"JEG ER DEN JEG ER"

Da den Almægtige udtalte sig nærmere om betydningen af sit navn, sagde han til Moses: „Ehjeh′ asher′ Ehjeh′.“ Dette udtryk, som findes i den hebraiske tekst til Anden Mosebog 3:14, betyder: „JEG VIL VÆRE DET JEG VIL VÆRE“ (Isak Leders oversættelse); eller: „Jeg Vil Blive hvad som helst det behager mig“ (Rotherhams oversættelse); eller: „JEG VIL VISE MIG AT VÆRE DET SOM JEG VIL VISE MIG AT VÆRE.“ (New World Translation) Det vil sige at den Almægtige kunne tilpasse sig sit folks omstændigheder, og at uanset hvad han måtte blive eller vise sig at være for sit folks skyld — naturligvis i overensstemmelse med hvad hans hensigt var — så kunne og ville han blive eller vise sig at være dette. Han kunne og ville klare enhver situation. Med dette hebraiske udtryk talte han altså ikke om sin væren til i kraft af sig selv, sin evige eksistens.
Guds navn er beslægtet med dette udtryk. Navnet Jehova var det navn han skulle kaldes ved, mindes ved; „det skal være mit minde generation efter generation,“ sagde han. (2 Mos. 3:15, NW) Ifølge det hebraiske rodord til navnet Jehova betyder det, efter hvad man almindeligvis mener, „han lader blive (eller: viser sig at være)“, det vil sige med hensyn til sig selv, altså med hensyn til det han selv vil blive eller vise sig at være; ikke med hensyn til det han skaber. Hvem blandt alle intelligensvæsener kunne med rette give sig selv et navn som dette? Det kunne ingen andre end den Højeste og Almægtige. Ikke engang Guds søn, Jesus Kristus, antog et navn som dette. Han kunne få et navn hvori Guds navn indgik, som for eksempel Jesua eller Jesus, der betyder „Jehova er frelse“, men aldrig navnet Jehova alene. — Jer. 23:6; 33:16.

Det er ret enkelt at gennemskue, at Jesus kaldte sig selv Jehova da han sagde: "Jeg er, før Abraham blev født" Joh 8:58
Her får du det enkle bevis. Både du og jeg har erklæret, at de første kristnes Bibel var Septuagintaen (LXX). Det var altså den de læste i. I septuagintaen kalder Jehova sig selv "JEG ER" (ego eimi). Men sproget er mærkeligt her, hvilket også er reflekteret i den danske oversættelse:
"Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«" 2 Mos 3:14
Nu er det ret normalt at sige "jeg er". Jeg er eksempelvis en mand! Men når Jesus siger "jeg er" med mærkelig grammatik, som antyder, at Han er Jehova, som spiler man unægteligt øjnene op. Det gør han her:
"Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.«" Joh 8:58
"Jeg er, før Abraham blev født". Ikke "jeg var", men "jeg er". "Ego Eimi". Jehovas identifikation fra LXX - ego eimi med mærkelig grammatik. Når forskerne sammenligner den måde ego eimi blev brugt af Jehova i LXX og den måde det bruges på af Jesus i Joh 8:58 er de ikke i tvivl: Jesus påstod han var Jehova!
Og det ser man også af jødernes omgående og meget kontante reaktion: de samlede sten op for at stene Ham:
"Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.« Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen." Joh 8:58
Eksperterne er ikke i tvivl. Jøderne som var til stede og udmærket kendte Jehovas specielle brug af "jeg er" om sig selv var ikke i tvivl. Det var tid til at stene Jesus, for Han havde lige kaldt sig selv Jehova!
Men naturligvis mener du, at beviserne, eksperternes vidnesbyrd og jødernes omgående steningsreaktion var misforståelser! Men så forklar mig lige følgende:
Siger Bibelen gang på gang, at Jesus var Gud lig, eller siger den det modsatte? Her er nogle steder du kan overveje inden du svarer:
"han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig" Joh 5:18
"Jøderne svarede ham: »Det er ikke for nogen god gerning, vi vil stene dig, men for bespottelse, fordi du, der er et menneske, gør dig selv til Gud.«" Joh 10:33

sætter i jer ikke bare i jeres eget lille hjørne og overbeviser jer selv om at det fandme er sandt den gang pladder i skriver om???? i fylder sgu meget herinde om det samme emne hver dag.
BØNDER

 Jøderne svarede ham: „Vi stener dig ikke for en smuk gerning men for [guds]bespottelse, ja fordi du, som er et menneske, gør dig selv til en gud.“ Jesus svarede dem: „Står der ikke skrevet i jeres lov: ’Jeg har sagt: „I er guder“’? Når han har kaldt dem som Guds ord var rettet imod, for ’guder’, og Skriften kan ikke gøres ugyldig, [hvorfor] siger I så til mig som Faderen har helliget og sendt til verden: ’Du spotter [Gud],’ fordi jeg sagde: Jeg er Guds søn?
Johannes 10:33-36
Ja, dem som Skriften er rettet imod kaldes guder, men Jesus sagde han var Guds søn.

