Jeg er bare så fuld af kærlighed...
Men jeg mangler en at dele den ud til. Eller rettere sagt, ham jeg gerne ville dele ud til ser det ikke. Jeg er lige ved at eksplodere i sommerfugle og ensomhed, ved tanken om at have ham et holde om, kærtegne, snakke med og alt det der. Kunne være så dejligt at føle, at han syntes jeg var den dejligeste pige på jorden. Øv hvor er det dog trist.
Hvordan får jeg ham til at indse, at jeg kan give ham alt hvad han mangler?
Og kender i den følelse i maven, der både er dejlig og kvalmende?
Hvordan får jeg ham til at indse, at jeg kan give ham alt hvad han mangler?
Og kender i den følelse i maven, der både er dejlig og kvalmende?