16tilføjet af

Jeg er mobbet i stykker

Jeg er en ellers højt begavet, pæn, høj og slank pige med et højt humør, som bare altid er blevet mobbet og grinet af fordi jeg er høj.
Det startede med pædagogerne i min børnehave. Der var heldigvis ingen af børnene der mobbede mig der.
Da jeg så kom i skole mobbede børnene mig meget, men som den store glade humørbombe jeg var besluttede jeg mig meget tidligt for ikke at finde mig i det og begyndte at sige noget igen. Ok jeg fik det faktisk stoppet i min klasse og endte med bare at være sådan lidt upopulær, men ingen gik og generede mig.
Men på resten af skolen og fritidshjemmet og klubben kunne jeg slet ikke være i fred og det var nogle der var ca 3 år ældre end mig der mobbede. Pædagogerne mobbede med. F.eks. stilte jeg op til gerne at ville være med i elevrådet. Her besluttede lærerne at det nuværende elevråd skulle stemme på dem der dukkede op og dermed vælge til og fra. Da jeg dukkede op blev der så bare grinet af mig og fik ingen stemme. Ingen greb ind.
På fritidshjemmet og klubben skete mange lignende ting og jeg forsøgte at sige det til de voksne, men de mobbede bare med. Jeg kom f.eks. aldrig med på lejrture og hvert år med den begrundelse at der jo ikke var plads til alle og at jeg nok kom med næste gang. Mine klassekammerater kom altid med.
Jeg forsøgte at gå til mine forældre, da en lærer havde udøvet vold imod mig. Det tog de hånd om, ved at ringe til skolen. De forsøgte også at ringe til min klasselære, men han gjorde ikke noget. Da jeg blev 10-11 år forsøgte jeg at stoppe de store børn der mobbede, ved selv at svare igen. Det hjalp faktisk lidt, men mine klassekammerater tog afstand fra mig i stedet for at støtte op om det jeg gjorde. Til sidst droppede jeg ud af fritidsorningen.
Da jeg nåede 8. klasse var sidste store mobbere gået ud af skolen. Det var en helt befrielse, men der havde jeg så ingen venner tilbage i min klasse, da de jo tog afstand til mig. Jeg søgte derfor dårligt selskab og mobningen fortsatte indenfor de kriminelle kredse. Jeg fik dog "venner" men nu stod mobningen på fysisk vold og på at stjæle fra mig. Jeg røg bare hash og fik aldrig en uddannelse. Fandt en masse bekendte at hænge ud med, men det var kun dårligt selskab. Men jeg havde et stort behov for at vise folk at jeg havde venner og ikke bare lod mig slå ud. Pinte mig selv med ensomhed uden en sød kæreste, da jeg ikke følte mig værdi og fandt kun mænd der behandlede mig som et lokum, da det var det eneste jeg kunne finde ud af.
Jeg har siden jeg barn haft en viden om at det ikke var mig den var gal med, men har alligevel ikke kunne leve normalt. Jeg blev enlig mor, da jeg ikke troede på kærligheden. Det var så ufatteligt hårdt og samtidig bliver man bare fordømt af omverdenen til at det hele er min egen skyld!
Jeg overlever ved at vise folk at jeg er høj og glad, men som voksen er det jo nærmest omvendt mobning jeg møder. Hvis jeg f.eks. får af vide at jeg ligner et skellet eller at jeg er sindsygt høj, ja så svare jeg at jeg rent faktisk er normalvægtig og glad for mit udseende. Jeg kan også finde på at svare at jeg hellere vil have min højde end din. Altid med et høftligt smil og straks bliver jeg fordømt som højrøvet og bliver så holdt udenfor p.g.a. det. Jeg ligner en lidt en fotomodel ja det kan jeg selv se, men det berettiger da ingen til at mobbe mig med mit udseendet. Misundelige voksne burde søge psykolog så de kan blive bevidste om at det er dem der rent faktisk mobber!
tilføjet af

Det er da trist det du har oplevet

Mennesker kan være onde. Det er nok en vansklig balance når man har din baggage og skal møde nye mennesker. Det kan nok blive en ond cirkel ... har du prøvet at søge noget professionel hjælp ?
Nå man skal møde nye mennesker så skal der skabes en tillid ... måske kan det hjælpe dig at tænke på at nye mennesker ikke kender din baggrund eller din historie. Så hvis de kommer med en kommentar omkring din højde behøver det ikke være ondt ment. Hvis du reagere for brysk (altså hvilket jo er foreståeligt nok) så bliver de måske fornærmet eller såret.
Jeg syntes dog det er ret mærkeligt at du møder så mange der kommentere din højde. Måske er det noget kvinde noget eller❓har du samme oplevelse med mænd .. altså kollegaer eller venner ?
Måske er de misundelige fordi du er modelagtig eller hva ved jeg. Men har du ikke nogle gode bekendtskaber❓din historie virker sku lidt trist.
mvh
Captain
tilføjet af