Bibelen er et stort værk, og folk kender for lidt til den. Det giver også folk mulighed for at stille spørgsmål.
Med venlig hilsen, ftg.

VÆRE?

hvem ellers?

.......hvorfor du ikke bragte Johs. 10:37-38
v37 Gør jeg ikke min faders gerninger, skal I ikke tro mig.
v38 Men gør jeg dem, så tro gerningerne, selv om I ikke vil tro mig, for at I kan fatte og forstå, at Faderen er i mig og jeg i Faderen.«
v39 Så ville de igen gribe ham, men han slap fra dem.
Du er og bliver en Luskebuks!

En hilsen fra:
jalmar

skal man have Guds ånd. Det kræver at man tror på Gud.
Med venlig hilsen, ftg.

Ja, nu kan enhver jo komme og sige, at jøderne misforstod hele situationen. Og at forskerne gør. Men hvad er din begrundelse?
At henvise til, at Jesus kaldte sig selv Guds Søn løser ikke noget. Jøderne var fuldt ud klare over, at hvis Jesus var Guds Søn, så var Jesus selv Gud. Det er to sider af samme sag. Sådan ved vi, at jøderne så på det:
"Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig" Joh 5:18
Ja, Gud kaldte Gud sin fader, og ja, han gjorde sig selv Gud lig. Jøderne havde jo ret, og Jesus påstod aldrig, at deres anklage var forkert! Han er Guds Søn og Han er Gud! Det er jo derfor de første kristne skrev:
"vor store Gud og frelser, Jesus Kristus" Tit 2:13 og
"Til dem, der ved vor Guds og frelsers, Jesu Kristi, retfærdighed har fået den samme dyrebare tro som vi." 2 Pet 1:1
Jeg ved ikke med dig, men det forekommer mig rimeligt tydeligt, at Jesus er både frelser og Gud!

........både forklare hvor simpel en bibel er at forstå, når det er en JV bibel, og så løbe fra Påstanden i samme øjeblik der er en tekst, der ikke passer dit Hoved!
Der står KLART og UTVETYDIGT:
v38 Men gør jeg dem, så tro gerningerne, selv om I ikke vil tro mig, for at I kan fatte og forstå, at Faderen er i mig og jeg i Faderen.«
Der står KLART og UTVETYDIGT:
"at Faderen er i mig og jeg i Faderen!"

Sikke et Stormvejr der må være inde i dit "Kranium" - Hold da helt kæft hvor kan du skifte meninger så det passer i Sektens Tarv.
Der står:
KLART og UTVETYDIGT:
"at Faderen er i mig og jeg i Faderen!"

Hvad har forfatterne m. F.Franz i spidsen skrevet i stedet for i din bog?

En hilsen fra:
jalmar

"Jeg er den jeg er" ?
Det er helt utroligt, hvad man skal lægge øre til hos Jehovas Vidner.
Holman Christian Standard Bible (HCSB)
15 God also said to Moses, "Say this to the Israelites: Yahweh, the God of your fathers, the God of Abraham, the God of Isaac, and the God of Jacob, has sent me to you. This is My name forever; (A) this is how I am to be remembered in every generation.
Citat slut.
Her er så din ftg, Jehovas Vidners ”forklaring” ?
A) Det vil sige at den Almægtige (Yahwe) kunne tilpasse sig sit folks omstændigheder og
B) at uanset hvad han måtte blive eller vise sig at være for sit folks skyld — naturligvis i overensstemmelse med
hvad hans hensigt var —
C) så kunne og ville han blive eller vise sig at være dette.
C) Han kunne og ville klare enhver situation. Med dette hebraiske udtryk ”talte han altså
ikke” om sin ”væren til” i kraft af sig selv, sin evige eksistens.
D) Guds navn er beslægtet med dette udtryk.
Citat slut.
Ja, ftg du må meget undskylde. Magen til vrøvl har jeg sjælden læst.
Enoch