke.
Det SOM hjælper er MOTIVATION. Du skal motivere hende til at høre efter. Og opfordre hende. Tal pænt til hende, og så kommer det ganske automatisk. Børn som får skældud konstant bliver for det første immune - for det andet lærer de, at det er den måde, man kommunikerer på. Derfor kommunikerer hun selvfølgelig sådan tilbage til dig - og i sidste instans også til sine venner. Jeg har erfaret, at jo sødere, blidere og mere motiverende jeg er... jo sødere og mere velopdragen bliver hun. Selvfølgelig vil der altid være kampe... men dem skal du vælge med omhu. Og så SKAL du stå fast.

Kære du, det lyder som en "almindelig presset" mors hverdag...
Jeg er også solo med mine unger, og kender "panden mod en mur" når barnet begynder at blive stærkt og selvstændigt (jep, 5 år, så kan man pludselig meget selv, og man MENER meget! ;o).
Jeg har søgt råd hos andre forældre hvis børn jeg synes fungerer godt, og i institutionerne. Og har vendt konkrete situationer med dem, og prøvet deres forslag af. De fleste forslag har været gode og har ændret på "skæld-ud" niveauet fra min side! (for det er kun mig, der kan ændre hvordan børnene og jeg har det sammen!)
Et par tips, der har virket godt her:
At g e n t a g e det jeg vil have de skal gøre/holde op med - MEN:
kun ved at gentage, uden at hæve stemmen og UDEN at blive sur. ...det er som om der er så optaget i deres små hjerner, at tingene skal gentages roligt lige indtil der kun er plads til min besked i de små hoveder ;o)
At forebygge:
F.eks. ikke at købe ind med overtrætte unger, eller hvis de er trætte, sørge for at have tid til små "gå på opdagelse" undervejs.
Slik? ... 90% no-go. I stedet når de er trætte osv: vi finder noget frugt. Det hjælper hurtigt på blodsukker og humør = ikke så meget at skælde ud over fordi ungerne er optaget at at spise frugten og får et lille overskud.
Faste rutiner:
indarbejde faste rutiner, lige fra hvordan de kommer op og afsted, og igen om aftenen. Og selvfølgelig justerer rutinerne så det passer med jeres aktuelle hverdag.
Eks: Mine ved, at de skal aften"pusles", og så ligger vi og snakker lidt først godnat historien = vi har en god, nær stund inden de falder i søvn. Og jeg ved, at det tager en lille halv time på denne måde, så jeg også kender min aften/ tid til mig efter de er puttet. (Den tid er vigtig for mig og mit "humør").
Mor-barn hygge tid:
Af og til river vi en hverdag ud af kalenderen og laver noget sammen, enten hele dagen, el. en halv dag. Så får ungerne "tanket op" i fht. at være sammen med mig, helt for sig selv (uden at jeg skal andet). Desværre gør vi ikke det så ofte som jeg føler de har behov for... Men det virker godt på glæden og stemningen, også en god rum tid efter.
Mine tanker/ time-out:
at og til spørger jeg mig selv: ville jeg finde det i orden hvis en anden voksen talte sådan til mig i denne situation? -hvis svaret er nej - skal jeg nok liiige tage en time-out inden jeg fortsætter i fht. mine unger!
Så meddeler jeg, at nu går jeg lige 5. min, og at jeg kommer tilbage, men jeg vil have luft et øjeblik. - det tager toppen af situationer for mig, så jeg får overblik og ro igen til at løse det uden "surhed".
Andre gange, når jeg har været virkelig træt "af det hele", har jeg ringet til nogle venner og bedt om du kunne have mine børn nogle timer. Så leger børnene sammen, og jeg får reelt tid til at "trække vejret".
Nogle dage er bare :o(
for de dage findes altså, hvor jeg er mere træt og slidt og skælder mere ud end andre... De dage fortæller jeg ungerne, at jeg er træt/slidt, og derfor er noget sur, og at der ikke er noget galt med dem, men at jeg hurtigt bliver sur lige "i dag" = de skal ikke karte vildt rundt de dage!
Og som regel er de så englebørn :o) - de kan sgi godt kapere, at deres mor kan have sådan en dag (de kender det også fra sig selv - der er dage hvor et barn bare heller ikke er på toppen)
Barnets meninger!!! ;o)
jeg fik det tip omkring det "meget selvstændige barns beslutninger", at jeg ikke behøver underkende el. fratage barnet de beslutninger det træffer, men at jeg i mange situationer kan "nøjes" med at suppelere for barnet.
Ex.: ungen VIL ha en lille jakke på en dag det er koldt. ...konflikten lurer lige om hjørnet, ikk ;o)
I stedet for at skære igennem, kan man foreslå barnet noget varmere (bliver sikkert afvist ;o) - så i stedet for at "slås" med barnet om at få det varme tøj på, siger jeg at jeg lige tar noget ekstratøj med i tasken. Så har barnet ikke mistet sin beslutning, og det dømmekraft(mangel på samme) kan hurtigt justeres ind vha. det ekstra tøj.
Men ... f u k ... hvor ville det være godt om man som solomor med 1,2,3 (4? :o) små, havde en stor familie dør om dør, som kunne træde til når det spidser til, og både unger og mor er trætte/ legesyge/ har travlt osv...
Det er bare langt fra alle solo-mødres vilkår, så det taler jeg også lidt med ungerne om. At vores livsvilkår nu engang er anderledes end "kernefamiliens" - her er der kun en til at klare alt det kernefamilien har to voksne til at klare, og så ser en hverdag sgu bare anderledes ud - også for ungerne.
Litteratur:
jeg har været glad for at læse Erik Sigssgårds bøger om børn og IKKE-skæld ud.
De kan varmt anbefales :o)
http://jp.dk/kultur/boger/article1146622.ece
http://www.bogpriser.dk/q-Erik-Sigsgaard-Sk%E6ldud

Tusind tak for alle jeres svar
Tomoe Gozen; Jeg vil forsøge at følge nogle af dine råd. De virker virkelig fantastiske. Nu er min datter kommet på ferie hos mine forældre i Jylland pga strejken. Jeg savner hende meget, men det er samtidig dejligt med lidt tid alene:)
Ser frem til at komme igang med IKKE at skælde ud fra næste uge, når hun er hjemme igen:)

Mine erfaringer er, at man ikke skal skælde ud når barnet gør noget forkert, men rose det, når det gør noget rigtigt.

Hehe tror dette er helt normalt... børn skal være trodsige overfor deres forældre... de vil finde grænser, tror altid det vil være nemmere for dig at styre de andre unger end din egen....
snakkede engang med min mor om dette problem, da jeg aldrig kunne råbe af min far og sige min ærlige mening, men havde intet problem overfor min mor....
min mor snakkede om at når et barn kan være trodsig og ulydig, og senere hen i livet råbe af sine forældre, er det et tegn på de ved hvor de har en, din datter er ved at afprøve grænser, og hun ved at uanset hvad der sker, så er du stadig hendes mor og elsker hende....
jeg tror du er en god mor, og at dette er meget normalt....
ved ikke hvad du har problemer med ang hende.. men giv hende evt nogle helt faste grænser at forholde sig til, feks hvis hun bliver sur over hun ikke får sin vilje, så ind på værelset 5 min, og må komme ud igen når hun kan opføre sig pnt, eller i et bestemt hjørne af stuen, så hun ved at hver gang hun gør sådan bliver konsekvensen sådan. og at du vil give hende omsorg og lege når hun er sød, men når hun ikke opfører sig pænt, kommer hun i skammekrogen...
håber dette kan hjælpe 😉😃'
held og lykke med det 😃