Jeg er sgu sej!!

For godt 1 år siden kunne jeg knap gå, vejede 110kg og havde i laaang tid tænkt "det går sgu nok". men det gjorde det sgu ikke.Kunne pludselig knap nok passe min egen nyfødte datter,havde intet arbejde.Lad os bare sige jeg var "fucked"..Ja, en kronisk sygdom er sgu ikke til at bide skeer med.
Nå, men igår løb jeg så mit første halv-marathon og for 3mdr. siden løb jeg mine første meter i 3år!.Og idag stod vægten på 87kg.Og på mandag starter jeg på mit gamle arbejde igen!. Og til September løber jeg HCA-halvmarathon på under 1t. 45min.Skal vi væde???

trykkede "synes godt om"
😃

Vildt sej ! 😃😃[l]

Mange tanker herfra.

Stort tillykke med dig. 🙂

Kajsa [f]

Hvad har dog givet dig den styrke?
Men rigtig flot klaret 🙂 stor ros herfra!

Hej Tove!
Min dårlige samvittighed overfor min datter og trangen til at få kontrollen tilbage over min krop, gav mig styrken i starten og det er stadig "trangen" det der motivere mig sindsygt.Nu hjulpet på vej af en suveræn følelse af overskud og fysisk styrke!..Min første "løbetur" var 3 uger inden jeg skulle opareres i begge fødder.En tur som jeg aldrig glemmer.Jeg havde ufattelig ondt den aften, men jeg besluttede mig for at gøre det alligevel.Jeg stortudede hele vejen i en blanding af smerte og indædt hidsighed. En operation som iøvrigt definitivt ville ha´ lagt al løb/fuldtidsarbejde på hylden resten af mit liv.Så jeg ved nu at intet er umuligt, DET VED JEG BARE!..Som Bob Marley har sagt engang...The truth is, everyone is going to hurt you. You just got to find the ones worth suffering for..
I mit tilfælde var "everyone" mig selv!