Tandlæge´skræk og en onsvag økonomi........

Udadtil er jeg en helt normal pæn kvinde med brune øjne osv., men jeg har ikke været ved tandlægen de sidste 10 år eller efter sidste graviditet. Tænderne begyndte at smuldrer og de gamle plumper at falde ud.. I lørdags røg der igen et stort stykke tand ud. Det er ikke uden grund at jeg har en håndfuld Tik Tak i munden, hvis jeg en enkelt gang i ugen er tvunget til at snakke med et andet menneske...ved skolen eller hos købmanden.
Jeg er enlig mor til 2 og er på førtidspension på grund af bækkenløsning /hypermobil, og har evige smerter fordi at jeg overhovedet ikke kan tåle noget som helst smertestillende.
Mine tanker flyver rundt og kan ikke finde en løsning... Økonomien er vild dårlig, (hader i forvejen julen) ...jeg kan ikke tillade mig at være imellem mennesker eller børnenes venner... - Jeg må holde kæberne adskilte, fordi at en tand i overmunden åbenbart er på vej ned ..og ingen tvivl om at der er betændelse i kinden...
Hvad er det for et liv jeg lever ??!!!
At søge hos en Fond...er vel det samme som at søge til julen..eller at spille Lotto...
Ved ikke hvem eller hvad man skal være for at blive imødeset ...at tigge har jeg ikke overskud til.. - men, det vil jo heller ikke hjælpe noget, når jeg er så skide bange for tandlæger...og ALT det´ som jeg vil blive skældt ud for...
- Fuld narkose... Tankerne flyver viderer....
Åhhh... Vil bare så gerne være glad, smile...og måske finde en kæreste...[f]

Jeg ved at i kbh tager tandlægehøjskolen dig gratis ind og behandler dig, hvis det kan være træning for deresd sidste-års elever. Det er altså praktisk talt færdiguddannede tandlæger du får. Jeg har selv tandlægeskræk, jeg fik lavet en rodbehandling derinde af en sød belgisk studerende der puttede så meget smertestillende i mig jeg ikke mærkede noget som helst.
Du skal tale med nogen om dit liv, dine unger har fortjent en mor der vil livet, du har selv fortjent at leve dit liv.
Hvor gør det mig ondt du har det sådan, kan din kommune ikke hjælpe dig?
Jeg ved godt det er en meget svær tid som det hele ser ud, men bliv ved til du rammer et empatisk menneske dernede så du kan blive hel igen.
Du får et knus.

men din nuværende økonomiske status er du 100 % berettiget til fuld økonomisk støtte til at få ordnet dine tænder,du skal kontakte en rar tandlæge og lægge din situation frem og bede vedkommende om at lave et komplet økonomisk overslag over din kommende tandudbedring,derfor henvender du dig til din kontakt person ved din kommune og får et ansøgningsskema som tandlægen vil påføre rette omstændigheder ved r. din tandsituation. de vil så bruge en 3-4 ugers kommunal tovtrækkeri og herefter godkende dit fremsendte behandlingsforslag, så vil du i fællesskab herefter sammen med din tandlæge kunne planlægge det fremtidige behandlingsprg. der er ingen mennesker i dette land som skal accepterer en så urimelig menneskelig situation,så kom af sted med dig og få gjort noget positivt for dig selv, held og lykke fremover med at finde noget livskvalitet.

om den tandlægeskræk og brug et af de 2 råd du fik herover. DU og kun du skal tage det første skridt--ellers sker der ingen ændringer for dig. Det er da en menneskeret at turde smile, så se at få gjort alvor af din drøm--når du kan lide dig selv-er der rigtig mange der kan lide dig også. Tænk på hvor godt du gør det for dine børn, hvis de får en pæn og glad mor i stedet for dig med de hullede tandrester, som slet ikke tør smile til nogen. Og-nej, ingen skælder dig ud når du åbner din mund for tandlægen. Han/hun vil være glade for at kunne hjælpe dig.Og det er IKKE at tigge, at du får en tandlæge til at lave overslag til din kommune. Find tandlægehøjskolen på nettet eller ring til en tandlæge i morgen-Stort kram til dig

Ja,man får tilsendt et medicinkort hvert år og der står hvor mange procent du får dækket...Ring til pensionskontoret og hør hvordan og hvad du skal gøre...Du kan godt få meget dækket til tandlæge besøg...held og lykke med det...🙂

