Jeg er taknemmelig.

Lige nu triller jeg stille rundt i min varme stue,jeg skal nemlig i byen.
Kl.13 skal jeg være på hospitalet,jeg regner med at jeg skal afsluttes i et sygdomsforløb.
Den 16 Novenber 06,kom jeg i klemme mellem 2 både,under en kapsejlads i Caribien.
Venstre ben smadret og venstre arm total smadret.
Mit ben er helt normalt igen,bortset fra et ar.Min arm er nogenlunde,men jeg mangler nogle cm, for at kunne strække den helt.
Når man bliver sat skakmat i så lang tid,så kan kroppen ikke finde ud af det.
De første 4 mdr.lå jeg bare i sengen,mit ben var et stor åben krater.
Jeg tog hjem fra hospitalet,så snart det kunne lade sig gøre,og gik igang med at træne,både benet og armen.
Jeg har skreget af smerte over mine fødder,de kunne simpelhen ikke bøjes...jeg har bandet som en letmatros,fordi jeg ikke kunne gå.
Jeg købte mig straks en hund,så jeg var sikker på,at komme ud og trave hver dag.Min egen private fys.
Nu hvor jeg kan gå,sejle og svømme igen,bliver jeg så taknemmelig.
Det er min overbevisning,at jeg er heldig.Jeg fik lov at beholde livet.Jeg fik lov at beholde min psyke nogenlunde intakt.
Ja...jeg er jo ikke større,end at jeg er lidt nervøs for idag.
Kh.Drude Hidsigprop.

at læse dit indlæg, på trods af de smerter du har haft.
Med den rette kampånd kommer man altså længst, som du så glimrende har bevist.
Sådan Drude!!!
p.s har du nogle gode råd til at overvinde tømmermænd? Det ser ud til at de bliver hængende hele dagen i dag. suk...

Tak skal du ha.
Kan et par hovedpine piller og så gå dig en lang tur,så er du frisk når du kommer hjem.
God bedring ;-))
Kh.Drude

Men hvad du hva´ tror jeg bager boller og laver hjemmelavet varm kakao i eftermiddag. Smut forbi hvis får lyst :o)))

hvad ønskes du bare held og lykke herfra. Supermange tillykke´r med dit store fremskridt.

og tak for de søde hilsener.
Da jeg skulle til at træne min arm,fik jeg udleveret nogle lange gummibånd,dem skulle jeg så trække i.Men det er slet ikke mig,og jeg følte mig som en idiot,når jeg sad der og hev i elastikker.Så jeg købte en havkajak og begyndte at ro.Jeg har roet som en vild,og resultatet var,at ortopædkir. sagde,at han faktisk ikke troede jeg nogen sinde kom til at bruge venstre arm mere.Men det kan jeg jo....og han sagde også,at hvis folk var så skide stædige som jeg er,ville mange flere komme igang efter ulykker.
For et par måneder siden,da jeg skulle hjem,stod de klar med krykker,men jeg sagde" Jeg skal sateme ikke ha krykker,jeg skal GÅ " og det gør jeg uden problemer.
Så nu er jeg altså klar igen,men det synes jeg nu jeg har været et stykke tid.
Så pas på derude,lige pludselig kan man blive smidt til jorden,og kors hvor har det været træls.
Kærlig hilsen
Drude

Lægen mente at det alene var min træning,der var skyld i at jeg kan bruge armen.Den var så smadret,at de måtte lave en ny albue,som er skrabet og modeleret fra en afdøds hofte ( uha jeg er glad for at jeg er organdonor ).
Drude

Godt du slap fra den omgang med heksehylet i behold ;-))
Jeg selv fik selv, for mange år siden en alvorlig skade. Min v.fod blev knust i et dumt uheld. Lægerne dømte mig dengang 20% invalid og uden udsigt til at "komme på benene igen" Det var lidt svært at acceptere for mig. Så for at gøre en lang historie kort. Jeg smed krykkerne og ramlede rundt på hospitalsgangen i flere uger....intil en dag,
hvor jeg nåede.... helt ned i hospitalskiosken uden at tumle om ;-)) Stædigheden fik mig tilbage på afdelingen i god behold og uden hjælp......et par år efter kørte jeg selv bil og var selvfølgelig på arbejde igen..
Bortset fra enkelte perioder, er jeg rimelig mobil. De færreste opdager at jeg er besværet nu.....de tænker blot jeg er beruset ;-))
Så,,,,jeg føler mig også heldig! Om jeg så er hidsig eller stædig,,skal jeg ikke udtale mig om. Men begge ting hjælper vist ;-))
Taknemmelig er jeg under alle omstændigheder.......ikke mindst til personalet på Glostrup sygehus, deres tålmodighed og evne til at more sig sammen, over mig og ikke mindst med mig! Seje kvinder. Sidst og ikke mindst....nogle sure tæer skal ikke styre mit liv ;-))

sådan...de får os sg ikke uden kamp.
Knus fra Drude

Vi gir aldrig op!
;-))