Har forsøgt alt

Da jeg blev enlig mor kunne jeg ikke længere leve på den stolte overflade og besluttede derfor at vise tillid og tro på at andre ville hjælpe mig, hvis jeg fortalte om hvor hårdt det var at være mig. Jeg søgte psykologhjælp, men blev ikke taget alvorligt. Psykologen forstod sig slet ikke på mine problemer og var kun ude på at samarbejde med de sociale myndigheder om hvor uansvarlig og egoistisk jeg var. Jeg fik ingen hjælp, men blev i stedet holdt øje med. Jeg fik af vide at de havde holdt møde om mig på hospitalet hvor jeg skulle føde og at de gerne ville indlægge mig til opservation af mit humør, for de synes jeg virkede som om at jeg var ved at få depression. Jeg er sikker på at de talte om at fjerne barnet, for de hjalp ikke, men holdte op med at holde øje, da jeg begyndte at skuespille at have et perfekt liv.
Jeg søgte mødrehjælpen. De holdte dog ikke øje, men havde bare ikke så meget tid og kunne ikke se hvad de kunne gøre for mig, så jeg kom aldrig ind til en psykolog der.
Jeg valgte at være ærlig overfor dem jeg kom i mødregruppe med, men de lukkede mig ude af gruppen. Jeg har observeret at de stadig ses, men mig ville de ikke ses med. Jeg valgte at tale ærligt med pædagogerne, men nej folk tager afstand. Jeg har ingen venner og har aldrig haft det. Har nogle bekendte som jeg ser et par gange om året.
Jeg vil aldrig mere bryde ned og være ærlig om at jeg søger hjælp og venner, da jeg oplevede det hele blev værre. Så hellere holde facaden igen. Jeg har kun to valg: 1) at være ærlig og ynkelig og lade folk holde mig ude for det. 2) At holde den høje facade og lade folk tage afstand fordi de tror jeg er højrøvet. Jeg er egentlig helst fri for alle de idioter alligevel. Jeg er blevet stærk af mobning, men ulykkelig.
tilføjet af

Din "fejl".

Hvis man kan kalde det en fejl. Så er du både stolt og glad for at være den du er. Og ligner du en model, så giver det problemer. Kun de der kan leve af deres udseende får gavn af det. Vi andre må finde os i at blive mobbet. Men du kan godt finde ligesindede. Søg ind på nettet. Du er bestemt ikke den eneste der holdes udenfor fællesskabet.
tilføjet af

Mobning...

kan ødelægge et liv - ingen tvivl om det. Det sætter spor, og paraderne er klar.
Hvad laver du?
Hvad interesserer dig?
Har du SLET ingen at dele det med?
Den går altså ikke med at pudse facaden og holde næsen højt, hvis man er tynget af års psykisk pres - du brister på et tidspunkt - tro mig!
Jo før du får hjælp til at vende energien - jo bedre.
Find nogle små positive strømninger, som du kan bygge videre på.
Jeg har selv haft MEGET glæde af at gå hos en Rosenpædagog. Her arbejder man kropsligt i form af blid berøring/"massage" og samtale. Gamle traumer kommer op til overfladen, og man får grædt det ud - det har du vist brug for.
Man KAN IKKE gå med "den slags" alene.
Knus og hjertelige hilsner [l][l][l][l][l][l][l]
tilføjet af

Lyder meget trist

Blev også selv mobbet tilbage i folkeskolen. Også fordi jeg holdte på hvem jeg var, og ikke hoppede på den nærmeste mode.
Hvis du vil have nogen at skrive med, er du velkommen til at skrive med mig :)
Nickibager@sol.dk
Dette er dog ikke min daglige Mailadresse, men send din mail/MSN til den hvis du vil snakke og du får den rigtige 😉
tilføjet af

hej

Hej du må da meget gerne skrive til mig, jeg er selv blevet mobbet igennem det meste af min skoletid af de andre fra klassen, hvilket også har gjort det svært for mig og skabe nye forbindelser, håber og høre fra dig. Det kunne være dejligt og snakke med en der har prøvet det samme. Knus pederper78@yahoo.dk
tilføjet af