Den´ er slet ikke så nem at have med at gøre...
- Jeg kan ikke finde ud af at ringe og bestille en tid hos en tandlæge, og det aller aller værste er for´undersøgelsen. Derefter at søge og vente...
For mange år siden prøvede jeg at få noget beroligende af lægen til et tandlæge´besøg, og det virkede SLET ikke.
- En gammel ide var engang, at en veninde skulle ordne alt det med tandlæge og dato, hvor jeg så skulle spare et beløb sammen. Tandlægen ville så få en besked om hvor mange kroner der var at lave for den´ dag...og veninden skulle så hente mig u´anmeldt.
Jeg har bare ikke noget at spare af...og årene fiser afsted.
Jeg HAR prøvet at stå i et storcenter med begge børn, hvor en (underlig) kvinde angreb mig verbalt og personligt...at jeg skulle tage at børste mine tænder...det var jo hvad hun troede at hun så. (har hul i en fortand)
Den store tog det meget hårdt på...
( - Begge to er dygtige med deres tænder, og har ingen problemer med at komme til tandlægen)

Takker for støttende svar, opbakninger og knuser... 🙂

Hej Nora44...
Jeg har selv tandlægeskræk, dog ikke så meget, at jeg undlader at gå til tandlægen. Jeg fik meget hurtigt ind med modermælken, at hvis jeg ikke tog afsted, ville det hele blive meget værre, og dén tanke kunne jeg langt mindre holde ud, end den, at jeg tog tandlægen ét skridt ad gangen.
Min tandlægeskræk opstod da jeg var 6 år gammel. Ind til da havde jeg altid hygget mig med at komme til tandlægen. Han var jo flink, og man fik altid tyggegummi bagefter. Men så en dag var der pludselig hul; ikke bare et, men tre huller i mine tænder. Jeg tror, jeg fik lavet to da hullerne blev fundet (jeg var stiv af skræk), og det tredje fik jeg lavet gangen efter. Det tredje var dog så stort, at jeg blev nødt til at få bedøvelse. Bedøvelsen var ikke det, der var slemt, for jeg var blevet vant til nåle på sygehuset i forbindelse med en mindre operation - men min tand gjorde ondt på trods af bedøvelsen, og tandlægen troede ikke på mig, for det var da en umulighed, at jeg kunne mærke noget! (Right!). Så han borede videre og satte en "spærrer" i munden på mig, så jeg ikke kunne bide sammen. Min mor siger, at jeg SKREG! Hvilket jeg ikke selv kan huske som andet end en lavere brokken - til sidst prøvede jeg at skubbe hans arm væk som sidste udvej. Men hullet fik jeg lavet.
Efter den oplevelse, skiftede vi tandlæge. Vi aftalte en gang, hvor vi bare skulle snakke med hende, og hun var rigtigt sød. Jeg lå stiv som et bræt, når der skulle bores og fik nu ALTID bedøvelse (og jeg vil stadig ikke undvære, uanset hullets størrelse). Men hun indførte, at jeg altid kunne få boret stoppet i det øjeblik, jeg ønskede det, og hun snakkede til mig og fik mig til at slappe af. Vi tog det stille og roligt, og altid i mit tempo.
Jeg har stadig samme tandlæge, selvom jeg er flyttet væk fra byen (Gud forbyde, at vi nogensinde får frataget retten til selv at vælge tandlæge!). Hun betragter ikke min angst eller mit små-brokkeri som noget pjat, men får mig altid til at føle mig i gode hænder. Den tand, jeg fik boret i, da jeg var 6, har jeg for det meste stadig ondt i, når den bliver boret, på trods af bedøvelse, og det samme med tanden over for i modsatte side af munden. Dog brugte hun sidste gang noget supplerende bedøvelse, som hun lagde i tandkødet, og da havde jeg ingen smerter - vidunderligt🙂Så om det er noget psykologisk, der gør, at jeg får ondt, det ved jeg ikke, men derfor skal man ikke underkende smerten!!
Min pointe er, Nora44, at der findes masser af søde tandlæger, og man kan finde dem, som man kan sige fra over for, uden at blive skældt ud eller kigget skævt til... Og jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne vil i fuld narkose - jeg overvejede det selv, da jeg skulle have en tand rykket ud, men tandlægen lirkede den stille og roligt for min skyld, selvom han bare kunne have rykket den ud i et snuptag - det gjorde ikke ondt, og jeg blev meget overrasket, da han sagde, at nu var den fri, og han tog den ud af munden på mig :-P
Og tro mig, hvis du tigger, som du skriver, du ikke har lyst til, og du får det ud af det, som du havde håbet på (nemlig en fuld narkose og et flot tandsæt), så vil du helt sikkert ikke fortryde, at du gjorde det! Så spørgsmålet er, om du bare ikke tror på, at tiggeri hjælper??
/Bema-Linda