Find andre høje

i de højes klub. Er det ike muligt for dig, at tage en uddannelse nu❓Husk , at mobningen ikke skal bestemme over resten af dit liv, det skal du.
tilføjet af

Sådan er det

jeg er selv lidt anderledes og "passer ikke ind i gruppen". men så må man bare være god til at klare sig selv og øve sig i at være alne. Desværre er mennesker bare flokdyr. Vi, som er anderledes, er ikke helt så velkomne i flokken. Accepter det og kom videre med DIT liv.
Du har min sympati og forståelse, men din selvmedlidenhed vil jeg ikke støtte eller forstærke. Den er med til at køre dig længere ned. kald det selv-mobning om du vil.
Op på hesten og husk det gamle (corny) ordsprog "Smil til verden og den smiler til dig". Jeg er sikker på at du er mega lækker på en god dag. 🙂
tilføjet af

Kender det søde!

Jeg er selv høj, slank og ser sød ud... Da jeg samtidig vælger at se lidt anderledes ud vækker det en del negativitet... Folk bliver misundelige og skal hakke ned. Især hvis det virker som om man har det godt med sig selv. Oplever også at nogle mennesker pga lavt selvværd opgiver en fordi de mener man aldrig vil kunne finde dem intressante. Jeg bliver f.eks. somregel kun opsøgt af ekstremt selvglade og egoistiske personer. Du må til enhver tid skrive til mig! panpigen@sol.dk
Ønsker dig det bedste
tilføjet af

Kan kun gentage mig selv...

Ærlighed skræmmer desværre folk helt vildt! Mange mennesker intressere sig i bund og grund kun for sig selv, så en der har en masse grimt at fortælle, er træls og skal forvises... Jeg har selv oplevet en masse grimme ting, og går da ikke hen og fortæller alle alt men forsøger at være åben og det kan tit resultere i kold afvisning...
Du er også altid velkommen til at skrive! panpigen@sol.dk
tilføjet af

Det var et

Godt svar af Panpigen jeg kan kun ta´ hatten af,...Jeg kunne især lide denne her: Mange menneske interesserer sig i bund og grund KUN for sig selv..> der kunne i lære noget der, se ind i jer selv, hvad ser i??? vh DB.
tilføjet af

UpZ!

Glemte vist liiige et R i "menneskeR" - Nu må i sgu ikk mobbe mig pga.DET hvad??
tilføjet af

Var du virkelig

Mobbe mobbe . . næsten et kvarter om at opdage det? mobbe mobbe, så tør jeg ikke tænke på hvor længe du ville være om en sætning haha! Mobbe mobbe.. 😃🙂[l]
tilføjet af

Mobning er træls

Den slags mobning stemmer nok fra Janteloven. Der er faktisk masser andre mennesker som har haft lignende erfaringer, eller lider af ensomhed for andre grunde.
Jeg har også som erfaring at man skal vælge med omhu hvem man deler sin indre problemer med. Man kan ikke snakke om den slags med hvem som helst. Tak gud for internettet.
Måske den bedste match for dig er (1) andre høje mennesker og (2) andre mennesker som du synes vil sætte pris på din opmærksomhed og dig. Andre mennesker er ligegyldige hvis man er tilfreds med sine nær omgangskreds. Der er så mange forskellige slags mennesker omkring os: hvis en venskab virker ikker, der er altid ny mennesker man kan møde. Altid.
For det andet, du er berretiget til at forsvare dig selv når du synes at mennesker er uhøflig. Få kvinder har kaldt mig grim. (Det er jeg slet ikke.) Nu ved jeg at den slags uhøflighed er temmelig udbredt! Jeg har været opdraget til at tage hensyn for andre. Det er allesammen tilsynladende ikke. :-)
tilføjet af

En god Web-side

Den Web-side - http://www.bullyeq.com/ - beskriver hvad du har oplevet og hvordan såkaldte professionelle har behandlet dig. Du er ikke alene i denne situation! Det er tilsynladende besværligt for et offer for mobning at få ordentlig hjælp.
tilføjet af

Forældrenes skyld

Det er pga de forbandede "forældre" nutildags der ikke kan finde ud af at opdrage deres børn på en ordentlig måde. Ja, hvad kan man forvente af børnene når selv voksne mobber i dagens Danmark. De går mere op i at købe mærkevarer til deres børn end at opdrage dem ordentligt.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.